Send dine indlæg via "Seriøs kontakt"!

Buch og Buch - Df fig. 382

3. oktober 2009:

Hej Poul!
Mine seneste fund af de kugleformede flasker fra Buchs Fabriker, Kbhvn. B. stammer fra et vandhul (mergelgrav), der blev renset op i 2006 eller 2007. Min antagelse har ellers altid været at vandhullet var et lokalt udflugtssted og antallet af bl.a. tomme ølflasker, vinflasker mv. peger da også i den retning, men der er også særdeles mange fund, som vidner om at det var en losseplads for beboerne på gården, den ligger ved. Der var tidligere et stort folkehold. Den udbredte brug af heste i første halvdel af 1900-tallet og tidligere krævede god behandling af seletøjet - men til det brug var flaskerne nok lidt små. Har det mon været støvler og træsko, det kan have været brugt til?

Din velunderbyggede argumentation åbner for nye spørgsmål, men jeg holder ikke fast i sprutflaske-påstanden mere;o))

Gode hilsner fra Gedser

Birger


4. oktober 2009:

Hej Birger - og tak for dit "indspark"!

Buchs Fabriker havde et ret omfattende vare-udbud, men deres helt store artikel var
pakfarver til hjemmefarvning af textiler. Disse farver solgtes i løs vægt eller i breve - og var altså pulver.
De små, runde flasker tyder på et indhold, som kun blev bruft i små mængder - så jeg er mest tilbøjelig til at gætte på stempelfarve, eller mærkeblæk. Som du selv nævner, så ville indholdet ikke række langt til hverken seletøj eller støvler.
Jeg er ret sikker på at svaret ligger "et sted derude" - måske i form af en flaske med etiket, eller måske en annonce med billede af flasken. Disse flasker bliver jo fundet over hele landet - ja, sågar i Island (hvor den bliver betragtet som en parfumeflaske - se side 20 på dette: Link), så der må være reklameret for indholdet!

Flere indlæg er velkomne fra alle, som har noget at fortælle - eller spørge om!

De bedste hilsner

Poul



Eftervarmet knækmærke - fup eller fakta?

Alle, som ønsker at ytre sig, er velkomne til at sende tekst og evt. billeder, som underbygger påstande for eller imod at flasker med knækmærke i nogle tilfælde kan være blevet efterbehandlet med varme, således at knækmærket er blevet udjævnet - ligesom man (senere?) har gjort med kugleslibning.

Ønsker du at deltage i debatten, så send dit indlæg via "Seriøs kontakt!", som du finder i menuen til venstre.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.08 | 22:08

En utro flot samling og videndatabase om glas. mvh Hilmer, Tønder

...
26.12 | 11:39

Really great, Poul! Go on withthe good work!!

...
21.11 | 20:35

Det er fornøjelse at følge din forskning i flaskernes historie - BRAVO!

...
28.08 | 22:06
ANTIKKE FLASKER har modtaget 20
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE