SIDSTE NYT! - 2011

24. december 2011

Det STORE Mackenzie-mysterium (5):
Selvom flere firmaer har benyttet samme flaske-type, kan det ikke udelukkes, at indholdet har været det samme - eksempelvis Mackenzie-whisky! Enten har alle firmaerne kunnet importere direkte - eller der har været en ene-forhandler (vinhandler eller grosserer), som har distribueret til flere vinhandlere. Måske har det fra producentens side været en betingelse i handels-aftalen, at hans whisky blev solgt i ensartede flasker - evt. som dem, han anvendte på hjemmemarkedet?

Eller måske har designet ikke været beskyttet, så enhver frit kunne sælge sine flydende produkter på den type flasker?
Selvom disse to har etiketter fra hhv. C. H. Mønster og Søn og fra N. & Paul Plum A/S, så har de begge Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17, som vidner om at de oprindelig blev leveret til S. L. Langhoffs Eftf. - til brug for whisky.

Her ses det Kork-n-Seal-lukke, som jeg for et par dage siden lovede at omtale nærmere. - Ved at trykke palen nedad trykkes den ind langs flaskens mundstykke og spænder derved metaltråden, som ses i mellemrummene mellem kapslens "tunger" ind i den fals, som er i mundstykket.

Nå, - men tilbage til Mackenzie, som jeg har haft efterlyst hos en skotsk specialist i whisky-firmaers historie. Han kunne fortælle om flere Mackenzie- og Mc. Kenzie-familier, men kendte intet til deres flasker.

Til gengæld dukkede denne flaske op i en samlers dødsbo på Sjælland for nogle år siden:
MACKENZIE - Sådan står der på etiketten! - Og så kan man jo godt fristes til at tro, at mysteriet er løst. - Men hvor er der dog mange, som hedder Mackenzie! Især i Skotland.

Det er efterhånden en del år siden, jeg kontaktede den skotske specialist. Og det er nok et par år siden, jeg sidst Googlede på Mackenzie  - så jeg prøvede lige igen idag - og fandt dette på en varemærke-søgeside:

MACKENZIE BLENDED SCOTCH WHISKY THIS IS THE REAL MACKENZIE FAMOUS SINCE 1826 FOR ITS UNIQUE CHARACTER, THE RESULT OF SKILLFULL BLENDING OF FINE HIGHLAND WHISKIES WHICH HAVE BEEN FULLY MATURED TO PERFECTION, ALL THE BOTTLED WHISKIES OF THE FIRM BEAR THIS FACSIMILE SIGNATURE OF THE FOUNDER, PETER MACKENZIE
Og her er så et udsnit af etiketten fra dagens flaske. - Det er helt tydeligt samme underskrift.

Den lille forhandler-etiket under den egentlige etiket, viser endnu en sammenhæng: Der står helt tydeligt S. L. LANGHOFFs Eftf. - som havde told-kontrolnummer 17 til whisky.

HERMED BETRAGTES "DET STORE MACKENZIE-MYSTERIUM" SOM LØST - ihvertfald delvist! - Der er stadig nogle "løse ender", som jeg håber at få styr på engang.

Tilbage står at ønske alle mine hjemmeside-gæster en rigtig

GOD og GLÆDELIG JUL!
 - nu er det juleferie, men her kommer mere til næste år!

TIL SLUT ET P.S.:

"P. M." under flaskernes bund står selvfølgelig for: Peter Mackenzie.

23. december 2011

Det STORE Mackenzie-mysterium (4):

Endnu tre whisky-flasker af samme type, som dem jeg har vist de sidste tre dage. - Mackenzie-typen? - Måske!

De er alle tre mærket med Kastrup Glasværks told-kontrolnumre. Men de er IKKE leveret til firmaet S. L. Langhoffs Eftf., som jo havde told-kontrolnummer 17 på sine whisky-flasker af denne type.
Højderne på disse flasker er hhv. ca. 27, ca. 26,5 og ca. 25 cm. - og har alle skullet rumme 75 cl. - Iflg. Toldvæsenets papirer var tappehøjden på disse flasker ens (75 mm. målt fra flaskens top til indholdets overflade) og det tilladte udsving i begge tilfælde max. 2 cl.!

De to første fra venstre har told-k-nr. 20 og blev leveret til vinhandler Arthur Fich. Den tredie har nr. 34, som tilhørte vinhandler Carl Drøhse.

22. december 2011

Det STORE Mackenzie-mysterium (3):

Idag viser jeg endnu tre whisky-flasker, som har Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17 stående i relief nederst på korpus. 
Bemærk det specielle mundstykke, som var beregnet til et såkaldt "Konk-n-Seal"-lukke, som jeg vil vise i overmorgen.

Farve-forskellen må betragtes som en tilfældihed. Meget tyder på, at den slags udsving i nuancer har man set stort på. Flasken til venstre er helt glat i overfladen, medens den til højre er meget ujævn (kaldet "hamret"). Dette siges at afhænge af om jernformen var varm eller kold.

21. december 2011

Det STORE Mackenzie-mysterium! (2):

Igår skrev jeg, at fig. 391 i "Danske flasker" viser et par halv-hvide whisky-flasker, som måske er den Mackenzie-type, som der ikke findes tegninger af.

Idag viser jeg nogle flasker, som - hvad faconen angår - er mage til dem på fig. 391. Disse er dog kulørte:
Det er hel-flasker - altså 3/4 Liter - og de er ca. 26 cm. høje og beregnet til kork-prop.

Under bunden står der "P.M." - som ikke rigtig giver mening. Det er ikke samme betydning, som det "P M", der står på visse af Toldvæsnets banderoler og som betyder "Portvin / Madeira".

To af flaskerne er mærket med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17, som angiver at der er tale om whisky-flasker, som blev afsat til vinhandelen S. L. Langhoffs Eftf. i København. - Mon det var importøren af Mackenzie-whisky???

20. december 2011

Det STORE Mackenzie-mysterium! (1)

Titlen lyder som noget af en krimi. - Det er det ikke!
Den hentyder til teksten på s. 324 i "Danske flasker...", hvor der bl.a. står:

Whisky-flasker
forekommer første gang i Kastrup Glasværks prisliste 1893, som "halvhvide 3/4 Pot". I 1904 kommer der "mørke" til og i 1912 en ny type kaldet "Mackenzie, mørke", nu er alle typer i både 3/4 og 3/8. Der findes desværre ikke tegninger af Mackenzie-whisky, så det er ikke klart, hvordan de så ud."

I mangel af tegninger, bliver det jo rent gæt-værk:
Mackenzie-flasker? - Det vides ikke med bestemthed. Typen er i "Danske flasker" vist på fig. 391 - halv-hvide med 2 forskellige mundstykker.

De her viste flasker er så godt som neutrale. De er alle 3/4 Pot eller Liter. Måske er de importerede?

16. december 2011

De næste par dage (sådan cirka) bliver der ikke noget nyt at se på denne side. Til gengæld er det i den kommende uge, "Det store Mackenzie-mysterium" præsenteres.

Her kommer dog lige noget mere dansk-lydende: HANS JØRGENSEN, KJØBENHAVN. Denne vinhandel lå i Store Strandstræde 9 - og her er de øvrige oplysninger, jeg har om firmaet:

”Vinhandel. Grundl. i 1880 af A. Schmidt. I 1932 overtaget af Firmaet Vilhelm Christiansen, hvis nuværende Indehavere er: W. F. E. Rasmussen (f. 1902), Einar Christiansen (f. 1894) og Birger Kruuse (f. 1885).” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1940).

 
En brun og en grøn - begge uden told-kontrolnummer, men ihvertfald den brune kendes med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 12, som var til whisky, forhandlet af Vilhelm Christiansen, København. Disse to, som er ca. 24,5 cm. høje, må således være fra før 1924. - HVIS DU HAR EN MED TOLD-NUMMER OG HEL´RE VIL HA´ ET ÆLDRE EKSEMPLAR, - så er jeg villig til at bytte.

Her har de to flasker fået selskab af, hvad jeg mener må være det originale forbillede. Det er en skotsk/engelsk flaske med teksten THORNES WHISKY - GREENOCK & LONDON.

Min teori er, at Hans Jørgensen er kommet i kontakt med firmaet Robert Thorne & Sons (distilleriet grundlagt 1826, købt af Thorne i 1892 og solgt i 1921, men formentlig fortsat under samme navn). Thorne har sikkert krævet, at hvis Hans Jørgensen ville sælge Thornes whisky, skulle han bruge flasker som Thornes. Men da hel-flasker i Danmark skulle rumme 75 cl. og der blev brugt en anden måle-enhed i Skotland / England, så skulle der laves en ny form til de danske flasker - og da Hans Jørgensen skulle betale for den, så ville han selvfølgelig have sit eget navn på - og sådan blev det!
Det kunne være spændende at finde en etiket og se, om der står "Thornes Whisky" på!
THORNES WHISKY. Over teksten ses firmaets varemærke, en løve, som står på bagnenene. Flasken er ca. 23,5 cm. høj.

15. december 2011

DIMPLE (udtales dimpl) - kaldes sådanne 3-sidede flasker med cirkulær bund. De tre sider er iøvrigt indad-buede. Dimple er da også engelsk og betyder lille fordybning - f.eks. smilehul. Se, dét giver mening!
Denne flasketype benyttes stadig til whisky, - som det har været tilfældet i ca, 100 år her i landet. I Skotland kendes typen sikkert meget længere tilbage.

Her er en halv- og en helflaske, som er hhv. ca. 16,5 og ca. 19,5 cm. høje. De er begge helt neutrale - og er måske importerede?

Her ses den cirkulære bund og de indad-buede sider tydeligt.

SANDY MAC står der på disse flasker, som alle har told-kontrolnummer 4 fra Kastrup Glasværk i relief på hælen. De er altså fremstillet efter 1924, da disse numre indførtes.

Også disse hvide / halv-hvide flasker står der SANDY MAC og told-kontrolnummer 4 på - og så har de hældetud. Det har de grønne ikke.

14. december 2011

Folk, som har besøgt min hjemmeside de sidste par år, mener nok at jeg har glemt både julekalender og advents-overraskelser. - Nej, jeg har ikke glemt, men klog af skade, har jeg ikke lovet noget!
Nu tør jeg dog godt stille i udsigt, at "Det store Mackenzie-mysterium" kommer til at "trille" hen over min hjemmeside de sidste dage inden jul. Både billeder og tekst ligger klar til denne "jule-thriller".
Indtil da vil jeg fordrive tiden med at vise lidt flere whisky-flasker - samt denne, som har befundet sig på min "ved ikke"-hylde i flere år:

Nu tør jeg påstå, at denne, ca. 21,5 cm. høje flaske, med en til vished grænsende sandsynlighed er fremstillet til Odense Vin Kompagni på Kastrup Glasværk, ca. 1924. - Den har sandsynligvis været til likør.

13. december 2011

Også idag vil jeg vise en enkelt whisky-flaske, som er produceret på Kastrup Glasværk. Relief-udsmykningen viser et vinblad og "od og co", som står for Oskar Davidsen & Co. - et københavnsk vinhandlerfirma, som blev grundlagt i 1888. Flasken bærer også Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 37, som iflg. Toldvæsnets lister skulle indeholde whisky fra Oskar Davidsen & Co. - så det stemmer jo altsammen.
Flasken er lidt over 19 cm. høj og har en bund-diameter på ca. 10,5 cm. - Den rummer iflg. told-kontrolnummeret 75 cl.

12. december 2011

Idag vil jeg nøjes med at vise en enkelt flaske - en whiskyflaske, som bærer Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 40 og dermed ikke er helt neutral.
På glasværkerne kaldtes de told-kontrol-mærkede flasker for "Stemplede Flasker" og de opdeltes i 2 kategorier: "Normalflasker", som kunne købes af alle vin- og spiritushandlere, som Toldvæsenet havde godkendt - og "Andre stemplede Flasker", der blev fremstillet specielt til en enkelt aftager.
Flasker med told-kontrolnummer 40 (som den, der vises herunder) blev fremstillet til Frederiksberg Vin Kompagni A/S
Denne flaske er ca. 21 cm. høj, - en halv-flaske, som indeholdt 36 cl.

11. december 2011

For nogle dage siden lovede jeg at lægge oplysninger om told-kontrolnumre ind på min "ORDLISTE". I første omgang har jeg valgt at henvise til en artikel, som jeg for år tilbage lagde på den side, som hedder "RAM EN PÆL IGENNEM!"
Årsagen er, at jeg netop har fået en del nye oplysninger vedr. kontrolnumrene. Dem skal jeg bruge noget tid på at gennemgå, hvorefter jeg offentliggør mere.
Desuden har kompetente personer lovet at være behjælpelig i mine bestræbelser på (engang) at lave en slags foto-katalog over flasker med told-kontrolnumre


MERE OM WHISKY-FLASKER (se også 6., 7. og 8. december længere nede på denne side):

Idag viser jeg et udvalg af "King George IV"-typen.
Den skotske whisky med navnet KING GEORGE IV blev (og bliver) solgt på sådanne cylindriske flasker med kort, spoleformet hals.

Tager man et kig "op under kilten", så ser man ..... ingenting! Ihvertfald ikke noget af betydning! Måske er disse - eller nogle af disse neutrale flasker importeret?

Her er flere af samme type.

De har alle en ring i relief under bunden. Sådanne findes også (iflg. bogen: "Danske flasker") med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 8.

10. december 2011

Det er dog helt utroligt, hvad man kan slippe afsted med at skrive på sin hjemmeside - helt uden at blive modsagt eller blive afkrævet dokumentation.
Som nu forleden (4. december), hvor jeg påstod at en flaske med relief-teksten "PIASANA" og "PHILADELPHIA U.S.A." formentlig er fremstillet på Kastrup Glasværk ca. 1914.

Jeg prøver igen om det kan lykkes at få reaktioner via "Seriøs kontakt", som findes i menuen til venstre på siden.

Dagens flaske er fundet på et marked i København for et par år siden. OXYGENOL var - har jeg Googlet mig frem til - et svensk firma, grundlagt i 1908, som fremstillede mundskyllevand og tandpasta.
Flasken er ca. 17 cm. høj.

Tekst i relief på begge flaskens smalle sider: OXYGENOL. Flasken er formentlig fremstillet på Kastrup Glasværk omkring 1912.

8. december 2011

MITRA WHISKY var indholdet i disse flasker, som har kvadratisk tværsnit og næsten ingen hals.
Det har ikke været muligt at finde en nærmere definition på begrebet MITRA WHISKY, - men flasketypen anvendes stadig til den whisky, som hedder Johnny Walker, nu "iført" skruelåg.
Her er 3 hel-flasker (ca. 25 - ca. 26,5 cm.), 2 halv-flasker (ca. 21 cm.) og en kvart-flaske (ca. 16,5 cm.).

7. december 2011

Disse to whiskyflasker fortjener lidt ekstra opmærksomhed fordi de begge - på trods af øvrige forskelligheder - har samme told-kontrolnummer, nemlig nr. 44 fra Kastrup Glasværk.
Told-kontrolnumrene blev indført i Toldloven af 1924 efter aftale med de flaske-producerende glasværker. - Læs snarest mere om dette i min "Ordliste".
 
Størrelses- og farveforskellen er tydelig. Læg også mærke til de forskellige mundstykker. Den venstre er til et såkaldt "Kork-n-Seal" - en metalkapsel med kork-indlæg og spændebånd. Den højre er til korkprop.

Fælles for de to flasker er told-kontrolnummeret "KG 44", som ses tydeligt på den grønne, men kun svagt kan skimtes på den hvide.

6. december 2011

WHISKY-FLASKER - denne måneds tema (som ikke afholder mig fra også at vise andre flasker ind imellem!).
Her kommer først en bred vifte af den (måske) oprindelige standard-type. En cylindrisk flaske med en hals, som er mere eller mindre spoleformet. De er alle med et såkaldt sherry-mundstykke, - med undtagelse af den hvide (klare) halv-flaske, som jeg vender tilbage til.

Det kan være svært med sikkerhed at skelne whiskyflaskerne fra sherryflasker, da der er store ligheder og der er mange "grænsetilfælde", hvor forskellene er nærmest udviskede.

Iøvrigt er det min opfattelse, at ligegyldigt hvad flaskerne blev kaldt på glasværkerne, så var hverken flaskehandlere, købmænd eller vinhandlere særligt nøjeregnende med hvad flaskerne rent faktisk blev anvendt til.
Flasken, som står bagest til venstre, er muligvis af den type, som for første gang er benævnt "Whisky Bouteiller, halvhvide 3/4 Pot" i "Priskurant over Bouteiller i Partier fra Kastrup Glasværk." i 1893. - Den er nærmest grålig, drejet i formen og har en lav,flad, partiel opstikning. Og så er den ca. 30,5 cm. høj. - Længst til højre i bageste række står en brun 3/4 Pot hamret bouteille med knækmærke.

5. december 2011

Et besøg på Herning Stumpemarked for nylig, var ikke særlig udbytterigt, hvad angår flasker.
Men "lidt har også ret"! - På vej ud derfra stødte jeg på denne:
En helt neutral, mundblæst mineralvandsflaske.

Porcelæns-proppen er nu ikke helt neutral. "MARIEBO APOTHEK" står der på toppen - og på fronten står der "A. G. f. Glasind. Dresden Patent 1100". ("AktienGeselshaft für Glassindustrie, Dresden). Nummeret 1100 er det danske patentnummer fra 1897.

 
At "Mariebo" er det gamle navn for Maribo fremgår af denne "Receptconvolut" med motiv af Maribo Domkirke, beliggende ved Maribo Søndersø. - Kuverten er venligt stillet til rådighed af Dorthe Bjørnsten-Lindhard, www.receptkuverter.dk

4. december 2011

Så blev der endelig en ledig stund - og den blev benyttet til at skifte forsidebilledet. Denne måneds tema bliver whisky-flasker ("det er jo kun Jul én gang om året!").
Men derfor behøver det hele jo ikke at gå op i whisky-flasker! - Der skal også være plads til andre "lækkerier". Som f.eks. dette billede af en flaske, som har indeholdt PIESANA - hvad det så end måtte være?
En morsom lille flaske - ca. 15,5 cm. høj, ca. 3 cm. tyk og ca. 6 cm. over skuldrene.

Teksten er: "PIESANA - Philadelphia U.S.A" og motivet er en højre-hånd, som holder på en Piesana-flaske, hvorfra der løber vædske ned i en sko, som holdes af en venstre-hånd. - Kan du oplyse noget om Piesana, så kontakt mig venligst! - Flasken er formentlig fremstillet på Kastrup Glasværk omkring 1914.

29. november 2011

En underlig hybrid?

Det er flasken længst til venstre på nedenstående billede, jeg hentyder til.

I en lille bog, som har denne mundrette titel: "Huusmoderen -  eller Anviisning for unge Fruentimmer, som selv ville besørge deres Huusholdning eller veilede i Bestyrelsen af samme" fra 1842, kan man læse dette (altså, hvis man kan læse gotiske bogstaver):

"Frugt på Flasker.
   Frugten maa være moden, fri for alt Stødt eller Raadent, og aldeles ikke revnet; den maa aftørres omhyggeligt, og Stilkene samt Blomsterne afskjæres med Forsigtighed, at der ikke bliver huller, hvor de har siddet. Flaskerne, som bruges hertil maae være meget viidhalsede og fuldkomment tørre; naar Frugten kommes i, maae Flaskerne rystes godt og bankes i Bunden med Haanden, at Frugten kan falde tæt sammen. Naar Flaskerne ere ganske fulde, tilbindes de med Blærer, omvindes med Hø og sættes i en Kjedel, i hvilken der er lagt et tykt stykke Tøi i Bunden.
Derefter gives en anvisning på, hvordan selve henkogningen foregår - og så kogetiderne:
"Svedskeblommer og Stikkelsbær (hvilke maae være Glasbær og umodne) skulle koges ½ Time, Ribs, Solbær og Blaabær i 1/4 Time og Kirsebær i 10 Minutter."
De 4 flasker længst mod højre er de kendte "stikkelsbær-bouteiller". Flasken længst til venstre har facon som de temmelig almindelige sirupsflasker.

Men mundstykket er anderledes - og også forskelligt fra stikkelsbær-flaskernes!

Som det ses, er åbningen også betydeligt større. Er vi mon ude i noget, der kunne kaldes en "svedskeblomme-bouteille"? Sådanne har jeg (endnu) ikke set omtalt i de gamle priskuranter eller kataloger.

27. november 2011

Her er så de 3 ældste Heering-flasker i min samling.
Flasken længst til venstre formodes at være den ældste - måske fra 1820´erne. De 2 andre er nok cirka jævnaldrende, formentlig fra 1830´erne. Ingen kan sige det med sikkerhed. Der findes ikke dokumentation i form af billeder / tegninger fra den tid.
Alle mine båndsegl-flasker er i størrelsen 3/8 Pot - altså det, der kaldtes halv-flasker. Jeg har kendskab til enkelte hel-flasker, men har ingen i min samling.
Som det ses, varierer størrelsen noget.

Denne kan knapt nok kaldes en halv-flaske. Den er ca. 18,5 cm. høj og mangler plads til et 5-6 centiliter for at rumme 3/8 Pot. - 1 dansk Pot svarer til 96,6 centiliter.

Som det ses, står der tydeligt P. F. HEERING på seglet.

Der har været rigeligt med flydende glas til det påsatte mundstykke. Så meget, at det ligefrem er "drewlet" lidt, som vi siger i Vestjylland.

Et tydeligt knækmærke i opstikningen. Benyt evt. ordlisten, som du finder i menuen til venstre på siden.

Denne rummer NÆSTEN 3/8 Pot - men så var der heller ikke meget luft mellem likøren og proppen! - Det var måske heller ikke meningen?

Også denne har et tydeligt knækmærke.

Denne flaske er med garanti ikke blevet poleret efter mange års ophold på havets bund. - Den er ca. 19,5 cm. høj. Jeg har skånet den for måling af rum-indhold, som jeg iøvrigt måler ved at fylde tørt, fint salt i flasken og derefter i et målebæger.

Bemærk den fine perlemor-belægning og det tydelige knækmærke.

24. november 2011

Nogle mener at kunne datere sådanne flasker indenfor plus/minus 10 år. Så dygtig er jeg ikke endnu - og bliver det måske aldrig. I hvert fald ikke så længe der ikke findes reel dokumentation. En stor samling af Heerings arkivalier ligger på Erhvervsarkivet i Aarhus, - så måske dukker der engang oplysninger op, vedrørende hvilke glasværker (inden- som udenlandske), der i tidens løb har fremstillet flasker for Heering.
Disse 3 vil jeg mene er fremstillet ca. 1840 - 1870.

De er alle i størrelsen 3/8 Pot. - Højderne varierer fra ca. 22 til ca. 23 cm. - Bemærk varietionen i mundstykkerne, som kan skyldes brug af forskellige mundstykke-tænger og/eller at tangen har været holdt i forskellig vinkel i forhold til flasken.

De to længst til venstre har knækmærke / spor efter anhæftning. Den tredie har måske haft?

17. november 2011

P. F. Heerings flasker med båndsegl er eftertragde af samlere over store dele af verden.
Noget tyder på, at de første flasker med båndsegl kom på markedet allerede i 1830´erne (måske før) - og at det var P. F. Heering, der var ophavsmand til idéen.
De her viste en blandt de senere, hvilket vil sige 1860´erne - ca. 1880. Det kan kun blive et gæt. De har ingen tegn på anhæftning, men da de alle er fund fra havets bund og hjemkøbt fra udlandet, er eventuelle spor efter anhæftning muligvis forsvundet ved tumbling af flaskerne? Især i USA, England og Australien er det almindeligt at polere jord- og havfund efter samme princip, som bruges ved tromle-polering af sten til smykker og anden pynt. En sådan polering fjerner (eller mindsker) de belægninger / misfarvninger, som flaskerne har fået efter mange års påvirkning fra omgivelserne.
Om flaskerne er fremstillet i Danmark, er uvist, men nok mest sandsynligt.

Disse flasker er alle polerede - det foregår hovedsalig i USA, England og Australien.

Her ses det indstemplede navn tydeligt på båndseglene.

10. november 2011

Idag er der premiere på Danmarks første blog om antikke, danske flasker. - Find den i menuen til venstre.

På bloggen kan du selv bidrage til en "snak" om emnet - evt. foreslå nye emner.

Useriøse indlæg slettes hurtigst muligt og der blokeres straks for yderligere indlæg fra afsenderen.

Henvendelser vedr. vurdering / spørgsmål om egne flasker, sendes fortsat til vurdering@antikflasker.dk - eller direkte fra den side, som hedder: "SERIØS KONTAKT" (nederst i menuen til venstre).

9. november 2011

Dette er en af de tidligere flasker med tekst i relief i glasset - altså hvor "P. F. HEERING" står i selve formen, der i dette tilfælde var af støbejern - bestående af 3 dele: "bunden", som nåede næsten op til "skulderen". Skulder- og halsdelen af formen var lodret delt i 2, som var hængslet på bund-delen - og altså kunne klappes ud til siden, medens mundstykket blev påsat og formet, hvorefter flasken kunne tages ud af formen.

Denne flasketype er ret sjælden og må anses for at være en overgangs-type mellem dem, jeg har vist d. 6. november og dem, der kommer i løbet af de kommende dage, nemlig dem med påsat segl og firmanavnet stemplet i seglet. - I så fald er denne fra ca. 1870´erne. 
Flasken her er ca. 21,5 cm. høj og har en bunddiameter på ca. 6,5 cm.

Mundstykket er - som "prikken over i-et" - sat på til sidst og formet med en mundstykkesaks - i princippet på samme måde, som ved anvendelse af en profilhøvl, når det gælder profilering af træ.

Her ses det, at flasken har en såkaldt "opstikning". Se evt. i ordlisten, som findes i menuen til venstre på siden.

6. november 2011

Omkring 1880 kom denne type af Heering-flasker på markedet, hvor den holdt sig indtil den blev afløst af dem med "fladt" mundstykke (se under 17. oktober længere nede på denne side).
Som det ses på nedenstående billede, så varierer farven fra gul-brun over næsten orange til rød-brun (kaldet "ildfarvet"). Også højderne varierer. Som jeg har nævnt tidligere på denne og andre sider, så blev flaskernes udvendige diameter bestemt af den form, de blev blæst i. Ikke alle forme til samme flasketype havde nøjagtig samme diameter! Den indvendige diameter bestemtes i nogen grad af, hvor meget flydende glasmasse, glaspusteren havde fået på sit "pusterør" - glasmagerpiben. Flaskens højde blev også lidt tilfældig, idet formen ophørte et sted mellem flaskens korpus og underkanten af mundstykket. Halslængden kunne derfor variere indenfor nogle (ukendte) tolerence-tærskler. - Derfor går jeg ikke så højt op i at angive millimeter-nøjagtige højdemål. 
De 3 bageste flasker er "hel-flasker", som rummer ca. 3/4 Pot (En Pot er knapt en liter). Højderne varierer fra lidt under 26 cm. til 26,5 cm. - De 4 forreste er "halv-flasker", som rummer ca. 3/8 Pot. Højderne varierer ca. 22,5 cm. til lidt over 23 cm.

2. november 2011

Oktober måned gik - på trods af at jeg ikke blev færdig med præsentationen af flasker fra P. F. Heering! Der vil nu nok gå endnu nogle dage, før jeg får tid til at vise firmaets flasker med "champignon"-mundstykke - og derefter dem med båndsegl (se evt. i ordlisten, som du finder i menuen til venstre).

Den sidste dag i oktober blev færdiggørelsen af min "flaskehule (kaldet "Dansk FlaskeMiniseum") markeret med besøg af nogle få samlervenner. Og det endda selvom jeg ikke nåede at blive helt færdig med indretningen.

Velkommen i november!


P.S.
Det ser så bart ud, når der ikke er et billede under "dagens tekst", - så jeg har fundet et med lidt "kød på":
Jeg har fået en lille! - Altså en lille en! - Og så er det ikke engang løwn! Jeg har fået den som gave i anledning af indvielsen af Dansk FlaskeMiniseum. - Det er den, der står længst til venstre. Den er bare 10 cm. høj (endda knap og nap). Den næste er ca. 11,5 cm. og de to følgende er ca. 12,5 cm høj. Længst til højre en lidt anden model - måske slet ikke en flaske til kød-ekstrakt, som de andre? - Den er ca. 13,5 cm. høj.

18. oktober 2011

P. F. Heering ønskede fra starten i 1800-tallet at firmaets flasker skulle være "kirsebærfarvede", men de blev oftest brunlige. Selv i begyndelsen af 1900-tallet, da de her viste flasker blev fremstillet, havde glasværkerne åbenbart svært ved at styre farverne, så mon ikke der er blevet slækket noget på kravene i tidens løb?

Flaskerne, som vises her, er alle af den type, som på side 343 i bogen "Danske flasker" er vist som fig. 420. De har indeholdt ca. 18 cl. af Heerings "Cherry Brandy" - den verdensberømte kirsebær-likør.
Flaskernes højde varierer mellem ca. 11,5 og ca. 12 cm. Tværmålet på korpus er ca. 9,5 cm. - Tykkelsen er ca. 2,5 cm.

Rundt langs kanten på korpus står skrevet i relief: P. F. HERING KIØBENHAVN

- og nederst på modstående side det engelske vare-registreringsnummer fra 1903: Rd. 423765

17. oktober 2011

Heerings flasker med "fladt" mundstykke er formentlig kommet på markedet sidst i 1880´erne og har været i brug over store dele af verden. Firmaet eksporterede allerede i 1830´erne til 114 lande! Det er også et faktum, at Heering har fået flasker fremstillet i andre lande. Således findes der eksemplarer i Liliedahls Glasbruk i Värmland, Sverige. Det må formodes, at der også er fremstillet Heering-flasker i både England og USA.
Indholdet i de brune har for størstedelens vedkommende været kirsebær-likør (men altså også sennep - se d. 4. oktober længere nede på denne side). I 1921 kom en "Kummel Heering" på markedet i grønne flasker. Det var en likør, lavet på kommen- og anisfrø.
Et bredt udvalg, som bl. a. viser den store variation i farverne på Heerings flasker med "fladt" mundstykke. En del af flaskerne er købt i udlande.

Et par små - den mindste blot 10,5 cm. høj og den større måler 20 cm. - som begge har firmanavnet i ramme i relief på brystet.

Den mindste har en meget utydelig stjerne i relief under bunden - den større har en tydelig 4-takket stjerne (nærmest bare et kryds), som siges at skulle symbolisere de 4 verdenshjørner. Stjernen er omgivet af en ring, som igen er omgivet af ordet KIØBENHAVN

Disse 4 er alle lidt over 20 cm. høje og adskiller sig fra de øvrige, mundblæste Heering-flasker med "fladt" mundstykke ved at de har fimaet stående i ramme på begge sider af brystet. Flaskerne er blæst i 2-delt form - og begge halvdele altså med tekst og ramme.

På bunden har de (i relief) en 7-takket stjerne, omgivet af en cirkel og ordet KIØBENHAVN.

Her er det 3/8-flasker. Om målet er angivet i Pot eller Liter, er uden betydning, når det handler om mundblæste flasker. - En dansk Pot = 0,96 liter, så forskellen er minimal i forhold til den variation, der kunne være i mundblæste flaskers størrelser. Højderne på de her viste varierer fra ca. 23,5 til ca. 24,5 cm.

Disse flasker har nun firmanavnet på 1 side - og som det ses, så er stjernerne under bunden 4-takket.

Her er det fem 3/4-flasker, som kan beskrives på samme måde som 3/8-flaskerne. - Højderne varierer dog mellem ca. 26 og ca. 28 cm.

Dog er stjernerne under bunden anderledes. Her er det 8-takkede stjerner - og takkerne er meget mere fyldige. Måske kan det også ses på billedet, at flaske nr. 2 fra venstre har en noget højere opstikning end de øvrige.

4. oktober 2011

Forleden (se 30. september) påstod jeg, at P. F. Heering på et tidspunkt forhandlede sennep - og at det så var nærliggende at antage, at de også har haft olie og eddike på programmet.
Det har medført nogle henvendelser fra folk, som har bedt mig dokumentere påstanden vedrørende sennep.
Det gør jeg gerne - og i den forbindelse er der så kommet andre oplysninger frem, som jeg gerne deler med min hjemmesides gæster. 
Nej, - det er ikke et bundt senneps-stængler! Fra langt nede i 1800-tallet brugtes halm som transport-indpakning til glas-, porselæn- og lervarer. Der fandtes flere halmhylsterfabrikker, som f.eks. Wilh. Christensen & Ko., der i 1887 havde adresse i Silkegade 13 i København - og som udmærket kan have fremstillet denne.

Her kommer så hvad halmhylstret skjulte.

Flasken oplyses i bogen "Danske flasker", som udkom i 1984, at være "betydeligt yngre" end 1882 (se evt. fig. 418 på side 340). - Bent Wolstrup (tidligere direktør for Peter Heerings samling), som på firmaets vegne i 1990 har overdraget en lignende flaske (dog med Kirsebær Liqueur-etiket) til Aalborg Historiske Museum, har til museets "genstandskort" (arkiv-kort) oplyst, at den er fra 1880-1890. Typen har formentlig været fremstillet indtil maskiner overtog efter 1912.
 

Flasken indeholder stadig sennep - og den er godt lakket til - altså bogstaveligt talt: lukket med flaskelak! - Men selvom der ikke er oplyst en "bedst før"-dato, så lader jeg nu indholdet blive, hvor det er!

Firmaet P. F. HEERING har siden 1838 haft adresse i Heerings Gaard, som ligger på Overgaden neden Vandet på Christianshavn - lige ud til Christianshavns Kanal.
I vejviserne for 1873 og 1876 var det hus nummer 13, - siden ca. 1880 har husnummeret været 11 -hvilket hænger sammen med at nr. 13 blev nedlagt (sammenlagt med nr. 11). 

På denne etiket står adressen opført som "No. 166" - som er matrukelnummeret. Det var almindelig brugt indtil 1850´erne, da husnumrene blev indført. Man har nu nok fortsat brugen af matrikelnummeret som adresse i nogle år - men at flasketypen skulle være "betydeligt yngre" end 1882, er mere end tvivlsomt. - Til gengæld er det helt sikkert, at Peter F. Heering har forhandlet sennep!

2. oktober 2011

SÅDAN KAN DET GÅ! - Jeg blev afbrudt i mit arbejde på hjemmesiden i forgårs og har ikke haft mulighed for at genoptage det før nu.
Jeg fortsætter præsentationen af de hvide Heering-flasker under datoen "30. september 2011" nedenfor.

Senere idag kommer der nyt forside-foto - og så håber jeg at få tid til at vise de kulørte Heering-flasker i månedens løb (så har jeg ikke sagt for meget!).

GLÆDELIG OKTOBER!

30. september 2011

Igen er der gået meget lang tid, siden jeg sidst var aktiv på min hjemmeside. Det skyldes selvfølgelig, at der har været travlhed på andre fronter.
Idag vil jeg vise de sidste af mine hvide (sådan kaldes de "klare") flasker fra firmaet P. F. HEERING - og så må jeg gøre noget mere ud af de kulørte i oktober.
Disse flasker anvendtes til "Palmet Liqueur", som blev fremstillet fra 1923 og ca. 20 år frem. Højderne er (fra v.): ca. 12,5 cm., ca. 15 cm., ca. 17 cm. og ca. 19,5 cm. Flaskerne er designet af arkitekt Harald Heering.

Som det ses (tydeligst, hvis du forstørrer billedet), så er der et "K" i relief under bunden af første og tredie flaske fra venstre. Det står formodentligt for Kastrup. - Denne flasketype findes også som maskinblæst - også med Kastrups toldkontrolnummer 2. - Hvis nogen kender sådanne flasker med et "H" under bunden, hører jeg gerne om det.

Denne flaske, som egentlig er en figurflaske, da den jo har form som en coctailryster. Den er tegnet af Harald Heering til brug for "Heerings Coctail No. 11", som var i handelen fra 1923 - 1945. - "No. 11" hentyder formentlig til firmaets adresse: Heerings Gaard, Overgaden neden Vandet nr. 11 - ved Christianshavns Kanal. Flasken rummer ½ liter og er ca. 19 cm. høj.

En meget særpræget, ca. 22 cm. høj flaske, der nærmest ser ud som om den er gennemskåret.

Det ses måske tydeligere på dette billede, hvor det også fremgår at der står HEERING i relief under bunden.

Her er flasken stillet tæt sammen med en tilsvarende - og det er min klare opfattelse, at det netop er meningen med disse flasker, at de sammensættes parvis. - De må være vrugt til olie og eddike i samme periode, som Heering forhandlede sennep. Formentlig i krigsår, da det var vanskelligt at skaffe råvarer - og at eksportere kirsebærlikør, som ellers var firmaets helt store artikel.

De dråbeformede fordybning, som ses på det første billede, modsvares at en tilsvarende udadgående på den modstående flaske (med andre ord: de passer sammen som "han" og "hun")- og flaskerne må have været sammenholdt af to bånd, som dels har været anbragt på det smalle sted over foden og dels under tapperne på flaskernes hals.

Denne flaske er ca. 13,5 cm høj og knapt 5 cm. tyk. Diameteren er 10,5cm. - Anvendelsen er ukendt, da jeg ikke har set et eksemplar med etiket og ej heller har set den omtalt.

Måske er der tale om en eksportflaske? - Der står PETER F. HEERING COPENHAGEN langs kante på begge sider af korpus.

Og så har den et gedigent knækmærke.

18. september 2011

ENDELIG blev der tid, lyst og lejlighed til at vise nogle Heering-flasker, som lovet!
Jeg begynder med nogle af de nyeste af de mundblæste, - som ikke er vist på månedens forsidebillede.
De viste flasker er designet af arkitekt Harald Heering - 3. generation af indehavere af firmaet.
Læs mere om firmaet HER.
Fleskerne er fremstillet til Curacao Heering Triple Sec, en likør, som blev produceret fra 1921 - hvid og brun (ikke flaskerne, men indholdet og etiketterne).


P.S.: Curacao udtales kurasao
Højderne er ca. 10,5 - 13 - (Teksten fortsættes snarest)

Bundene kan være mærket med et K (som nr. 2, 2 og 4 3 første fra venstre), et H (som nr. 3 fra venstre) eller en stjerne (som den, længst til højre).

1. september 2011

GLÆDELIG SEPTEMBER!

På grund af travlhed udskydes udskiftning af forsidebilledet nogle få dage - og den lovede serie om et bredt udsnit af P. F. HEERINGs flasker påbegyndes først omkring d. 10. september.

I den mellemliggende tid vil jeg præsentere nogle flere af sommerens fund og lægger ud med den sidst ankomne:
Lidt over 17 cm. høj. Se også denne side, d. 2. juli 2011 - hvor der står lidt mere.

Et gevaldigt knækmærke under bunden.

18. august 2011

Efter en uges stilstand er det nu på tide at vise endnu en flaske fra månedens forside.
På nedenstående billede ligger flasken foran 3 af samme type - kapersglas, som de kaldes. Kapers er blomsterknopper fra kapersbuske, lagt i en lage af eddike tilsat salt.
I bogen "Danske flasker" er der vist og beskrevet flere typer af kapersglas.
Forsidens kapersglas, som er knapt 21 cm. højt, vises her liggende, så man bedre ser den 8-kantede facon.

11. august 2011

Endnu en flaske fra månedens forside. - Og igen en, som er ret almindelig - i grønne nuancer, men ikke i brun!
Denne flasketype anvendtes i hovedsagen til eddike og eddikesyre. I "Danske flasker" omtales de (fig. 298, s. 278) som smørfarveflasker - men jeg har endnu ikke set et eksemplar med en sådan etiket. Til gengæld har jeg set mange med eddike- og eddikesyre-etiketter!
 
Her er den (nr. 2 fra venstre) flankeret af nogle grønne. De to store er ca. 31 cm. høje. De mindre er ca. 22 cm. høje.

10. august 2011

Så blev der lige lidt tid til at præsentere endnu en af de flasker, som er med på månedens forside.
"Flaske" er nok ikke den korrekte betegnelse. "Standglas" er vel mere rigtigt, men denne type kaldes også ofte for "maltglas", selvom de formentlig også har været anvendt til andet end malt - f.eks. diverse salte (bl.a. "sundhedssalt" / mineralske salte) og krydderier.
Her er flasken vist sammen med en tilsvarende, hvor teksten står lidt tydeligere: ALFRED BENZON - et sammenskrevet AB (hvor en æskulap-slange snor sig op ad A´et) - og KIÖBENHAVN. - Begge glas er ca. 16 cm. høje.

Nogle vil måske undre sig over at jeg køber sådan et forholdsvis almindeligt glas. - "Sådan nogle må han da ha´ nok af"! - Ja, - jeg har nogle stykker, men dette var billigt (og man er vel jyde!) - og så er det iøvrigt det første af slagsen, jeg har set, som har knækmærke!

4. august 2011

Endnu en lille (ca. 6,5 cm. høj) ny flaske i min samling.
Jeg fandt den en af de første dage i min ferie - samme dag som jeg fik tandpine! Selvom der stadig er lidt af det originale indhold i flasken, så turde jeg ikke forsøge mig med det. Det er iøvrigt også helt indtørret.

2. august 2011

Der er nu oprettet et nyt menu-punkt i oversigten til venstre. - Det hedder DIVERSE og omhandler flasker, som ligger på grænsen af - eller helt udenfor - mit egentlige interesse-område. Der er allerede et par flasker at kigge på!

Og her vil jeg så præsentere nogle af de ny-tilkomne, mundblæste flasker, som også er med på månedens forside-billede:
 
Et par ganske små flasker, som nærmest har været standard-indhold i ethvert medicinskab i første halvdel at 1900-tallet - hhv. ca. 7,5 og 9,5 cm. høje og begge med etiketter, som røber hvilken egn, jeg netop har holdt ferie i.

1. august 2011

Glædelig august!

I denne måned er der intet fast tema - men jeg forventer at være klar til at præsentere flasker fra firmaet P. F. Heering i september.

Helt aktuelt vil jeg vise et af sommerens fund - en 25-cl.-flaske med absinth fra firmaet Benni Golf. Samme flaske findes også i 50 cl.-størrelse.
 
Flasken er lukket med korkprop og derefter forseglet med flaskelak. Om noget af indholdet er fordampet på trods af dette - eller der har været drukket af det og den derefter er blevet "lakket til" - ja, det må stå hen i det uvisse.

Absinth har sin helt egen, spændende historie, som du bl.a. kan læse om her på Det Danske Absinthselskab´s hjemmeside.
Flasken, som er ca. 20,5 cm. høj, har påsat segl med GOLF i relief. - Den helt intakte etiket oplyser at indholdet (det originale) har haft en alkohol-% på 68.

Som det ses, er ca. 3/4 af indholdet stadig i flasker - men der er ingen garanti for at det er den originale vare, Absinth, en stærk likør med malurt som smagsgiver.

31. juli 2011

Lad mig afslutte juli måneds tema - "figurflasker" - med denne smukke flaske, som er "storebror" (eller -"søster") til de neutrale flasker, som blev vist her på siden d. 18. juli.
Jeg har desværre aldrig set et eksemplar med etiket - og jeg kender intet til firmaet, FRANSK = DANSK VINCOMPAGNI, som der står i relief i etiket-feltet. - Med mindre der er tale om samme som Fransk-Dansk Vinimport v. Jens Helmbæk (grundlagt på Værnedamsvej 10, København V. d. 2. november 1900 af grosserer og vinhandler Knud Jørgensen)?
Flasken ca. 32,5 cm. høj.

"FRANSK = DANSK VINCOMPAGNI" står i relief i etiket-feltet.

Cirkulært tværsnit.

29. juli 2011

Her er endnu et eksempel på at samme flasketype blev anvendt af flere firmaer.
Igen er det firmaet I. P. Axelsen, Vinkjælderen i Slagelse længst til venstre. De to andre er fra Odense Vin Kompagni, Odense og Kjøbenhavn.

Samme flasker som ovenfor, men fotograferet i en vinkel, som gør det nemmere at se relief-teksten.

26. juli 2011

At samme flasketype brugtes til mere end bare et firma, er også disse flasker eksempler på.
Det kunne være rigtig interessant at få af- eller bekræftet, at etiket-feltet var udskifteligt!
  
Teksterne i etiket-felterne er hhv.: "I. P. AXELSEN & Co. / Slagelse / Vinkjælderen" - "Odense Vin Kompagni / Odense / København / 4 Værnedamsvej 4" og "Odense Vin Kompagni / Odense / Kjøbenhavn"

Her ses relief-teksterne måske lidt tydeligere?

23. juli 2011

Idag begynder jeg præsentationen af de pragtflasker, som har firmanavn stående i relief. Svenskerne kalder sådanne flasker for reklameflasker. Ikke at forveksle med udstillingsflasker, som aldrig har indeholdt den ægte vare - om overhovedet noget.
Jeg har valgt at indplacere sådanne flasker under de enkelte firmanavne, når det gælder vin, hedvin, spiritus, likør samt kemisk tekniske produkter.

Indtil nu har juli været en travl måned her på hjemmesiden, så jeg tager lige nogle "fridage" i den kommende uge.
Disse to er ens - sådan da! Ihvertfald samme facon - måske endda blæst i samme 3-delte form. Eller rettere 4-delt, for etiket-feltet har i så fald været udskifteligt.

Flaskerne er begge ca. 31 cm. høje og teksterne er hhv.: ODENSE VIN KOMPAGNI ODENSE KØBENHAVN og Peter Christoffersen Vejle. Samme flasketype findes med teksten: I. P. Axelsen & Co. Slagelse

22. juli 2011

Dagens flaske er i udpræget grad en pragtflaske! Særpræget form og rigt relief-udsmykket med arabesker på 3 af de 4 sider. I udsmykningen indgår bogstaverne K, V og K - et på hver side. Den fjerde side er friholdt som etiket-felt.
Hvad bogstaverne står for, har i mange år været en gåde. Det eneste kendte firma med de forbogstaver var Kemisk Værk Køge - og det kunne straks udelukkes som bruger af en sådan flaske!
Flasken kan ses som fig. 591 i "Df", hvor bogstaverne ikke er nævnt.
Flasken har kvadratisk tværsnit, er ca. 30 cm. høj og er blæst i 4-delt form.

For et par år siden blev der fundet et eksemplar med etiket - på Bornholm. Dermed kom løsningen på gåden med de 3 bogstaver.

Tidligere havde jeg fundet frem til Københavns (uden "j") Vin Kompagni, men det blev først oprettet i 1945 - og etiketten er meget ældre.

Det lykkedes at finde frem til Kjøbenhavns Vin Kompagni i Handelsregisteret på Københavns Stadsarkiv.
Firmaet blev oprettet af Carl Frederik Johan Petersen d. 25. august 1910  - og ophørte d. 30. september 1941. 

  
Nyd denne smukke etiket, som må være fra firmaets start i 1910. Dengang blev "Fuldkommen Kjærlighed" måske forhandlet på grønne flasker som den, den lille engel står med i hånden? Senere blev der råd til en specielt fremstillet flaske - men rest-oplaget af de dyre etiketter med guldtryk skulle selvfølgelig ikke kasseres, bare fordi de ikke passede til flaskens etiket-felt. Sådan forestiller jeg mig at det er gået for sig.

21. juli 2011

Grænsen mellem figurflasker og pragtflasker kan være svær at trække. Tønder, som er stablet ovenpå hinanden er jo da en slags figur.
Men nu vises den ihvertfald her - endda i to udgaver.

Flasken til venstre er ca. 33 cm. høj. - Flasken (eller likørkaraflen) til højre er ca. 31 cm. høj uden prop - og ca. 36 cm. med prop. Begge er blæst i 3-delt form og har en ganske svag, flad opstikning.

Det er helt uden tvivl, at etiketterne er fremstillet specielt til denne flasketype. - Øverst et årstal:, et sted mellem 1910 - 1919. - Nedenunder er vinhandlerens logo, en Bacchus-figur.

Dernæst vinhandlerens navn: Marinus Lytjen, Odense.

Nederst: Cacao Likør

20. juli 2011

En af de få pragtflasker, som er blevet fremstillet såvel mund- som maskinblæst (endda på både halv- og på helautomatisk).
Nederste del af flasken har form som en kurv med to hanke (flasken længst til venstre på billedet er vendt, så den ene hank ses).
Jeg har endnu ikke set et mundblæst eksemplar med etiket, men
  de to, som vises her, har været brugt til hhv. "Flacon" - hvid landvin fra firmaet Waagepetersen i København og til "Lady of Spain" - en spansk sherry fra A. Duus & Co. Vinhandel i Aalborg.
Disse flasker er ca. 28 - 28,5 cm. høje. Flasken længst til venstre er mundblæst, den midterste er udført på halvautomatisk maskine og den sidste på helautomatisk.

19. juli 2011

Idag bliver det kun til et enkelt billede - et fotografi, som jeg tog for år tilbage, da der stadig var et privatejet købmandsmuseum i Sønderborg.
På billedet er de to flasketyper, som jeg har vist her på siden de to foregående dage.
Flasken fra igår - eller er det måske en hel-flaske? - indeholder her "Saõ João" Madeira fra Leacock & Co.
Flasken, som blev vist i forgårs, indeholder frugtvin "Marino" (?) fra vinhandler E. Troels-Smith.
Er der mon nogen, som ved hvor disse befinder sig idag?
Desværre kunne jeg ikke få lov at fotografere flaskerne enkeltvis. De måtte ikke berøres!

18. juli 2011


"Dagens flaske" findes i mindst 4 farve-variationer, hvoraf de 3 ses her. Den fjerde er mørk grøn.
Dem jeg har målt, rummer 45 cl. - et usædvanligt mål! Desværre siger de kendte etiketter intet om dette.
Samme flasketype findes i en større udgave (rummer 70 cl.), men da altid med firmanavnet FRANSK-DANSK VINCOMPAGNI i relief i en blank oval på den ellers rillede side. Den vil blive præsenteret på denne side om nogle dage.

Flaskerne er ca. 32 cm. høje og blæst i 3-delt form, således at halvdelen af korpus er blankt til brug som etiket-felt. Lav, flad, partiel opstikning.

Her er den venstre flaske vist med den rillede "bagside" fremad. - Selvom etiketten er noget skamferet af "tidens tand", er den værdifuld som dokumentation.

Her ses det tydeligt, at flasken har indeholdt Cognac fra Champagne-distriktet - forhandlet af vinfirmaet Hansen & Comp. i Svendborg.

Her ses en tilsvarende flaske med lignende etiket. - Her var indholdet RUM (gammel stavemåde for Rom) - endda "Fineste Jamaica" fra samme vinhandel.

Her en flaske, lånt af en venlig samler. Indholdet i denne har også været Rum. Flot etiket, som desværre ikke oplyser noget om forhandleren.

17. juli 2011

En form til flasker som dem, der vises her, blev iflg. "Danske flasker" (fig. 600, s. 416) fundet i 1984 på glasværket i Odense.
Det er stort set også, hvad der kan siges om dem.

Højderne er hhv. ca. 32 og ca. 31 cm. - De er blæst i 3-delt form. - 2 sider af korpus er mønstret, den tredie er friholdt som etiket-felt. - Vægten er hhv. 417 og 541 gram - hvilket siger noget om forskel i godstykkelsen. Den mindste flaske rummer mest!

Her er den venstre flaske vendt, så den viser de mønstrede sider. Som det ses, har flaskerne næsten ingen opstikning.

Etiketten, som bare viser, at flasken har indeholdt Cognac. - "Vieux" og "superieure" kan vel oversættes til "gammel" og "uovertruffen". - Intet firmanavn. "Husets cognac"?

Som nævnt, er min teori, at disse pragt-flasker - eller ihvertfald en del af dem - blev købt af vinhandlere til brug for egne produkter (egen import og/eller eget fabrikat). Mange vinhandlere havde førhen også en skænkestue - og her ville det også være oplagt at have sådanne flasker at servere vine af. Helt frisk-aftappet!
Værtshuse og andre udskænkningssteder, som caféer og konditorier, kunne selvfølgelig benytte samme metode og få fremstillet flasker med eget navn eller i det mindste forsyne neutrale flasker med egen etiket. - Et eksempel er vist herunder:

"G. A. Backhaus -  Café & Conditori" blev oprettet i 1854. Sønnen (C. I. Backhaus?) overtog forretningen i 1888. Læs mere her: LINK.
En venlig samlerkollega gjorde mig for nogle år siden opmærksom på disse etiketter, som har en påfaldende lighed med den, der er vist på flasken. - At de ser kortere og brede ud er rent synsbedrag.

16. juli 2011

Disse flasker har hønsetråd-mønster. Med en maskestørrelse på kun 3 X 3 cm. er den korrekte betegnelse nok snarere kyllingetråd.

Disse flasker har jeg oftest fundet på Fyn (min første sad i en grenkløft i morbrors læhegn nær Ringe - og "det har den gjort i mange, mange år" kunne morbror fortælle). 
Mit hidtil eneste eksemplar med etiket
er da også fra Fyn - "OLD COGNAC" - gammel cognac fra Marinus Lytjens Vinhandel i Odense.
Læg mærke til etiket-felterne, som er udformet ved blot at fjerne noget at tråd-mønstret. - På den venstre er 4 masker fjernet ved at "klippe i hjørnesamlingerne", således at der er opstået et mangesidet kors. Temmelig upraktisk til anbringelse af en etiket! - Den højre har et ovalt etiket-felt, som er noget mere anvendeligt.

Her er så en flaske med oval etiket, anbragt i et ovalt etiket-felt. - Flaskerne er ca. 29,5 cm. høje.

Læg mærke til etikettens opbygning, som har god sammenhæng med flaskens alder - ca. 1920.

15. juli 2011

 Idag påbegynder jeg præsentationen af "neutrale ikke-figurflasker med etiket" - og for at slippe for denne upraktiske betegnelse i fremtiden, så vil jeg idag også afsløre, hvordan jeg fremover agter at benævne disse flasker.

Som det kan ses her i "SIDSTE NYT!!!" d. 1. juli i år, viste jeg nogle Odense-flasker fra firmaet N. C. Rasmussen - alle med firmanavnet i relief over etiket-feltet. En enkelt havde relief-teksten "VICTORIA ROM" og de andre "ODENSE" under etiket-feltet. Disse flasker kunne i princippet lige så godt være nævnt under Figurflasker  i bogen Danske flasker(/Df). De er istedet kategoriseret som spiritusflasker med den begrundelse, at de har indeholdt Victoria Rom.
Flasken med "VICTORIA ROM" i relief har selvfølgelig indeholdt rom og har ikke kunnet bruges til andet. Min teori er, at firmaet derfor senere har fået lavet flasken med teksten "ODENSE" istedet. Til gengæld har disse flasker (ihvertfald de fleste af dem) tillige fået toldkontrolnummeret "6" sammen med centiliter-angivelsen og "KG" i et skjold (Kastrup Glasværks varemærke). Alligevel blev flaskerne brugt til meget andet end rom!
Her er en flaske af samme type - men helt neutral. Måske har sådanne været brugt af andre firmaer? Denne er en 36 cl.-flaske uden toldkontrolnummer.

Man kan forestille sig, at den neutrale flaske har været udbudt fra glasværket (Fyens?) med mulighed for at få firmanavn "istemplet". Endnu har jeg ikke fundet oplysninger i formbøger, kataloger eller prislister.
Samme neutrale flaske - iøvrigt ca. 31 cm. høj - fotograferet i en vinkel, så det bedre ses, at korpus er lodret rillet på den ene halvdel, medens den anden halvdel er tænkt som etiket-felt.

At samme flasketype har varet brugt af ihvertfald eet andet firma, fremgår af dette billede, hvor reliefteksten er. "O. C. CHRISTENSEN & SON" og "HORSENS". På halsens udbuling er motivet firmaets varemærke, de sammenslyngede bogstaver "OCC" i et skjold.
"O. C. CHRISTENSEN & SON" - ikke "SØN" eller "SÖN" - har fået forfatteren til en artikel ("Skruebrækkere" og andre jugendflasker") i Kunst og antikvitetsårbogen 1978 at stille spørgsmålet om ikke formen til denne flaske er fremstillet i England. - Den fundering kan jeg fuldt ud tilslutte mig og må efter min mening også gælde mange andre flaske-forme!
Er der nogen, som kender flasken med etiket - eller samme type med anden relief-tekst?

Findes denne flasketype mon med flere navne - eller med andre etiketter?

Og nu til nogle flasker med etiket - alle med relief-tekst fra N. C. Rasmussen, Odense.
De er hhv. i størrelserne 18, 36 og 72 cl. - med etiketter, der angiver at de har indeholdt hhv. "TRIPLE_SEC DANICA" (25%), - "ROBERTSONS SPECIEL (Hedvin - på toldbanderolen står: Hed-Vin udenlandsk her aftappet") - og "FINESTE SOLBÆR ROM" (20% (likør - på toldbandarolen står "Spirituosa dansk 20%").
 
Som det ses, er flaskerne blevet brugt til lidt af hvert.

Forleden talte jeg for anden gang med den sidste indehaver af firmaet N. C. Rasmussens Vinhandel, som han "lukkede og slukkede" engang i 1960´erne.
Han husker stadig den særegne flaske, som blev brugt til mange forskellige ting - og han svarede kun med en lun latter, da jeg forelagde min teori om at sådanne særligt udformede flasker fra starten nok var beregnet til vinhandlernes finere importerede produkter (som jo kom hjem i større beholdere) - og evt. til egne blandinger af finere kvalitet - men at der nok ikke var gået lang tid inden nogle fandt på at sælge lav-kvalitet (for nu at sige det pænt) på lignende, særegne flasker. Nøjagtigt som kan kender det idag!
Den tidligere indehaver - barnebarn af manden som stiftede N. C. Rasmussens Vinhandel i 1879  - husker Victoria Rom som en ægte Jamaica-rom, hvis alkoholstyrke blev nedbragt til 40%.

Og så må jeg jo lige huske at fortælle, at jeg fremover benævner de neutrale "ikke-figurflasker" som "PRAGTFLASKER" -  såfremt der ikke står firmanavn i relief i glasset eller det vides med sikkerhed at den pågældende flaske er specialfremstillet til et enkelt firma. I så fald bliver de rubriceret under det pågældende firma.
Her er så den "ægte vare" - VICTORIA ROM. Desværre er etiketten temmelig falmet - og alkoholstyrken må have været angivet med rød, som er den farve, der hurtigst falmer bort.

14. juli 2011

Inden jeg går igang med at præsentere de første neutrale "ikke-figurflasker" med etiket, så har jeg lige lyst til at vise nogle få eksempler på at det ikke er så ligetil at nationalitets-bestemme flasker. - Den frie bevægelighed over grænserne har i århundreder været gældende for idéer og formgivning (design på nudansk). Glaspusterne var et omrejsende folkefærd, som bragte erfaringer med rundt både indenfor og ud over / ind i Europa.
En del flasker er kommet her til landet ved import af bl.a. vine og kemikalier. Fra ca. midten af 1900-tallet har turister hjembragt en del - og i de senere år har samlere, bl.a. via Internettet, indkøbt både danske og udenlandske, antikke flasker.
Flasken længst til venstre er indkøbt her i landet og jeg har set 4-5 stk. i samlinger - hvilket ikke er garanti for, at den er dansk fremstillet eller har været anvendt her. De to andre er indkøbt i udlandet. - Højderne er hhv. ca. 21,5 - 21 og 19,5 cm.

Den hvide flaske har et sammenslynget TS (eller ST) i relief under bunden. Den søblå er neutral og den ravfarvede har en elefant og teksten CARL MAMPE BERLIN LEIPZIG i relief. - Formentlig likørflasker alle tre.

13. juli 2011

Et par flasker, som er nævnt under "figurflasker" i "Danske flasker" (Df), fortjener lidt ekstra opmærksomhed, da de er afbildet i bogen med en lille, håndskrevet etiket fra De forenede Glasværker. Teksten er: "Chr. Pedersen, Esbjerg, 2609". Jeg er igang med at finde frem til den rigtige Chr. Pedersen og vil opdatere her på siden, når det er lykkedes. "2609" er muligvis form-nummeret?

OPDATERING d. 15. juli 2011:
 Byhistorisk Arkiv i Esbjerg oplyser, at der ihvertfald i 1919 var en vinhandler Peder Chr. Pedersen i Kirkegade 47, Esbjerg. Desværre har man ikke yderligere oplysninger om firmaet.
Faconen (jeg kalder dem "frøken-flasker") og størrelsen tyder på at indholdet har været likør. De er hhv. ca. 22 og ca. 17 cm. høje - og rummer hhv. ca. 0,4 og 0,2 l.

12. juli 2011

For nogle dage siden efterlyste jeg en læser, som havde sendt mig et spørgsmål vedr. vinhandler F. W. Hey, Odense.
Efterlysningen fik ikke Susanne N. til at kontakte mig pr. "SERIØS KONTAKT", så jeg har nu svaret - og lagt et par billeder ind under "1. juli 2011" (se længere nede på denne side).

Med disse to flasker afsluttes præsentationen af mine neutrale "ikke-figurflasker", som ikke kendes med etiket.
Imorgen - eller måske i overmorgen - fortsætter jeg så med neutrale "ikke-figurflasker", som kendes med etiket (og viser selvfølgelig billeder af sådanne).
Disse to er ret små - hhv. ca. 24 og ca. 23 cm. høje. De ligner i nogen grad nogle af de større "ikke-figurflasker" med deres "tunger" over og under korpus. Men det er selvfølgelig ingen garanti for, at de så er dansk fremstillede.

11. juli 2011

Endelig sol fra en skyfri himmel - og kun en let brise (ihvertfald efter vestjyske forhold!).
Her vises endnu et par flasker i rækken af denne måneds tema-flasker - og desuden præsenterer jeg en bog, som i dagens anledning er tilføjet min samling af flaske-litteratur (se i "OM LITTERATUR" i menuen til venstre).
Et par "tunge drenge" - nærmest som krystal-glas med højt bly-indhold. Den første købte jeg for en del år siden - den anden for nylig. I begge tilfælde troede jeg først, at det var moderne pynte-flasker, - men nej, de er "go´e nok"! Måske ikke-danske? Højden er ca. 33 cm.

10. juli 2011

Endnu et par flasker, som er omfattet af denne måneds tema, som er figurflasker og "figurflasker".
De to, jeg viser idag, har ikke meget til fælles - ud over at de begge er mundblæste i 3-delt form og er fundet her i landet.
Flasken til venstre er ca. 30 cm. høj og ret almindelig. - Den højre, som er ca. 33,5 cm. høj, har jeg kun set dette ene eksemplar af. Den er måske slet ikke dansk?

9. juli 2011

Her er endnu nogle af de flasker, som ikke er figurflasker og som ikke har noget med skruebrækker-flasker at gøre (de var nemlig grønne ølflasker!).
Hvad jeg har besluttet mig til at kalde disse prægtige flasker i den kommende bog om mundblæste, danske flasker - ja, det vil jeg afsløre sidst på måneden.
Søblå (eller på nudansk: aquamarin-farvede) - alle med ganske lav, flad opstikning og med etiket-felt. Men desværre kendes ingen af dem med etiket - så vidt jeg ved. Højderne er hhv. ca. 27, ca. 28,5 og ca. 29 cm.

Til gengæld er flasken længst til venstre her vist sammen med en tilsvarende, som har en smukt udført gravering i etiket-feltet. Teksten er: P. Nielsen.

Her ses den fine gravering, P. Nielsen, lidt tydeligere. Den passer godt til flaskens tydeligt empire-inspirerede design (som det sikkert ikke hed dengang!).

7. juli 2011

Flasken, som jeg viser idag, er blæst i 4-delt form (har 4 lodrette formsømme) og dens bund-tværsnit er rhombe-formet. Også denne har "imiterede" skærslibninger - og kendes desværre endnu ikke med etiket.  
Flasken vises i 2 eksemplarer for at gøre det nemmere at se den rhombe-formede bund og det skjold-formede etiket-felt på den ene side / blad-dekorationen på den anden. - Højden er ca. 32 cm.

6. juli 2011

Endnu et par neutrale flasker, som ikke kendes med etiket. Her er halv- og helflaske i samme mønster. De er begge blæst i 3-delt form.
Stjernerne på skulderen indikerer måske, at der er tale om cognag-flasker? - Lad mig høre, hvis du kender til et eksemplar med etiket!
Højderne er hhv. ca. 23,5 og ca. 27,5 cm. og begge flasker er hamrede og har partiel opstikning (se ordforklaring). - Og så opdager jeg lige nu, at bundene er forskellige. Halvflaskens bund er forhøjet - altså har der været en fordybning i formens bund.

Her er halv-flasken vist sammen med en tilsvarende, som ikke har den atypiske forhøjelse af bunden.

5. juli 2011

Disse to, som begge har cirkulært tværsnit, vises sammen for at gøre det lettere at se forskellene.
Begge har mønstre, der ligner skærslibninger øverst og nederst på korpus. Midten af korpus er formentlig tænkt som etiket-felt - men det er endnu ikke lykkedes at finde eksemplarer med etiket. Forklaringen kan være, at disse "skruebrækkere", som de fejlagtigt blev kaldt før i tiden, var vældigt populære (og dyre) for år tilbage - dels som samlerobjekter og dels som "nips" til bl.a. vindueskarme. Og så skulle evt. etikketter selvfølgelig vaskes af! - En anden forklaring kan være, at sådanne og lignende flasker kunne købes hos glasvarehandleren, ligesom sylte- og henkogningsglas, men disse altså til hjemmegjort saft? Det kunne være forklaringen på, at de i visse folkemunde kaldes "saftflasker"?
 
Flasken til venstre er lidt over 31 cm. høj og er blæst i 3-delt form. Den til højre er lidt over 32 cm. høj og blæst i 2-delt form.

Flasken til venstre har en ganske lav, flad opstikning. Flasken til højre har en ret høj, flad opstikning.

4. juli 2011

En anden "non-figurativ figurflaske" (nej, sådan vil jeg ikke kalde dem fremover!) er den her viste, som må have været medvirkende til at en af mine samler-kollegaer for år tilbage foreslog at en katerori af ikke figurrative "figurflasker" kunne hedde "stærkt ornamenterede flasker".
Ca. 30 cm. høj og med kvadratisk tværsnit. Rigt udsmykket med arabesker på de tre sider af korpus. Den sidste er friholdt til etiket-felt. Også denne er ret almindelig - og endnu ikke set med etiket.

3. juli 2011

Efter nu at have præsenteret størstedelen af de mundblæste, egentlige figurflasker, vil jeg nu pågynde en gennemgang af de flasker, der i bogen "Danske flasker" ("Df") er placeret i kategorien "Figurflasker" - samt nogle flere, som kunne have gået under samme betegnelse.
Undervejs vil jeg præsentere eksemplarer med etiketter eller anden dokumentation for at nogle af flaskerne hører hjemme i en anden kategori - og/eller at der måske kan findes en mere dækkende betegnelse for en del af disse særprægede flasker. - Iøvrigt en god beskrivelse: - sær-prægede!
Jeg lægger ud med denne, ca. 30 cm. høje flaske, som har rektangulært tværsnit. Flot møstret, som det ses, på hele korpus - med undtagelse af et etiket-felt på den ene side. - Den hører til blandt de almindeligste af disse hvad-vi-så-end-vil-kalde disse flasker. Trod dét er det aldrig lykkedes mig at se et eksemplar med etiket.

2. juli 2011

DE EGENTLIGE FIGURFLASKER

Familie-gæster blev her et døgn mere end forudset. - DEJLIGT!!! - Det er forklaringen på forsinkelsen her på siden, hvor "figurflasker" vil være det gennemgående tema i denne måned. Men jeg begynder med at præsentere nogle rigtige figurflasker - altså dem, der er figurative!
 
"Den dovne dreng" er her omgivet af et par revolvere (ikke pistoler!), en drueklase og to træsko - alle af mundblæst glas. Drengen og træskoene kendes fra Kastrup Glasværks planche, "Plan C Nr. 1", som er fra ca. år 1900.

"Den artige pige" kendes ikke fra dansk dokumentations-materiale. Hun er på samme størrelse som "den dovne dreng" (ca. 19 - 20 cm.) - så de kunne være "søskende".

Det er nu nok mere sandsynligt, at pigen er fra Sverige. Her er hun ihvertfald afbildet i Eda Glasbruks katalog fra 1893. - Læg mærke til, at hun optræder sammen med flasker til duftevand (parfumer / eau de cologne / rosen- og lavendelvand m.m.). Det kan være et fingerpeg - også hvad angår "den dovne dreng".

Træskoene, som er ca. 3 cm. høje og omkring 9 cm. lange, må også formodes at have indeholdt "vellugtende vande". Denne er udenlandsk, men har ca. samme størrelse som de danske. Jeg kender til flere udenlandske med samme type etiket.

Revolvere, som er ca. 29 cm. lange, vides med sikkerhed at have været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen til flere typer af indhold - bl.a. Cherry Wine (kirsebærvin) og Maderia. Findes til korkprop og med skruelåg af tin. Læg mærke til teksten på etiketten: "Leverandør til Hds. Majestæt Kejserinde Dagmar af Rusland".

De ca. 33. cm. høje (eller lange kanonløb menes at være dansk fremstillede. Ingen kender den virkelige historie, men samlere er enige om at de sagtens kan være fra ca. 1870. De forlader-kanoner, som brugtes på dansk side i krigen 1864 - 1868, havde samme facon som disse flasker.

1. juli 2011

Flaskerne, som jeg viser på denne side idag, er ikke omtalt som "figurflasker" i "Danske flasker" - selvom flere af dem såmænd godt kunne have været nævnt under den katagori.
De er til gengæld alle fra Odense og jeg lovede jo igår at vise flere fra denne provinsby, som nok er dén, der kan præstere flest mundblæste flasker med firmanavnet i relief på flasker. 
Vinfirmaet N. C. Rasmussen brugte disse flasker til flere forskellige typer af indhold. Flasken længst til venstre har dog indholdets navn, "VICTORIA ROM" i relief nederst på flasken. - Spørgsmålet er så, om det var rom eller solbær-rom (som er likør), der var i!

I 1994 talte jeg med forretningens sidste ejer, som "lukkede og slukkede" engang i 1960´erne. Han huskede udmærket de særprægede flasker og fortalte, at de blev brugt til flere af firmaets produkter. Noget tyder på, at han har ret (følg med på denne side i juli).

Disse flasker er fra "Marinus Lytjen´s Vinhandel Odense", som der står på de to til venstre i billedet. De to længst til højre er ens og har kun tekst under bunden, hvor der bare står: "LYTJEN". Den lille flaske i midten har jeg også med etiket, hvoraf det fremgår, at den har indeholdt en likør, som hed Curacao (udtales ky-ra-so). Samme flasketype har muligvis også være brugt til andre likører.

N. N. BLUMENSAADT (det dobbelte "A" udtales som et l a n g t "A") grundlagde sit firma i 1835 som sæbefabrik, olieraffinaderi m.m. - og det var ham, som opfandt flydende smørfarve. - Flasken her er ca. 30,5 cm. høj. Det vides ikke, hvad den har indeholdt.

Virksomheden indgik i en fusion 1957 og det blev til det nuværende firma, som hedder A/S BLUMØLLER. - Se evt. http://www.blumoller.dk/232-169-historie.htm

"Niels E. Probst Odense" - sådan står der på denne, lidt over 24 cm. høje flaske. Det ses nok noget tydeligere på næste billede.

Iflg. Handelskalenderen 1908-09 var N. E. Probst barber og frisør i Vestergade 45. Han har sikkert solgt hårvand i flasker som denne.

En ukendt Susanne N. har stillet mig nedenstående spørgsmål - men har desværre ikke brugt "Seriøs kontakt", så jeg har ikke haft mulighed for at svare direkte:

"Kender du Fr. W. Hey fra Odense, vinhandlersøn og medstifter af Fyens Glasværk som i sine erindringer har beskrevet den lange vej til vellykket glasproduktion."

Nu kommer mit svar så her:
Kære Susanne N. - Tak for dit spørgsmål! Ja, jeg kender lidt til Fr. W. Hey, men kendte ikke til hans erindringer, som det nu er lykkedes mig at finde frem til. Glæder mig til at læse dem! - Jeg kvitterer med et billede af en af Hey´s flasker, som findes i flere brunlige varianter. 
Flasken er ca. 25,5 cm. høj og har en bund-diameter på ca. 8 cm. Faconen tyder på at indholdet har været whisky, men denne flasketype er den eneste, der kendes med reliefteksten E. W. HEY. ODENSE - så måske har den været brugt til flere slags drikkevarer?

