 |
|
|
 |
|
Undskyld den lange pause i færdiggørelsen af teksten d. 32. januar! - Mit liv er fuldt af afbrydelser. Sådan er det bare!
Februar måneds tema bliver "øvrige spiritus-flasker" - som en videreførelse af whisky- og rom-flasker, der blev præsenteret i december og januar.
Jeg tør ikke garantere, at de temaet om de øvrige spiritus-flasker kan nå at blive afsluttet i februar (det er jo en kort måned) - men så må det strække sig ind i marts. Jeg har jo også lidt nyheder, som jeg gerne vil omtale ind imellem.
En af nyhederne i min samling er denne lerdunk, som iflg. den istemplede tekst har indeholdt ½ L og har været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen. Etiketten er meget mørk, men det kan tydes, at indholdet har været "Fineste BITTER BALSAM - tilvirket efter gammel Recept".
En af nyhederne i min samling er denne lerdunk, som iflg. den istemplede tekst har indeholdt ½ L og har været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen. Etiketten er meget mørk, men det kan tydes, at indholdet har været "Fineste BITTER BALSAM - tilvirket efter gammel Recept".
Det mest interessante (og morsomme) er dog bagside-etiketten, som har denne tekst i gotisk skrift:
"Lerdunke kan af produktions-mæssige Grunde ikke fremskaffes i nøjagtig Størrelse, men de rummer ofte betydeligt mere, end de skal efter Banderolens Paatryk. For at overholde Toldbestemmelserne er Indholdet af denne Dunk maalt nøjagtigt paa, saaledes at Dunken indeholder præcis ½ Liter."
Det mest interessante (og morsomme) er dog bagside-etiketten, som har denne tekst i gotisk skrift:
"Lerdunke kan af produktions-mæssige Grunde ikke fremskaffes i nøjagtig Størrelse, men de rummer ofte betydeligt mere, end de skal efter Banderolens Paatryk. For at overholde Toldbestemmelserne er Indholdet af denne Dunk maalt nøjagtigt paa, saaledes at Dunken indeholder præcis ½ Liter."
EN PERSONLIG MEDDELELSE (som andre også kan lære af):
Idag har jeg fået tilsendt et spørgsmål fra en læser, som kalder sig Allan "prop" Jacobsen.
Han har sendt sit spørgsmål som en "kommentar" til hjemmesiden. - Sådanne spørgsmål har jeg ingen mulighed for at besvare. - Send istedet via "Seriøs kontakt!" - så skal jeg nok svare.
Februar måneds tema om rom-flasker afsluttes med en tvivlsom en af slagsen.
I "Danske flasker ..." står denne flasketype med firmanavnet N. C. RASMUSSEN i relief på skulderen og ODENSE på hælen omtalt som en rom-flaske (s. 320 og 321).
Når jeg mener, at der er usikerhed om det, så skyldes det især at jeg efterhånden har set flere med etiketter, som ikke var til rom. Desuden har jeg fra firmaets seneste ejer, som lukkede forretningen i 1960´erne, fået oplyst at flaskerne blev brugt "til hvad som helst!" - hvilket jo er en god forklaring på de forskellige etiketter.
Nogle af flaskerne, som er vist i "Danske flasker ..." har Kastrup Glasværks logo og told-kontrolnummer 6 i relief på hælen. I Kastrup Glasværks liste over told-kontrolnumre er nr. 6 opført som en romflaske.
Så langt, så godt.
Flasketypen findes også med firmanavnet på skulderen og "Victoria Rom" nederst på flasken. Intet andet. Men om Victoria Rom var rom eller solbær-rom (som er likør) vides endnu ikke.
Desuden findes flasketypen med firmanavnet og intet andet i relief. Måske er denne type fra før told-kontrolnumrene indførtes - eller måske netop beregnet til "hvad som helst"?
Iøvrigt kendes samme flasketype med firmanavnet O. C. CHRISTENSEN & SON - HORSENS - uden told-kontrolnummer! Desværre kender jeg ikke eksemplarer af denne med etiket. Formentlig en standard firmaflaske til egne aftapninger - og/ eller evt. egne produkter.
Her ses er par hel-flasker (ca. 72 cl.) med teksten Victoria Rom på hælen.
Vinfirmaet N. C. Rasmussen blev grundlagt i Odense i 1879.
Her ses er par hel-flasker (ca. 72 cl.) med teksten Victoria Rom på hælen.
Vinfirmaet N. C. Rasmussen blev grundlagt i Odense i 1879.
Så er det ved at være "sidste udkald" for præsentation af januars tema: rom-flasker.
Forinden vil jeg lige bringe en rettelse, som en venlig læser har gjort mig opmærksom på vedr. teksten d. 27. januar: - Den korrekte betegnelse for "omvendt kegleform" er konisk. Det er straks blevet rettet. TAK til den opmærksomme læser!
Den 16. januar lovede jeg at vende tilbage senere på ufen med nyt om problematikken vedr. Peter Buch og hans romflaske. - Det var i forventning om at have fået afklaret en evt. sammenhæng mellem romflasken, som ses her nedenfor og en mindre flaske med reliefteksten: "Buchs Fabriker Kbhvn. B.", som jeg vil påstå er til et farve-produkt (f.eks. stempelfarve eller farve til hjemmefarvning af tekstil).
Sagen er endnu ikke fuldt opklaret. Mine oplysninger vedr. Peter Buch tyder på, at han var fabrikant (sværte?) og grosserer (vin / spiritus?). Jeg vender tilbage, hvis det lykkes at få fuld klarhed over sagen.
Denne er ihvertfald en rom-flaske! - Ca. 26,5 cm. høj.
Denne er ihvertfald en rom-flaske! - Ca. 26,5 cm. høj.
Igen idag viser jeg nogle dunke-formede romflasker. Og dog ... de er en smule smallere ved hælen end ved skulderen, så den rette betegnelse må være omvendt kegleformede.
De har vinhandler Oskar Davidsens logo - et vinblad og "od og Co" - i relief på brystet. Længst nede på de to store flasker står der i relief: "A/S Oskar Davidsen & Co" og derunder: "72 KG Cl. 59". Det samme står på den mindre flaske, bortset fra at der står "36" istedet for "72" - som angiver volumen i centiliter. "59" er told-kontrolnummeret.
At flaskerne findes i både hvid og grøn udgave, kan tyde på, at de har indeholdt forskellige slags rom (lys og mørk?) - dog med samme spiritus-volumen, da told-kontrolnummeret er det samme.
Hel-flaskerne er ca. 28 cm. høje. Halv-flasken ca. 20,5 cm.
Hel-flaskerne er ca. 28 cm. høje. Halv-flasken ca. 20,5 cm.
Videre med præsentationen af rom-flasker:
Her er et par, som i bogen "Danske flasker..." (se "OM LITTERATUR" i menuen til venstre) findes på s. 323 som "fig. 383".
Ligesom de opal-hvide, jeg viste her på siden d. 7. januar, har de dunke-facon.
I "flaskebogen" er de omtalt som olivengrønne. "Oliven" skal tages med et gran salt! Som det ses, er der variation i nuancerne - og det kan du læse mere om i artiklen, der hedder "Om satsfarver" (KLIK for at komme til artiklen).
Disse er hhv. ca. 22 og ca. 25 cm. høje og rummer hhv. 36 og 72 cl. - hvilket kan aflæses ved Kastrup Glasværks logo nederst på flasken, hvor også told-kontrolnummeret 26 fremstår. Romflaske nr. 26 var en såkaldt "normalflaske", der kunne købes af alle firmaer, som var godkendt af Toldvæsnet.
Disse er hhv. ca. 22 og ca. 25 cm. høje og rummer hhv. 36 og 72 cl. - hvilket kan aflæses ved Kastrup Glasværks logo nederst på flasken, hvor også told-kontrolnummeret 26 fremstår. Romflaske nr. 26 var en såkaldt "normalflaske", der kunne købes af alle firmaer, som var godkendt af Toldvæsnet.
Der gik længere tid, end jeg havde forventet, inden jeg nu er tilbage her på min hjemmeside.
Dels tog mine arkiv-besøg (se nedenfor under "16. januar 2012") længere tid - og så er jeg desuden noget fortvivlet over de manglende datoer længere nede på siden. Jeg overvejer, hvad jeg nu skal gøre. Både m.h.t. at genskabe datoerne og til at modvirke at noget lignende sker igen.
Det er ikke blevet til præsentation af ret mange rom-flasker, så det går jeg videre med fra morgenstunden imorgen.
Jeg benytter lige lejligheden til at vise disse to flasker af brændevins-type (har sikkert været tiltænkt whisky). De har begge en fortid ved filmen. De har været en del af Nordisk Films rekvisit-lager. Nu bor de hos mig. 
Jeg benytter lige lejligheden til at vise disse to flasker af brændevins-type (har sikkert været tiltænkt whisky). De har begge en fortid ved filmen. De har været en del af Nordisk Films rekvisit-lager. Nu bor de hos mig.
Denne uge bruger jeg på diverse arkiv-besøg. Vender tilbage fredag eller lørdag. Forhåbentlig med spændende nyheder - bl.a. om rom-flasker, som jo er denne måneds tema.
I dén forbindelse vil jeg lige henvise til den side, som hedder "Ram en pæl igennem" - et stykke nede på siden, - hvor jeg omtaler en rom-flaske fra Peter Buch, Kjøbenhavn. - Den vil jeg vende tilbage til senere på ugen.
Her viser jeg lige en ny-tilkommen flaske:
En lille - kun ca. 10 cm. høj - kødekstrakt-flaske med det meste af etiketten i behold. Flasken har indeholdt: CIBILS flydende Kjöd-extract. Den må være fra omkring år 1900. - Se flere kødelstrakt-flasker længere nede på denne sife.
En lille - kun ca. 10 cm. høj - kødekstrakt-flaske med det meste af etiketten i behold. Flasken har indeholdt: CIBILS flydende Kjöd-extract. Den må være fra omkring år 1900. - Se flere kødelstrakt-flasker længere nede på denne sife.
Vedrørende nedenstående flaske (se 8. januar), så har jeg nu fået svar fra Dansk Sprognævn, som ikke kan finde dokumentation for at "Industrien" kan være et kvindenavn - eller at industrien er symboliseret ved en kvinde.
Jeg har også fået svar fra min webmaster, som kunne meddele at de forsvundne datoer skyldes at denne side var blevet for lang. Datoerne kan ikke genskabes, så nu har jeg slettet mange af de gamle indlæg - og vil snarest udstyre de tilbageværende med nogle fiktive datoer. Jeg kan nok "sjusse" mig frem til datoer, som ligger i nærheden af de oprindelige. Det vigtigste er, at jeg har noget konkret at henvise til.
Lige et helt aktuelt foto af 2 små lerdunke fra I. L. TVEDEs FABRIKER - HELSINGØR. Den med etiket er netop tilgået min samling. Det sker ikke så tit, at etiketten er bevaret på sådanne flasker. De er forøvrigt kun ca. 13,5 cm. høje.
Lige et helt aktuelt foto af 2 små lerdunke fra I. L. TVEDEs FABRIKER - HELSINGØR. Den med etiket er netop tilgået min samling. Det sker ikke så tit, at etiketten er bevaret på sådanne flasker. De er forøvrigt kun ca. 13,5 cm. høje.
EN GAMMEL SAG HAR FUNDET SIN AFSLUTNING - næsten!
Nu ville jeg gerne kunne henvise til en dato længere nede på denne side, men et teknisk uheld har bevirket, at alle datoer (som har stået som overskrift) før 10. juni 2011 - de er forsvundet! Jeg har kontaktet min webmaster for at få dem genskabt, såfremt det er muligt.
Du skal altså længere ned end den nævnte dato - endda et godt stykke (næsten helt nede på bunden af denne side) - indtil du støder på dette billede. Dér kan du lige læse om "sagen" inden du læser videre her.
Det er denne flaske - eller rettere: motivet på den, det handler om.
Det er denne flaske - eller rettere: motivet på den, det handler om.
Dengang (for mere end 2 år siden, kan jeg lige indskyde) skrev jeg bl.a. sådan:
"Annoncen viser bl.a. noget, jeg tolker som de to sider på en medalje, - en "prisbelønning" fra "Fyens Industri- og Landbrugs Udstilling i Odense 1885"."
Fra Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling har jeg nu fået bekræftet min tolkning - og har fra samme sted fået oplyst, at medaljen faktisk er beskrevet. I "Danske Medailler og Jetons fra 1789 - 1891" (af Vilhelm Bergsøe, 1892) beskrives en lignende medalje fra Industri-Udstillingen for Fyens Stift 1865. Af beskrivelsen fremgår bl.a.: "Fyens kronede, vingede Lindorm, med et Tandhjul i højre, Hammer og Paussérstokke i venstre Klo, bærer en kvindelig Figur, Industrien, som i venstre Haand holder en Vinkel og i den opløftede højre en Krands."
Se, så blev vi så kloge!
Men den medajle, som har relation til flasken, er fra Fyens Industri- og Landbrugs-Udstilling i Odense, 1885.
Her omtales medaljens motiv sådan: "I Midten Industrien med en Krands i højre og et Vinkelmaal i venstre Haand, svævende på den fyenske Lindorm, som i sin højre Forklo holder et Maskinhjul, i den venstre et Knippe Værktøj." - "Under Lindormen en Bikube foran en Plov; t.v. Spade og Trefork over et Kornneg, t.h. Merkurstav.
SÅDAN! - Og så er det vist på sin plads at indsætte motivet:
Husk at billedet kan forstørres ved at klikke på det!
At "Industrien" skulle være navnet på den drage-ridende kvinde, har jeg ikke kunnet finde dokumentation for. Industriens gudinde var Athena - måske er det hende? - Jeg har forespurgt Dansk Sprognævn og vender tilbage med svaret.
Husk at billedet kan forstørres ved at klikke på det!
At "Industrien" skulle være navnet på den drage-ridende kvinde, har jeg ikke kunnet finde dokumentation for. Industriens gudinde var Athena - måske er det hende? - Jeg har forespurgt Dansk Sprognævn og vender tilbage med svaret.
GLÆDELIGT NYTÅR! - Selvom jeg ikke har så meget glædeligt at byde på. Den lange pause skyldes at jeg åbenbart ikke kan slippe af med den sygdom, som har plaget mig siden midt i december. Formentlig ikke noget alvorligt, men meget generende.
Har faktisk prøvet med noget rom fra 1940´erne - i the med citron. - Det hjalp ikke, men smagte godt!
Her kommer nogle romflasker:
Romdunke, fremstillet af opalglas - også kaldet opaline eller benhvidt glas.
Romdunke, fremstillet af opalglas - også kaldet opaline eller benhvidt glas.
I et dokument fra Kastrup Glasværk - dateret "Maj 1900" - findes dette notat, som dokumenterer, at man dér har fremstillet sådanne "Romdunke m/Hank". Når det understreges, at disse er med hank, er det rimeligt at formode, at de også blev fremstillet uden. 
I et dokument fra Kastrup Glasværk - dateret "Maj 1900" - findes dette notat, som dokumenterer, at man dér har fremstillet sådanne "Romdunke m/Hank". Når det understreges, at disse er med hank, er det rimeligt at formode, at de også blev fremstillet uden.
Indtil for nylig kendte jeg kun etiketten fra Riis & Dreyer, Randers, som nu har fået selskab af den fra A. L. Ishøy, også Randers. Et par tidstypiske 1890´er-etiketter, som erindrer om Danmarks tid som koloni-magt.
Indtil for nylig kendte jeg kun etiketten fra Riis & Dreyer, Randers, som nu har fået selskab af den fra A. L. Ishøy, også Randers. Et par tidstypiske 1890´er-etiketter, som erindrer om Danmarks tid som koloni-magt.
Det STORE Mackenzie-mysterium (5):
Selvom flere firmaer har benyttet samme flaske-type, kan det ikke udelukkes, at indholdet har været det samme - eksempelvis Mackenzie-whisky! Enten har alle firmaerne kunnet importere direkte - eller der har været en ene-forhandler (vinhandler eller grosserer), som har distribueret til flere vinhandlere. Måske har det fra producentens side været en betingelse i handels-aftalen, at hans whisky blev solgt i ensartede flasker - evt. som dem, han anvendte på hjemmemarkedet?
Eller måske har designet ikke været beskyttet, så enhver frit kunne sælge sine flydende produkter på den type flasker?
Selvom disse to har etiketter fra hhv. C. H. Mønster og Søn og fra N. & Paul Plum A/S, så har de begge Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17, som vidner om at de oprindelig blev leveret til S. L. Langhoffs Eftf. - til brug for whisky.
Selvom disse to har etiketter fra hhv. C. H. Mønster og Søn og fra N. & Paul Plum A/S, så har de begge Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17, som vidner om at de oprindelig blev leveret til S. L. Langhoffs Eftf. - til brug for whisky.
Her ses det Kork-n-Seal-lukke, som jeg for et par dage siden lovede at omtale nærmere. - Ved at trykke palen nedad trykkes den ind langs flaskens mundstykke og spænder derved metaltråden, som ses i mellemrummene mellem kapslens "tunger" ind i den fals, som er i mundstykket. 
Her ses det Kork-n-Seal-lukke, som jeg for et par dage siden lovede at omtale nærmere. - Ved at trykke palen nedad trykkes den ind langs flaskens mundstykke og spænder derved metaltråden, som ses i mellemrummene mellem kapslens "tunger" ind i den fals, som er i mundstykket.
Nå, - men tilbage til Mackenzie, som jeg har haft efterlyst hos en skotsk specialist i whisky-firmaers historie. Han kunne fortælle om flere Mackenzie- og Mc. Kenzie-familier, men kendte intet til deres flasker.
Til gengæld dukkede denne flaske op i en samlers dødsbo på Sjælland for nogle år siden:
MACKENZIE - Sådan står der på etiketten! - Og så kan man jo godt fristes til at tro, at mysteriet er løst. - Men hvor er der dog mange, som hedder Mackenzie! Især i Skotland.
MACKENZIE - Sådan står der på etiketten! - Og så kan man jo godt fristes til at tro, at mysteriet er løst. - Men hvor er der dog mange, som hedder Mackenzie! Især i Skotland.
Det er efterhånden en del år siden, jeg kontaktede den skotske specialist. Og det er nok et par år siden, jeg sidst Googlede på Mackenzie - så jeg prøvede lige igen idag - og fandt dette på en varemærke-søgeside:
Og her er så et udsnit af etiketten fra dagens flaske. - Det er helt tydeligt samme underskrift.
Og her er så et udsnit af etiketten fra dagens flaske. - Det er helt tydeligt samme underskrift.
Den lille forhandler-etiket under den egentlige etiket, viser endnu en sammenhæng: Der står helt tydeligt S. L. LANGHOFFs Eftf. - som havde told-kontrolnummer 17 til whisky. 
Den lille forhandler-etiket under den egentlige etiket, viser endnu en sammenhæng: Der står helt tydeligt S. L. LANGHOFFs Eftf. - som havde told-kontrolnummer 17 til whisky.
HERMED BETRAGTES "DET STORE MACKENZIE-MYSTERIUM" SOM LØST - ihvertfald delvist! - Der er stadig nogle "løse ender", som jeg håber at få styr på engang.
Tilbage står at ønske alle mine hjemmeside-gæster en rigtig
GOD og GLÆDELIG JUL!
- nu er det juleferie, men her kommer mere til næste år!
TIL SLUT ET P.S.:
"P. M." under flaskernes bund står selvfølgelig for: Peter Mackenzie.
"P. M." under flaskernes bund står selvfølgelig for: Peter Mackenzie.
Det STORE Mackenzie-mysterium (4):
Endnu tre whisky-flasker af samme type, som dem jeg har vist de sidste tre dage. - Mackenzie-typen? - Måske!
De er alle tre mærket med Kastrup Glasværks told-kontrolnumre. Men de er IKKE leveret til firmaet S. L. Langhoffs Eftf., som jo havde told-kontrolnummer 17 på sine whisky-flasker af denne type.
Højderne på disse flasker er hhv. ca. 27, ca. 26,5 og ca. 25 cm. - og har alle skullet rumme 75 cl. - Iflg. Toldvæsenets papirer var tappehøjden på disse flasker ens (75 mm. målt fra flaskens top til indholdets overflade) og det tilladte udsving i begge tilfælde max. 2 cl.! 
Højderne på disse flasker er hhv. ca. 27, ca. 26,5 og ca. 25 cm. - og har alle skullet rumme 75 cl. - Iflg. Toldvæsenets papirer var tappehøjden på disse flasker ens (75 mm. målt fra flaskens top til indholdets overflade) og det tilladte udsving i begge tilfælde max. 2 cl.!
De to første fra venstre har told-k-nr. 20 og blev leveret til vinhandler Arthur Fich. Den tredie har nr. 34, som tilhørte vinhandler Carl Drøhse.
De to første fra venstre har told-k-nr. 20 og blev leveret til vinhandler Arthur Fich. Den tredie har nr. 34, som tilhørte vinhandler Carl Drøhse.
Det STORE Mackenzie-mysterium (3):
Idag viser jeg endnu tre whisky-flasker, som har Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17 stående i relief nederst på korpus.
Bemærk det specielle mundstykke, som var beregnet til et såkaldt "Konk-n-Seal"-lukke, som jeg vil vise i overmorgen.
Farve-forskellen må betragtes som en tilfældihed. Meget tyder på, at den slags udsving i nuancer har man set stort på. Flasken til venstre er helt glat i overfladen, medens den til højre er meget ujævn (kaldet "hamret"). Dette siges at afhænge af om jernformen var varm eller kold.
Farve-forskellen må betragtes som en tilfældihed. Meget tyder på, at den slags udsving i nuancer har man set stort på. Flasken til venstre er helt glat i overfladen, medens den til højre er meget ujævn (kaldet "hamret"). Dette siges at afhænge af om jernformen var varm eller kold.
Det STORE Mackenzie-mysterium! (2):
Igår skrev jeg, at fig. 391 i "Danske flasker" viser et par halv-hvide whisky-flasker, som måske er den Mackenzie-type, som der ikke findes tegninger af.
Idag viser jeg nogle flasker, som - hvad faconen angår - er mage til dem på fig. 391. Disse er dog kulørte:
Det er hel-flasker - altså 3/4 Liter - og de er ca. 26 cm. høje og beregnet til kork-prop.
Det er hel-flasker - altså 3/4 Liter - og de er ca. 26 cm. høje og beregnet til kork-prop.
Under bunden står der "P.M." - som ikke rigtig giver mening. Det er ikke samme betydning, som det "P M", der står på visse af Toldvæsnets banderoler og som betyder "Portvin / Madeira".
Under bunden står der "P.M." - som ikke rigtig giver mening. Det er ikke samme betydning, som det "P M", der står på visse af Toldvæsnets banderoler og som betyder "Portvin / Madeira".
To af flaskerne er mærket med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17, som angiver at der er tale om whisky-flasker, som blev afsat til vinhandelen S. L. Langhoffs Eftf. i København. - Mon det var importøren af Mackenzie-whisky???
To af flaskerne er mærket med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 17, som angiver at der er tale om whisky-flasker, som blev afsat til vinhandelen S. L. Langhoffs Eftf. i København. - Mon det var importøren af Mackenzie-whisky???
Det STORE Mackenzie-mysterium! (1)
Titlen lyder som noget af en krimi. - Det er det ikke!
Den hentyder til teksten på s. 324 i "Danske flasker...", hvor der bl.a. står:
Whisky-flasker
forekommer første gang i Kastrup Glasværks prisliste 1893, som "halvhvide 3/4 Pot". I 1904 kommer der "mørke" til og i 1912 en ny type kaldet "Mackenzie, mørke", nu er alle typer i både 3/4 og 3/8. Der findes desværre ikke tegninger af Mackenzie-whisky, så det er ikke klart, hvordan de så ud."
I mangel af tegninger, bliver det jo rent gæt-værk:
Mackenzie-flasker? - Det vides ikke med bestemthed. Typen er i "Danske flasker" vist på fig. 391 - halv-hvide med 2 forskellige mundstykker.
Mackenzie-flasker? - Det vides ikke med bestemthed. Typen er i "Danske flasker" vist på fig. 391 - halv-hvide med 2 forskellige mundstykker.
De her viste flasker er så godt som neutrale. De er alle 3/4 Pot eller Liter. Måske er de importerede?
De her viste flasker er så godt som neutrale. De er alle 3/4 Pot eller Liter. Måske er de importerede?
De næste par dage (sådan cirka) bliver der ikke noget nyt at se på denne side. Til gengæld er det i den kommende uge, "Det store Mackenzie-mysterium" præsenteres.
Her kommer dog lige noget mere dansk-lydende: HANS JØRGENSEN, KJØBENHAVN. Denne vinhandel lå i Store Strandstræde 9 - og her er de øvrige oplysninger, jeg har om firmaet:
”Vinhandel. Grundl. i 1880 af A. Schmidt. I 1932 overtaget af Firmaet Vilhelm Christiansen, hvis nuværende Indehavere er: W. F. E. Rasmussen (f. 1902), Einar Christiansen (f. 1894) og Birger Kruuse (f. 1885).” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1940).
En brun og en grøn - begge uden told-kontrolnummer, men ihvertfald den brune kendes med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 12, som var til whisky, forhandlet af Vilhelm Christiansen, København. Disse to, som er ca. 24,5 cm. høje, må således være fra før 1924. - HVIS DU HAR EN MED TOLD-NUMMER OG HEL´RE VIL HA´ ET ÆLDRE EKSEMPLAR, - så er jeg villig til at bytte.
En brun og en grøn - begge uden told-kontrolnummer, men ihvertfald den brune kendes med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 12, som var til whisky, forhandlet af Vilhelm Christiansen, København. Disse to, som er ca. 24,5 cm. høje, må således være fra før 1924. - HVIS DU HAR EN MED TOLD-NUMMER OG HEL´RE VIL HA´ ET ÆLDRE EKSEMPLAR, - så er jeg villig til at bytte.
Her har de to flasker fået selskab af, hvad jeg mener må være det originale forbillede. Det er en skotsk/engelsk flaske med teksten THORNES WHISKY - GREENOCK & LONDON.
Her har de to flasker fået selskab af, hvad jeg mener må være det originale forbillede. Det er en skotsk/engelsk flaske med teksten THORNES WHISKY - GREENOCK & LONDON.
Min teori er, at Hans Jørgensen er kommet i kontakt med firmaet Robert Thorne & Sons (distilleriet grundlagt 1826, købt af Thorne i 1892 og solgt i 1921, men formentlig fortsat under samme navn). Thorne har sikkert krævet, at hvis Hans Jørgensen ville sælge Thornes whisky, skulle han bruge flasker som Thornes. Men da hel-flasker i Danmark skulle rumme 75 cl. og der blev brugt en anden måle-enhed i Skotland / England, så skulle der laves en ny form til de danske flasker - og da Hans Jørgensen skulle betale for den, så ville han selvfølgelig have sit eget navn på - og sådan blev det!
Det kunne være spændende at finde en etiket og se, om der står "Thornes Whisky" på!
THORNES WHISKY. Over teksten ses firmaets varemærke, en løve, som står på bagnenene. Flasken er ca. 23,5 cm. høj.
THORNES WHISKY. Over teksten ses firmaets varemærke, en løve, som står på bagnenene. Flasken er ca. 23,5 cm. høj.
DIMPLE (udtales dimpl) - kaldes sådanne 3-sidede flasker med cirkulær bund. De tre sider er iøvrigt indad-buede. Dimple er da også engelsk og betyder lille fordybning - f.eks. smilehul. Se, dét giver mening!
Denne flasketype benyttes stadig til whisky, - som det har været tilfældet i ca, 100 år her i landet. I Skotland kendes typen sikkert meget længere tilbage.
Her er en halv- og en helflaske, som er hhv. ca. 16,5 og ca. 19,5 cm. høje.
De er begge helt neutrale - og er måske importerede?
Her er en halv- og en helflaske, som er hhv. ca. 16,5 og ca. 19,5 cm. høje.
De er begge helt neutrale - og er måske importerede?
Her ses den cirkulære bund og de indad-buede sider tydeligt.
Her ses den cirkulære bund og de indad-buede sider tydeligt.
SANDY MAC står der på disse flasker, som alle har told-kontrolnummer 4 fra Kastrup Glasværk i relief på hælen. De er altså fremstillet efter 1924, da disse numre indførtes.
SANDY MAC står der på disse flasker, som alle har told-kontrolnummer 4 fra Kastrup Glasværk i relief på hælen. De er altså fremstillet efter 1924, da disse numre indførtes.
Også disse hvide / halv-hvide flasker står der SANDY MAC og told-kontrolnummer 4 på - og så har de hældetud. Det har de grønne ikke.
Også disse hvide / halv-hvide flasker står der SANDY MAC og told-kontrolnummer 4 på - og så har de hældetud. Det har de grønne ikke.
Folk, som har besøgt min hjemmeside de sidste par år, mener nok at jeg har glemt både julekalender og advents-overraskelser. - Nej, jeg har ikke glemt, men klog af skade, har jeg ikke lovet noget!
Nu tør jeg dog godt stille i udsigt, at "Det store Mackenzie-mysterium" kommer til at "trille" hen over min hjemmeside de sidste dage inden jul. Både billeder og tekst ligger klar til denne "jule-thriller".
Indtil da vil jeg fordrive tiden med at vise lidt flere whisky-flasker - samt denne, som har befundet sig på min "ved ikke"-hylde i flere år:
Nu tør jeg påstå, at denne, ca. 21,5 cm. høje flaske, med en til vished grænsende sandsynlighed er fremstillet til Odense Vin Kompagni på Kastrup Glasværk, ca. 1924. - Den har sandsynligvis været til likør.
Nu tør jeg påstå, at denne, ca. 21,5 cm. høje flaske, med en til vished grænsende sandsynlighed er fremstillet til Odense Vin Kompagni på Kastrup Glasværk, ca. 1924. - Den har sandsynligvis været til likør.
Også idag vil jeg vise en enkelt whisky-flaske, som er produceret på Kastrup Glasværk. Relief-udsmykningen viser et vinblad og "od og co", som står for Oskar Davidsen & Co. - et københavnsk vinhandlerfirma, som blev grundlagt i 1888. Flasken bærer også Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 37, som iflg. Toldvæsnets lister skulle indeholde whisky fra Oskar Davidsen & Co. - så det stemmer jo altsammen.
Flasken er lidt over 19 cm. høj og har en bund-diameter på ca. 10,5 cm. - Den rummer iflg. told-kontrolnummeret 75 cl.
Flasken er lidt over 19 cm. høj og har en bund-diameter på ca. 10,5 cm. - Den rummer iflg. told-kontrolnummeret 75 cl.
Idag vil jeg nøjes med at vise en enkelt flaske - en whiskyflaske, som bærer Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 40 og dermed ikke er helt neutral.
På glasværkerne kaldtes de told-kontrol-mærkede flasker for "Stemplede Flasker" og de opdeltes i 2 kategorier: "Normalflasker", som kunne købes af alle vin- og spiritushandlere, som Toldvæsenet havde godkendt - og "Andre stemplede Flasker", der blev fremstillet specielt til en enkelt aftager.
Flasker med told-kontrolnummer 40 (som den, der vises herunder) blev fremstillet til Frederiksberg Vin Kompagni A/S
Denne flaske er ca. 21 cm. høj, - en halv-flaske, som indeholdt 36 cl. 
Denne flaske er ca. 21 cm. høj, - en halv-flaske, som indeholdt 36 cl.
For nogle dage siden lovede jeg at lægge oplysninger om told-kontrolnumre ind på min "ORDLISTE". I første omgang har jeg valgt at henvise til en artikel, som jeg for år tilbage lagde på den side, som hedder "RAM EN PÆL IGENNEM!"
Årsagen er, at jeg netop har fået en del nye oplysninger vedr. kontrolnumrene. Dem skal jeg bruge noget tid på at gennemgå, hvorefter jeg offentliggør mere.
Desuden har kompetente personer lovet at være behjælpelig i mine bestræbelser på (engang) at lave en slags foto-katalog over flasker med told-kontrolnumre
MERE OM WHISKY-FLASKER (se også 6., 7. og 8. december længere nede på denne side):
Idag viser jeg et udvalg af "King George IV"-typen.
Den skotske whisky med navnet KING GEORGE IV blev (og bliver) solgt på sådanne cylindriske flasker med kort, spoleformet hals.
Den skotske whisky med navnet KING GEORGE IV blev (og bliver) solgt på sådanne cylindriske flasker med kort, spoleformet hals.
Tager man et kig "op under kilten", så ser man ..... ingenting! Ihvertfald ikke noget af betydning! Måske er disse - eller nogle af disse neutrale flasker importeret?
Tager man et kig "op under kilten", så ser man ..... ingenting! Ihvertfald ikke noget af betydning! Måske er disse - eller nogle af disse neutrale flasker importeret?
Her er flere af samme type.
Her er flere af samme type.
De har alle en ring i relief under bunden. Sådanne findes også (iflg. bogen: "Danske flasker") med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 8.
De har alle en ring i relief under bunden. Sådanne findes også (iflg. bogen: "Danske flasker") med Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 8.
Det er dog helt utroligt, hvad man kan slippe afsted med at skrive på sin hjemmeside - helt uden at blive modsagt eller blive afkrævet dokumentation.
Som nu forleden (4. december), hvor jeg påstod at en flaske med relief-teksten "PIASANA" og "PHILADELPHIA U.S.A." formentlig er fremstillet på Kastrup Glasværk ca. 1914.
Jeg prøver igen om det kan lykkes at få reaktioner via "Seriøs kontakt", som findes i menuen til venstre på siden.
Dagens flaske er fundet på et marked i København for et par år siden. OXYGENOL var - har jeg Googlet mig frem til - et svensk firma, grundlagt i 1908, som fremstillede mundskyllevand og tandpasta.
Flasken er ca. 17 cm. høj.
Flasken er ca. 17 cm. høj.
Tekst i relief på begge flaskens smalle sider: OXYGENOL.
Flasken er formentlig fremstillet på Kastrup Glasværk omkring 1912.
Tekst i relief på begge flaskens smalle sider: OXYGENOL.
Flasken er formentlig fremstillet på Kastrup Glasværk omkring 1912.
Det hele skal ikke gå op i whisky, selvom det er december måneds tema her på min hjemmeside. - "Drik vand til", som de voksne sagde, da jeg var barn. De mente nu ikke sodavand, som de her viste flasker blev brugt til.
På Stumpemarkedet i Herning for nylig fandt jeg en flaske, som jeg ikke havde i min samling, selvom den nok ikke er særlig sjælden.
Det er flasken til venstre, som er ny i min samling. - Umiddelbart er der ingen forskel (bortset fra en smule i højden). De er begge grønne mineralvandsflasker til patentprop - og begge fra Carlsberg.
Det er flasken til venstre, som er ny i min samling. - Umiddelbart er der ingen forskel (bortset fra en smule i højden). De er begge grønne mineralvandsflasker til patentprop - og begge fra Carlsberg.
De er tilmed begge fra 1918 (ses ikke på billedet, men der står tydeligt "18" på bunden af dem begge. - Forskellen er, at på den venstre er Svastika (hagekorset) venstredrejet og på den højre er det højre-drejet.
Læs mere om Carlsbergs Svastika-varemærke på den side, som hedder RAM EN PÆL IGENNEM!
De er tilmed begge fra 1918 (ses ikke på billedet, men der står tydeligt "18" på bunden af dem begge. - Forskellen er, at på den venstre er Svastika (hagekorset) venstredrejet og på den højre er det højre-drejet.
Læs mere om Carlsbergs Svastika-varemærke på den side, som hedder RAM EN PÆL IGENNEM!
MITRA WHISKY var indholdet i disse flasker, som har kvadratisk tværsnit og næsten ingen hals.
Det har ikke været muligt at finde en nærmere definition på begrebet MITRA WHISKY, - men flasketypen anvendes stadig til den whisky, som hedder Johnny Walker, nu "iført" skruelåg.
Her er 3 hel-flasker (ca. 25 - ca. 26,5 cm.), 2 halv-flasker (ca. 21 cm.) og en kvart-flaske (ca. 16,5 cm.).
Her er 3 hel-flasker (ca. 25 - ca. 26,5 cm.), 2 halv-flasker (ca. 21 cm.) og en kvart-flaske (ca. 16,5 cm.).
Disse to whiskyflasker fortjener lidt ekstra opmærksomhed fordi de begge - på trods af øvrige forskelligheder - har samme told-kontrolnummer, nemlig nr. 44 fra Kastrup Glasværk.
Told-kontrolnumrene blev indført i Toldloven af 1924 efter aftale med de flaske-producerende glasværker. - Læs snarest mere om dette i min "Ordliste".
Størrelses- og farveforskellen er tydelig. Læg også mærke til de forskellige mundstykker. Den venstre er til et såkaldt "Kork-n-Seal" - en metalkapsel med kork-indlæg og spændebånd. Den højre er til korkprop.
Størrelses- og farveforskellen er tydelig. Læg også mærke til de forskellige mundstykker. Den venstre er til et såkaldt "Kork-n-Seal" - en metalkapsel med kork-indlæg og spændebånd. Den højre er til korkprop.
Fælles for de to flasker er told-kontrolnummeret "KG 44", som ses tydeligt på den grønne, men kun svagt kan skimtes på den hvide.
Fælles for de to flasker er told-kontrolnummeret "KG 44", som ses tydeligt på den grønne, men kun svagt kan skimtes på den hvide.
WHISKY-FLASKER - denne måneds tema (som ikke afholder mig fra også at vise andre flasker ind imellem!).
Her kommer først en bred vifte af den (måske) oprindelige standard-type. En cylindrisk flaske med en hals, som er mere eller mindre spoleformet. De er alle med et såkaldt sherry-mundstykke, - med undtagelse af den hvide (klare) halv-flaske, som jeg vender tilbage til.
Det kan være svært med sikkerhed at skelne whiskyflaskerne fra sherryflasker, da der er store ligheder og der er mange "grænsetilfælde", hvor forskellene er nærmest udviskede.
Iøvrigt er det min opfattelse, at ligegyldigt hvad flaskerne blev kaldt på glasværkerne, så var hverken flaskehandlere, købmænd eller vinhandlere særligt nøjeregnende med hvad flaskerne rent faktisk blev anvendt til.
Flasken, som står bagest til venstre, er muligvis af den type, som for første gang er benævnt "Whisky Bouteiller, halvhvide 3/4 Pot" i "Priskurant over Bouteiller i Partier fra Kastrup Glasværk." i 1893. - Den er nærmest grålig, drejet i formen og har en lav,flad, partiel opstikning. Og så er den ca. 30,5 cm. høj. -
Længst til højre i bageste række står en brun 3/4 Pot hamret bouteille med knækmærke. 
Flasken, som står bagest til venstre, er muligvis af den type, som for første gang er benævnt "Whisky Bouteiller, halvhvide 3/4 Pot" i "Priskurant over Bouteiller i Partier fra Kastrup Glasværk." i 1893. - Den er nærmest grålig, drejet i formen og har en lav,flad, partiel opstikning. Og så er den ca. 30,5 cm. høj. -
Længst til højre i bageste række står en brun 3/4 Pot hamret bouteille med knækmærke.
Et besøg på Herning Stumpemarked for nylig, var ikke særlig udbytterigt, hvad angår flasker.
Men "lidt har også ret"! - På vej ud derfra stødte jeg på denne:
En helt neutral, mundblæst mineralvandsflaske.
En helt neutral, mundblæst mineralvandsflaske.
Porcelæns-proppen er nu ikke helt neutral. "MARIEBO APOTHEK" står der på toppen - og på fronten står der "A. G. f. Glasind. Dresden Patent 1100". ("AktienGeselshaft für Glassindustrie, Dresden). Nummeret 1100 er det danske patentnummer fra 1897.
Porcelæns-proppen er nu ikke helt neutral. "MARIEBO APOTHEK" står der på toppen - og på fronten står der "A. G. f. Glasind. Dresden Patent 1100". ("AktienGeselshaft für Glassindustrie, Dresden). Nummeret 1100 er det danske patentnummer fra 1897.
At "Mariebo" er det gamle navn for Maribo fremgår af denne "Receptconvolut" med motiv af Maribo Domkirke, beliggende ved Maribo Søndersø. - Kuverten er venligt stillet til rådighed af Dorthe Bjørnsten-Lindhard, www.receptkuverter.dk 
At "Mariebo" er det gamle navn for Maribo fremgår af denne "Receptconvolut" med motiv af Maribo Domkirke, beliggende ved Maribo Søndersø. - Kuverten er venligt stillet til rådighed af Dorthe Bjørnsten-Lindhard, www.receptkuverter.dk
Så blev der endelig en ledig stund - og den blev benyttet til at skifte forsidebilledet. Denne måneds tema bliver whisky-flasker ("det er jo kun Jul én gang om året!").
Men derfor behøver det hele jo ikke at gå op i whisky-flasker! - Der skal også være plads til andre "lækkerier". Som f.eks. dette billede af en flaske, som har indeholdt PIESANA - hvad det så end måtte være?
En morsom lille flaske - ca. 15,5 cm. høj, ca. 3 cm. tyk og ca. 6 cm. over skuldrene.
En morsom lille flaske - ca. 15,5 cm. høj, ca. 3 cm. tyk og ca. 6 cm. over skuldrene.
Teksten er: "PIESANA - Philadelphia U.S.A" og motivet er en højre-hånd, som holder på en Piesana-flaske, hvorfra der løber vædske ned i en sko, som holdes af en venstre-hånd. -
Kan du oplyse noget om Piesana, så kontakt mig venligst! - Flasken er formentlig fremstillet på Kastrup Glasværk omkring 1914.
Teksten er: "PIESANA - Philadelphia U.S.A" og motivet er en højre-hånd, som holder på en Piesana-flaske, hvorfra der løber vædske ned i en sko, som holdes af en venstre-hånd. -
Kan du oplyse noget om Piesana, så kontakt mig venligst! - Flasken er formentlig fremstillet på Kastrup Glasværk omkring 1914.
En underlig hybrid?
Det er flasken længst til venstre på nedenstående billede, jeg hentyder til.
I en lille bog, som har denne mundrette titel: "Huusmoderen - eller Anviisning for unge Fruentimmer, som selv ville besørge deres Huusholdning eller veilede i Bestyrelsen af samme" fra 1842, kan man læse dette (altså, hvis man kan læse gotiske bogstaver):
"Frugt på Flasker.
Frugten maa være moden, fri for alt Stødt eller Raadent, og aldeles ikke revnet; den maa aftørres omhyggeligt, og Stilkene samt Blomsterne afskjæres med Forsigtighed, at der ikke bliver huller, hvor de har siddet. Flaskerne, som bruges hertil maae være meget viidhalsede og fuldkomment tørre; naar Frugten kommes i, maae Flaskerne rystes godt og bankes i Bunden med Haanden, at Frugten kan falde tæt sammen. Naar Flaskerne ere ganske fulde, tilbindes de med Blærer, omvindes med Hø og sættes i en Kjedel, i hvilken der er lagt et tykt stykke Tøi i Bunden.
Derefter gives en anvisning på, hvordan selve henkogningen foregår - og så kogetiderne:
"Svedskeblommer og Stikkelsbær (hvilke maae være Glasbær og umodne) skulle koges ½ Time, Ribs, Solbær og Blaabær i 1/4 Time og Kirsebær i 10 Minutter."
De 4 flasker længst mod højre er de kendte "stikkelsbær-bouteiller". Flasken længst til venstre har facon som de temmelig almindelige sirupsflasker.
De 4 flasker længst mod højre er de kendte "stikkelsbær-bouteiller". Flasken længst til venstre har facon som de temmelig almindelige sirupsflasker.
Men mundstykket er anderledes - og også forskelligt fra stikkelsbær-flaskernes!
Men mundstykket er anderledes - og også forskelligt fra stikkelsbær-flaskernes!
Som det ses, er åbningen også betydeligt større. Er vi mon ude i noget, der kunne kaldes en "svedskeblomme-bouteille"? Sådanne har jeg (endnu) ikke set omtalt i de gamle priskuranter eller kataloger.
Som det ses, er åbningen også betydeligt større. Er vi mon ude i noget, der kunne kaldes en "svedskeblomme-bouteille"? Sådanne har jeg (endnu) ikke set omtalt i de gamle priskuranter eller kataloger.
P.S. (vedrørende Heering-flasker).
En hel-flaske med etiketter og indhold har fået ny adresse - hos mig!
Jeg har "snydt" mig til at snuse til indholdet, som dufter umiskendeligt af kirsebær med spiritus (eller måske omvendt).
Etiketterne tyder på at den er hjembragt fra udlandet. - Jeg ved det ikke. - Under alle omstændigheder en flot flaske!
Flasken er temmelig nøjagtig 26 cm. høj. Der er en lille rest af en rød lak-forsegling på mundstykkets rand.
Flasken er temmelig nøjagtig 26 cm. høj. Der er en lille rest af en rød lak-forsegling på mundstykkets rand.
Forside-etiketten har øverst denne tekst: "Registered. To counterfeit this is forgery." ("Registreret. At efterligne denne er falskneri.")
Forside-etiketten har øverst denne tekst: "Registered. To counterfeit this is forgery." ("Registreret. At efterligne denne er falskneri.")
Bagside-etiketten viser bl.a. er række medaljer fra udstillinger - hvoraf de nyeste er fra 1878 og 1884.
På en senere flaske, jeg har i min besiddelse, er der vist endnu en medalje fra 1884 samt en fra København-udstillingen i 1888.
Det må derfor antages, at denne flaske (eller ihvertfald etiketten) er fra ca. midten af 1880´erne.
Bagside-etiketten viser bl.a. er række medaljer fra udstillinger - hvoraf de nyeste er fra 1878 og 1884.
På en senere flaske, jeg har i min besiddelse, er der vist endnu en medalje fra 1884 samt en fra København-udstillingen i 1888.
Det må derfor antages, at denne flaske (eller ihvertfald etiketten) er fra ca. midten af 1880´erne.
Her er så de 3 ældste Heering-flasker i min samling.
Flasken længst til venstre formodes at være den ældste - måske fra 1820´erne. De 2 andre er nok cirka jævnaldrende, formentlig fra 1830´erne. Ingen kan sige det med sikkerhed. Der findes ikke dokumentation i form af billeder / tegninger fra den tid.
Alle mine båndsegl-flasker er i størrelsen 3/8 Pot - altså det, der kaldtes halv-flasker. Jeg har kendskab til enkelte hel-flasker, men har ingen i min samling.
Som det ses, varierer størrelsen noget.
Som det ses, varierer størrelsen noget.
Denne kan knapt nok kaldes en halv-flaske. Den er ca. 18,5 cm. høj og mangler plads til et 5-6 centiliter for at rumme 3/8 Pot.
- 1 dansk Pot svarer til 96,6 centiliter.
Denne kan knapt nok kaldes en halv-flaske. Den er ca. 18,5 cm. høj og mangler plads til et 5-6 centiliter for at rumme 3/8 Pot.
- 1 dansk Pot svarer til 96,6 centiliter.
Som det ses, står der tydeligt P. F. HEERING på seglet.
Som det ses, står der tydeligt P. F. HEERING på seglet.
Der har været rigeligt med flydende glas til det påsatte mundstykke. Så meget, at det ligefrem er "drewlet" lidt, som vi siger i Vestjylland.
Der har været rigeligt med flydende glas til det påsatte mundstykke. Så meget, at det ligefrem er "drewlet" lidt, som vi siger i Vestjylland.
Et tydeligt knækmærke i opstikningen. Benyt evt. ordlisten, som du finder i menuen til venstre på siden.
Et tydeligt knækmærke i opstikningen. Benyt evt. ordlisten, som du finder i menuen til venstre på siden.
Denne rummer NÆSTEN 3/8 Pot - men så var der heller ikke meget luft mellem likøren og proppen! - Det var måske heller ikke meningen?
Denne rummer NÆSTEN 3/8 Pot - men så var der heller ikke meget luft mellem likøren og proppen! - Det var måske heller ikke meningen?
Også denne har et tydeligt knækmærke.
Også denne har et tydeligt knækmærke.
Denne flaske er med garanti ikke blevet poleret efter mange års ophold på havets bund. - Den er ca. 19,5 cm. høj. Jeg har skånet den for måling af rum-indhold, som jeg iøvrigt måler ved at fylde tørt, fint salt i flasken og derefter i et målebæger.
Denne flaske er med garanti ikke blevet poleret efter mange års ophold på havets bund. - Den er ca. 19,5 cm. høj. Jeg har skånet den for måling af rum-indhold, som jeg iøvrigt måler ved at fylde tørt, fint salt i flasken og derefter i et målebæger.
Bemærk den fine perlemor-belægning og det tydelige knækmærke.
Bemærk den fine perlemor-belægning og det tydelige knækmærke.
De faste gæster på min hjemmeside har forhåbentlig lært at bære over med at jeg er noget ustabil - og nye gæster må vænne sig til det!
Der gik et par dage, inden jeg fik noget tekst på de tre foregående billeder. Andre gøremål var mere påtrængende.
De sidste af mine Heering-flasker skal jeg gøre meget for at få præsenteret inden 1. december, - men vil først lige vise en "ny dreng i klassen":
Det er flasken til venstre, der er ny i min samling. Den anden har jeg tidligere (d. 14. juli 2010) omtalt her på siden.
Der står FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI på brystet af dem begge.
Det er flasken til venstre, der er ny i min samling. Den anden har jeg tidligere (d. 14. juli 2010) omtalt her på siden.
Der står FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI på brystet af dem begge.
- Og nederst på modstående side står der CREDO WINE på begge!
- Og nederst på modstående side står der CREDO WINE på begge!
- Men så hører lighederne også op! - Læg mærke til mundstykkernes forskellighed - de er dog begge i kategorien "hedvin" - og medens den venstre har lav, flad opstikning, så har den højre en noget højere, rund opstikning.
- Men så hører lighederne også op! - Læg mærke til mundstykkernes forskellighed - de er dog begge i kategorien "hedvin" - og medens den venstre har lav, flad opstikning, så har den højre en noget højere, rund opstikning.
Nogle mener at kunne datere sådanne flasker indenfor plus/minus 10 år. Så dygtig er jeg ikke endnu - og bliver det måske aldrig. Ihvertfald ikke så længe der ikke findes reel dokumentation. En stor samling af Heerings arkivalier ligger på Erhvervsarkivet i Aarhus, - så måske dukker der engang oplysninger op, vedrørende hvilke glasværker (inden- som udenlandske), der i tidens løb har fremstillet flasker for Heering.
Disse 3 vil jeg mene er fremstillet ca. 1840 - 1870.
Disse 3 vil jeg mene er fremstillet ca. 1840 - 1870.
De er alle i størrelsen 3/8 Pot. - Højderne varierer fra ca. 22 til ca. 23 cm. - Bemærk varietionen i mundstykkerne, som kan skyldes brug af forskellige mundstykke-tænger og/eller at tangen har været holdt i forskellig vinkel i forhold til flasken.
De er alle i størrelsen 3/8 Pot. - Højderne varierer fra ca. 22 til ca. 23 cm. - Bemærk varietionen i mundstykkerne, som kan skyldes brug af forskellige mundstykke-tænger og/eller at tangen har været holdt i forskellig vinkel i forhold til flasken.
De to længst til venstre har knækmærke / spor efter anhæftning. Den tredie har måske haft?
De to længst til venstre har knækmærke / spor efter anhæftning. Den tredie har måske haft?
Undskyld den lange pause i færdiggørelsen af teksten d. 17. november! - Endelig kom der håndværkere og færdiggjorde udbedringerne efter sidste vinters vandskade.
Der bliver lige nogle få dages pause igen, inden jeg viser flere P. F. Heering-flasker med båndsegl.
Jeg benytter lejligheden til lige at vise en flaske, som for nylig er tilgået min samling:
Det er flasken til venstre - Spreckelsen Viborg til korkprop - som er ny i min samling. Til højre står en tilsvarende til patentprop.
Det er flasken til venstre - Spreckelsen Viborg til korkprop - som er ny i min samling. Til højre står en tilsvarende til patentprop.
På modstående side står der SODAVAND, hvilket er ret usædvanligt.
På modstående side står der SODAVAND, hvilket er ret usædvanligt.
P. F. Heerings flasker med båndsegl er eftertragde af samlere over store dele af verden.
Noget tyder på, at de første flasker med båndsegl kom på markedet allerede i 1830´erne (måske før) - og at det var P. F. Heering, der var ophavsmand til idéen.
De her viste en blandt de senere, hvilket vil sige 1860´erne - ca. 1880. Det kan kun blive et gæt. De har ingen tegn på anhæftning, men da de alle er fund fra havets bund og hjemkøbt fra udlandet, er eventuelle spor efter anhæftning muligvis forsvundet ved tumbling af flaskerne? Især i USA, England og Australien er det almindeligt at polere jord- og havfund efter samme princip, som bruges ved tromle-polering af sten til smykker og anden pynt. En sådan polering fjerner (eller mindsker) de belægninger / misfarvninger, som flaskerne har fået efter mange års påvirkning fra omgivelserne.
Om flaskerne er fremstillet i Danmark, er uvist, men nok mest sandsynligt.
Disse flasker er alle polerede - det foregår hovedsalig i USA, England og Australien.
Disse flasker er alle polerede - det foregår hovedsalig i USA, England og Australien.
Her ses det indstemplede navn tydeligt på båndseglene.
Her ses det indstemplede navn tydeligt på båndseglene.
Idag er der premiere på Danmarks første blog om antikke, danske flasker. - Find den i menuen til venstre.
På bloggen kan du selv bidrage til en "snak" om emnet - evt. foreslå nye emner.
Useriøse indlæg slettes hurtigst muligt og der blokeres straks for yderligere indlæg fra afsenderen.
Henvendelser vedr. vurdering / spørgsmål om egne flasker, sendes fortsat til vurdering@antikflasker.dk - eller direkte fra den side, som hedder: "SERIØS KONTAKT" (nederst i menuen til venstre).
Dette er en af de tidligere flasker med tekst i relief i glasset - altså hvor "P. F. HEERING" står i selve formen, der i dette tilfælde var af støbejern - bestående af 3 dele: "bunden", som nåede næsten op til "skulderen". Skulder- og halsdelen af formen var lodret delt i 2, som var hængslet på bund-delen - og altså kunne klappes ud til siden, medens mundstykket blev påsat og formet, hvorefter flasken kunne tages ud af formen.
Denne flasketype er ret sjælden og må anses for at være en overgangs-type mellem dem, jeg har vist d. 6. november og dem, der kommer i løbet af de kommende dage, nemlig dem med påsat segl og firmanavnet stemplet i seglet. - I så fald er denne fra ca. 1870´erne.
Flasken her er ca. 21,5 cm. høj og har en bunddiameter på ca. 6,5 cm.
Flasken her er ca. 21,5 cm. høj og har en bunddiameter på ca. 6,5 cm.
Mundstykket er - som "prikken over i-et" - sat på til sidst og formet med en mundstykkesaks - i princippet på samme måde, som ved anvendelse af en profilhøvl, når det gælder profilering af træ.
Mundstykket er - som "prikken over i-et" - sat på til sidst og formet med en mundstykkesaks - i princippet på samme måde, som ved anvendelse af en profilhøvl, når det gælder profilering af træ.
Her ses det, at flasken har en såkaldt "opstikning". Se evt. i ordlisten, som findes i menuen til venstre på siden.
Her ses det, at flasken har en såkaldt "opstikning". Se evt. i ordlisten, som findes i menuen til venstre på siden.
Omkring 1880 kom denne type af Heering-flasker på markedet, hvor den holdt sig indtil den blev afløst af dem med "fladt" mundstykke (se under 17. oktober længere nede på denne side).
Som det ses på nedenstående billede, så varierer farven fra gul-brun over næsten orange til rød-brun (kaldet "ildfarvet"). Også højderne varierer. Som jeg har nævnt tidligere på denne og andre sider, så blev flaskernes udvendige diameter bestemt af den form, de blev blæst i. Ikke alle forme til samme flasketype havde nøjagtig samme diameter! Den indvendige diameter bestemtes i nogen grad af, hvor meget flydende glasmasse, glaspusteren havde fået på sit "pusterør" - glasmagerpiben. Flaskens højde blev også lidt tilfældig, idet formen ophørte et sted mellem flaskens korpus og underkanten af mundstykket. Halslængden kunne derfor variere indenfor nogle (ukendte) tolerence-tærskler. - Derfor går jeg ikke så højt op i at angive millimeter-nøjagtige højdemål.
De 3 bageste flasker er "hel-flasker", som rummer ca. 3/4 Pot (En Pot er knapt en liter). Højderne varierer fra lidt under 26 cm. til 26,5 cm. - De 4 forreste er "halv-flasker", som rummer ca. 3/8 Pot. Højderne varierer ca. 22,5 cm. til lidt over 23 cm.
De 3 bageste flasker er "hel-flasker", som rummer ca. 3/4 Pot (En Pot er knapt en liter). Højderne varierer fra lidt under 26 cm. til 26,5 cm. - De 4 forreste er "halv-flasker", som rummer ca. 3/8 Pot. Højderne varierer ca. 22,5 cm. til lidt over 23 cm.
Oktober måned gik - på trods af at jeg ikke blev færdig med præsentationen af flasker fra P. F. Heering! Der vil nu nok gå endnu nogle dage, før jeg får tid til at vise firmaets flasker med "champignon"-mundstykke - og derefter dem med båndsegl (se evt. i ordlisten, som du finder i menuen til venstre).
Den sidste dag i oktober blev færdiggørelsen af min "flaskehule (kaldet "Dansk FlaskeMiniseum") markeret med besøg af nogle få samlervenner. Og det endda selvom jeg ikke nåede at blive helt færdig med indretningen.
Velkommen i november!
P.S.
Det ser så bart ud, når der ikke er et billede under "dagens tekst", - så jeg har fundet et med lidt "kød på":
Jeg har fået en lille! - Altså en lille en! - Og så er det ikke engang løwn! Jeg har fået den som gave i anledning af indvielsen af Dansk FlaskeMiniseum.
- Det er den, der står længst til venstre. Den er bare 10 cm. høj (endda knap og nap). Den næste er ca. 11,5 cm. og de to følgende er ca. 12,5 cm høj. Længst til højre en lidt anden model - måske slet ikke en flaske til kød-ekstrakt, som de andre? - Den er ca. 13,5 cm. høj. 
Jeg har fået en lille! - Altså en lille en! - Og så er det ikke engang løwn! Jeg har fået den som gave i anledning af indvielsen af Dansk FlaskeMiniseum.
- Det er den, der står længst til venstre. Den er bare 10 cm. høj (endda knap og nap). Den næste er ca. 11,5 cm. og de to følgende er ca. 12,5 cm høj. Længst til højre en lidt anden model - måske slet ikke en flaske til kød-ekstrakt, som de andre? - Den er ca. 13,5 cm. høj.
P. F. Heering ønskede fra starten i 1800-tallet at firmaets flasker skulle være "kirsebærfarvede", men de blev oftest brunlige. Selv i begyndelsen af 1900-tallet, da de her viste flasker blev fremstillet, havde glasværkerne åbenbart svært ved at styre farverne, så mon ikke der er blevet slækket noget på kravene i tidens løb?
Flaskerne, som vises her, er alle af den type, som på side 343 i bogen "Danske flasker" er vist som fig. 420. De har indeholdt ca. 18 cl. af Heerings "Cherry Brandy" - den verdensberømte kirsebær-likør.
Flaskernes højde varierer mellem ca. 11,5 og ca. 12 cm. Tværmålet på korpus er ca. 9,5 cm. - Tykkelsen er ca. 2,5 cm.
Flaskernes højde varierer mellem ca. 11,5 og ca. 12 cm. Tværmålet på korpus er ca. 9,5 cm. - Tykkelsen er ca. 2,5 cm.
Rundt langs kanten på korpus står skrevet i relief: P. F. HERING KIØBENHAVN
Rundt langs kanten på korpus står skrevet i relief: P. F. HERING KIØBENHAVN
- og nederst på modstående side det engelske vare-registreringsnummer fra 1903: Rd. 423765
- og nederst på modstående side det engelske vare-registreringsnummer fra 1903: Rd. 423765
Heerings flasker med "fladt" mundstykke er formentlig kommet på markedet sidst i 1880´erne og har været i brug over store dele af verden. Firmaet eksporterede allerede i 1830´erne til 114 lande! Det er også et faktum, at Heering har fået flasker fremstillet i andre lande. Således findes der eksemplarer i Liliedahls Glasbruk i Värmland, Sverige. Det må formodes, at der også er fremstillet Heering-flasker i både England og USA.
Indholdet i de brune har for størstedelens vedkommende været kirsebær-likør (men altså også sennep - se d. 4. oktober længere nede på denne side). I 1921 kom en "Kummel Heering" på markedet i grønne flasker. Det var en likør, lavet på kommen- og anisfrø.
Et bredt udvalg, som bl. a. viser den store variation i farverne på Heerings flasker med "fladt" mundstykke. En del af flaskerne er købt i udlande.
Et bredt udvalg, som bl. a. viser den store variation i farverne på Heerings flasker med "fladt" mundstykke. En del af flaskerne er købt i udlande.
Et par små - den mindste blot 10,5 cm. høj og den større måler 20 cm. - som begge har firmanavnet i ramme i relief på brystet.
Et par små - den mindste blot 10,5 cm. høj og den større måler 20 cm. - som begge har firmanavnet i ramme i relief på brystet.
Den mindste har en meget utydelig stjerne i relief under bunden - den større har en tydelig 4-takket stjerne (nærmest bare et kryds), som siges at skulle symbolisere de 4 verdenshjørner. Stjernen er omgivet af en ring, som igen er omgivet af ordet KIØBENHAVN
Den mindste har en meget utydelig stjerne i relief under bunden - den større har en tydelig 4-takket stjerne (nærmest bare et kryds), som siges at skulle symbolisere de 4 verdenshjørner. Stjernen er omgivet af en ring, som igen er omgivet af ordet KIØBENHAVN
Disse 4 er alle lidt over 20 cm. høje og adskiller sig fra de øvrige, mundblæste Heering-flasker med "fladt" mundstykke ved at de har fimaet stående i ramme på begge sider af brystet. Flaskerne er blæst i 2-delt form - og begge halvdele altså med tekst og ramme.
Disse 4 er alle lidt over 20 cm. høje og adskiller sig fra de øvrige, mundblæste Heering-flasker med "fladt" mundstykke ved at de har fimaet stående i ramme på begge sider af brystet. Flaskerne er blæst i 2-delt form - og begge halvdele altså med tekst og ramme.
På bunden har de (i relief) en 7-takket stjerne, omgivet af en cirkel og ordet KIØBENHAVN. 
På bunden har de (i relief) en 7-takket stjerne, omgivet af en cirkel og ordet KIØBENHAVN.
Her er det 3/8-flasker. Om målet er angivet i Pot eller Liter, er uden betydning, når det handler om mundblæste flasker. - En dansk Pot = 0,96 liter, så forskellen er minimal i forhold til den variation, der kunne være i mundblæste flaskers størrelser.
Højderne på de her viste varierer fra ca. 23,5 til ca. 24,5 cm.
Her er det 3/8-flasker. Om målet er angivet i Pot eller Liter, er uden betydning, når det handler om mundblæste flasker. - En dansk Pot = 0,96 liter, så forskellen er minimal i forhold til den variation, der kunne være i mundblæste flaskers størrelser.
Højderne på de her viste varierer fra ca. 23,5 til ca. 24,5 cm.
Disse flasker har nun firmanavnet på 1 side - og som det ses, så er stjernerne under bunden 4-takket.
Disse flasker har nun firmanavnet på 1 side - og som det ses, så er stjernerne under bunden 4-takket.
Her er det fem 3/4-flasker, som kan beskrives på samme måde som 3/8-flaskerne. - Højderne varierer dog mellem ca. 26 og ca. 28 cm.
Her er det fem 3/4-flasker, som kan beskrives på samme måde som 3/8-flaskerne. - Højderne varierer dog mellem ca. 26 og ca. 28 cm.
Dog er stjernerne under bunden anderledes. Her er det 8-takkede stjerner - og takkerne er meget mere fyldige. Måske kan det også ses på billedet, at flaske nr. 2 fra venstre har en noget højere opstikning end de øvrige.
Dog er stjernerne under bunden anderledes. Her er det 8-takkede stjerner - og takkerne er meget mere fyldige. Måske kan det også ses på billedet, at flaske nr. 2 fra venstre har en noget højere opstikning end de øvrige.
Forleden (se 30. september) påstod jeg, at P. F. Heering på et tidspunkt forhandlede sennep - og at det så var nærliggende at antage, at de også har haft olie og eddike på programmet.
Det har medført nogle henvendelser fra folk, som har bedt mig dokumentere påstanden vedrørende sennep.
Det gør jeg gerne - og i den forbindelse er der så kommet andre oplysninger frem, som jeg gerne deler med min hjemmesides gæster.
Nej, - det er ikke et bundt senneps-stængler! Fra langt nede i 1800-tallet brugtes halm som transport-indpakning til glas-, porselæn- og lervarer. Der fandtes flere halmhylsterfabrikker, som f.eks. Wilh. Christensen & Ko., der i 1887 havde adresse i Silkegade 13 i København - og som udmærket kan have fremstillet denne.
Nej, - det er ikke et bundt senneps-stængler! Fra langt nede i 1800-tallet brugtes halm som transport-indpakning til glas-, porselæn- og lervarer. Der fandtes flere halmhylsterfabrikker, som f.eks. Wilh. Christensen & Ko., der i 1887 havde adresse i Silkegade 13 i København - og som udmærket kan have fremstillet denne.
Her kommer så hvad halmhylstret skjulte.
Flasken oplyses i bogen "Danske flasker", som udkom i 1984, at være "betydeligt yngre" end 1882 (se evt. fig. 418 på side 340). - Bent Wolstrup (tidligere direktør for Peter Heerings samling), som på firmaets vegne i 1990 har overdraget en lignende flaske (dog med Kirsebær Liqueur-etiket) til Aalborg Historiske Museum, har til museets "genstandskort" (arkiv-kort) oplyst, at den er fra 1880-1890. Typen har formentlig været fremstillet indtil maskiner overtog efter 1912.
Flasken indeholder stadig sennep - og den er godt lakket til - altså bogstaveligt talt: lukket med flaskelak!
- Men selvom der ikke er oplyst en "bedst før"-dato, så lader jeg nu indholdet blive, hvor det er!
Flasken indeholder stadig sennep - og den er godt lakket til - altså bogstaveligt talt: lukket med flaskelak!
- Men selvom der ikke er oplyst en "bedst før"-dato, så lader jeg nu indholdet blive, hvor det er!
Firmaet P. F. HEERING har siden 1838 haft adresse i Heerings Gaard, som ligger på Overgaden neden Vandet på Christianshavn - lige ud til Christianshavns Kanal.
I vejviserne for 1873 og 1876 var det hus nummer 13, - siden ca. 1880 har husnummeret været 11 -hvilket hænger sammen med at nr. 13 blev nedlagt (sammenlagt med nr. 11).
På denne etiket står adressen opført som "No. 166" - som er matrukelnummeret. Det var almindelig brugt indtil 1850´erne, da husnumrene blev indført. Man har nu nok fortsat brugen af matrikelnummeret som adresse i nogle år - men at flasketypen skulle være "betydeligt yngre" end 1882, er mere end tvivlsomt.
- Til gengæld er det helt sikkert, at Peter F. Heering har forhandlet sennep!
På denne etiket står adressen opført som "No. 166" - som er matrukelnummeret. Det var almindelig brugt indtil 1850´erne, da husnumrene blev indført. Man har nu nok fortsat brugen af matrikelnummeret som adresse i nogle år - men at flasketypen skulle være "betydeligt yngre" end 1882, er mere end tvivlsomt.
- Til gengæld er det helt sikkert, at Peter F. Heering har forhandlet sennep!
SÅDAN KAN DET GÅ! - Jeg blev afbrudt i mit arbejde på hjemmesiden i forgårs og har ikke haft mulighed for at genoptage det før nu.
Jeg fortsætter præsentationen af de hvide Heering-flasker under datoen "30. september 2011" nedenfor.
Senere idag kommer der nyt forside-foto - og så håber jeg at få tid til at vise de kulørte Heering-flasker i månedens løb (så har jeg ikke sagt for meget!).
GLÆDELIG OKTOBER!
Igen er der gået meget lang tid, siden jeg sidst var aktiv på min hjemmeside. Det skyldes selvfølgelig, at der har været travlhed på andre fronter.
Idag vil jeg vise de sidste af mine hvide (sådan kaldes de "klare") flasker fra firmaet P. F. HEERING - og så må jeg gøre noget mere ud af de kulørte i oktober.
Disse flasker anvendtes til "Palmet Liqueur", som blev fremstillet fra 1923 og ca. 20 år frem.
Højderne er (fra v.): ca. 12,5 cm., ca. 15 cm., ca. 17 cm. og ca. 19,5 cm.
Flaskerne er designet af arkitekt Harald Heering.
Disse flasker anvendtes til "Palmet Liqueur", som blev fremstillet fra 1923 og ca. 20 år frem.
Højderne er (fra v.): ca. 12,5 cm., ca. 15 cm., ca. 17 cm. og ca. 19,5 cm.
Flaskerne er designet af arkitekt Harald Heering.
Som det ses (tydeligst, hvis du forstørrer billedet), så er der et "K" i relief under bunden af første og tredie flaske fra venstre. Det står formodentligt for Kastrup. - Denne flasketype findes også som maskinblæst - også med Kastrups toldkontrolnummer 2. -
Hvis nogen kender sådanne flasker med et "H" under bunden, hører jeg gerne om det.
Som det ses (tydeligst, hvis du forstørrer billedet), så er der et "K" i relief under bunden af første og tredie flaske fra venstre. Det står formodentligt for Kastrup. - Denne flasketype findes også som maskinblæst - også med Kastrups toldkontrolnummer 2. -
Hvis nogen kender sådanne flasker med et "H" under bunden, hører jeg gerne om det.
Denne flaske, som egentlig er en figurflaske, da den jo har form som en coctailryster. Den er tegnet af Harald Heering til brug for "Heerings Coctail No. 11", som var i handelen fra 1923 - 1945. - "No. 11" hentyder formentlig til firmaets adresse: Heerings Gaard, Overgaden neden Vandet nr. 11 - ved Christianshavns Kanal.
Flasken rummer ½ liter og er ca. 19 cm. høj.
Denne flaske, som egentlig er en figurflaske, da den jo har form som en coctailryster. Den er tegnet af Harald Heering til brug for "Heerings Coctail No. 11", som var i handelen fra 1923 - 1945. - "No. 11" hentyder formentlig til firmaets adresse: Heerings Gaard, Overgaden neden Vandet nr. 11 - ved Christianshavns Kanal.
Flasken rummer ½ liter og er ca. 19 cm. høj.
En meget særpræget, ca. 22 cm. høj flaske, der nærmest ser ud som om den er gennemskåret.
En meget særpræget, ca. 22 cm. høj flaske, der nærmest ser ud som om den er gennemskåret.
Det ses måske tydeligere på dette billede, hvor det også fremgår at der står HEERING i relief under bunden.
Det ses måske tydeligere på dette billede, hvor det også fremgår at der står HEERING i relief under bunden.
Her er flasken stillet tæt sammen med en tilsvarende - og det er min klare opfattelse, at det netop er meningen med disse flasker, at de sammensættes parvis. - De må være vrugt til olie og eddike i samme periode, som Heering forhandlede sennep. Formentlig i krigsår, da det var vanskelligt at skaffe råvarer - og at eksportere kirsebærlikør, som ellers var firmaets helt store artikel.
Her er flasken stillet tæt sammen med en tilsvarende - og det er min klare opfattelse, at det netop er meningen med disse flasker, at de sammensættes parvis. - De må være vrugt til olie og eddike i samme periode, som Heering forhandlede sennep. Formentlig i krigsår, da det var vanskelligt at skaffe råvarer - og at eksportere kirsebærlikør, som ellers var firmaets helt store artikel.
De dråbeformede fordybning, som ses på det første billede, modsvares at en tilsvarende udadgående på den modstående flaske (med andre ord: de passer sammen som "han" og "hun")- og flaskerne må have været sammenholdt af to bånd, som dels har været anbragt på det smalle sted over foden og dels under tapperne på flaskernes hals.
De dråbeformede fordybning, som ses på det første billede, modsvares at en tilsvarende udadgående på den modstående flaske (med andre ord: de passer sammen som "han" og "hun")- og flaskerne må have været sammenholdt af to bånd, som dels har været anbragt på det smalle sted over foden og dels under tapperne på flaskernes hals.
Denne flaske er ca. 13,5 cm høj og knapt 5 cm. tyk. Diameteren er 10,5cm. - Anvendelsen er ukendt, da jeg ikke har set et eksemplar med etiket og ej heller har set den omtalt.
Denne flaske er ca. 13,5 cm høj og knapt 5 cm. tyk. Diameteren er 10,5cm. - Anvendelsen er ukendt, da jeg ikke har set et eksemplar med etiket og ej heller har set den omtalt.
Måske er der tale om en eksportflaske? - Der står PETER F. HEERING COPENHAGEN langs kante på begge sider af korpus.
Måske er der tale om en eksportflaske? - Der står PETER F. HEERING COPENHAGEN langs kante på begge sider af korpus.
Og så har den et gedigent knækmærke.
Og så har den et gedigent knækmærke.
ENDELIG blev der tid, lyst og lejlighed til at vise nogle Heering-flasker, som lovet!
Jeg begynder med nogle af de nyeste af de mundblæste, - som ikke er vist på månedens forsidebillede.
De viste flasker er designet af arkitekt Harald Heering - 3. generation af indehavere af firmaet.
Læs mere om firmaet HER.
Fleskerne er fremstillet til Curacao Heering Triple Sec, en likør, som blev produceret fra 1921 - hvid og brun (ikke flaskerne, men indholdet og etiketterne).
P.S.: Curacao udtales kurasao
Højderne er ca. 10,5 - 13 - (Teksten fortsættes snarest)
Højderne er ca. 10,5 - 13 - (Teksten fortsættes snarest)
Bundene kan være mærket med et K (som nr. 2, 2 og 4 3 første fra venstre), et H (som nr. 3 fra venstre) eller en stjerne (som den, længst til højre).
Bundene kan være mærket med et K (som nr. 2, 2 og 4 3 første fra venstre), et H (som nr. 3 fra venstre) eller en stjerne (som den, længst til højre).
GLÆDELIG SEPTEMBER!
På grund af travlhed udskydes udskiftning af forsidebilledet nogle få dage - og den lovede serie om et bredt udsnit af P. F. HEERINGs flasker påbegyndes først omkring d. 10. september.
I den mellemliggende tid vil jeg præsentere nogle flere af sommerens fund og lægger ud med den sidst ankomne:
Lidt over 17 cm. høj.
Se også denne side, d. 2. juli 2011 - hvor der står lidt mere.
Lidt over 17 cm. høj.
Se også denne side, d. 2. juli 2011 - hvor der står lidt mere.
Et gevaldigt knækmærke under bunden.
Et gevaldigt knækmærke under bunden.
EN LUSET KRUKKE
Opbevaringsglas eller syltekrukke - kald den, hvad du vil. Anvendelsen har garanteret været mangfoldig såvel på købmandens lager som i hjemmets spisekammer.
Denne type findes i mange størrelser og er ret almindelige.
Ca. 31 cm. højt og en bund-diameter på knapt 14 cm. - vægt: 1574 gram.
Ca. 31 cm. højt og en bund-diameter på knapt 14 cm. - vægt: 1574 gram.
Prøv at klikke på billedet - så ser du bedre, hvad jeg mener med "luset". Sådan kaldes det, når glasmassen er fyldt med små luftblærer.
Prøv at klikke på billedet - så ser du bedre, hvad jeg mener med "luset". Sådan kaldes det, når glasmassen er fyldt med små luftblærer.
Idag viser jeg 5 af de sidste flasker fra månedens forsidebillede.
I baggrunden et blåt standglas med omlagt rand - ca. 20,5 cm. højt og med "750" i relief under bunden. Formentlig brugt til pulver eller granulat, - måske til noget helt andet?
De to mindste glas er bare ca. 5,5 cm. høje og har engang i fortiden været blodprøveglas på Vordingborg Sygehus.
Bag dem står til venstre noget, som kan ligne en essensflaske - men den har en opdelings-skala fra 1 - 12 i relief. Det er ganske usædvanligt.
Til højre en mere velkendt flaske, som kendes i store dele af verden - også i farvet glas. I en nedadgående spiral står skrevet i relief: KÖNICL. KAISERL. PRIVIL. ALTON WUNDER KRON ESSENTZ - som var et arkana-produkt (også kaldet "hemmeligt lægemiddel").
Begge de sidstnævnte er lidt over 9,5 cm. høje.
At de to små i forgrunden begge hælder mod venstre, er nok lidt "politisk ukorrekt" i disse valgtider. De skyldes måske at deres indhold har været rødt? - BLOD-rødt!
At de to små i forgrunden begge hælder mod venstre, er nok lidt "politisk ukorrekt" i disse valgtider. De skyldes måske at deres indhold har været rødt? - BLOD-rødt!
Efter en hektisk uge er det nu på tide at vise en af de sidste flasker fra månedens forsidebillede.
Jeg er meget tvivlende om, hvorvidt flasken er dansk. Den er købt på et lille privat loppemarked på en gammel gård helt ude ved de vestjyske klitter.
Den er kun ca. 16 cm. høj og ganske svagt rosa - hvilket kan skyldes mange år som pyntegenstand i et syd- eller vestvendt vindue (læs evt. artiklen "Om SATSFARVER").
Den er kun ca. 16 cm. høj og ganske svagt rosa - hvilket kan skyldes mange år som pyntegenstand i et syd- eller vestvendt vindue (læs evt. artiklen "Om SATSFARVER").
En teori kan være, at flasken er drevet i land for mange år siden og blev samlet op af en sommerhusejer, som har givet den plads i vinduet. Sommerhuset har nu skiftet ejer og flasken er røget på loppemarkedet?
En anden forklaring kan være at flasken er ganske ny, - produceret et sted i det sydlige Europa?
Måske ligger nogen inde med den virkelige historie?
Sjældent har jeg set en flaske med SÅ mange bobler i glasset - og i den ca. 1½ cm. høje opstikning er der spor efter anhæftning.
Sjældent har jeg set en flaske med SÅ mange bobler i glasset - og i den ca. 1½ cm. høje opstikning er der spor efter anhæftning.
Igen en flaske fra månedens forside-billede - også denne gang liggende i samvær med nogle "artsfæller". Flasken længst til venstre er mage til den liggende. Alle 3 er nobrede, som det har været (og stadig er) almindeligt for glasflasker til orangeade og andre læskedrikke.
Om flaskerne er dansk fremstillede eller importerede, vides ikke - men de er alle fundet her i landet.
De 2 er ca. 25,5 cm. høje - den tredie er ca. 29 cm. høj. Som det ses, har den største rester af påtrykt motiv, forestillende frugter af ukendt art.
De 2 er ca. 25,5 cm. høje - den tredie er ca. 29 cm. høj. Som det ses, har den største rester af påtrykt motiv, forestillende frugter af ukendt art.
Efter en uges stilstand er det nu på tide at vise endnu en flaske fra månedens forside.
På nedenstående billede ligger flasken foran 3 af samme type - kapersglas, som de kaldes. Kapers er blomsterknopper fra kapersbuske, lagt i en lage af eddike tilsat salt.
I bogen "Danske flasker" er der vist og beskrevet flere typer af kapersglas.
Forsidens kapersglas, som er knapt 21 cm. højt, vises her liggende, så man bedre ser den 8-kantede facon.
Forsidens kapersglas, som er knapt 21 cm. højt, vises her liggende, så man bedre ser den 8-kantede facon.
Endnu en flaske fra månedens forside. - Og igen en, som er ret almindelig - i grønne nuancer, men ikke i brun!
Denne flasketype anvendtes i hovedsagen til eddike og eddikesyre. I "Danske flasker" omtales de (fig. 298, s. 278) som smørfarveflasker - men jeg har endnu ikke set et eksemplar med en sådan etiket. Til gengæld har jeg set mange med eddike- og eddikesyre-etiketter!
Her er den (nr. 2 fra venstre) flankeret af nogle grønne.
De to store er ca. 31 cm. høje. De mindre er ca. 22 cm. høje. 
Her er den (nr. 2 fra venstre) flankeret af nogle grønne.
De to store er ca. 31 cm. høje. De mindre er ca. 22 cm. høje.
Så blev der lige lidt tid til at præsentere endnu en af de flasker, som er med på månedens forside.
"Flaske" er nok ikke den korrekte betegnelse. "Standglas" er vel mere rigtigt, men denne type kaldes også ofte for "maltglas", selvom de formentlig også har været anvendt til andet end malt - f.eks. diverse salte (bl.a. "sundhedssalt" / mineralske salte) og krydderier.
Her er flasken vist sammen med en tilsvarende, hvor teksten står lidt tydeligere: ALFRED BENZON - et sammenskrevet AB (hvor en æskulap-slange snor sig op ad A´et) - og KIÖBENHAVN. - Begge glas er ca. 16 cm. høje.
Her er flasken vist sammen med en tilsvarende, hvor teksten står lidt tydeligere: ALFRED BENZON - et sammenskrevet AB (hvor en æskulap-slange snor sig op ad A´et) - og KIÖBENHAVN. - Begge glas er ca. 16 cm. høje.
Nogle vil måske undre sig over at jeg køber sådan et forholdsvis almindeligt glas. - "Sådan nogle må han da ha´ nok af"! - Ja, - jeg har nogle stykker, men dette var billigt (og man er vel jyde!) - og så er det iøvrigt det første af slagsen, jeg har set, som har knækmærke!
Nogle vil måske undre sig over at jeg køber sådan et forholdsvis almindeligt glas. - "Sådan nogle må han da ha´ nok af"! - Ja, - jeg har nogle stykker, men dette var billigt (og man er vel jyde!) - og så er det iøvrigt det første af slagsen, jeg har set, som har knækmærke!
Endnu en lille (ca. 6,5 cm. høj) ny flaske i min samling.
Jeg fandt den en af de første dage i min ferie - samme dag som jeg fik tandpine! Selvom der stadig er lidt af det originale indhold i flasken, så turde jeg ikke forsøge mig med det. Det er iøvrigt også helt indtørret.
Der er nu oprettet et nyt menu-punkt i oversigten til venstre. - Det hedder DIVERSE og omhandler flasker, som ligger på grænsen af - eller helt udenfor - mit egentlige interesse-område. Der er allerede et par flasker at kigge på!
Og her vil jeg så præsentere nogle af de ny-tilkomne, mundblæste flasker, som også er med på månedens forside-billede:
Et par ganske små flasker, som nærmest har været standard-indhold i ethvert medicinskab i første halvdel at 1900-tallet - hhv. ca. 7,5 og 9,5 cm. høje og begge med etiketter, som røber hvilken egn, jeg netop har holdt ferie i.
Et par ganske små flasker, som nærmest har været standard-indhold i ethvert medicinskab i første halvdel at 1900-tallet - hhv. ca. 7,5 og 9,5 cm. høje og begge med etiketter, som røber hvilken egn, jeg netop har holdt ferie i.
Glædelig august!
I denne måned er der intet fast tema - men jeg forventer at være klar til at præsentere flasker fra firmaet P. F. Heering i september.
Helt aktuelt vil jeg vise et af sommerens fund - en 25-cl.-flaske med absinth fra firmaet Benni Golf. Samme flaske findes også i 50 cl.-størrelse.
Flasken er lukket med korkprop og derefter forseglet med flaskelak. Om noget af indholdet er fordampet på trods af dette - eller der har været drukket af det og den derefter er blevet "lakket til" - ja, det må stå hen i det uvisse.
Absinth har sin helt egen, spændende historie, som du bl.a. kan læse om her på Det Danske Absinthselskab´s hjemmeside.
Flasken, som er ca. 20,5 cm. høj, har påsat segl med GOLF i relief. - Den helt intakte etiket oplyser at indholdet (det originale) har haft en alkohol-% på 68.
Flasken, som er ca. 20,5 cm. høj, har påsat segl med GOLF i relief. - Den helt intakte etiket oplyser at indholdet (det originale) har haft en alkohol-% på 68.
Som det ses, er ca. 3/4 af indholdet stadig i flasker - men der er ingen garanti for at det er den originale vare, Absinth, en stærk likør med malurt som smagsgiver.
Som det ses, er ca. 3/4 af indholdet stadig i flasker - men der er ingen garanti for at det er den originale vare, Absinth, en stærk likør med malurt som smagsgiver.
Lad mig afslutte juli måneds tema - "figurflasker" - med denne smukke flaske, som er "storebror" (eller -"søster") til de neutrale flasker, som blev vist her på siden d. 18. juli.
Jeg har desværre aldrig set et eksemplar med etiket - og jeg kender intet til firmaet, FRANSK = DANSK VINCOMPAGNI, som der står i relief i etiket-feltet. - Med mindre der er tale om samme som Fransk-Dansk Vinimport v. Jens Helmbæk (grundlagt på Værnedamsvej 10, København V. d. 2. november 1900 af grosserer og vinhandler Knud Jørgensen)?
Flasken ca. 32,5 cm. høj.
Flasken ca. 32,5 cm. høj.
"FRANSK = DANSK VINCOMPAGNI" står i relief i etiket-feltet.
"FRANSK = DANSK VINCOMPAGNI" står i relief i etiket-feltet.
Cirkulært tværsnit.
Cirkulært tværsnit.
Her er endnu et eksempel på at samme flasketype blev anvendt af flere firmaer.
Igen er det firmaet I. P. Axelsen, Vinkjælderen i Slagelse længst til venstre. De to andre er fra Odense Vin Kompagni, Odense og Kjøbenhavn.
Igen er det firmaet I. P. Axelsen, Vinkjælderen i Slagelse længst til venstre. De to andre er fra Odense Vin Kompagni, Odense og Kjøbenhavn.
Samme flasker som ovenfor, men fotograferet i en vinkel, som gør det nemmere at se relief-teksten.
Samme flasker som ovenfor, men fotograferet i en vinkel, som gør det nemmere at se relief-teksten.
At samme flasketype brugtes til mere end bare et firma, er også disse flasker eksempler på.
Det kunne være rigtig interessant at få af- eller bekræftet, at etiket-feltet var udskifteligt!
Teksterne i etiket-felterne er hhv.: "I. P. AXELSEN & Co. / Slagelse / Vinkjælderen" - "Odense Vin Kompagni / Odense / København / 4 Værnedamsvej 4" og "Odense Vin Kompagni / Odense / Kjøbenhavn"
Teksterne i etiket-felterne er hhv.: "I. P. AXELSEN & Co. / Slagelse / Vinkjælderen" - "Odense Vin Kompagni / Odense / København / 4 Værnedamsvej 4" og "Odense Vin Kompagni / Odense / Kjøbenhavn"
Her ses relief-teksterne måske lidt tydeligere?
Her ses relief-teksterne måske lidt tydeligere?
Idag begynder jeg præsentationen af de pragtflasker, som har firmanavn stående i relief. Svenskerne kalder sådanne flasker for reklameflasker. Ikke at forveksle med udstillingsflasker, som aldrig har indeholdt den ægte vare - om overhovedet noget.
Jeg har valgt at indplacere sådanne flasker under de enkelte firmanavne, når det gælder vin, hedvin, spiritus, likør samt kemisk tekniske produkter.
Indtil nu har juli været en travl måned her på hjemmesiden, så jeg tager lige nogle "fridage" i den kommende uge.
Disse to er ens - sådan da! Ihvertfald samme facon - måske endda blæst i samme 3-delte form. Eller rettere 4-delt, for etiket-feltet har i så fald været udskifteligt.
Disse to er ens - sådan da! Ihvertfald samme facon - måske endda blæst i samme 3-delte form. Eller rettere 4-delt, for etiket-feltet har i så fald været udskifteligt.
Flaskerne er begge ca. 31 cm. høje og teksterne er hhv.: ODENSE VIN KOMPAGNI ODENSE KØBENHAVN og Peter Christoffersen Vejle. Samme flasketype findes med teksten: I. P. Axelsen & Co. Slagelse
Flaskerne er begge ca. 31 cm. høje og teksterne er hhv.: ODENSE VIN KOMPAGNI ODENSE KØBENHAVN og Peter Christoffersen Vejle. Samme flasketype findes med teksten: I. P. Axelsen & Co. Slagelse
Dagens flaske er i udpræget grad en pragtflaske! Særpræget form og rigt relief-udsmykket med arabesker på 3 af de 4 sider. I udsmykningen indgår bogstaverne K, V og K - et på hver side. Den fjerde side er friholdt som etiket-felt.
Hvad bogstaverne står for, har i mange år været en gåde. Det eneste kendte firma med de forbogstaver var Kemisk Værk Køge - og det kunne straks udelukkes som bruger af en sådan flaske!
Flasken kan ses som fig. 591 i "Df", hvor bogstaverne ikke er nævnt.
Flasken har kvadratisk tværsnit, er ca. 30 cm. høj og er blæst i 4-delt form. 
Flasken har kvadratisk tværsnit, er ca. 30 cm. høj og er blæst i 4-delt form.
For et par år siden blev der fundet et eksemplar med etiket - på Bornholm.
Dermed kom løsningen på gåden med de 3 bogstaver.
For et par år siden blev der fundet et eksemplar med etiket - på Bornholm.
Dermed kom løsningen på gåden med de 3 bogstaver.
Tidligere havde jeg fundet frem til Københavns (uden "j") Vin Kompagni, men det blev først oprettet i 1945 - og etiketten er meget ældre.
Det lykkedes at finde frem til Kjøbenhavns Vin Kompagni i Handelsregisteret på Københavns Stadsarkiv.
Firmaet blev oprettet af Carl Frederik Johan Petersen d. 25. august 1910 - og ophørte d. 30. september 1941.
Nyd denne smukke etiket, som må være fra firmaets start i 1910. Dengang blev "Fuldkommen Kjærlighed" måske forhandlet på grønne flasker som den, den lille engel står med i hånden? Senere blev der råd til en specielt fremstillet flaske - men rest-oplaget af de dyre etiketter med guldtryk skulle selvfølgelig ikke kasseres, bare fordi de ikke passede til flaskens etiket-felt.
Sådan forestiller jeg mig at det er gået for sig.
Nyd denne smukke etiket, som må være fra firmaets start i 1910. Dengang blev "Fuldkommen Kjærlighed" måske forhandlet på grønne flasker som den, den lille engel står med i hånden? Senere blev der råd til en specielt fremstillet flaske - men rest-oplaget af de dyre etiketter med guldtryk skulle selvfølgelig ikke kasseres, bare fordi de ikke passede til flaskens etiket-felt.
Sådan forestiller jeg mig at det er gået for sig.
Grænsen mellem figurflasker og pragtflasker kan være svær at trække. Tønder, som er stablet ovenpå hinanden er jo da en slags figur.
Men nu vises den ihvertfald her - endda i to udgaver.
Flasken til venstre er ca. 33 cm. høj. -
Flasken (eller likørkaraflen) til højre er ca. 31 cm. høj uden prop - og ca. 36 cm. med prop.
Begge er blæst i 3-delt form og har en ganske svag, flad opstikning.
Flasken til venstre er ca. 33 cm. høj. -
Flasken (eller likørkaraflen) til højre er ca. 31 cm. høj uden prop - og ca. 36 cm. med prop.
Begge er blæst i 3-delt form og har en ganske svag, flad opstikning.
Det er helt uden tvivl, at etiketterne er fremstillet specielt til denne flasketype. - Øverst et årstal:, et sted mellem 1910 - 1919. - Nedenunder er vinhandlerens logo, en Bacchus-figur.
Det er helt uden tvivl, at etiketterne er fremstillet specielt til denne flasketype. - Øverst et årstal:, et sted mellem 1910 - 1919. - Nedenunder er vinhandlerens logo, en Bacchus-figur.
Dernæst vinhandlerens navn: Marinus Lytjen, Odense.
Dernæst vinhandlerens navn: Marinus Lytjen, Odense.
Nederst: Cacao Likør
Nederst: Cacao Likør
En af de få pragtflasker, som er blevet fremstillet såvel mund- som maskinblæst (endda på både halv- og på helautomatisk).
Nederste del af flasken har form som en kurv med to hanke (flasken længst til venstre på billedet er vendt, så den ene hank ses).
Jeg har endnu ikke set et mundblæst eksemplar med etiket, men de to, som vises her, har været brugt til hhv. "Flacon" - hvid landvin fra firmaet Waagepetersen i København og til "Lady of Spain" - en spansk sherry fra A. Duus & Co. Vinhandel i Aalborg.
Disse flasker er ca. 28 - 28,5 cm. høje.
Flasken længst til venstre er mundblæst, den midterste er udført på halvautomatisk maskine og den sidste på helautomatisk.
Disse flasker er ca. 28 - 28,5 cm. høje.
Flasken længst til venstre er mundblæst, den midterste er udført på halvautomatisk maskine og den sidste på helautomatisk.
Idag bliver det kun til et enkelt billede - et fotografi, som jeg tog for år tilbage, da der stadig var et privatejet købmandsmuseum i Sønderborg.
På billedet er de to flasketyper, som jeg har vist her på siden de to foregående dage.
Flasken fra igår - eller er det måske en hel-flaske? - indeholder her "Saõ João" Madeira fra Leacock & Co.
Flasken, som blev vist i forgårs, indeholder frugtvin "Marino" (?) fra vinhandler E. Troels-Smith.
Desværre kunne jeg ikke få lov at fotografere flaskerne enkeltvis. De måtte ikke berøres!
Desværre kunne jeg ikke få lov at fotografere flaskerne enkeltvis. De måtte ikke berøres!
"Dagens flaske" findes i mindst 4 farve-variationer, hvoraf de 3 ses her. Den fjerde er mørk grøn.
Dem jeg har målt, rummer 45 cl. - et usædvanligt mål! Desværre siger de kendte etiketter intet om dette.
Samme flasketype findes i en større udgave (rummer 70 cl.), men da altid med firmanavnet FRANSK-DANSK VINCOMPAGNI i relief i en blank oval på den ellers rillede side. Den vil blive præsenteret på denne side om nogle dage.
Flaskerne er ca. 32 cm. høje og blæst i 3-delt form, således at halvdelen af korpus er blankt til brug som etiket-felt. Lav, flad, partiel opstikning.
Flaskerne er ca. 32 cm. høje og blæst i 3-delt form, således at halvdelen af korpus er blankt til brug som etiket-felt. Lav, flad, partiel opstikning.
Her er den venstre flaske vist med den rillede "bagside" fremad. - Selvom etiketten er noget skamferet af "tidens tand", er den værdifuld som dokumentation.
Her er den venstre flaske vist med den rillede "bagside" fremad. - Selvom etiketten er noget skamferet af "tidens tand", er den værdifuld som dokumentation.
Her ses det tydeligt, at flasken har indeholdt Cognac fra Champagne-distriktet - forhandlet af vinfirmaet Hansen & Comp. i Svendborg.
Her ses det tydeligt, at flasken har indeholdt Cognac fra Champagne-distriktet - forhandlet af vinfirmaet Hansen & Comp. i Svendborg.
En venlig samlerkollega har ladet mig fotografere en lignende flaske - med lignende etiket - fra hans samling. - Her var indholdet RUM (gammel stavemåde for Rom) - endda "Fineste Jamaica" fra samme vinhandel.
En venlig samlerkollega har ladet mig fotografere en lignende flaske - med lignende etiket - fra hans samling. - Her var indholdet RUM (gammel stavemåde for Rom) - endda "Fineste Jamaica" fra samme vinhandel.
Endnu en lånt flaske. Indholdet i denne har også været Rum. Flot etiket, som desværre ikke oplyser noget om forhandleren.
Endnu en lånt flaske. Indholdet i denne har også været Rum. Flot etiket, som desværre ikke oplyser noget om forhandleren.
En form til flasker som dem, der vises her, blev iflg. "Danske flasker" (fig. 600, s. 416) fundet i 1984 på glasværket i Odense.
Det er stort set også, hvad der kan siges om dem.
Højderne er hhv. ca. 32 og ca. 31 cm. - De er blæst i 3-delt form. - 2 sider af korpus er mønstret, den tredie er friholdt som etiket-felt. - Vægten er hhv. 417 og 541 gram - hvilket siger noget om forskel i godstykkelsen. Den mindste flaske rummer mest!
Højderne er hhv. ca. 32 og ca. 31 cm. - De er blæst i 3-delt form. - 2 sider af korpus er mønstret, den tredie er friholdt som etiket-felt. - Vægten er hhv. 417 og 541 gram - hvilket siger noget om forskel i godstykkelsen. Den mindste flaske rummer mest!
Her er den venstre flaske vendt, så den viser de mønstrede sider. Som det ses, har flaskerne næsten ingen opstikning.
Her er den venstre flaske vendt, så den viser de mønstrede sider. Som det ses, har flaskerne næsten ingen opstikning.
Etiketten, som bare viser, at flasken har indeholdt Cognac. - "Vieux" og "superieure" kan vel oversættes til "gammel" og "uovertruffen". - Intet firmanavn. "Husets cognac"?
Etiketten, som bare viser, at flasken har indeholdt Cognac. - "Vieux" og "superieure" kan vel oversættes til "gammel" og "uovertruffen". - Intet firmanavn. "Husets cognac"?
Som nævnt, er min teori, at disse pragt-flasker - eller ihvertfald en del af dem - blev købt af vinhandlere til brug for egne produkter (egen import og/eller eget fabrikat). Mange vinhandlere havde førhen også en skænkestue - og her ville det også være oplagt at have sådanne flasker at servere vine af. Helt frisk-aftappet!
Værtshuse og andre udskænkningssteder, som caféer og konditorier, kunne selvfølgelig benytte samme metode og få fremstillet flasker med eget navn eller i det mindste forsyne neutrale flasker med egen etiket. - Et eksempel er vist herunder:
"G. A. Backhaus - Café & Conditori" blev oprettet i 1854. Sønnen (C. I. Backhaus?) overtog forretningen i 1888. Læs mere her: LINK.
En venlig samlerkollega gjorde mig for nogle år siden opmærksom på disse etiketter, som har en påfaldende lighed med den, der er vist på flasken.
- At de ser kortere og brede ud er rent synsbedrag.
En venlig samlerkollega gjorde mig for nogle år siden opmærksom på disse etiketter, som har en påfaldende lighed med den, der er vist på flasken.
- At de ser kortere og brede ud er rent synsbedrag.
Disse flasker har hønsetråd-mønster. Med en maskestørrelse på kun 3 X 3 cm. er den korrekte betegnelse nok snarere kyllingetråd.
Disse flasker har jeg oftest fundet på Fyn (min første sad i en grenkløft i morbrors læhegn nær Ringe - og "det har den gjort i mange, mange år" kunne morbror fortælle).
Mit hidtil eneste eksemplar med etiket
er da også fra Fyn - "OLD COGNAC" - gammel cognac fra Marinus Lytjens Vinhandel i Odense.
Læg mærke til etiket-felterne, som er udformet ved blot at fjerne noget at tråd-mønstret. - På den venstre er 4 masker fjernet ved at "klippe i hjørnesamlingerne", således at der er opstået et mangesidet kors. Temmelig upraktisk til anbringelse af en etiket! - Den højre har et ovalt etiket-felt, som er noget mere anvendeligt.
Læg mærke til etiket-felterne, som er udformet ved blot at fjerne noget at tråd-mønstret. - På den venstre er 4 masker fjernet ved at "klippe i hjørnesamlingerne", således at der er opstået et mangesidet kors. Temmelig upraktisk til anbringelse af en etiket! - Den højre har et ovalt etiket-felt, som er noget mere anvendeligt.
Her er så en flaske med oval etiket, anbragt i et ovalt etiket-felt. - Flaskerne er ca. 29,5 cm. høje.
Her er så en flaske med oval etiket, anbragt i et ovalt etiket-felt. - Flaskerne er ca. 29,5 cm. høje.
Læg mærke til etikettens opbygning, som har god sammenhæng med flaskens alder - ca. 1920.
Læg mærke til etikettens opbygning, som har god sammenhæng med flaskens alder - ca. 1920.
Teksten d. 13. juli 2011 er opdateret idag!
Idag påbegynder jeg præsentationen af "neutrale ikke-figurflasker med etiket" - og for at slippe for denne upraktiske betegnelse fremover, så vil jeg idag også afsløre, hvordan jeg fremover agter at benævne disse flasker.
Som det kan ses her i "SIDSTE NYT!!!" d. 1. juli i år, viste jeg nogle Odense-flasker fra firmaet N. C. Rasmussen - alle med firmanavnet i relief over etiket-feltet. En enkelt havde relief-teksten "VICTORIA ROM" og de andre "ODENSE" under etiket-feltet. Disse flasker kunne i princippet lige så godt være nævnt under Figurflasker i bogen Danske flasker(/Df). De er istedet kategoriseret som spiritusflasker med den begrundelse, at de har indeholdt Victoria Rom.
Flasken med "VICTORIA ROM" i relief har selvfølgelig indeholdt rom og har ikke kunnet bruges til andet. Min teori er, at firmaet derfor senere har fået lavet flasken med teksten "ODENSE" istedet. Til gengæld har disse flasker (ihvertfald de fleste af dem) tillige fået toldkontrolnummeret "6" sammen med centiliter-angivelsen og "KG" i et skjold (Kastrup Glasværks varemærke). Alligevel blev flaskerne brugt til meget andet end rom!
Her er en flaske af samme type - men helt neutral. Måske har sådanne været grugt af andre firmaer? Denne er en 36 cl.-flaske uden toldkontrolnummer.
Her er en flaske af samme type - men helt neutral. Måske har sådanne været grugt af andre firmaer? Denne er en 36 cl.-flaske uden toldkontrolnummer.
Man kan forestille sig, at den neutrale flaske har været udbudt fra glasværket (Fyens?) med mulighed for at få firmanavn "istemplet". Endnu har jeg ikke fundet oplysninger i formbøger, kataloger eller prislister.
Samme neutrale flaske - iøvrigt ca. 31 cm. høj - fotograferet i en vinkel, så det bedre ses, at korpus er lodret rillet på den ene halvdel, medens den anden halvdel er tænkt som etiket-felt.
Samme neutrale flaske - iøvrigt ca. 31 cm. høj - fotograferet i en vinkel, så det bedre ses, at korpus er lodret rillet på den ene halvdel, medens den anden halvdel er tænkt som etiket-felt.
At samme flasketype har varet brugt af ihvertfald eet andet firma, fremgår af dette billede, hvor reliefteksten er. "O. C. CHRISTENSEN & SON" og "HORSENS". På halsens udbuling er motivet firmaets varemærke, de sammenslyngede bogstaver "OCC" i et skjold.
"O. C. CHRISTENSEN & SON" - ikke "SØN" eller "SÖN" - har fået forfatteren til en artikel ("Skruebrækkere" og andre jugendflasker") i Kunst og antikvitetsårbogen 1978 at stille spørgsmålet om ikke formen til denne flaske er fremstillet i England. - Den fundering kan jeg fuldt ud tilslutte mig og må efter min mening også gælde mange andre flaske-forme!
Er der nogen, som kender flasken med etiket - eller samme type med anden relief-tekst?
Findes denne flasketype mon med flere navne - eller med andre etiketter?
Findes denne flasketype mon med flere navne - eller med andre etiketter?
Og nu til nogle flasker med etiket - alle med relief-tekst fra N. C. Rasmussen, Odense.
De er hhv. i størrelserne 18, 36 og 72 cl. - med etiketter, der angiver at de har indeholdt hhv. "TRIPLE_SEC DANICA" (25%), - "ROBERTSONS SPECIEL (Hedvin - på toldbanderolen står: Hed-Vin udenlandsk her aftappet") - og "FINESTE SOLBÆR ROM" (20% (likør - på toldbandarolen står "Spirituosa dansk 20%").
Som det ses, er flaskerne blevet brugt til lidt af hvert.
Som det ses, er flaskerne blevet brugt til lidt af hvert.
Forleden talte jeg for anden gang med den sidste indehaver af firmaet N. C. Rasmussens Vinhandel, som han "lukkede og slukkede" engang i 1960´erne.
Han husker stadig den særegne flaske, som blev brugt til mange forskellige ting - og han svarede kun med en lun latter, da jeg forelagde min teori om at sådanne særligt udformede flasker fra starten nok var beregnet til vinhandlernes finere importerede produkter (som jo kom hjem i større beholdere) - og evt. til egne blandinger af finere kvalitet - men at der nok ikke var gået lang tid inden nogle fandt på at sælge lav-kvalitet (for nu at sige det pænt) på lignende, særegne flasker. Nøjagtigt som kan kender det idag!
Den tidligere indehaver - barnebarn af manden som stiftede N. C. Rasmussens Vinhandel i 1879 - husker Victoria Rom som en ægte Jamaica-rom, hvis alkoholstyrke blev nedbragt til 40%.
Og så må jeg jo lige huske at fortælle, at jeg fremover benævner de neutrale "ikke-figurflasker" som "PRAGTFLASKER" - såfremt der ikke står firmanavn i relief i glasset eller det vides med sikkerhed at den pågældende flaske er specialfremstillet til et enkelt firma. I så fald bliver de rubriceret under det pågældende firma.
Her er så den "ægte vare" - VICTORIA ROM. Desværre er etiketten temmelig falmet - og alkoholstyrken må have været angivet med rød, som er den farve, der hurtigst falmer bort.
Her er så den "ægte vare" - VICTORIA ROM. Desværre er etiketten temmelig falmet - og alkoholstyrken må have været angivet med rød, som er den farve, der hurtigst falmer bort.
Inden jeg går igang med at præsentere de første neutrale "ikke-figurflasker" med etiket, så har jeg lige lyst til at vise nogle få eksempler på at det ikke er så ligetil at nationalitets-bestemme flasker. - Den frie bevægelighed over grænserne har i århundreder været gældende for idéer og formgivning (design på nudansk). Glaspusterne var et omrejsende folkefærd, som bragte erfaringer med rundt både indenfor og ud over / ind i Europa.
En del flasker er kommet her til landet ved import af bl.a. vine og kemikalier. Fra ca. midten af 1900-tallet har turister hjembragt en del - og i de senere år har samlere, bl.a. via Internettet, indkøbt både danske og udenlandske, antikke flasker.
Flasken længst til venstre er indkøbt her i landet og jeg har set 4-5 stk. i samlinger - hvilket ikke er garanti for, at den er dansk fremstillet eller har været anvendt her. De to andre er indkøbt i udlandet. - Højderne er hhv. ca. 21,5 - 21 og 19,5 cm.
Flasken længst til venstre er indkøbt her i landet og jeg har set 4-5 stk. i samlinger - hvilket ikke er garanti for, at den er dansk fremstillet eller har været anvendt her. De to andre er indkøbt i udlandet. - Højderne er hhv. ca. 21,5 - 21 og 19,5 cm.
Den hvide flaske har et sammenslynget TS (eller ST) i relief under bunden. Den søblå er neutral og den ravfarvede har en elefant og teksten CARL MAMPE BERLIN LEIPZIG i relief. - Formentlig likørflasker alle tre.
Den hvide flaske har et sammenslynget TS (eller ST) i relief under bunden. Den søblå er neutral og den ravfarvede har en elefant og teksten CARL MAMPE BERLIN LEIPZIG i relief. - Formentlig likørflasker alle tre.
Et par flasker, som er nævnt under "figurflasker" i "Danske flasker" (Df), fortjener lidt ekstra opmærksomhed, da de er afbildet i bogen med en lille, håndskrevet etiket fra De forenede Glasværker. Teksten er: "Chr. Pedersen, Esbjerg, 2609". Jeg er igang med at finde frem til den rigtige Chr. Pedersen og vil opdatere her på siden, når det er lykkedes. "2609" er muligvis form-nummeret?
OPDATERING d. 15. juli 2011:
Byhistorisk Arkiv i Esbjerg oplyser, at der ihvertfald i 1919 var en vinhandler Peder Chr. Pedersen i Kirkegade 47, Esbjerg. Desværre har man ikke yderligere oplysninger om firmaet.
Faconen (jeg kalder dem "frøken-flasker") og størrelsen tyder på at indholdet har været likør. De er hhv. ca. 22 og ca. 17 cm. høje - og rummer hhv. ca. 0,4 og 0,2 l.
Faconen (jeg kalder dem "frøken-flasker") og størrelsen tyder på at indholdet har været likør. De er hhv. ca. 22 og ca. 17 cm. høje - og rummer hhv. ca. 0,4 og 0,2 l.
For nogle dage siden efterlyste jeg en læser, som havde sendt mig et spørgsmål vedr. vinhandler F. W. Hey, Odense.
Efterlysningen fik ikke Susanne N. til at kontakte mig pr. "SERIØS KONTAKT", så jeg har nu svaret - og lagt et par billeder ind under "1. juli 2011" (se længere nede på denne side).
Med disse to flasker afsluttes præsentationen af mine neutrale "ikke-figurflasker", som ikke kendes med etiket.
Imorgen - eller måske i overmorgen - fortsætter jeg så med neutrale "ikke-figurflasker", som kendes med etiket (og viser selvfølgelig billeder af sådanne).
Disse to er ret små - hhv. ca. 24 og ca. 23 cm. høje. De ligner i nogen grad nogle af de større "ikke-figurflasker" med deres "tunger" over og under korpus. Men det er selvfølgelig ingen garanti for, at de så er dansk fremstillede.
Disse to er ret små - hhv. ca. 24 og ca. 23 cm. høje. De ligner i nogen grad nogle af de større "ikke-figurflasker" med deres "tunger" over og under korpus. Men det er selvfølgelig ingen garanti for, at de så er dansk fremstillede.
Endelig sol fra en skyfri himmel - og kun en let brise (ihvertfald efter vestjyske forhold!).
Her vises endnu et par flasker i rækken af denne måneds tema-flasker - og desuden præsenterer jeg en bog, som i dagens anledning er tilføjet min samling af flaske-litteratur (se i "OM LITTERATUR" i menuen til venstre).
Et par "tunge drenge" - nærmest som krystal-glas med højt bly-indhold. Den første købte jeg for en del år siden - den anden for nylig. I begge tilfælde troede jeg først, at det var moderne pynte-flasker, - men nej, de er "go´e nok"! Måske ikke-danske? Højden er ca. 33 cm.
Et par "tunge drenge" - nærmest som krystal-glas med højt bly-indhold. Den første købte jeg for en del år siden - den anden for nylig. I begge tilfælde troede jeg først, at det var moderne pynte-flasker, - men nej, de er "go´e nok"! Måske ikke-danske? Højden er ca. 33 cm.
Endnu et par flasker, som er omfattet af denne måneds tema, som er figurflasker og "figurflasker".
De to, jeg viser idag, har ikke meget til fælles - ud over at de begge er mundblæste i 3-delt form og er fundet her i landet.
Flasken til venstre er ca. 30 cm. høj og ret almindelig. - Den højre, som er ca. 33,5 cm. høj, har jeg kun set dette ene eksemplar af. Den er måske slet ikke dansk? 
Flasken til venstre er ca. 30 cm. høj og ret almindelig. - Den højre, som er ca. 33,5 cm. høj, har jeg kun set dette ene eksemplar af. Den er måske slet ikke dansk?
Her er endnu nogle af de flasker, som ikke er figurflasker og som ikke har noget med skruebrækker-flasker at gøre (de var nemlig grønne ølflasker!).
Hvad jeg har besluttet mig til at kalde disse prægtige flasker i den kommende bog om mundblæste, danske flasker - ja, det vil jeg afsløre sidst på måneden.
Søblå (eller på nudansk: aquamarin-farvede) - alle med ganske lav, flad opstikning og med etiket-felt. Men desværre kendes ingen af dem med etiket - så vidt jeg ved.
Højderne er hhv. ca. 27, ca. 28,5 og ca. 29 cm.
Søblå (eller på nudansk: aquamarin-farvede) - alle med ganske lav, flad opstikning og med etiket-felt. Men desværre kendes ingen af dem med etiket - så vidt jeg ved.
Højderne er hhv. ca. 27, ca. 28,5 og ca. 29 cm.
Til gengæld er flasken længst til venstre her vist sammen med en tilsvarende, som har en smukt udført gravering i etiket-feltet. Teksten er: P. Nielsen. 
Til gengæld er flasken længst til venstre her vist sammen med en tilsvarende, som har en smukt udført gravering i etiket-feltet. Teksten er: P. Nielsen.
Her ses den fine gravering, P. Nielsen, lidt tydeligere. Den passer godt til flaskens tydeligt empire-inspirerede design (som det sikkert ikke hed dengang!).
Her ses den fine gravering, P. Nielsen, lidt tydeligere. Den passer godt til flaskens tydeligt empire-inspirerede design (som det sikkert ikke hed dengang!).
Flasken, som jeg viser idag, er blæst i 4-delt form (har 4 lodrette formsømme) og dens bund-tværsnit er rhombe-formet. Også denne har "imiterede" skærslibninger - og kendes desværre endnu ikke med etiket.
Flasken vises i 2 eksemplarer for at gøre det nemmere at se den rhombe-formede bund og det skjold-formede etiket-felt på den ene side / blad-dekorationen på den anden. - Højden er ca. 32 cm.
Flasken vises i 2 eksemplarer for at gøre det nemmere at se den rhombe-formede bund og det skjold-formede etiket-felt på den ene side / blad-dekorationen på den anden. - Højden er ca. 32 cm.
Endnu et par neutrale flasker, som ikke kendes med etiket. Her er halv- og helflaske i samme mønster. De er begge blæst i 3-delt form.
Stjernerne på skulderen indikerer måske, at der er tale om cognag-flasker? - Lad mig høre, hvis du kender til et eksemplar med etiket!
Højderne er hhv. ca. 23,5 og ca. 27,5 cm. og begge flasker er hamrede og har partiel opstikning (se ordforklaring). - Og så opdager jeg lige nu, at bundene er forskellige. Halvflaskens bund er forhøjet - altså har der været en fordybning i formens bund.
Højderne er hhv. ca. 23,5 og ca. 27,5 cm. og begge flasker er hamrede og har partiel opstikning (se ordforklaring). - Og så opdager jeg lige nu, at bundene er forskellige. Halvflaskens bund er forhøjet - altså har der været en fordybning i formens bund.
Her er halv-flasken vist sammen med en tilsvarende, som ikke har den atypiske forhøjelse af bunden.
Her er halv-flasken vist sammen med en tilsvarende, som ikke har den atypiske forhøjelse af bunden.
Disse to, som begge har cirkulært tværsnit, vises sammen for at gøre det lettere at se forskellene.
Begge har mønstre, der ligner skærslibninger øverst og nederst på korpus. Midten af korpus er formentlig tænkt som etiket-felt - men det er endnu ikke lykkedes at finde eksemplarer med etiket. Forklaringen kan være, at disse "skruebrækkere", som de fejlagtigt blev kaldt før i tiden, var vældigt populære (og dyre) for år tilbage - dels som samlerobjekter og dels som "nips" til bl.a. vindueskarme. Og så skulle evt. etikketter selvfølgelig vaskes af! - En anden forklaring kan være, at sådanne og lignende flasker kunne købes hos glasvarehandleren, ligesom sylte- og henkogningsglas, men disse altså til hjemmegjort saft? Det kunne være forklaringen på, at de i visse folkemunde kaldes "saftflasker"?
Flasken til venstre er lidt over 31 cm. høj og er blæst i 3-delt form. Den til højre er lidt over 32 cm. høj og blæst i 2-delt form.
Flasken til venstre er lidt over 31 cm. høj og er blæst i 3-delt form. Den til højre er lidt over 32 cm. høj og blæst i 2-delt form.
Flasken til venstre har en ganske lav, flad opstikning. Flasken til højre har en ret høj, flad opstikning.
Flasken til venstre har en ganske lav, flad opstikning. Flasken til højre har en ret høj, flad opstikning.
En anden "non-figurativ figurflaske" (nej, sådan vil jeg ikke kalde dem fremover!) er den her viste, som må have været medvirkende til at en af mine samler-kollegaer for år tilbage foreslog at en katerori af ikke figurrative "figurflasker" kunne hedde "stærkt ornamenterede flasker".
Ca. 30 cm. høj og med kvadratisk tværsnit. Rigt udsmykket med arabesker på de tre sider af korpus. Den sidste er friholdt til etiket-felt. Også denne er ret almindelig - og endnu ikke set med etiket.
Ca. 30 cm. høj og med kvadratisk tværsnit. Rigt udsmykket med arabesker på de tre sider af korpus. Den sidste er friholdt til etiket-felt. Også denne er ret almindelig - og endnu ikke set med etiket.
Efter nu at have præsenteret størstedelen af de mundblæste, egentlige figurflasker, vil jeg nu pågynde en gennemgang af de flasker, der i bogen "Danske flasker" ("Df") er placeret i kategorien "Figurflasker" - samt nogle flere, som kunne have gået under samme betegnelse.
Undervejs vil jeg præsentere eksemplarer med etiketter eller anden dokumentation for at nogle af flaskerne hører hjemme i en anden kategori - og/eller at der måske kan findes en mere dækkende betegnelse for en del af disse særprægede flasker. - Iøvrigt en god beskrivelse: - sær-prægede!
Jeg lægger ud med denne, ca. 30 cm. høje flaske, som har rektangulært tværsnit. Flot møstret, som det ses, på hele korpus - med undtagelse af et etiket-felt på den ene side. - Den hører til blandt de almindeligste af disse hvad-vi-så-end-vil-kalde disse flasker. Trod dét er det aldrig lykkedes mig at se et eksemplar med etiket.
Jeg lægger ud med denne, ca. 30 cm. høje flaske, som har rektangulært tværsnit. Flot møstret, som det ses, på hele korpus - med undtagelse af et etiket-felt på den ene side. - Den hører til blandt de almindeligste af disse hvad-vi-så-end-vil-kalde disse flasker. Trod dét er det aldrig lykkedes mig at se et eksemplar med etiket.
DE EGENTLIGE FIGURFLASKER
Familie-gæster blev her et døgn mere end forudset. - DEJLIGT!!! - Det er forklaringen på forsinkelsen her på siden, hvor "figurflasker" vil være det gennemgående tema i denne måned. Men jeg begynder med at præsentere nogle rigtige figurflasker - altså dem, der er figurative!
"Den dovne dreng" er her omgivet af et par revolvere (ikke pistoler!), en drueklase og to træsko - alle af mundblæst glas. Drengen og træskoene kendes fra Kastrup Glasværks planche, "Plan C Nr. 1", som er fra ca. år 1900.
"Den dovne dreng" er her omgivet af et par revolvere (ikke pistoler!), en drueklase og to træsko - alle af mundblæst glas. Drengen og træskoene kendes fra Kastrup Glasværks planche, "Plan C Nr. 1", som er fra ca. år 1900.
"Den artige pige" kendes ikke fra dansk dokumentations-materiale. Hun er på samme størrelse som "den dovne dreng" (ca. 19 - 20 cm.) - så de kunne være "søskende".
"Den artige pige" kendes ikke fra dansk dokumentations-materiale. Hun er på samme størrelse som "den dovne dreng" (ca. 19 - 20 cm.) - så de kunne være "søskende".
Det er nu nok mere sandsynligt, at pigen er fra Sverige. Her er hun ihvertfald afbildet i Eda Glasbruks katalog fra 1893. - Læg mærke til, at hun optræder sammen med flasker til duftevand (parfumer / eau de cologne / rosen- og lavendelvand m.m.). Det kan være et fingerpeg - også hvad angår "den dovne dreng".
Det er nu nok mere sandsynligt, at pigen er fra Sverige. Her er hun ihvertfald afbildet i Eda Glasbruks katalog fra 1893. - Læg mærke til, at hun optræder sammen med flasker til duftevand (parfumer / eau de cologne / rosen- og lavendelvand m.m.). Det kan være et fingerpeg - også hvad angår "den dovne dreng".
Træskoene, som er ca. 3 cm. høje og omkring 9 cm. lange, må også formodes at have indeholdt "vellugtende vande". Denne er udenlandsk, men har ca. samme størrelse som de danske. Jeg kender til flere udenlandske med samme type etiket.
Træskoene, som er ca. 3 cm. høje og omkring 9 cm. lange, må også formodes at have indeholdt "vellugtende vande". Denne er udenlandsk, men har ca. samme størrelse som de danske. Jeg kender til flere udenlandske med samme type etiket.
Revolvere, som er ca. 29 cm. lange, vides med sikkerhed at have været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen til flere typer af indhold - bl.a. Cherry Wine (kirsebærvin) og Maderia. Findes til korkprop og med skruelåg af tin. Læg mærke til teksten på etiketten: "Leverandør til Hds. Majestæt Kejserinde Dagmar af Rusland".
Revolvere, som er ca. 29 cm. lange, vides med sikkerhed at have været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen til flere typer af indhold - bl.a. Cherry Wine (kirsebærvin) og Maderia. Findes til korkprop og med skruelåg af tin. Læg mærke til teksten på etiketten: "Leverandør til Hds. Majestæt Kejserinde Dagmar af Rusland".
De ca. 33. cm. høje (eller lange kanonløb menes at være dansk fremstillede. Ingen kender den virkelige historie, men samlere er enige om at de sagtens kan være fra ca. 1870. De forlader-kanoner, som brugtes på dansk side i krigen 1864 - 1868, havde samme facon som disse flasker.
De ca. 33. cm. høje (eller lange kanonløb menes at være dansk fremstillede. Ingen kender den virkelige historie, men samlere er enige om at de sagtens kan være fra ca. 1870. De forlader-kanoner, som brugtes på dansk side i krigen 1864 - 1868, havde samme facon som disse flasker.
Flaskerne, som jeg viser på denne side idag, er ikke omtalt som "figurflasker" i "Danske flasker" - selvom flere af dem såmænd godt kunne have været nævnt under den katagori.
De er til gengæld alle fra Odense og jeg lovede jo igår at vise flere fra denne provinsby, som nok er dén, der kan præstere flest mundblæste flasker med firmanavnet i relief på flasker.
Vinfirmaet N. C. Rasmussen brugte disse flasker til flere forskellige typer af indhold. Flasken længst til venstre har dog indholdets navn, "VICTORIA ROM" i relief nederst på flasken. - Spørgsmålet er så, om det var rom eller solbær-rom (som er likør), der var i! 
Vinfirmaet N. C. Rasmussen brugte disse flasker til flere forskellige typer af indhold. Flasken længst til venstre har dog indholdets navn, "VICTORIA ROM" i relief nederst på flasken. - Spørgsmålet er så, om det var rom eller solbær-rom (som er likør), der var i!
I 1994 talte jeg med forretningens sidste ejer, som "lukkede og slukkede" engang i 1960´erne. Han huskede udmærket de særprægede flasker og fortalte, at de blev brugt til flere af firmaets produkter. Noget tyder på, at han har ret (følg med på denne side i juli).
I 1994 talte jeg med forretningens sidste ejer, som "lukkede og slukkede" engang i 1960´erne. Han huskede udmærket de særprægede flasker og fortalte, at de blev brugt til flere af firmaets produkter. Noget tyder på, at han har ret (følg med på denne side i juli).
Disse flasker er fra "Marinus Lytjen´s Vinhandel Odense", som der står på de to til venstre i billedet. De to længst til højre er ens og har kun tekst under bunden, hvor der bare står: "LYTJEN". Den lille flaske i midten har jeg også med etiket, hvoraf det fremgår, at den har indeholdt en likør, som hed Curacao (udtales ky-ra-so). Samme flasketype har muligvis også være brugt til andre likører.
Disse flasker er fra "Marinus Lytjen´s Vinhandel Odense", som der står på de to til venstre i billedet. De to længst til højre er ens og har kun tekst under bunden, hvor der bare står: "LYTJEN". Den lille flaske i midten har jeg også med etiket, hvoraf det fremgår, at den har indeholdt en likør, som hed Curacao (udtales ky-ra-so). Samme flasketype har muligvis også være brugt til andre likører.
N. N. BLUMENSAADT (det dobbelte "A" udtales som et l a n g t "A") grundlagde sit firma i 1835 som sæbefabrik, olieraffinaderi m.m. - og det var ham, som opfandt flydende smørfarve. - Flasken her er ca. 30,5 cm. høj. Det vides ikke, hvad den har indeholdt.
N. N. BLUMENSAADT (det dobbelte "A" udtales som et l a n g t "A") grundlagde sit firma i 1835 som sæbefabrik, olieraffinaderi m.m. - og det var ham, som opfandt flydende smørfarve. - Flasken her er ca. 30,5 cm. høj. Det vides ikke, hvad den har indeholdt.
Virksomheden indgik i en fusion 1957 og det blev til det nuværende firma, som hedder A/S BLUMØLLER. - Se evt. http://www.blumoller.dk/232-169-historie.htm 
Virksomheden indgik i en fusion 1957 og det blev til det nuværende firma, som hedder A/S BLUMØLLER. - Se evt. http://www.blumoller.dk/232-169-historie.htm
"Niels E. Probst Odense" - sådan står der på denne, lidt over 24 cm. høje flaske. Det ses nok noget tydeligere på næste billede. 
"Niels E. Probst Odense" - sådan står der på denne, lidt over 24 cm. høje flaske. Det ses nok noget tydeligere på næste billede.
Iflg. Handelskalenderen 1908-09 var N. E. Probst barber og frisør i Vestergade 45. Han har sikkert solgt hårvand i flasker som denne.
Iflg. Handelskalenderen 1908-09 var N. E. Probst barber og frisør i Vestergade 45. Han har sikkert solgt hårvand i flasker som denne.
En ukendt Susanne N. har stillet mig nedenstående spørgsmål - men har desværre ikke brugt "Seriøs kontakt", så jeg har ikke haft mulighed for at svare direkte:
"Kender du Fr. W. Hey fra Odense, vinhandlersøn og medstifter af Fyens Glasværk som i sine erindringer har beskrevet den lange vej til vellykket glasproduktion."
Nu kommer mit svar så her:
Kære Susanne N. - Tak for dit spørgsmål! Ja, jeg kender lidt til Fr. W. Hey, men kendte ikke til hans erindringer, som det nu er lykkedes mig at finde frem til. Glæder mig til at læse dem! - Jeg kvitterer med et billede af en af Hey´s flasker, som findes i flere brunlige varianter.
Flasken er ca. 25,5 cm. høj og har en bund-diameter på ca. 8 cm.
Faconen tyder på at indholdet har været whisky, men denne flasketype er den eneste, der kendes med reliefteksten E. W. HEY. ODENSE - så måske har den været brugt til flere slags drikkevarer?
Flasken er ca. 25,5 cm. høj og har en bund-diameter på ca. 8 cm.
Faconen tyder på at indholdet har været whisky, men denne flasketype er den eneste, der kendes med reliefteksten E. W. HEY. ODENSE - så måske har den været brugt til flere slags drikkevarer?
Det produkt, som F. W. Hey reklamerede mest for, var hans Kirkevin - Old Jerez (altså: gammel portvin). Måske har det været i sådanne flasker? - Annoncen er fra Kiøbenhavns Veiviser 1892.
Det produkt, som F. W. Hey reklamerede mest for, var hans Kirkevin - Old Jerez (altså: gammel portvin). Måske har det været i sådanne flasker? - Annoncen er fra Kiøbenhavns Veiviser 1892.
DE SIDSTE FRA ODENSE VIN KOMPAGNI
- ihvertfald indtil videre (man ved jo aldrig, hvad der dukker op!).
Imorgen vil jeg supplere med billeder af andre flasker fra Odense og derefter påbegynde juli måneds tema.
De her viste flasker blev iflg. bogen "Danske flasker" anvendt til solbær-rom, som ikke er rom (der hører til kategorien spiritus), men likør! Denne type var i brug i perioden ca. 1920 - ca. 1950 og findes, mig bekendt, udelukkende som mundblæst.
Flasken findes i to størrelser, som er hhv. ca. 12,5 og ca. 16 cm. høje.
- Som det ses, findes der mange grønne nuancer.
Flasken findes i to størrelser, som er hhv. ca. 12,5 og ca. 16 cm. høje.
- Som det ses, findes der mange grønne nuancer.
Odense-firmaets solbærrom blev kaldt "Skipper" og havde en alkohol-styrke på 20%. Til gengæld røber etiketten ikke, hvor meget flasken indeholdt. Iflg. mine målinger kan den mindste flaske rumme ca. 25 cl. og den største ca. 45 cl. (det skulle nok have værer ½ liter, men med mundblæste flasker må man tolerere ret store udsving).
Odense-firmaets solbærrom blev kaldt "Skipper" og havde en alkohol-styrke på 20%. Til gengæld røber etiketten ikke, hvor meget flasken indeholdt. Iflg. mine målinger kan den mindste flaske rumme ca. 25 cl. og den største ca. 45 cl. (det skulle nok have værer ½ liter, men med mundblæste flasker må man tolerere ret store udsving).
FLERE "FIGURFLASKER" FRA ODENSE VIN KOMPAGNI
En ca. 31 cm. høj, halv-hvid flaske med teksten: "Odense Vin Kompagni / Odense - København".
En ca. 31 cm. høj, halv-hvid flaske med teksten: "Odense Vin Kompagni / Odense - København".
- og to ens (bortset fra sats-farven), ca. 30,5 cm. høje, med teksten: "Odense" i midten - omkranset af teksten: "Odense Vin Kompagni, Kjøbenhavn".
- og to ens (bortset fra sats-farven), ca. 30,5 cm. høje, med teksten: "Odense" i midten - omkranset af teksten: "Odense Vin Kompagni, Kjøbenhavn".
Samme flasketype kendes med anden tekst i etiket-feltet.
Samme flasketype kendes med anden tekst i etiket-feltet.
ENDNU ET PAR FLASKER FRA ODENSE VIN KOMPAGNI
Denne gang et par Punch-flasker i halv-størrelse (3/8 Pot eller Liter. Forskellen er så lille, at det ikke lader sig afgøre). - Tilmed foregik overgangen fra Pot til Liter netop på det tidspunkt, da Punch var en yderst populær drik - altså i begyndelsen af 1900-tallet. Punch var også en yndet drik før den tid, så det er ikke umuligt, at flaskerne er ældre.
Flaskerne er ca. 23,5 cm. høje og har begge et påsat segl med istemplet, ophøjet tekst.
Flaskerne er ca. 23,5 cm. høje og har begge et påsat segl med istemplet, ophøjet tekst.
Teksten i seglene er: ODENSE VIN KOMPAGNI. - Af den noget medtagne etiket kan det tydes, at indholdet var: "GENUINE CALORIC PUNCH - TILVIRKET EFTER ORIGINAL RECEPT FRA STOKHOLM".
Teksten i seglene er: ODENSE VIN KOMPAGNI. - Af den noget medtagne etiket kan det tydes, at indholdet var: "GENUINE CALORIC PUNCH - TILVIRKET EFTER ORIGINAL RECEPT FRA STOKHOLM".
FLERE FLASKER FRA ODENSE VIN KOMPAGNI
Et par "figurflasker", som ved første øjesyn ser helt ens ud, men som har forskellige relief-tekster. Samme flaskemodel findes iøvrigt med tekst fra andre firmaer i "etiket-feltet" - så det er sandsynligt at denne del af formen har været udskiftelig.
Flere flasker fra Odense Vin Kompagni vil blive præsenteret i de kommende dage, så denne kavalkade kan blive afsluttet inden udgangen af juni.
Flaskerne er helt ens - med undtagelse af 1 mm. i højden og relief-teksten i etikel-feltet.
Begge er ca. 29 cm. høje.
Flaskerne er helt ens - med undtagelse af 1 mm. i højden og relief-teksten i etikel-feltet.
Begge er ca. 29 cm. høje.
Tekst i a: i midten "Odense Kjøbenhavn" omkranset af "Odense Vin Kompagni / Værnedamsvej 4"
Tekst i b: i midten "Odense" omkranset af "Odense Vin Kompagni / Kjøbenhavn" 
Tekst i a: i midten "Odense Kjøbenhavn" omkranset af "Odense Vin Kompagni / Værnedamsvej 4"
Tekst i b: i midten "Odense" omkranset af "Odense Vin Kompagni / Kjøbenhavn"
SKRUEBRÆKKER-FLASKER / FIGUR-FLASKER / SAFT-FLASKER
- det bliver næste måneds tema. Og jeg behøver hjælp!
I mange år har de her viste flasker - eller ihvertfald en del af dem - været benævnt SKRUEBRÆKKER-FLASKER.I bogen Danske flasker
har forfatteren gjort rede for at dén benævnelse er helt fejlagtig og savner ethvert grundlag. - I samme bog anvender han benævnelsen FIGUR-FLASKER, som i de gamle glasværkskataloger dog udelukkende omfatter flasker, der virkelig er figurative ("Den dovne dreng" og "træsko"). Hos en del antikvitetshandlere og markedskræmmere har jeg hørt benævnelsen SAFT-FLASKER.
Jeg efterlyser flasker som de viste - og andre lignende - med etiketter. Der må være nogle derude i offentlige eller private samlinger. De vil (sammen med dem, jeg i forvejen har kendskab til) måske kunne understøtte mine teorier om flaskernes rette anvendelse - eller måske ligefrem danne grundlag for en reel afklaring af spørgsmålet?
Kontakt mig venligst via min kontaktside, såfremt du har noget at bidrage med.
- OG DER FINDES ENDNU FLERE! - Disse er helt neutrale. Altså uden firmanavn, logo eller anden form for identifikations-mærkning.
- OG DER FINDES ENDNU FLERE! - Disse er helt neutrale. Altså uden firmanavn, logo eller anden form for identifikations-mærkning.
!!!!!!!!!!!!!!!ADVARSEL!!!!!!!!!!!!!!!
JEG FØLER TRANG TIL AT GENTAGE MIN
ADVARSEL
fra 14. september 2009 (se længere nede på denne side)!
Årsagen er, at der på en jysk auktion igår blev solgt 4 af flasker af denne type,kaldet Persiske sadelflasker. Det kan derfor forventes, at de kommer ud i almindelig handel - f.eks. hos en eller flere antikhandlere, som formentlig vil forsøge at sælge dem i den tro, at der er tale om gamle - måske endda danske flasker. Antikvitetshandlere kan jo heller ikke vide alt!
Flaskerne er afgjort ikke danske - og det er højst tvivlsomt, hvor gamle de er! Men de er så absolut dekorative! - Og så er det jo op til hver enkelt at afgøre, hvor meget man vil ofre på den slags.
Flaskerne er absolut dekorative og helt sikkert individuelt fremstillet. Bemærk det næsten vulgære knækmærke! - Såvel højde som drøjde varierer meget.
Flaskerne er absolut dekorative og helt sikkert individuelt fremstillet. Bemærk det næsten vulgære knækmærke! - Såvel højde som drøjde varierer meget.
ODENSE VIN KOMPAGNI-kavalkaden fortsættes med disse flasker, som ikke tidligere er beskrevet og som jeg intet har kunnet finde om i gamle skrifter eller ved henvendelse til Vingaarden i Odense.
Mundstykket er meget karakteristisk, men giver ikke noget fingerpeg m.h.t. indholdets art.
Odense Vin Kompagni har en spændende historie, som du kan læse om i disse skrifter:
”Odense Vin Kompagni 1895 - 1920” Tekst v. Overlærer Karl Schmidt, fotograf: Otto Nørmark.
Th. Andersen:
”Dagen og vejen – et tilbageblik”. Odense 1941 (Th. Andersens erindringer)
”Odense Vin Kompagni 1895 - 1945”
Harlang & Toksvig Reklamebureau A/S
- eller i komprimeret udgave
HER
på
Vingaardens hjemmeside.
Har du en flaske med dette, efter min mening ikke særligt kønne, mundstykke - og med etiket? - I så fald hører jeg gerne fra dig!
Halv-flaskerne har en højde på ca. 25,5 cm. og helflaskerne hhv. ca. 28,5 og 29 cm.
Har du en flaske med dette, efter min mening ikke særligt kønne, mundstykke - og med etiket? - I så fald hører jeg gerne fra dig!
Halv-flaskerne har en højde på ca. 25,5 cm. og helflaskerne hhv. ca. 28,5 og 29 cm.
Fra min barndom husker jeg at udtrykket "F F" betød at noget var rigtig godt ("fin-fin" eller noget i den retning).
11. juni (og 11. december) kaldtes dengang "Fandens fødselsdag" - da det var de halvårlige terminsdage og ejere af fast ejendom skulle betale renter og afdrag.
Sådan er det ikke idag. Her på min hjemmeside fejres 11. juni i år med en fin flaske!
Ikke stor - men fin:
Ikke bare een, men fire, fine flasker! Det er nu især nr. tre fra venstre, der skal lægges mærke til. De andre har jeg haft i årevis.
Ikke bare een, men fire, fine flasker! Det er nu især nr. tre fra venstre, der skal lægges mærke til. De andre har jeg haft i årevis.
Sidst jeg var i København, "plukkede" jeg denne lille prøveflaske hos en antikvitetshandler, som havde ophørsudsalg.
I forvejen havde jeg tre, som jeg egentlig antog var af udenlandsk herkomst - og formentlig var kommet her til landet med smagsprøver til vinhandlere fra udenlandske vinproducenter. Ingen tekst eller andet kunne af- eller bekræfte denne antagelse.
Flasken her viste sig at gøre udslaget:
Fin Likør Godt Humør - Sådan står der på den ene side. På den anden står der: A/S Brødrene Tychsens Eftf. Odense. - Altså også en Odense-flaske, men den har intet at gøre med Odense Vin Kompagni. Knapt 12 cm. høj og en bund-diameter på 2,5 cm.
Fin Likør Godt Humør - Sådan står der på den ene side. På den anden står der: A/S Brødrene Tychsens Eftf. Odense. - Altså også en Odense-flaske, men den har intet at gøre med Odense Vin Kompagni. Knapt 12 cm. høj og en bund-diameter på 2,5 cm.
FLERE O´ENSE-FLASKER STÅR FOR TUR:
I "Danske flasker" (Df) har forfatteren placeret denne flasketype under "Hedvin" og skriver at den har været anvendt til "Surinam Rom".
At Surinam Rom skulle være en hedvin, vil jeg undersøge nærmere, før jeg "kvajer mig" i den ene eller anden retning. - Solbærrom er jo ikke rom, men likør - så "man skal aldrig sige aldrig"!
Oplysningen om at denne flaske var til Surinam Rom, må komme fra Odense Vin Kompagni (Vingården, Odense), som Schlüter takker for oplysninger i sit forord i Df.
Det oplyses i Df at denne flasketype skal have været i anvendelse indtil ca. 1960 - og forfatteren tilføjer i en parantes: "må senere være udført på halvaut. maskine". Jeg vil meget gerne høre om nogen kender til maskinblæste eksemplarer! - En flaske med etiket står også på ønskesedlen! Jeg kan godt "nøjes" med et foto!
Og måske er der virkelig tale om hel-flaske-udgaven af den flaske, som er vist her på siden d. 3. juni?
Flaskerne her er ca. 24,5 cm. høje og rummer 72 cl. (ikke 3/4 liter, som angivet i Df).
Flaskerne her er ca. 24,5 cm. høje og rummer 72 cl. (ikke 3/4 liter, som angivet i Df).
FLERE FLOTTE FLASKER FRA FYN:
Alle med påskriften ODENSE VIN KOMPAGNI i relief - nr. 2 fra venstre har desuden for- og bag-etikette (se de næste billeder) samt en utydelig hals-etikette.
Højde ca. 26 cm. - og det kvadratiske korpus med affasede hjørner måler ca. 7,5 cm.
Flaskerne har alle en lav, cirkulær opstikning.
Alle med påskriften ODENSE VIN KOMPAGNI i relief - nr. 2 fra venstre har desuden for- og bag-etikette (se de næste billeder) samt en utydelig hals-etikette.
Højde ca. 26 cm. - og det kvadratiske korpus med affasede hjørner måler ca. 7,5 cm.
Flaskerne har alle en lav, cirkulær opstikning.
SYGEVIN!!!
SYGEVIN!!!
Bag.etiketten giver de nødvendige informationer.
Om alle de viste flasker har haft samme indhold, er endnu ikke opklaret.
Bag.etiketten giver de nødvendige informationer.
Om alle de viste flasker har haft samme indhold, er endnu ikke opklaret.
HVORDAN DET END ER GÅET TIL, så kaldes den her viste flasketype med den udbulende hals og sherry-mundstykke for BODEGA-flasker - og er beregnet til portvin! - Måske burde den type mundstykke retteligere kaldes hedvins-mundstykke, da både sherry og portvin er hedvine.
Bodega er spansk og betyder vinkælder. Portvin kommer fra Portugal - hvor vinkælder hedder adega!
Men altså: - portvinsflasker i hel- og halvstørrelse fra ODENSE VIN KOMPAGNI:
Helflaskerne er 29-30 cm. og halvflaskerne ca. 24 cm. høje.
Helflaskerne er 29-30 cm. og halvflaskerne ca. 24 cm. høje.
I TYSKLAND SÅ JEG FOR NOGLE FÅ DAGE SIDEN de lækreste, fuldmodne kirsebær!
Synet fik mig til at tænke på den gode, gamle P.F.Heering, som i 1818 grundlagde sit firma på produktion af kirsebærlikør, som han allerede omkring 1830 eksporterede til 114 lande.
I 1847 var Heering medvirkende til at stifte Hasle Glasværk på Bornholm. Jeg var på stedet i forrige uge og kunne konstatere, at der absolut intet spor er af værket, som måtte lukke allerede i 1848. Men dét er en helt anden historie.
Tilbage til kirsebærrene i Tyskland:
De var røde - men i et utal af nuancer - alt efter hvilken sort, de tilhørte. Var kirsebær mon lige så forskellige i 1830? Iflg. Knud Ib Christensen (lektor og botaniker ved Københavns Botaniske Have - med speciale i træer og buske) var der også dengang variationer, selvom der ikke var så mange sorter, som idag. Men den "typiske kirsebærfarve var nok den meget mørke, næsten sort-røde"! - Som den, jeg viser her:
Dette foto er temmelig overbelyst - for i det hele taget at give flasken et rødligt skær. Ellers ville den se sort ud!
Dette foto er temmelig overbelyst - for i det hele taget at give flasken et rødligt skær. Ellers ville den se sort ud!
Også dette foto er overbelyst - og flasken er belyst både fra neden og bagfra. Billedet er taget gennem mundingen, så kun et lag glas gør det muligt at se gennem flaskens bund.
UHM - KIRSEBÆR!!!
Også dette foto er overbelyst - og flasken er belyst både fra neden og bagfra. Billedet er taget gennem mundingen, så kun et lag glas gør det muligt at se gennem flaskens bund.
UHM - KIRSEBÆR!!!
Igår var jeg til Internationalt Glas- og Flaskesamler-træf i Plön (Holstensk Schweiz i Tyskland). Dette var det 9. "Plön-træf" og det er hver gang rigtig hyggeligt at møde samlere af flere nationaliteter - udveksle viden, godmodige drillerier og ..... ja. flasker og andre glasemner.
Desværre var der ikke meget dansk denne gang, så jeg var "nødt til" at hjembringe lidt udenlandsk. Se nedenstående billede.
COSMOPOLIET - J.J.MELCHERS wz - SCHIEDAM står der på denne hollandske geneverflaske. Desuden er der firmaets bomærke: en mand med en geneverflaske i højre hånd.
COSMOPOLIET-flaskerne er lavet i mange forskellige udgaver. Denne er blandt de almindeligste - og iøvrigt knapt 27 cm. høj. - Det er forresten ingen fejl, at de nederste hjørner mangler! Sådan var formen.
Se evt. billedet i fuld-skærm-størrelse under "AKTUELLE BILLEDER".
COSMOPOLIET - J.J.MELCHERS wz - SCHIEDAM står der på denne hollandske geneverflaske. Desuden er der firmaets bomærke: en mand med en geneverflaske i højre hånd.
COSMOPOLIET-flaskerne er lavet i mange forskellige udgaver. Denne er blandt de almindeligste - og iøvrigt knapt 27 cm. høj. - Det er forresten ingen fejl, at de nederste hjørner mangler! Sådan var formen.
Se evt. billedet i fuld-skærm-størrelse under "AKTUELLE BILLEDER".
Som indledning til denne måneds lille kavalkade over flasker fra Odense Vin Kompagni, vil jeg vise nogle flere billeder af flasken, som er omtalt på denne side d. 4. oktober 2009:
Den er ca. 17 cm. høj og måler ca. 8,5 cm. på bredeste sted.
Den er ca. 17 cm. høj og måler ca. 8,5 cm. på bredeste sted.
Teksten på skulderen: ODENSE VIN KOMPAGNI. Bunden (som er en såkaldt "ringfod" har ganske svag opstikning.
Teksten på skulderen: ODENSE VIN KOMPAGNI. Bunden (som er en såkaldt "ringfod" har ganske svag opstikning.
Mineralvandfabriken ECHO, Aarhus
Inspireret af Glashistorisk Museum på denne hjemmeside:
KLIK
vil jeg vise nogle billeder af mundblæste flasker fra ECHO i Aarhus, som i 1885 blev grundlagt af S. Christensen og N. P. Mogensen. I 1905 overtog C. Høyer fabrikken og i 1940 blev hans to sønner medejere. Firmaet blev kongelig hofleverandør i 1921.
Hvilken af de to længst mod venstre, der er ældst, tør jeg ikke gætte på. Men de to til højre er hhv. næst-yngst og yngst.
Hvilken af de to længst mod venstre, der er ældst, tør jeg ikke gætte på. Men de to til højre er hhv. næst-yngst og yngst.
Af billederne, som du kan se i stor størrelse i "FOTO-GALLERI" under "AKTUELLE BILLEDER", fremgår det at flasken med "ECHO" under bunden har den lille finesse, at ordet kan læses lige godt ovenfra (gennem flasken) og nedenfra. Godt udtænkt!
Flasken med det ovale "skjold", hvori der står "C & H", tolker jeg sådan: Da C. Høyer i 1905 overtog fabrikken har han først været i kompagniskab med S. Christensen og den anden af firmaets grundlæggere må være udtrådt? Det er også en mulighed, at Høyer i 1905 overtog hovedparten af firmaet, men stadig med Christensen som medejer?
Begge stiftere døde iøvrigt i 1914.
Når jeg får udredt sagens rette sammenhæng, bliver den offentliggjort på denne side.
De to flasker længst til højre, er naturligvis fra 1921 eller kun en smule senere, da de jo bl.a. har påskriften "Kgl. Hofleverandør" og det var lige før maskinerne helt overtog fremstillingen af flasker.
Bemærk, at flasken yderst til højre har et kombinations-mundstykke, beregnet til såvel patentprop som til crown-cork. 
Bemærk, at flasken yderst til højre har et kombinations-mundstykke, beregnet til såvel patentprop som til crown-cork.
"Pirat-kopi" af Heering-flaske!
Disse billeder er stillet til rådighed af en amerikansk samler, som har fundet flasken i England - (se billederne i stor størrelse i "AKTUELLE BILLEDER" under menuen "FOTO-GALLERI").
Flasken viser med al ønsket tydelighed, at det ikke var uden grund, at P.F.Heering i 1880 fik varemærke-registreret bundmærket med den 8-takkede stjerne og teksten "KIÖBENHAVN" omkring den. - Som det ses, blev denne registrering ikke respekteret - hvilket der findes mange eksempler på.
Heerings kirsebærlikør havde opnået en verdensomspændende popularitet, som svarer til vor tids største "brands".
Tekst i ramme på skulderen (nøjagtigt som på Heering-flaskerne): LÜBCKE & REGESER.
Tekst i ramme på skulderen (nøjagtigt som på Heering-flaskerne): LÜBCKE & REGESER.
Tekst på randen af den partielt opstukne bund, hvori en 8-takket stjerne (nøjagtigt som på Heering-flaskerne): STETTIN + BALTIC.
Tekst på randen af den partielt opstukne bund, hvori en 8-takket stjerne (nøjagtigt som på Heering-flaskerne): STETTIN + BALTIC.
Lidt skal der ske for at holde interessen fanget! - Så jeg fik lige lyst til at ønske GOD WEEKEND med nedenstående billede af 3 stk. 3/4 Pot-flasker fra firmaet P.F.HEERING, som har fremstillet kirsebær-likør siden 1814 og allerede i 1830´erne eksporterede til 114 lande! Disse flasker er fra sidst i 1800-tallet.
Den gode Peter Frederik Suhm Heering ville have sine flasker fremstillet i "kirsebær-farvet". Som det ses, lykkedes det ikke altid lige godt!
Den midterste flaske er for ganske nylig flyttet ind i min samling - og har fået "varigt ophold"!
Dette billede - og et af bundene - kan ses i større udgave under "AKTUELLE BILLEDER" i menuen "FOTO-GALLERI".
Den midterste flaske er for ganske nylig flyttet ind i min samling - og har fået "varigt ophold"!
Dette billede - og et af bundene - kan ses i større udgave under "AKTUELLE BILLEDER" i menuen "FOTO-GALLERI".
GLÆDELIG PÅSKE!
Nogle dage på de østre side af Storebælt (bl.a. flaske-relaterede studier på Det Kongelige Bibliotek) blev efterfulgt af påske-familiebesøg af børn og barnebarn (herligt!). - Derfor den lange pause - som dog også resulterer i en glædelig udvikling i mit FOTO-GALLERI om nogle dage!
Der er ingen påskeæg til mine hjemmeside-gæster. Men til gengæld nogle billeder af, hvad vi i dagens anledning kan kalde "knæk-æg"!
Flasker? - Ihvertfald en slags emballageglas, men vel egentlig nærmest krukker. Begge ca. 29 cm. høje.
Se deres "knæk" på den side, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" i mit "FOTO-GALLERI".
Flasker? - Ihvertfald en slags emballageglas, men vel egentlig nærmest krukker. Begge ca. 29 cm. høje.
Se deres "knæk" på den side, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" i mit "FOTO-GALLERI".
Det er STADIG lykkedes ikke at få tid til mere hjemmeside-arbejdet, - og de næste 4-5 dage er også afsat til andre gøremål. MEN der kommer mere om vandflasker! Både billeder og tekst - så kig ind på denne side af og til. En dag er der "bid"!
BEMÆRK: Teksten under 2. april 2011 er STADIG under redigering (der tilføjes yderligere tekst).
3 grønne vandflasker med "blød vulst".
Endnu har jeg ikke målt indholds-volumen, men højderne er hhv. 19½, 24 og 29 cm.
3 grønne vandflasker med "blød vulst".
Endnu har jeg ikke målt indholds-volumen, men højderne er hhv. 19½, 24 og 29 cm.
"Blød vulst" er benævnelsen for denne type mundstykke. 
"Blød vulst" er benævnelsen for denne type mundstykke.
I bogen "Danske flasker ..." er der nogen uklarhed over de grønne vandflaskers historie.
På s. 222 står at "I prislisterne står de første gang i Kastrups liste fra 1885, hvor der forekommer "Mineralvandsflasker, mørkegrønne 1, 1/2 og 1/4 Pot.""
I teksten til fig. 199 står der, at flaske c "har et 10 mm rundt mærke i bunden i henhold til aftalen af 1910 om flasker, der kan forveksles med Normalflasken."
Lidt længere nede i teksten står der: "Fyens Glasværks prisliste 1899 omtaler kun 1/4 Pot mineralvandsflasker, også til patentprop." - og (med henvisning til flaskerne på fig. 199): "Disse må bl.a. på grund af mundstykket formodes at være noget ældre, ca. 1890 - 1900."
Der må være tale om en fejl, da flasker med "1910-mærket" jo ikke kan være fremstillet før.
Eller???
Her har jeg med egne flasker forsøgt at eftergøre fig. 199 fra "Danske flasker..." - dog med lidt mindre afstand mellem flaskerne. Ingen af dem har et 10 mm rundt mærke under bunden. - Se evt. billedet - og et af bundene - i større format i "AKTUELLE BILLEDER" under "FOTO-GALLERI".
Her har jeg med egne flasker forsøgt at eftergøre fig. 199 fra "Danske flasker..." - dog med lidt mindre afstand mellem flaskerne. Ingen af dem har et 10 mm rundt mærke under bunden. - Se evt. billedet - og et af bundene - i større format i "AKTUELLE BILLEDER" under "FOTO-GALLERI".
Igår ville jeg ikke skrive noget - af frygt for at det skulle blive opfattet som en aprilsnar ;-).
Men idag vil jeg gerne tilføje noget - og vise et par billeder - med tilknytning til denne måneds forside. Billederne lægges også i FOTO-GALLERI under "AKTUELLE BILLEDER", hvor du har mulighed for at se dem i fuld-skærm-format.
I bogen "Danske flasker ..." er der nogen uklarhed over de grønne vandflaskers historie.
På s. 222 kan man læse at "I prislisterne står de første gang i Kastrups liste fra 1885, hvor der forekommer "Mineralvandsflasker, mørkegrønne 1, 1/2 og 1/4 Pot." - Af teksten til fig. 199 (s. 229)
En stribe grønne 1/4 Pot og/eller 1/4 liter grønne vandflasker. Længst til venstre en af dem, som også ses på månedens forsidebillede. Nr. 2 har et mere afrundet mundstykke - nr. tre er til patentprop (der ses rest af et ældre patent-lukke) - nr. fire ligeledes til patentprop - nr. fem med kombinations-mundstykke (kan bruges til såvel patent- som til crown-cork-kapsel) og nr. seks er beregnet til crown-cork, som er den type kapsel, der bruges på vore dages ølflasker.
En stribe grønne 1/4 Pot og/eller 1/4 liter grønne vandflasker. Længst til venstre en af dem, som også ses på månedens forsidebillede. Nr. 2 har et mere afrundet mundstykke - nr. tre er til patentprop (der ses rest af et ældre patent-lukke) - nr. fire ligeledes til patentprop - nr. fem med kombinations-mundstykke (kan bruges til såvel patent- som til crown-cork-kapsel) og nr. seks er beregnet til crown-cork, som er den type kapsel, der bruges på vore dages ølflasker.
De lyseste. Jeg har kun set dette ene eksemplar i hvid (klar) - og kan derfor ikke sige om det i det hele taget er en vandflaske. Det bør det nu være - med det udseende!
Den lyst blå-grønne adskiller sig foruden farvemæssigt fra de øvrige ved at være eneste eksemplar, som er fastblæst og "hamret" - altså ikke djejet i formen som alle de andre.
De lyseste. Jeg har kun set dette ene eksemplar i hvid (klar) - og kan derfor ikke sige om det i det hele taget er en vandflaske. Det bør det nu være - med det udseende!
Den lyst blå-grønne adskiller sig foruden farvemæssigt fra de øvrige ved at være eneste eksemplar, som er fastblæst og "hamret" - altså ikke djejet i formen som alle de andre.
De næst-lyseste.
De næst-lyseste.
Gul-grønne nuancer.
Gul-grønne nuancer.
Mellem-grønne nuancer.
Mellem-grønne nuancer.
De mørkeste og - vil jeg mene - mest almindelige.
De mørkeste og - vil jeg mene - mest almindelige.
Samme flasketype som på de 6 foregående billeder, men med mere rundt mundstykke.
Samme flasketype som på de 6 foregående billeder, men med mere rundt mundstykke.
To 3/8 Pot/liter vandflasker. Den venstre til korkprop (som blev overbundet med ståltråd) og den højre til crown-cork. Begge flasker er ca. 20 cm. høje. Se dem i stort format i "FOTO-GALLERI" under "AKTUELLE BILLEDER", hvor du også kan se bundene, som begge har det tidligere omtalte "1910-mærke" - et 10 mm fladt mærke.
To 3/8 Pot/liter vandflasker. Den venstre til korkprop (som blev overbundet med ståltråd) og den højre til crown-cork. Begge flasker er ca. 20 cm. høje. Se dem i stort format i "FOTO-GALLERI" under "AKTUELLE BILLEDER", hvor du også kan se bundene, som begge har det tidligere omtalte "1910-mærke" - et 10 mm fladt mærke.
Hej igen! - Længe siden  !
I den mellemliggende periode har jeg bl.a. taget en ordentlig tørn i min nye flaske-hule -mit "Flaske-Miniseum". Det, som tager mest tid, er forresten rengøring af flaskerne, som nu har været stuvet væk i flere år.
Ind imellem falder jeg i fordybelse over nogle af de "genfundne" flasker. - Som f.eks. dem, jeg viser på forsidebilledet (læg lige mærke til, at jeg er en hel dag forud for den annoncerede tidsplan!).
Marts måneds forsidebillede vises herunder - og KAN SES I STORT FORMAT på siden, som hedder "AKTUELLE BILEDER" under menuen "FOTO-GALLERI" (klik på fuld-skærm-symbolet).
SIRUPSFLASKER - en type, som har været brugt til meget andet. - Som det ses, findes de i flere størrelser og mange farver. Grønne, som de to længst til højre, er de mest almindelige. Findes desuden i hel-Pots-størrelse, som ikke er med på billedet.
SIRUPSFLASKER - en type, som har været brugt til meget andet. - Som det ses, findes de i flere størrelser og mange farver. Grønne, som de to længst til højre, er de mest almindelige. Findes desuden i hel-Pots-størrelse, som ikke er med på billedet.
DET ER IKKE ALTID ET DÅRLIGT TEGN, når der går lang tid mellem opdateringerne på min hjemmeside!
I den senere tid er jeg ganske enkelt blevet overbebyrdet ("på den gode måde"!) af henvendelser fra "gamle" og nye samlere - og af spændende oplysninger til brug for den kommende bog. Bl.a. en hel del varebeskrivelser fra 1830´erne - som jeg har lånt til kopiering. De skal afleveres til ejeren imorgen, så jeg har haft travlt. Faktisk er jeg ikke helt færdig med kopieringen endnu - men jeg når det!
TAK til alle, som har henvendt sig til mig via "Seriøs kontakt" med spørgsmål og med oplysninger! Dem, jeg endnu ikke har svaret, skal ikke fortvivle. Der er svar på vej!
Denne flaske blever snart vist i hel figur her på siden. Man kunne fristes til at kalde den "en flaske med hønserøv" (undskyld mit fransk!).
Denne flaske blever snart vist i hel figur her på siden. Man kunne fristes til at kalde den "en flaske med hønserøv" (undskyld mit fransk!).
SALUBRIN og VADEMECUM bringer mindelser fra besøgene hos mormor og morfar i Ulfborg i 1950´erne.
Begge produkter var en slags universal-hjælpemidler til alt fra drengeknæenes "asfalteksem" og pubertetens bumsede pande.
At de begge var svensk producerede, hæftede jeg mig dengang ikke ved.
Salubrin findes stadig, medens Vademecum udgik i 2001.
De viste flasker er fundet her i landet, hvor mange andre end min mormor i sin tid lod dem indgå som fast bestanddel i husapoteket.
Disse 3 flasker har relief-teksten "SALUBRIN" under bunden. Højden svinger fra ca. 125 til ca. 130 mm.
Disse 3 flasker har relief-teksten "SALUBRIN" under bunden. Højden svinger fra ca. 125 til ca. 130 mm.
"VADEMECUM" står der på den ene af flaskens smalle sider. På den anden står der "BARNÄNGENS". -
Flasken er ca. 113 mm. høj incl. den indslebne dråbe-prop.
"VADEMECUM" står der på den ene af flaskens smalle sider. På den anden står der "BARNÄNGENS". -
Flasken er ca. 113 mm. høj incl. den indslebne dråbe-prop.
8-kantet flaske - fundet på gammel gård nær Ølgod for en del år siden.
Den er ca. 24,5 cm høj, er blæst i jernform og har såkaldt partiel opstikning (et begreb, som jeg snarest skal forklare i min ORDLISTE).
Ellers har jeg ikke noget at fortælle om den. Se evt. flere billeder under "AKTUELLE BILLEDER" i mit FOTO-GALLERI.
Dansk eller udenlandsk fremstillet?
Formentlig fra ca. 1850 - 1870-
Dansk eller udenlandsk fremstillet?
Formentlig fra ca. 1850 - 1870-
Hvis du på denne side kører ned til d. 12. juli 2010, kan du se eksempler på STORE EDDIKEFLASKER.
For ganske nyligt er et hidtil ukendt "eksemplar af racen" kommet til mit kendskab.
Flasken er knapt så høj som de kendte 5-liters eddikeflasker (se evt. bogen "Danske flasker" s. 285).
Til gengæld har den knækmærke efter anhæftning.
Flasken til venstre er den ny-tilkomne.
Her ses den sammen med en af dem, der blev vist d. 12. juli 2010.
Flasken til venstre er den ny-tilkomne.
Her ses den sammen med en af dem, der blev vist d. 12. juli 2010.
Og hvordan kan jeg så vide, at der her er tale om en eddikeflaske?
Faktisk kan jeg ikke være sikker på det. Faconen ligner jo godt nok - og den lille forskel i størrelsen kan skyldes, at den mindste er ældre end den større - og at den har indeholdt 5 Pot og ikke 5 liter (1 dansk Pot svarer til 0,97 liter - Litermålet blev lovpligtigt i 1907). Knækmærket kan understøtte denne teori, da det ofte er sådan, at flasker med knækmærke er ældre end dem, som ikke har det.
Og så er det vist på tide at afsløre, at jeg hjembragte denne fra min tur til Sjælland for ganske nylig. Helt mage til den, som ikke har etiket - og også med knækmærke. Se flere billeder i FOTO-GALLERI / AKTUELLE BILLEDER.
Og så er det vist på tide at afsløre, at jeg hjembragte denne fra min tur til Sjælland for ganske nylig. Helt mage til den, som ikke har etiket - og også med knækmærke. Se flere billeder i FOTO-GALLERI / AKTUELLE BILLEDER.
Den nye mulighed for at vise større billeder på hjemmesiden, skal der selvfølgelig eksperimenteres lidt med.
Det vil jo bl.a. medføre bedre mulighed for at læse selv de mindste bogstaver på etiketter o.l.
Nedenstående billede - samt nærbilleder af etiketten og en gammel annonce for produktet - vises derfor også i albummet "AKTUELLE BILLEDER" under menuen "FOTO-GALLERI".
Flasken er ca. 19 cm. høj o´g har rektangulært tværsnit. På de to smalle sider står der hhv. "LA JOUVENTINE DE JUNON" og "PAUL BOIFARD". På etiketten gentages produktets navn og der står en del mere på fransk - bl.a- "COPENHAGUE" og "Danemark". Se hele etikettet i mit FOTO-GALLERI.
Flasken er ca. 19 cm. høj o´g har rektangulært tværsnit. På de to smalle sider står der hhv. "LA JOUVENTINE DE JUNON" og "PAUL BOIFARD". På etiketten gentages produktets navn og der står en del mere på fransk - bl.a- "COPENHAGUE" og "Danemark". Se hele etikettet i mit FOTO-GALLERI.
IGEN MÅ JEG BEDE - især de mange, som forgæves har kigget efter nyt på denne side i flere uger - OM TILGIVELSE!
Forsidebilledet er nu skiftet og jeg har taget konsekvensen af at 24 timer i døgnet simpelthen er for lidt! Fremover skiftes forside-billedet bare en enkelt gang pr. måned - lige omkring den første!
Til gengælg vil jeg forsøge at bruge lidt mere tid på oftere at lægge lidt nyt på denne side ("SIDSTE NYT!!!").
Lad mig lægge ud med at fortælle lidt mere om vinflaskerne. Nogle vil nok mene, at jeg har glemt Champagne-vinen. - Det har jeg også, - så den får til gengæld sin helt egen omtale inden længe.
Med vinflasker som med så mange andre flasketyper, så skal vi huske på, at det er faconen, der udgør forskellen - og at alle har kunnet købe sådanne flasker og fylde hvad som helst i dem!
Bordeaux-flasker findes i utallige grønne nuancer samt (sjældnere) i andre farver som hvid (klar), gul og endda rød. Kendes i mange størrelser fra helt små, beregnet til forsendelse af smagsprøver og op til ihvertfald 3 liter (måske kun beregnet til udstilling?).
Bourgogne-flasker er i hovedsagen enten grønne (mange nuancer) eller røde/brune. Jeg har dog enkelte hvide (klare) i min samling - men disse har måske været anvendt til andet end vin fra Bourgogne? Også Bourgogne-flasker kendes i flere størrelser.
Rhinskvin-flasker kaldes de høje, slanke flasker, som findes i flere farver og et væld af nuancer.
De grønne var beregnet til vin fra Rhin-distruktet, de brune (rødlige) til Mosel-vin og de blålige (petroleumsfarvede - som den her viste) var forbeholdt vin fra området omkring floden Nahe, som er en biflod til Rhinen.
Tokayer er en sød, ungarsk dessertvin. Flasken kendeskun i hvid og halvhvid (klar, med gråligt, blåligt eller grønligt skær).
Bocksbeutlen kendes med og uden hank og i flere størrelser. Farverne er sædvanligvis grøn eller mørk rød ("ildfarvet"), men kennes også i gule og brune nuancer.
Bagest fra venstre: Bordeauxvin-flaske, Bourgognevin-flaske og Rhinskvin-flaske. - Forrest fra venstre: Tokayer-flaske og Steinwein-flaske (også kaldet "bocksbeutel").
Bagest fra venstre: Bordeauxvin-flaske, Bourgognevin-flaske og Rhinskvin-flaske. - Forrest fra venstre: Tokayer-flaske og Steinwein-flaske (også kaldet "bocksbeutel").
Undskyld mit lange fravær! - Udover alt bøwlet med vandskade (se 16. og 20. januar), så har jeg været på studierejse øst for Lillebælt - og Storebælt. Mere om dette senere.
BENEDICTINE- og lignende flasker:
ARTIKLEN ER UNDER UDARBEJDELSE
Vandskaderne (se 16. januar 2011) var langt mere omfattende - og konsekvenserne mere vidtrækkende end først antaget! - Derfor er forsidebilledet endnu ikke skiftet og intet nyt er sket på min hjemmeside i mange dage.
Imorgen kommer et firma og opstiller en affugter på loftet, som nu er tømt. Først skal loftrummets gulv dog brækkes op og isoleringen fjernes.
Glæder mig til at vende tilbage med mere flaskesnak og billeder, når skaderne er udbedret! - Prøver om jeg kan få tid og lejlighed til at udskifte forsidebilledet i løbet af weekenden.
Her er lige et par maltglas fra Kongens Bryghus. Malt?
Der er meget at finde om malt og dets gode egenskaber - søg evt. på www.google.dk
Her er lige et par maltglas fra Kongens Bryghus. Malt?
Der er meget at finde om malt og dets gode egenskaber - søg evt. på www.google.dk
RATIN
NU TIL SAGEN: "RATIN" - rotte- og musegift, som et dansk firma overtog rettighederne til i 1904 og annoncerede ganske voldsomt for i aviser, ugeblade m.m. - og gjorde især et stort nummer ud af at fortælle, at midlet var en bakteriekultur, som på det nærmeste var uskadelig for andre dyr.
På etiketten står der sådan: "Ved Forsøg har Ratinkulturen vist sig uskadelig overfor de almindelige Husdyr. Den maa udlægges saaledes, at Børn og spæde Kalve ikke kunne faa fat i den. Hunde og Katte bør indelukkes Udlægningsaftenen, da Rotterne ellers ikke kommer frem af deres Smuthuller."
Bakteriologisk Laboratorium Ratin holdt til på flere adresser i København, men produktet forhandledes over hele landet - og i udlandet - helt frem til 1960. Idag indgår det i firmaet Rentokil Initial, som det fremgår af hjemmesiden: "denstoredanske.dk":
"Rentokil Initial, britisk koncern inden for bl.a. skadedyrsbekæmpelse, træimprægnering, isolering, linnedvask og kontorrengøring. Det har rødder i den danske virksomhed Sophus Berendsen (grdl. 1854), der 1904 overtog rettighederne til rottegiften Ratin. I forbindelse med Rentokils overtagelse af selskabet BET 1996 reduceredes Sophus Berendsens ejerandel betydeligt."
Om Ratin virkelig var så uskadeligt, som det blev sagt, sættes der spørgsmålstegn ved idag. Læs f.eks. på www.sundesider.dk: "I mere end 55 år blev salmonella-bakterier spredt ud i miljøet med en danskfremstillet rottegift. Eksperter vil ikke afvise, at der kan være en forbindelse til dagens salmonella-problemer. Fra 1904 til 1960 blev rottegiften 'Ratin' med salmonella-bakterier solgt i mere end 50 millioner portioner. Salget fortsatte i årevis, også efter at Sverige, Norge, Tyskland og Østrig havde forbudt produktet."
Ikke helt samme billede som det, der har været på forsiden rigtig længe. - Her er der kommet endnu en RATIN-flaske med.
Ikke helt samme billede som det, der har været på forsiden rigtig længe. - Her er der kommet endnu en RATIN-flaske med.
Faktisk var der allerede i 1904 kritiske røster fremme vedr. Ratin. - Læs her, hvad der bl.a. stod i ugebladet "Hver 8. Dag", d. 3. juli 1904:
"
Hvilke Midler kan med Held anvendes til at udrydde Rotter? – Forinden vi opnaa at faa den saa længe attraaede Rottelov, hvilken maa synes at være det eneste ideelle Middel til Udryddelse af disse Skadedyr, som foruden at ødelægge store Værdier mellem aar og dag tillige anstifte uoprettelig Fortræd som Smittebærere, maa man hjælpe sig med de forhaanden værende Midler. Til de i saa Henseende mest formaalstjenlige høre: Ratin, en Bakteriekultur, Strykninhvede, Rottedød og Rottepostej.
Det for nylig af Bakteriolog Neumann i Aalborg opfundne Middel, som udbydes under Navnet ”Ratin”, skulde synes at besidde alle Betingelser for en stor Udbredelse og Anvendelse, da pludselig Bestyreren af Københavns Kommunes Diagnosestation, Dr. med. Thobiesen, i det ansete Tidsskrift ”Ugeskrift for Læger” beskriver en Sygdom, kaldet ”Paratyfus”, der er meget vanskelig at skelne fra almindelig Tyfus, og meddeler at der er opstået Formodning om, at Sygdommen stammer fra ”Ratin”, uden at dette dog med Sikkerhed har kunnet konstateres; imidlertid kræves nu i den medicinske Presse, at der skal udvises større Forsigtighed ved Brugen af ”Ratin”, og anses det for nødvendigt, at der ved Salget indskærpes, at Midlet kan være skadeligt for Mennesker, særlig Børn. Denne Omstændighed vil desto værre bidrage til, at dette ellers for sig fortrinlige Middel næppe vil kunne anvendes i det Omfang, som man formodede."
Både Tyfys og Paratyfus kendes også idag. På latin hedder de begge Salmonella til fornavn!
Konklussion: HVIS du har noget Ratin stående, så få det afleveret på nærmeste genbrugsstation!
ØLFLASKER I 4 STØRRELSER
Som led i bestræbelserne på at indfri tidligere givne løfter (se d. 7. oktober 2010 længere nede på denne side), vender jeg her tilbage til de store ølflasker.
Igår gennemførte jeg et "videnskabeligt forskningsprojekt", fordi jeg i oktober var stødt på en ekstra stor "hel-ølflaske", da jeg fandt flasker frem fra den langvarige opmagasinering.
Den mindste af ølflaskerne på nedenstående billede rummer 3/8 Pot. Den fyldte jeg 2 gange og hældte indholdet på den næststørste - og det passede nøjagtigt, altså en hel-ølflaske, som rummer 3/4 Pot.
Næste nummer i rækken - den ekstra store - viste sig at rumme knapt en liter; altså en hel Pot.
Flasken længst til højre rummer 2 Pot.
De to største er bestemt ikke særligt almindelige. Den almindeligste er formentlig hel-flasken (3/4 Pot). Den lille størrelse var sikkert til bajersk øl. De øvrige til de lettere ølsorter, hvoraf hvidtøl-typerne var de almindeligste. - Ret mig, hvis jeg er "på tynd is"!
Flaskerne er hhv. ca. 22,5 - 27 - 29,5 og 31,5 cm. høje.
Flaskerne er hhv. ca. 22,5 - 27 - 29,5 og 31,5 cm. høje.
GLÆDELIGT NYTÅR!
Nytårsforsætter plejer jeg at gå langt udenom, men i år skal være en undtagelse!
I denne måned vil jeg indfrie de løfter, som jeg tidligere har givet på denne side. Altså fuldføre de lovede artikler m.m.
Og så vil jeg fremover afholde mig fra at love for meget!
Dette er skrevet fra min helt nye, bærbare computer, som jeg ikke er helt fortrolig med endnu og ikke har flyttet billeder og dokumenter over på. Det skal jeg lige bruge nogle timer på.
Forøvrigt er jeg altid modtagelig for forslag og idéer. Benyt venligst "Seriøs kontakt", som du finder i oversigten ude til venstre.
Så er julen ovre - nytåret står på spring.
Her måtte vi melde afbud til julegæsterne, men har da haft familiebesøg de sidste 3-4 dage. - Og imorgen kommer så nytårsgæsterne, så jeg benytter lige en pause i forberedelserne til at indfri det løfte, jeg gav d. 25. - nemlig lidt flere (og større) billeder samt noget omtale af flasken, som var kulminationen på årets julekalender.
Af dette billede fremgår det, at en langstrakt boble i flasken har udviklet sig til en revne. - Men pyt; det er til at leve med, når det gælder sådan en spændende flaske.
Af dette billede fremgår det, at en langstrakt boble i flasken har udviklet sig til en revne. - Men pyt; det er til at leve med, når det gælder sådan en spændende flaske.
Der har aldrig eksisteret et bryggeri - ejheller en øltapper ved navn Chr. Hjort i Haderslev.
Til gengæld kan man i vejvisere fra 1875, 1895 og 1911 se en Chr. Hjort opført som gjæstgiver - og han har åbenbart fået fremstillet sine egne flasker (har formentlig fået øllet hjem på ankre - eller hjemmefremstillet det selv?).
Flasken er nok fremstillet nærmere 1875 end 1911 (Hjort kan iøvrigt godt have haft "Gjæstgivergaarden" både før og efter de angivne årstal) - og det vil være rimeligt at antage, at den er fremstillet på det nærmeste glasværk. Friedrichsfeld?
Chr. Hjorths Gjæstgivergaard på Nørregade i Haderslev, som det så ud omkring 1895 (efter billede, venligst stillet til rådighed af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune).
Chr. Hjorths Gjæstgivergaard på Nørregade i Haderslev, som det så ud omkring 1895 (efter billede, venligst stillet til rådighed af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune).
Dette og de øvrige billeder af denne flaske kan ses i "fuld-skærm-størrelse" på den side, som hedder "AKTUELLE BILEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
Dette og de øvrige billeder af denne flaske kan ses i "fuld-skærm-størrelse" på den side, som hedder "AKTUELLE BILEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
GLÆDELIG JUL!
Nu troede jeg lige, at jeg var blevet rask. - Det var jeg ikke! Og nu er også fruen blevet ramt af omgangssyge.
Dagens (eller rettere gårsdagens) julekalender-flaskebillede bliver af den grund kun præsenteret med få ord, men vil snarest blive omtalt mere udførligt på denne side.
----- Pyh! - Det tog nogen tid, inden jeg fik kalenderbilledet lagt på. Omgangssyge kan virkelig holde en beskæftiget!
Julekalenderen bliver stående indtil ca. 5. januar.
Seglet på CHR. HJORT-flasken. Hvem Chr. Hjort var? - Det vender jeg tilbage til på denne side.
Seglet på CHR. HJORT-flasken. Hvem Chr. Hjort var? - Det vender jeg tilbage til på denne side.
Jeg er nu hjemvendt fra det syd-jyske og tager straks fat på opdatering af årets julekalender!
BEMÆRK: En tilføjelse er gjort til omtalen af ølflasken fra L. BLOM - RIBE. - Se den under d. 18. oktober længere nede på denne side.
Et indlæg om RATIN er under udarbejdelse.
Forventes færdigt i indeværende år 
På et tidspunkt kom RATIN også på dåse. Etikettens tekst vil blive gengivet senere.
På et tidspunkt kom RATIN også på dåse. Etikettens tekst vil blive gengivet senere.
VEILE MINERALVANDFABRIK
”er grundlagt den 1. Maj 1866 af Peter Bøgh Wulff (f. 1837 i Vejle, d. 1909) og lededes de første Aar af hans Svoger, Janus Krarup (f. 1835) fra Odense, der i denne By havde startet en af Landets første Mineralvandsfabrikker. I 1908 overtoges Virksomheden af Viggo F. Larsen (f. 1875).” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1915).
Hvad der skete med fabrikken efter 1915, har jeg endnu ingen oplysninger om (men de skal nok komme!). KRAK, 1940 omtaler ikke fabrikken, som derfor må formodes at være ophørt.
Proppen på flasken til højre - og måske også bogstaverne "A.S" på flasken - beviser, at fabrikken på et tidspunkt er blevet registreret som aktieselskab.
P.S.
Læg mærke til at selvom flaskerne har nogle skavanker,
så kan de godt "fortælle historie"!
Jeg betragter det på samme måde, som arkæologernes interesse for potteskår.
Disse to flasker er begge fra Veile Mineralvandfabrik, der åbenbart havde et træ som logo.
Disse to flasker er begge fra Veile Mineralvandfabrik, der åbenbart havde et træ som logo.
Teksten på propperne passer til relief-teksten på flaskerne. Se nærbilleder af flaskernes tekst i "AKTUELLE BILLEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
Teksten på propperne passer til relief-teksten på flaskerne. Se nærbilleder af flaskernes tekst i "AKTUELLE BILLEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
"Kong Vinter" har blandet sig i min planlægning!
Garagen, som i årevis har fungeret som oplagsplads for mine flasker, medens jeg fik skabt bedre forhold (primært mere plads) i min "flaskehule" - ja, den havde jeg lovet at få tømt inden vinteren kom. - Det havde jeg vist også sidste år. - Og forrige!
Men i år var det godt nok tæt på. - Og SÅ kom vinteren!
I disse dage, hvor nord-østenvinden står lige på med frosten som følgesvend, så har det ikke været muligt at fortsætte eftersøgningen af den forsvundne Angostura-flaske. Derfor må færdiggørelsen af den artikel vente til "bedre tider". Jeg skal nok gøre opmærksom på, når det sker.
I mellemtiden kan jeg da vise nogle af de helt nye "tilflyttere", som har fået "varigt ophold" i min samling. Se billederne herunder.
De viste flasker er begge lidt over 20 cm. høje.
Nyerhvervelsen til højre har teksten "VINAIGRE C. LANGE" i relief, medens eksemplaret til venstre er helt neutral. Den har længe været i min samling. Læg mærke til at der bl.a. står "C. LANGE" på etiketten. Historien om eddikebryggerierne må komme en anden gang.
De viste flasker er begge lidt over 20 cm. høje.
Nyerhvervelsen til højre har teksten "VINAIGRE C. LANGE" i relief, medens eksemplaret til venstre er helt neutral. Den har længe været i min samling. Læg mærke til at der bl.a. står "C. LANGE" på etiketten. Historien om eddikebryggerierne må komme en anden gang.
Denne er lige flyttet ind idag - sammen med flere andre, som ikke er helt så interessante.
Den vil blive omtalt nærmere, når jeg finder ud af mere om den. - Måske allerede i løbet af decembers første 24 dage, hvor der DAGLIGT bliver præsenteret en flaske i min JULEKALENDER, der fra imorgen afløser billedbogen, som hidtil har vist udviklingen i byggeriet af mit nye flaskerum, - kaldet "Flaske-miniseet".
13,5 cm. høj - eller lang, skal jeg vel sige, når den ligger ned. Der gør den for at gøre det nemmere at læse teksten: "A. BJØRN-JENSENS LABORATORIUM LØGSTØR". - Så har man set det med!
13,5 cm. høj - eller lang, skal jeg vel sige, når den ligger ned. Der gør den for at gøre det nemmere at læse teksten: "A. BJØRN-JENSENS LABORATORIUM LØGSTØR". - Så har man set det med!
Stamgæsterne på min hjemmeside har nok bemærket, at jeg fortsat "træder vande", hvad angår artiklen om Angostura Bitter. - Det skyldes ganske enkelt at en flaske, som skal fotograferes til artiklen, endnu ikke er dukket op blandt de mange, jeg har hentet fra opmagasineringen og ind i mit "Miniseum" (hvor der iøvrigt ser ganske kaotisk ud!).
Så snart flasken er fundet, fortsætter jeg artiklen.
Og lad mig da så lige vise en lille ny, som fulgte med mig hjem fra et besøg hos den lokale antikvitetshandler igår:
Med sine knapt 5 centimeter i højden, er denne en af de mindste flasker til det tidligere meget udbredte mundskyllevand, ODOL. - Flasken er iøvrigt af porcelæn - de større er normalt af hvidt opalglas. ODOL fremstilles stadig i Tyskland - og forhandles nu i plasticflasker, men stadig i samme facon som denne.
Med sine knapt 5 centimeter i højden, er denne en af de mindste flasker til det tidligere meget udbredte mundskyllevand, ODOL. - Flasken er iøvrigt af porcelæn - de større er normalt af hvidt opalglas. ODOL fremstilles stadig i Tyskland - og forhandles nu i plasticflasker, men stadig i samme facon som denne.
ET PAR SOYA-FLASKER
B. AAGAARD - KOLDING
Børge Pontoppidan Aagaard - født i Kolding, hvor hans far var maler og fotograf - stod i lære som apoteker hos sin fars fætter, apoteker Aagaard i Løve Apoteket i Aarhus, fik en god eksamen i København og kom derefter til apoteket i Stege som kandidat. I 1864 flyttede han til Skive - blev indkaldt til hæren og på vej mod Sønderjylland blev han ved Nørre Snede fanget af prøjserne, som anklagede ham for at være spion. Det lykkedes ham at flygte og at nå hjem til Kolding. Efter krigens afslutning løste Børge Aagaard borgerbrev som materialist i Kolding - og den 7. december samme år åbnede han sin materialhandel i faderes gård på Rendebanen.
Vil du vide mere om dette firma og dets historie, så få fat i Koldingbogen, årgang 1971, og læs om "Livet i den gamle materialhandel" (kan ses i pdf-udgave her).
B. AAGAARD KOLDING og E. BLOMBERG KØBENHAVN står der i relief på skulderen af disse to soya-flasker.
B. AAGAARD KOLDING og E. BLOMBERG KØBENHAVN står der i relief på skulderen af disse to soya-flasker.
E. BLOMBERG - KØBENHAVN
Et firmas udviklingshistorie:
Historien siden 1902
Grundlæggeren Carl Eluf Blomberg:
Carl Eluf Blomberg fødes i Sverige den 25. september 1866. Efter nogle få år flytter han til Danmark sammen med sine forældre, og senere starter han som kommis hos købmand A. Hasselbach i Køge.
Carl Eluf skifter karriere et par gange. Blandt andet er han handelsrejsende, før han starter firmaet E. Blomberg & Co. A/S i 1902. På dette tidspunkt er han registreret som grossist og bor på Frederiksberg i København. Detaljerne om den videre historie er sværere at spore. Carl Eluf gifter sig med Alma Lange og i 1912 bliver han dansk statsborger.
Den nuværende ejer Jim Watkins:
Popz Danmark er i dag ejet af amerikaneren Jim Watkins. Det var Jim Watkins, som sidst i 1970'erne opfandt mikrobølge-popcornene i hans daværende firma Golden Valley Microwave Foods.
Jim Watkins lancerede i 1999 mærket Popz Popcorn, hvor han samlede al sin erfaring med hensyn til emballage, produktudvikling og kvalitet. Popz er det hurtigst voksende mærke indenfor popcorn, og sælges i dag i 38 lande over hele verden.
Historien i årstal:
1902 - Firmaet E. Blomberg & Co. A/S grundlægges i København af Carl Eluf Blomberg. På dette tidspunkt handler firmaet med kamilleblomster, amerikansk olie, borsyre, krydderier og bagepulver.
1962 - Firmaet sælges til en dansker, Børge Bødtker, som moderniserer produktionen. Produktionen foregår fire steder på Sjælland.
1971 - Produktionen og administrationen bliver samlet i det nuværende domicil i Slagelse.
1984 - Torben Bødtker overtager firmaet efter sin far.
1989 - Firmaet BEAC Foods AB, Sverige bliver registreret som vores datterselskab E. Blomberg & Co. AB i Sverige.
1999 - Datterselskabet Dansk Detail Salg A/S stiftes sammen med Lyka Snacks A/S. Det er firmaets formål at forestå butiksbearbejdningen i Danmark for ejerne. I 2001 indtræder Finax AB og i 2002 indtræder Arvid Nordquist som partnere.
2001 - United Popcorn Company ApS (UPC) oprettes som datterselskab under E. Blomberg & Co. A/S sammen med amerikaneren Jim Watkins. Det er Jim Watkins, der sidst I 70'erne opfandt mikrobølgepopcorn I USA. UPC producerer i Blomberg's lokaler i Slagelse popcorn for sine 2 ejere, Blomberg samt Watkin's selskab Popz USA LLC.
2003 - Blomberg's Glögg sælges til O. Kavli A/S for at muliggøre en øget fokusering på færre kerneområder.
2003 - Blomberg overtager forhandlingen af Popz Popcorn i hele Skandinavien.
2003 - Blomberg overtager forhandlingen af Capri-Sonne i Danmark.
2004 - E. Blomberg & Co. A/S, United Popcorn Company ApS og Soller ApS lægges sammen til ét selskab, Blomberg & Co. ApS, som er 50:50 ejet af Torben Bødtker og Jim Watkins.
2007 - Torben Bødtker sælger sin halvdel af Blomberg til Jim Watkins' selskab Popz USA LLC, som herefter ejer 100% af Blomberg koncernen.
2008 - Blomberg & Co. ApS skifter navn til Popz Danmark ApS for at synliggøre vores fortsatte fokusering på Popz Popcorn, som det primære kerneområde.
2009 – Finax & Popz Salesforce A/S grundlægges og Dansk Detail Salg A/S nedlægges.
2009 – Blomberg & Co. AB i Sverige skifter også navn og hedder nu Popz Sverige AB.
I dag - Efter godt 100 år er Popz i dag parat til at gå fremtiden i møde med moderne produktionsfaciliteter, gode, velkendte produkter og en fleksibel organisation - og vi har lært en del siden 1902 ...
Kilde:
http://www.popz.dk/dk/om_popz/historie.html
Denne type soya-flasker ses oftest med teksten: "C. THYGE LUDVIGSEN & CO" eller"TH. RICH KØBENHAVN" i relief på skulderen.
Denne type soya-flasker ses oftest med teksten: "C. THYGE LUDVIGSEN & CO" eller"TH. RICH KØBENHAVN" i relief på skulderen.
Meget aktuelt i forhold til omtalen d. 27. oktober og til det forsidebillede, der nu har været på min hjemmeside i ca. 14 dage, så fandt jeg igår en annonce fra Cherly i et ugeblad ("Hjemmet") fra 1916.
Annoncen taler for sig selv. - Er teksten for lille, vil jeg foreslå at du øger din computers visning til f.eks. 200% (oftest nederst til højre i skærmbilledet).
Annoncen taler for sig selv. - Er teksten for lille, vil jeg foreslå at du øger din computers visning til f.eks. 200% (oftest nederst til højre i skærmbilledet).
Mest interessant er nok det lille udpluk af annoncen, som vises her.
At Cherlys Elixir blev solgt i 3 størrelser emballage, var jeg ikke klar over!
De flasker, jeg har vist, kaldte Cherly åbenbart for "Karafler" - og så har der været en mindre (som bare var en "Flaske") med en volumen på ca. en trediedel af den mindste "Karaffel".
Hvordan mon den lille flaske har set ud? Jeg gætter på at det har været en standardflaske (evt. en flad/oval som dem, der bl.a blugtes til Palmblads Mavebitter og andre tvivlsomme produkter). Hvis nogen ligger inde med en flaske - eller en "Karaffel" med den originale etiket fra Cherly, så hører jeg meget gerne om det!
Gamle annoncer kan være til stor nytte i forsøget på at dokumentere oplysninger om de gamle flasker!
L. BLOM RIBE
Forleden var jeg så heldig at komme i besiddelse af en flaske, som jeg ikke mindes at have set før.
Flasken er udstyret med en såkaldt "sving-prop" - en slags patentprop af porcelæn, fastgjort med en ståltråds-montering.
Flasken er udstyret med en såkaldt "sving-prop" - en slags patentprop af porcelæn, fastgjort med en ståltråds-montering.
Hvornår sving-proppen på ølflasker er udgået, kan der ikke svares præcist på - slet ikke når vi er i området nær Tyskland. I det øvrige Danmark forsvandt de formentlig omkring år 1890.
Og en ølflaske er der tale om her. - L. Blom omtales som ølhandler i vejviseren 1899 (med en skattepligtig indtægt på 1050,- kr.!). Ligeledes i 1906-1908 på adressen Sønderportsgade 234 (som idag er nr. 39). Også i Kongeriget Danmarks Handels-Kalender for 1908 - 1909 er L. Blom med - men i 1911 er en ølhandler af andet navn rykket ind på adressen. Forståeligt nok, da Ludvig Blom døde d. 29. juli 1907 (det må være lige efter at redaktionen af Handels-Kalender 1908 - 1909 er afsluttet). Blom var født i 1857 - så han kan muligvis have været aktiv ølhandler før han nævnes i vejviseren 1899?
SIDSTE NYT: Allerede ved Folketællingen i 1890 er Ølhandler Ludvig Martin Blom registreret på adressen Sønderportsgade 234 sdammen med sin familie.
ENDNU SENERE NYT: Den gode hr. L. Blom står allerede nævnt som ølhandler i Ribe i Skandinavisk Merkantilkalender - Handelskalenderen 1885-1887 (trykt i 1885).
Og absolut sidste nyt (?): Allerede i Provins Vejviseren 1882-83 (trykt i 1882) står "Blom, Ølhandler" i Personal-Register for Ribe.
L. BLOM står der nok så tydeligt -
L. BLOM står der nok så tydeligt -
Tak til det yderst hjælpsomme personale på Ribe Byhistorisk Arkiv, som beredvilligt har suppleret den smule oplysninger, jeg selv kunne finde frem til!
og også RIBE står klart og tydeligt. - Teksten er selvfølgelig præget i formen, selvom det nærmest ser ud som om den er lagt på med en bollesprøjte!
og også RIBE står klart og tydeligt. - Teksten er selvfølgelig præget i formen, selvom det nærmest ser ud som om den er lagt på med en bollesprøjte!
Er der nogen, som ligger inde med yderligere oplysninger, hører jeg selvfølgelig gerne om det!
Proppen er også "udsmykket" - med et noget ubehjælpeligt B.
Proppen er også "udsmykket" - med et noget ubehjælpeligt B.
CHERLY ELIXIR
ENDELIG er jeg igen ved at være ved "mine fulde 4" - og jeg vil følge en venlig læsers opfordring om at fortælle lidt om flasker med relief-påskriften "CHERLY GIGT ELIXIR" og "CHERLY ELIXIR" - se evt. fig. 598 på s. 415 i bogen "Danske flasker" ("Df"), som kan lånes på de fleste biblioteker. Bemærk, at bogen indeholder den fejl, at den omtaler hel- og halvflaskerne som "samme facon - med ligesom fire søjler ...." I virkeligheden har halv-flasken kun tre "søjler" (hvilket iøvrigt også kan ses på bogens foto).
Som det ses på billedet her, varierer farven meget på Cherly-flaskerne - og glaskvaliteteten er gennemgående dårlig, "luset" (mange små luftblærer) og uren.
Som det ses på billedet her, varierer farven meget på Cherly-flaskerne - og glaskvaliteteten er gennemgående dårlig, "luset" (mange små luftblærer) og uren.
Teksten står i felterne lige under flaskernes hals. På helflaskerne står der enten CHERLY ELIXIR eller CHERLY GIGT ELIXIR i et felt og CHERLY KØBENHAVN F i feltet på modstående side. På halvflaskerne er teksterne de samme, men da der kun er tre felter, står CHERLY KØBENHAVN F i feltet lige til venstre for den øvrige tekst.
På disse fire er teksten: CHERLY GIGT ELIXIR og CHERLY KØBENHAVN F. - Bemærk, at man tydeligt ser den tredie "søjle" på halvflaskernes "bagside".
På disse fire er teksten: CHERLY GIGT ELIXIR og CHERLY KØBENHAVN F. - Bemærk, at man tydeligt ser den tredie "søjle" på halvflaskernes "bagside".
1908 er årstallet, som går igen, når man skal finde oplysninger om firmaet bag Cherly-produkterne. I Handels-Avisen, 1908 er der en stor annonce, som omtaler (og selvfølgelig anbefaler) varerne fra FRUGTKONSERVERINGSFABRIKEN "CHERLY" KØBENHAVN F., som har hovedkontor på Mariendalsvej 4. - I Illustreret Familie Journal samme år, findes annoncen, som vises her:
HUSK at billedet kan ses i større udgave på siden, som hedder AKTUELLE BILLEDER under FOTO-GALLERI i menuen til venstre.
Læg mærke til at virksomheden i denne annonce hedder "CHERLYs Kem. Tekn. Fabrikker" og at flaskerne omtales som indeholdende hhv. "c. 1/1 Pot" og "c. 1/2 Pot" - selvom man var gået over til metersystemet (og altså Liter) i 1907!
HUSK at billedet kan ses i større udgave på siden, som hedder AKTUELLE BILLEDER under FOTO-GALLERI i menuen til venstre.
Læg mærke til at virksomheden i denne annonce hedder "CHERLYs Kem. Tekn. Fabrikker" og at flaskerne omtales som indeholdende hhv. "c. 1/1 Pot" og "c. 1/2 Pot" - selvom man var gået over til metersystemet (og altså Liter) i 1907!
Om årsagen til at flaskernes tekst er hhv. med og uden ordet "GIGT", kan jeg kun gætte. En mulig forklaring er, at flaskerne med "GIGT" er de ældste - og at fabrikanten (Charles Cherly), så at sige "udvidede produktets helsevirkninger" til også at omfatte andre lidelser. - Ligesom så mange andre elixirer på det tidspunkt, har også Cherlys formentlig i bedste fald været uskadelige! - Et såkaldt Arkanum (eller Arkana-middel), som du kan læse mere om i hjemmesidens ORDLISTE.
Cherly-flaskerne er ikke udpræget sjældne, så der må have været et godt salg - men noget tyder alligevel på, at succesen var kortvarig. Der er ikke megen annonce-aktivitet ud over 1908.
Måske ikke særligt tydeligt (det er svært at fotografere tekst i glasset på så lyse flasker), men her er flasker hhv. med og uden ordet "GIGT".
Måske ikke særligt tydeligt (det er svært at fotografere tekst i glasset på så lyse flasker), men her er flasker hhv. med og uden ordet "GIGT".
UNDSKYLD STILSTANDEN på min hjemmeside!
I knapt 2 uger har jeg ligget underdrejet med meget høj feber og diverse andre ubehageligheder. Endnu er der ikke svar på, hvad jeg fejler - men en kraftig penicillin-kur har i det mindste stoppet symptomerne.
Men trætheden er enorm! Min læge siger at jeg skal være tilfreds, hvis jeg om 2 uger er oppe på 80% af min normale ydeevne.
Så det er altså om at væbne sig med tålmodighed (ikke en af mine stærke sider!) - og det, lige som jeg var ved at være færdig med mit nye flaskerum! - ØV!
Kig ind på hjemmesiden med jævne mellemrum. Jeg opdaterer så snart energien er til det!
EFTER NÆSTEN 3 UGERS STILSTAND
på min hjemmeside, har jeg nu lidt tid og kræfter til at komme igang igen. Håndværkere i huset, sygdom, udrejse, gæster og sygdom igen har hindret mig. - Men flaske-arbejdet har ikke ligget helt stille! - ENDELIG kan jeg meget snart vise billeder af mit (næsten) færdige flaskerum - mit "miniseum", som kun mangler ganske lidt inden jeg kan påbegynde opsætning af flaskerne. - DEJLIGT!
De lovede oplysninger om "GANSKE ALMINDELIGE FLASKER" (se nedenfor) skal nok komme. Jeg påtænker at oprette en helt ny side om de almindeligste, gamle flasker - herunder også nogle maskinblæste.
De store ølflasker, som vises på forsiden lige nu, kommer jeg også tilbage til.
Fem store ølflasker. De to forreste er såkaldte "hel-ølflasker" (3/4 pot/liter) - men hvad er de andre så? -
Har du et bud på et svar - så hører jeg gerne fra dig!
Fem store ølflasker. De to forreste er såkaldte "hel-ølflasker" (3/4 pot/liter) - men hvad er de andre så? -
Har du et bud på et svar - så hører jeg gerne fra dig!
ALMINDELIGE FLASKER
I løbet af ugen vil jeg præsentere nogle af de flasker, man oftest støder på, når man er samler.
Her er det - fra venstre mod højre - hvad der i glasværkernes prislister blev kaldt sirupsflaske (denne er maskinblæst), hedvinsflaske (denne er mundblæst) og hvidtølflaske (denne er maskinblæst).
Som det ses, har de alle etiketter, som der står noget andet på, nemlig hhv. Potaske, Linolie og Rosenvand. Ingen af etiketterne er de oprindelige. Forklaring og supplerende oplysninger følger i ugens løb - så klik ind på denne side, hvis du vil vide mere.
Tre helt almindelige, men gamle flasker - sikkert genbrugt masser af gange. Se evt. billedet i større gengivelse - følg anvisningen på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
Tre helt almindelige, men gamle flasker - sikkert genbrugt masser af gange. Se evt. billedet i større gengivelse - følg anvisningen på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
HANS JØRGENSEN - KJØBENHAVN
Somme tider kommer nyanskaffelserne i stimer. Det er endelig lykkedes mig at erhverve en brun udgave af whiskyflasken med teksten: "HANS JØRGENSEN - KJØBENHAVN".
Firmaet blev grundlagt af A. Schmidt i 1880 og i 1932 overtaget af den velkendte vinhandel, Vilhelm Christiansen. Hvornår Hans Jørgensen var ejer, står hen i det uvisse, men da flasken både findes med og uden Kastrup Glasværks logo og toldkontrolnummer 12, må firmaet have eksisteret under Hans Jørgensens navn både før og efter 1928 - og det må formodes, at det først ændredes ved Vilh. Christiansens overtagelse i 1932.
At flasken kendes i grøn og i brun, har jeg vidst i nogle år - og en registrering af antallet i diverse private samlinger (ud fra hukommelsen) siger mig at "stillingen er 7-6 til de grønne" - altså temmelig lige! - Men jeg mangler stadig et eksemplar med toldkontrolnummer! - De viste flasker er hhv. 240 og 245 mm høje.
At flasken kendes i grøn og i brun, har jeg vidst i nogle år - og en registrering af antallet i diverse private samlinger (ud fra hukommelsen) siger mig at "stillingen er 7-6 til de grønne" - altså temmelig lige! - Men jeg mangler stadig et eksemplar med toldkontrolnummer! - De viste flasker er hhv. 240 og 245 mm høje.
BLÅ
FLASKER:
Teksten til ugens forsidebillede, som gengives nedenstående, var: "Kunstflasker" fra Aarhus glasværk - eller petroleumsflasker fra Glasværket i Aalborg? - Det er der ikke enighed om blandt eksperterne. Eet er sikkert: Jeg fandt for år tilbage den ene af de her viste flasker med prop i - og da proppen kom af, bredte der sig en tydelig lugt af petroleum!"
Mogens Schlüter skriver i bogen "Danske flasker": "Blåt glas er kun i ringe grad blevet brugt til flasker i Danmark, mens man i andre lande, f.eks. i USA bruger det i stor stil til medicinflasker. Til dette brug kendes blåt også fra Holmegaards prisliste fra 1853 og senere omkring 1900 til flasker til Amyko, en slags mundvand. Fra den tid kendes også en stor lyseblå petroleumsflaske fra Aalborg Glasværk. Siden har blåt i enkelte tilfælde været brugt til medicin- og parfumeflasker. I disse tilfælde har de udelukkende været fremstillet på halvautomatiske maskiner, der kunne arbejde fra en potteovn, og farven er udgået med disse maskiner. Blåt farves med cobolt, der er meget stærkt farvende, og i enkelte tilfælde med kobber, der blev brugt til den såkaldte søblå farve."
Denne uges forsidebillede. Læs om denne "kunst-petroleumsflaske" i "Danske flasker", hvori den omtales som "petroleumsflaske" på s. 27 og 298 samt i "Aarhus Glasværk", hvori den på s. 58 figurerer som "kunstflaske".
At der er så stor variation i farvemætningen, bestyrker hvad glasmagere på Glasværket i Aalborg iflg. Mogens Schlüter har fortalt - nemlig at "de lyseblå flasker blev fremstillet at det glas, man rensede en blå potte (se ordlisten) med. Kobolt farver så kraftigt, at man måtte lægge hvidt i potten mindst én gang og arbejde det ud som lyseblåt, før potten kunne bruges til hvidt glas." - De mørkeste blå kan således være fra første omgang "rensning" og de lyseste fra sidste.
Denne uges forsidebillede. Læs om denne "kunst-petroleumsflaske" i "Danske flasker", hvori den omtales som "petroleumsflaske" på s. 27 og 298 samt i "Aarhus Glasværk", hvori den på s. 58 figurerer som "kunstflaske".
At der er så stor variation i farvemætningen, bestyrker hvad glasmagere på Glasværket i Aalborg iflg. Mogens Schlüter har fortalt - nemlig at "de lyseblå flasker blev fremstillet at det glas, man rensede en blå potte (se ordlisten) med. Kobolt farver så kraftigt, at man måtte lægge hvidt i potten mindst én gang og arbejde det ud som lyseblåt, før potten kunne bruges til hvidt glas." - De mørkeste blå kan således være fra første omgang "rensning" og de lyseste fra sidste.
At der her i landet ikke skulle være produceret andre mundblæste, blå flasker end de omtalte, vil jeg tillade mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved.
Eksempelvis har firmaet Einar Willumsen forhandlet essenser, ekstrakter, olier og farvestoffer til bl.a. mineralvands- og likørfremstilling i sådanne flasker af materialkammer-typen - endda i meget stort antal - og intet taler imod at flaskerne er dansk producerede.
Til venstre ses 2 materialkammerflasker med Einar Willumsen-etiketter. Flasken med rektangulært tværsnit har sandsynligvis været anvendt til noget "lugte-godt-vand" ligesom flasken yderst til højre, der har teksten "PARFUMERIE BREINING KØBENHAVN i relief i glasset. Den lille spytteflaske for tuberkulose-patienter er maskinblæst.
Til venstre ses 2 materialkammerflasker med Einar Willumsen-etiketter. Flasken med rektangulært tværsnit har sandsynligvis været anvendt til noget "lugte-godt-vand" ligesom flasken yderst til højre, der har teksten "PARFUMERIE BREINING KØBENHAVN i relief i glasset. Den lille spytteflaske for tuberkulose-patienter er maskinblæst.
Ølflaske fra ALDERSRO BRYGGERI
Jeg har været så heldig at få den her viste flaske stillet til rådighed for min samling. Det er jeg meget taknemmelig for!
Se evt. billederne i større udgave på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
Flasken, som er blæst i en 2-delt form, er ca. 215 mm høj
Flasken, som er blæst i en 2-delt form, er ca. 215 mm høj
- og har en bund-diameter på ca. 60 mm.
- og har en bund-diameter på ca. 60 mm.
Tilmed har jeg fået tilladelse til her at referere hvad der står om Aldersro Bryggeri i "Københavnske Fabrikker omkring 1890" - skrevet af Poul Strømstad, 1973:
"I 1856 købte George Owen en grund ved Store Vibenhus. Ejendommen lå langd Jagtvej og strakte sig helt ud til Haraldsgade, næsten til det landsted, Marielyst, som Grundtvig senere indrettede til højskole. George Owen var søn af ejeren af Fredens Mølles Fabrikker, Joseph Owen, der var indvandret fra England i 1814, en vovelig sag så kort efter 1807. På den del af grunden, der lå over mod Marielyst, anlagde han et teglværk, mens han ud til Jagtvej ved Vibenhus Runddel i 1858 opførte et bryggeri, der ligesom teglværket fik navnet Aldersro.
På tegningen ses bryggeriet fra den nuværende Aldersrogade. En del af anlægget eksisterer endnu. Teglværket, der gav navn til Teglværksgade, ophørte kort efter 1900 og blev fjernet.
Bryggeriet var anlagt som bajerskølbryggeri, men da det ikke lykkedes at komme ind på markedet, gik man i 1865 over til også at brygge hvidtøl. Ingen af delene slog rigtigt an, og bryggeriet holdtes kun med besvær i gang. Carlsberg var en hård konkurrent, og i 1884 solgtes Aldersro Bryggeri til Marstrands Bryggerier. Da de forenede bryggerier dannedes i 1890, indgik begge disse bryggerier i selskabet, og de blev nedlagt i 1900."
Tegningen er udført af Christian Tileman-Petersen omkring 1888-90 - da han var 14-16 år gammel. - En del af bygningerne kan stadig ses på Jagtvej som nr. 169B og C - men der er sket mange ændringer siden tegningen blev fremstillet.
Tegningen er udført af Christian Tileman-Petersen omkring 1888-90 - da han var 14-16 år gammel. - En del af bygningerne kan stadig ses på Jagtvej som nr. 169B og C - men der er sket mange ændringer siden tegningen blev fremstillet.
"Hviid flaske"
Denne lille "godbid" fulgte med mig hjem fra en tur i det østlige Jylland forleden.
Bare 163 mm høj og ret tynd i glasset - og "tusse"-gammel!
Lidt research har bestyrket min formodning om at den er gjort på et af de norske glasværker - sandsynligvis medens Norge endnu var dansk, altså før 1814.
En norsk samler-kollega, som har en god bogsamling om norsk flaskeproduktion, skriver såsan om denne flasketype:
"Modellen ble tatt i bruk allerede på Nøstetangen. I Weyses modellbok derfra - handtegnet i årene 1763 - 1774 har den fått nummer 624 og betegnelsen Hviide flasker. Neste produksjonssted var Hurdal og til slutt Gjøvig (1809 - 1843) når det gjelder de gamle hvittglassverkene.
Den er også laget senere på Hadeland - Bouteiller 1867 og Snåsa 1961. Vi kjenner også flaskeformen fra grøntglassverkene.
Som er kuriositet kan jeg nevne at Sverre Braastad fra Gjøvik slo seg ned i Frankrike som konjakkprodusent og flasketypen han brukte til sin daværende Tiffon- konjakk er tydelig inspirert av flaskeformen han kjente fra Gjøvik. Nå er flasken rund og merket har skiftet navn til Braastad. Absolutt drikkendes og er å få om ikke i Danmark, så i hvert fall på båten til Norge.
Hel og pæn - med lidt indvendige belægninger, men hvad kan man også forvente af en flaske som muligvis har lagt mere end 200 år bag sig?
Hel og pæn - med lidt indvendige belægninger, men hvad kan man også forvente af en flaske som muligvis har lagt mere end 200 år bag sig?
Et pænt lille, næsten cirkulært knækmærke - også kaldet "navle" eller anhæftningsmærke. Nederst på flaskens ene side er bogstaverne K, M og S (eller G?) ridset ind i glasset.
Et pænt lille, næsten cirkulært knækmærke - også kaldet "navle" eller anhæftningsmærke. Nederst på flaskens ene side er bogstaverne K, M og S (eller G?) ridset ind i glasset.
Höganäs stentøjs-flaske til blæk fra Alfred Benzon
Den sidste uge af august indbragte nogle få flasker til min samling. Dem vil jeg præsentere her, - men vil da også lige fortælle at jeg fortsat arbejder med oprydning i mine udhuse og undervejs har frasorteret flasker med toldkontrolnummer. I de mørke timer har jeg så registreret dem i et skema, som jeg fremstillede for meget længe siden. Nu mangler jeg blot at registrere nogle få af mine egne mundblæste flasker med toldkontrolnummer - og derefter er jeg klar til at modtage hjælp fra alle, som vil bidrage med oplysnin-ger, der kan føre til en mere korrekt fortegnelse, end den eksiste-rende (på længere sigt med mulighed for at åbne billeder).
Her nogle billeder af mine sidst tilkomne flasker - den første plukket ned fra hylden på et loppemarked, da jeg mente at det måtte være en blækflaske, fremstillet på svenske HÖGANÄS. Det passede godt nok, men den var mere interessant end som så:
Stentøjsflaske - ca. 22 cm. høj og et bund-tværmål på godt 9 cm. - Helt klart en blækflaske.
- HUSK at dette og de øvrige, aktuelle billeder kan ses i større udgave på "AKTUELLE BILLEDER", som du finder under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre på denne side.
Stentøjsflaske - ca. 22 cm. høj og et bund-tværmål på godt 9 cm. - Helt klart en blækflaske.
- HUSK at dette og de øvrige, aktuelle billeder kan ses i større udgave på "AKTUELLE BILLEDER", som du finder under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre på denne side.
Varemærket på flasken - dannet af bogstaverne AB med Æskulap-slangen krybende op ad A´et - så jeg først, da jeg havde flasken i hånden. Et bevis for at flasken er fremstillet til firmaet Alfred Benzon, som blev oprettet i 1849.
Firmaet forhandlede såvel apotekervarer, som alle mulige andre ting, sådan som datidens material-handeler jo gjorde.
Læs evt. mere om Alfred Benzon i jubilæumsbogen fra 1949, som kan lånes på biblioteket. Det er fornøjelig læsning, hvis man er lidt historisk interesseret.
På bunden står der 750, som ifølge Weimarks bog om Höganäs betyder produktionsår 1896-97. I samme bog står der også at signaturen GJ står for drejeren Gustaf Johnn, som var ansat fra 1850 og levede til 1901. HÖGANÄS er Sveriges mest kendte keramiske virksomhed.
På bunden står der 750, som ifølge Weimarks bog om Höganäs betyder produktionsår 1896-97. I samme bog står der også at signaturen GJ står for drejeren Gustaf Johnn, som var ansat fra 1850 og levede til 1901. HÖGANÄS er Sveriges mest kendte keramiske virksomhed.
Dunk af lertøj til rom fra Vilh. Christiansen
En anden, ny-tilkommet flaske er den, længst til venstre på dette billede. Jeg havde et par tilsvarende i forvejen, men synes det er interessant, at forskellene i højde, drøjde og farve er så markant.
Vinfirmaet, VILH. CHRISTIANSEN, som har sit navn stemplet i alle tre flasker, accepterede åbenbart store udsving fra leverandøren - hvem det så kan være? Det var ihvertfald ikke et glasværk!
GUAVA RHUM LIKØR står der på fglaskerne - eller dunkene. - Styrken fremgår ikke, men prisen for den midterste (som forøvrigt er uåbnet) var kr. 4,75
GUAVA RHUM LIKØR står der på fglaskerne - eller dunkene. - Styrken fremgår ikke, men prisen for den midterste (som forøvrigt er uåbnet) var kr. 4,75
Vandflasker - mineralvandsflasker - sodavandsflasker!
- Kært barn har mange navne.
De første dansk fremstillede flasker til vand fra naturlige helsekilder - eller vand, tilsat naturlige eller kemisk fremstillede mineralske salte - kendes fra omtale i en produktionsprotokol fra 1873 - og fra en prisliste fra 1885. Begge fra Kastrup Glasværk. Hvordan de så ud, vides ikke.
Flasker til patentprop kom her i landet i 1899.
I prislisten fra De Forenede Glasværker, 1903, er der en tegning af en "vandflaske 1/4 Pot" - men dens mundstykke ser noget anderledes ud end de her viste, som alle er mundblæste. Flere af dem kendes også i maskinblæst udgave.
Flasken længst til venstre er til korkprop, som blev overbundet med ståltråd. Denne type udgik ca. 1915. Det var almindeligt, at der på etiketterne blev oplyst, at "FLASKEN BØR LIGGE NED". Det var for at proppen ikke skulle udtørre.
Nr. 2 fra venstre er til patentprop og altså tidligst fra 1899. Længst til højre ses et mundstykke til Crown Cork - normalt bare kaldet "kapsel" - som blev indført omkring 1915-1920 og er det samme som på nutidens ølflasker. Mundstykket på nr. 2 fra højre er hvad man kan kalde en "overgangs-type", idet dens såkaldte "kombinations-mundstykke" kunne anvendes til både patentprop og Crown Cork. 
Flasken længst til venstre er til korkprop, som blev overbundet med ståltråd. Denne type udgik ca. 1915. Det var almindeligt, at der på etiketterne blev oplyst, at "FLASKEN BØR LIGGE NED". Det var for at proppen ikke skulle udtørre.
Nr. 2 fra venstre er til patentprop og altså tidligst fra 1899. Længst til højre ses et mundstykke til Crown Cork - normalt bare kaldet "kapsel" - som blev indført omkring 1915-1920 og er det samme som på nutidens ølflasker. Mundstykket på nr. 2 fra højre er hvad man kan kalde en "overgangs-type", idet dens såkaldte "kombinations-mundstykke" kunne anvendes til både patentprop og Crown Cork.
THOMAS´ WINE
For godt og vel et år siden - nærmere betegnet d. 7. juli 2009 - viste jeg et billede at en flaske Thomas´ Wine her på siden, men var nok lidt sparsom med oplysninger.
Det vil jeg råde bod på her:
THOMAS´ WINE - sådan står der på flaskerne. Se evt. større udgave af billederne på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (du finder den i "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
THOMAS´ WINE - sådan står der på flaskerne. Se evt. større udgave af billederne på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (du finder den i "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
Sidste år skrev jeg, at Thomas´ Wine blev forhandlet af The Continental Bodega Company; - men hvordan kunne jeg nu vide det! Det står jo ikke i tilgængelige bøger eller på Internettet (det kommer det til nu!).
Næh... - men det står på en etiket, på en flaske i min samling!
Her er flasken med etiketten.
Her er flasken med etiketten.
"THOMAS´ WINE" står der på logoet med den fem-takkede stjerne.
Sådan ser det ud på flasken
Sådan ser det ud på flasken
- og sådan ser det ud på etiketten. Ingen tvivl om at de er identiske!
- og sådan ser det ud på etiketten. Ingen tvivl om at de er identiske!
At etiketten fremgår det, at Thomas´ Wine var en druevin, tilsat kinin - "og som