Det produkt, som F. W. Hey reklamerede mest for, var hans Kirkevin - Old Jerez (altså: gammel portvin). Måske har det været i sådanne flasker? - Annoncen er fra Kiøbenhavns Veiviser 1892.

30. juni 2011

DE SIDSTE FRA ODENSE VIN KOMPAGNI

- ihvertfald indtil videre (man ved jo aldrig, hvad der dukker op!).
Imorgen vil jeg supplere med billeder af andre flasker fra Odense og derefter påbegynde juli måneds tema.

De her viste flasker blev iflg. bogen "Danske flasker" anvendt til solbær-rom, som ikke er rom (der hører til kategorien spiritus), men likør! Denne type var i brug i perioden ca. 1920 - ca. 1950 og findes, mig bekendt, udelukkende som mundblæst.
Flasken findes i to størrelser, som er hhv. ca. 12,5 og ca. 16 cm. høje. - Som det ses, findes der mange grønne nuancer.

Odense-firmaets solbærrom blev kaldt "Skipper" og havde en alkohol-styrke på 20%. Til gengæld røber etiketten ikke, hvor meget flasken indeholdt. Iflg. mine målinger kan den mindste flaske rumme ca. 25 cl. og den største ca. 45 cl. (det skulle nok have værer ½ liter, men med mundblæste flasker må man tolerere ret store udsving).

29. juni 2011

FLERE "FIGURFLASKER" FRA ODENSE VIN KOMPAGNI

En ca. 31 cm. høj, halv-hvid flaske med teksten: "Odense Vin Kompagni / Odense - København".

- og to ens (bortset fra sats-farven), ca. 30,5 cm. høje, med teksten: "Odense" i midten - omkranset af teksten: "Odense Vin Kompagni, Kjøbenhavn".

Samme flasketype kendes med anden tekst i etiket-feltet.

28. juni 2011

ENDNU ET PAR FLASKER FRA ODENSE VIN KOMPAGNI

Denne gang et par Punch-flasker i halv-størrelse (3/8 Pot eller Liter. Forskellen er så lille, at det ikke lader sig afgøre). - Tilmed foregik overgangen fra Pot til Liter netop på det tidspunkt, da Punch var en yderst populær drik - altså i begyndelsen af 1900-tallet. Punch var også en yndet drik før den tid, så det er ikke umuligt, at flaskerne er ældre.
Flaskerne er ca. 23,5 cm. høje og har begge et påsat segl med istemplet, ophøjet tekst.

Teksten i seglene er: ODENSE VIN KOMPAGNI. - Af den noget medtagne etiket kan det tydes, at indholdet var: "GENUINE CALORIC PUNCH - TILVIRKET EFTER ORIGINAL RECEPT FRA STOKHOLM".

27. juni 2011

FLERE FLASKER FRA ODENSE VIN KOMPAGNI

Et par "figurflasker", som ved første øjesyn ser helt ens ud, men som har forskellige relief-tekster. Samme flaskemodel findes iøvrigt med tekst fra andre firmaer i "etiket-feltet" - så det er sandsynligt at denne del af formen har været udskiftelig.
Flere flasker fra Odense Vin Kompagni vil blive præsenteret i de kommende dage, så denne kavalkade kan blive afsluttet inden udgangen af juni.
Flaskerne er helt ens - med undtagelse af 1 mm. i højden og relief-teksten i etikel-feltet. Begge er ca. 29 cm. høje.

Tekst i a: i midten "Odense Kjøbenhavn" omkranset af "Odense Vin Kompagni / Værnedamsvej 4" Tekst i b: i midten "Odense" omkranset af "Odense Vin Kompagni / Kjøbenhavn"

25. juni 2011

Ifølge bogen "Danske flasker....." er disse flasker fra Odense Vin Kompagni anvendt til hedvin - måske sherry eller madeira? Det kunne være rigtig interessant at finde et eksemplar (gerne flere) med etiketten i behold!

Flasken til venstre er ca. 19,5 cm. høj. Den anden er ca. 26,5 cm. høj. - De har begge inskriptionen "Odense Vin Kompagni - Odense - København" på skuldrene.

22. juni 2011

Tre hedvinsflasker med indskriften ODENSE VIN KOMPAGNI i relief på skuldrene., - formentlig tiltænkt portvin. Etiketten på flasken længst til højre viser da også at det er en Duoro Oporto - portvin fra Duoro-dalen.
De to mindste flasker er begge ca. 20,5 cm. høje. Den store er ca. 27 cm. høj.

19. juni 2011

SKRUEBRÆKKER-FLASKER / FIGUR-FLASKER / SAFT-FLASKER

- det bliver næste måneds tema. Og jeg behøver hjælp!

I mange år har de her viste flasker - eller ihvertfald en del af dem - været benævnt SKRUEBRÆKKER-FLASKER.I bogen Danske flasker 
har forfatteren gjort rede for at dén benævnelse er helt fejlagtig og savner ethvert grundlag. - I samme bog anvender han benævnelsen FIGUR-FLASKER, som i de gamle glasværkskataloger dog udelukkende omfatter flasker, der virkelig er figurative ("Den dovne dreng" og "træsko"). Hos en del antikvitetshandlere og markedskræmmere har jeg hørt benævnelsen SAFT-FLASKER.

Jeg efterlyser flasker som de viste - og andre lignende - med etiketter. Der må være nogle derude i offentlige eller private samlinger. De vil (sammen med dem, jeg i forvejen har kendskab til) måske kunne understøtte mine teorier om flaskernes rette anvendelse - eller måske ligefrem danne grundlag for en reel afklaring af spørgsmålet?

Kontakt mig venligst via min kontaktside, såfremt du har noget at bidrage med. 

- OG DER FINDES ENDNU FLERE! - Disse er helt neutrale. Altså uden firmanavn, logo eller anden form for identifikations-mærkning.

14. juni 2011

ODENSE VIN KOMPAGNI-kavalkaden fortsættes med disse flasker, som ikke tidligere er beskrevet og som jeg intet har kunnet finde om i gamle skrifter eller ved henvendelse til Vingaarden i Odense.
Mundstykket er meget karakteristisk, men giver ikke noget fingerpeg m.h.t. indholdets art.

Odense Vin Kompagni har en spændende historie, som du kan læse om i disse skrifter:


”Odense Vin Kompagni 1895 - 1920” Tekst v. Overlærer Karl Schmidt, fotograf: Otto Nørmark.
 

Th. Andersen: ”Dagen og vejen – et tilbageblik”. Odense 1941 (Th. Andersens erindringer)


”Odense Vin Kompagni 1895 - 1945”   Harlang & Toksvig Reklamebureau A/S


- eller i komprimeret udgave  HER   på
Vingaardens hjemmeside.
Har du en flaske med dette, efter min mening ikke særligt kønne, mundstykke - og med etiket? - I så fald hører jeg gerne fra dig! Halv-flaskerne har en højde på ca. 25,5 cm. og helflaskerne hhv. ca. 28,5 og 29 cm.

11. juni 2011

Fra min barndom husker jeg at udtrykket "F F" betød at noget var rigtig godt ("fin-fin" eller noget i den retning).
11. juni (og 11. december) kaldtes dengang "Fandens fødselsdag" - da det var de halvårlige terminsdage og ejere af fast ejendom skulle betale renter og afdrag.

Sådan er det ikke idag. Her på min hjemmeside fejres 11. juni i år med en fin flaske!
Ikke stor - men fin:
Ikke bare een, men fire, fine flasker! Det er nu især nr. tre fra venstre, der skal lægges mærke til. De andre har jeg haft i årevis.

Sidst jeg var i København, "plukkede" jeg denne lille prøveflaske hos en antikvitetshandler, som havde ophørsudsalg.
I forvejen havde jeg tre, som jeg egentlig antog var af udenlandsk herkomst - og formentlig var kommet her til landet med smagsprøver til vinhandlere fra udenlandske vinproducenter. Ingen tekst eller andet kunne af- eller bekræfte denne antagelse.

Flasken her viste sig at gøre udslaget:
Fin Likør Godt Humør - Sådan står der på den ene side. På den anden står der: A/S Brødrene Tychsens Eftf. Odense. - Altså også en Odense-flaske, men den har intet at gøre med Odense Vin Kompagni. Knapt 12 cm. høj og en bund-diameter på 2,5 cm.

10. juni 2011

FLERE O´ENSE-FLASKER STÅR FOR TUR:

I "Danske flasker" (Df) har forfatteren placeret denne flasketype under "Hedvin" og skriver at den har været anvendt til "Surinam Rom".
At Surinam Rom skulle være en hedvin, vil jeg undersøge nærmere, før jeg "kvajer mig" i den ene eller anden retning. - Solbærrom er jo ikke rom, men likør - så "man skal aldrig sige aldrig"!

Oplysningen om at denne flaske var til Surinam Rom, må komme fra Odense Vin Kompagni (Vingården, Odense), som Schlüter takker for oplysninger i sit forord i Df.
Det oplyses i Df at denne flasketype skal have været i anvendelse indtil ca. 1960 - og forfatteren tilføjer i en parantes: "må senere være udført på halvaut. maskine". Jeg vil meget gerne høre om nogen kender til maskinblæste eksemplarer! - En flaske med etiket står også på ønskesedlen! Jeg kan godt "nøjes" med et foto!

Og måske er der virkelig tale om hel-flaske-udgaven af den flaske, som er vist her på siden d. 3. juni (se "2011 nr. 12")? 
Flaskerne her er ca. 24,5 cm. høje og rummer 72 cl. (ikke 3/4 liter, som angivet i Df).

FLERE FLOTTE FLASKER FRA FYN:
Alle med påskriften ODENSE VIN KOMPAGNI i relief - nr. 2 fra venstre har desuden for- og bag-etikette (se de næste billeder) samt en utydelig hals-etikette. Højde ca. 26 cm. - og det kvadratiske korpus med affasede hjørner måler ca. 7,5 cm. Flaskerne har alle en lav, cirkulær opstikning.

SYGEVIN!!!

Bag.etiketten giver de nødvendige informationer. Om alle de viste flasker har haft samme indhold, er endnu ikke opklaret.

HVORDAN DET END ER GÅET TIL, så kaldes den her viste flasketype med den udbulende hals og sherry-mundstykke for BODEGA-flasker - og er beregnet til portvin! - Måske burde den type mundstykke retteligere kaldes hedvins-mundstykke, da både sherry og portvin er hedvine.
Bodega er spansk og betyder vinkælder. Portvin kommer fra Portugal - hvor vinkælder hedder adega!
Men altså: - portvinsflasker i hel- og halvstørrelse fra ODENSE VIN KOMPAGNI:
Helflaskerne er 29-30 cm. og halvflaskerne ca. 24 cm. høje.

8. juni 2011

I TYSKLAND SÅ JEG FOR NOGLE FÅ DAGE SIDEN de lækreste, fuldmodne kirsebær!
Synet fik mig til at tænke på den gode, gamle P.F.Heering, som i 1818 grundlagde sit firma på produktion af kirsebærlikør, som han allerede omkring 1830 eksporterede til 114 lande.
I 1847 var Heering medvirkende til at stifte Hasle Glasværk på Bornholm. Jeg var på stedet i forrige uge og kunne konstatere, at der absolut intet spor er af værket, som måtte lukke allerede i 1848. Men dét er en helt anden historie.
Tilbage til kirsebærrene i Tyskland: 
De var røde - men i et utal af nuancer - alt efter hvilken sort, de tilhørte. Var kirsebær mon lige så forskellige i 1830? Iflg. Knud Ib Christensen (lektor og botaniker ved Københavns Botaniske Have - med speciale i træer og buske) var der også dengang variationer, selvom der ikke var så mange sorter, som idag. Men den "typiske kirsebærfarve var nok den meget mørke, næsten sort-røde"! - Som den, jeg viser her: 
Dette foto er temmelig overbelyst - for i det hele taget at give flasken et rødligt skær. Ellers ville den se sort ud!

Også dette foto er overbelyst - og flasken er belyst både fra neden og bagfra. Billedet er taget gennem mundingen, så kun et lag glas gør det muligt at se gennem flaskens bund. UHM - KIRSEBÆR!!!

2011 nr. 12 (3. juni 2011)

Som indledning til denne måneds lille kavalkade over flasker fra Odense Vin Kompagni, vil jeg vise nogle flere billeder af flasken, som er omtalt på siden, som hedder "SIDSTE NYT! - 2009"  (se "2009 nr. 10" d. 4. oktober 2009).
Den er ca. 17 cm. høj og måler ca. 8,5 cm. på bredeste sted.

Teksten på skulderen: ODENSE VIN KOMPAGNI. Bunden (som er en såkaldt "ringfod" har ganske svag opstikning.

2011 nr. 11

Mineralvandfabriken ECHO, Aarhus

Inspireret af Glashistorisk Museum på denne hjemmeside:
KLIK  vil jeg vise nogle billeder af mundblæste flasker fra ECHO i Aarhus, som i 1885 blev grundlagt af S. Christensen og N. P. Mogensen. I 1905 overtog C. Høyer fabrikken og i 1940 blev hans to sønner medejere. Firmaet blev kongelig hofleverandør i 1921.
Hvilken af de to længst mod venstre, der er ældst, tør jeg ikke gætte på. Men de to til højre er hhv. næst-yngst og yngst.

Af billederne, som du kan se i stor størrelse i "FOTO-GALLERI" under "AKTUELLE BILLEDER", fremgår det at flasken med "ECHO" under bunden har den lille finesse, at ordet kan læses lige godt ovenfra (gennem flasken) og nedenfra. Godt udtænkt!
Flasken med det ovale "skjold", hvori der står "C & H", tolker jeg sådan: Da C. Høyer i 1905 overtog fabrikken har han først været i kompagniskab med S. Christensen og den anden af firmaets grundlæggere må være udtrådt? Det er også en mulighed, at Høyer i 1905 overtog hovedparten af firmaet, men stadig med Christensen som medejer?
Begge stiftere døde iøvrigt i 1914.

Når jeg får udredt sagens rette sammenhæng, bliver den offentliggjort på denne side.
De to flasker længst til højre, er naturligvis fra 1921 eller kun en smule senere, da de jo bl.a. har påskriften "Kgl. Hofleverandør" og det var lige før maskinerne helt overtog fremstillingen af flasker.
Bemærk, at flasken yderst til højre har et kombinations-mundstykke, beregnet til såvel patentprop som til crown-cork.

2011 nr. 10

Lidt skal der ske for at holde interessen fanget! - Så jeg fik lige lyst til at ønske GOD WEEKEND med nedenstående billede af 3 stk. 3/4 Pot-flasker fra firmaet P.F.HEERING, som har fremstillet kirsebær-likør siden 1814 og allerede i 1830´erne eksporterede til 114 lande! Disse flasker er fra sidst i 1800-tallet.
Den gode Peter Frederik Suhm Heering ville have sine flasker fremstillet i "kirsebær-farvet". Som det ses, lykkedes det ikke altid lige godt!
Den midterste flaske er for ganske nylig flyttet ind i min samling - og har fået "varigt ophold"! Dette billede - og et af bundene - kan ses i større udgave under "AKTUELLE BILLEDER" i menuen "FOTO-GALLERI".

2011 nr. 8

Hej igen! - Længe siden !

I den mellemliggende periode har jeg bl.a. taget en ordentlig tørn i min nye flaske-hule -mit "Flaske-Miniseum". Det, som tager mest tid, er forresten rengøring af flaskerne, som nu har været stuvet væk i flere år.

Ind imellem falder jeg i fordybelse over nogle af de "genfundne" flasker. - Som f.eks. dem, jeg viser på forsidebilledet (læg lige mærke til, at jeg er en hel dag forud for den annoncerede tidsplan!).

Marts måneds forsidebillede vises herunder - og KAN SES I STORT FORMAT på siden, som hedder "AKTUELLE BILEDER" under menuen "FOTO-GALLERI" (klik på fuld-skærm-symbolet).
SIRUPSFLASKER - en type, som har været brugt til meget andet. - Som det ses, findes de i flere størrelser og mange farver. Grønne, som de to længst til højre, er de mest almindelige. Findes desuden i hel-Pots-størrelse, som ikke er med på billedet.

2011 nr. 6

SALUBRIN og VADEMECUM bringer mindelser fra besøgene hos mormor og morfar i Ulfborg i 1950´erne.
Begge produkter var en slags universal-hjælpemidler til alt fra drengeknæenes "asfalteksem" og pubertetens bumsede pande.
At de begge var svensk producerede, hæftede jeg mig dengang ikke ved.
Salubrin findes stadig, medens Vademecum udgik i 2001.
De viste flasker er fundet her i landet, hvor mange andre end min mormor i sin tid lod dem indgå som fast bestanddel i husapoteket.
 
Disse 3 flasker har relief-teksten "SALUBRIN" under bunden. Højden svinger fra ca. 125 til ca. 130 mm.

"VADEMECUM" står der på den ene af flaskens smalle sider. På den anden står der "BARNÄNGENS". - Flasken er ca. 113 mm. høj incl. den indslebne dråbe-prop.

2011 nr. 4

Hvis du på den side, som hedder "SIDSTE NYT! - 2010" kører ned til "2010 nr. 3" , kan du se eksempler på STORE EDDIKEFLASKER.

For ganske nyligt er et hidtil ukendt "eksemplar af racen" kommet til mit kendskab.

Flasken er knapt så høj som de kendte 5-liters eddikeflasker (se evt. bogen "Danske flasker" s. 285).
Til gengæld har den knækmærke efter anhæftning.
Flasken til venstre er den ny-tilkomne. Her ses den sammen med en af dem, der blev vist d. 12. juli 2010.

Og hvordan kan jeg så vide, at der her er tale om en eddikeflaske?

Faktisk kan jeg ikke være sikker på det. Faconen ligner jo godt nok - og den lille forskel i størrelsen kan skyldes, at den mindste er ældre end den større - og at den har indeholdt 5 Pot og ikke 5 liter (1 dansk Pot svarer til 0,97 liter - Litermålet blev lovpligtigt i 1907). Knækmærket kan understøtte denne teori, da det ofte er sådan, at flasker med knækmærke er ældre end dem, som ikke har det.
 
Og så er det vist på tide at afsløre, at jeg hjembragte denne fra min tur til Sjælland for ganske nylig. Helt mage til den, som ikke har etiket - og også med knækmærke. Se flere billeder i FOTO-GALLERI / AKTUELLE BILLEDER.

2011 nr. 3

Den nye mulighed for at vise større billeder på hjemmesiden, skal der selvfølgelig eksperimenteres lidt med.
Det vil jo bl.a. medføre bedre mulighed for at læse selv de mindste bogstaver på etiketter o.l.

Nedenstående billede - samt nærbilleder af etiketten og en gammel annonce for produktet - vises derfor også i albummet "AKTUELLE BILLEDER" under menuen "FOTO-GALLERI".
Flasken er ca. 19 cm. høj o´g har rektangulært tværsnit. På de to smalle sider står der hhv. "LA JOUVENTINE DE JUNON" og "PAUL BOIFARD". På etiketten gentages produktets navn og der står en del mere på fransk - bl.a- "COPENHAGUE" og "Danemark". Se hele etikettet i mit FOTO-GALLERI.

2011 nr. 2

RATIN

 - rotte- og musegift, som et dansk firma overtog rettighederne til i 1904 og annoncerede ganske voldsomt for i aviser, ugeblade m.m. - og gjorde især et stort nummer ud af at fortælle, at midlet var en bakteriekultur, som på det nærmeste var uskadelig for andre dyr.

På etiketten står der sådan: "Ved Forsøg har Ratinkulturen vist sig uskadelig overfor de almindelige Husdyr. Den maa udlægges saaledes, at Børn og spæde Kalve ikke kunne faa fat i den. Hunde og Katte bør indelukkes Udlægningsaftenen, da Rotterne ellers ikke kommer frem af deres Smuthuller."

Bakteriologisk Laboratorium Ratin holdt til på flere adresser i København, men produktet forhandledes over hele landet - og i udlandet - helt frem til 1960. Idag indgår det i firmaet Rentokil Initial, som det fremgår af hjemmesiden: "denstoredanske.dk":
 "Rentokil Initial, britisk koncern inden for bl.a. skadedyrsbekæmpelse, træimprægnering, isolering, linnedvask og kontorrengøring. Det har rødder i den danske virksomhed Sophus Berendsen (grdl. 1854), der 1904 overtog rettighederne til rottegiften Ratin. I forbindelse med Rentokils overtagelse af selskabet BET 1996 reduceredes Sophus Berendsens ejerandel betydeligt."

Om Ratin virkelig var så uskadeligt, som det blev sagt, sættes der spørgsmålstegn ved idag. Læs f.eks. på www.sundesider.dk: "I mere end 55 år blev salmonella-bakterier spredt ud i miljøet med en danskfremstillet rottegift. Eksperter vil ikke afvise, at der kan være en forbindelse til dagens salmonella-problemer. Fra 1904 til 1960 blev rottegiften 'Ratin' med salmonella-bakterier solgt i mere end 50 millioner portioner. Salget fortsatte i årevis, også efter at Sverige, Norge, Tyskland og Østrig havde forbudt produktet."
Ikke helt samme billede som det, der har været på forsiden rigtig længe. - Her er der kommet endnu en RATIN-flaske med.

Faktisk var der allerede i 1904 kritiske røster fremme vedr. Ratin. - Læs her, hvad der bl.a. stod i ugebladet "Hver 8. Dag", d. 3. juli 1904:
   "
Hvilke Midler kan med Held anvendes til at udrydde Rotter? – Forinden vi opnaa at faa den saa længe attraaede Rottelov, hvilken maa synes at være det eneste ideelle Middel til Udryddelse af disse Skadedyr, som foruden at ødelægge store Værdier mellem aar og dag tillige anstifte uoprettelig Fortræd som Smittebærere, maa man hjælpe sig med de forhaanden værende Midler. Til de i saa Henseende mest formaalstjenlige høre: Ratin, en Bakteriekultur, Strykninhvede, Rottedød og Rottepostej.
   Det for nylig af Bakteriolog Neumann i Aalborg opfundne Middel, som udbydes under Navnet ”Ratin”, skulde synes at besidde alle Betingelser for en stor Udbredelse og Anvendelse, da pludselig Bestyreren af Københavns Kommunes Diagnosestation, Dr. med. Thobiesen, i det ansete Tidsskrift ”Ugeskrift for Læger” beskriver en Sygdom, kaldet ”Paratyfus”, der er meget vanskelig at skelne fra almindelig Tyfus, og meddeler at der er opstået Formodning om, at Sygdommen stammer fra ”Ratin”, uden at dette dog med Sikkerhed har kunnet konstateres; imidlertid kræves nu i den medicinske Presse, at der skal udvises større Forsigtighed ved Brugen af ”Ratin”, og anses det for nødvendigt, at der ved Salget indskærpes, at Midlet kan være skadeligt for Mennesker, særlig Børn. Denne Omstændighed vil desto værre bidrage til, at dette ellers for sig fortrinlige Middel næppe vil kunne anvendes i det Omfang, som man formodede."

Både Tyfys og Paratyfus kendes også idag. På latin hedder de begge Salmonella til fornavn!

Konklussion:
HVIS du har noget Ratin stående, så få det afleveret på nærmeste genbrugsstation!   

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Erik Jensen | Svar 02.03.2015 15.45

... en utrolig dejlig nørdet hjemmeside, som jeg har lyst til at henvise til i FB-gruppen Gamle København, hvor vi netop har nogle indlæg om N & Paul Plum. OK?

Inge Christensen | Svar 22.03.2014 15.55

En fantastisk side med utroligt mange oplysninger og fine billeder, hvis man er interesseret i gamle flasker.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

31.08 | 20:57

hej. har lige fundet sådan en flaske i jorden i Nærum, hvad er historien bag denne. er den gammel ? tak på forhånd

...
30.11 | 21:49

Hej Louise
Det lyder spændende! - Har du mulighed for at sende mig et par billeder direkte på min mail: plyng@mail.dk - ?
Venlig hilsen
Poul

...
30.11 | 20:24

Jeg har 2 mørkeblå flasker fra sødring emservand, sødring & Co.
Disse stammer fra min fars virksomhed på Rentemestervej i København, fundet ved udgravning.

...
24.06 | 16:17

Vildt spændende side. Jeg er selv samler, men "kun" de gamle patent-sodavandsflasker. Så jeg kender alt for godt det at blive opslugt af flaskens form farve osv

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE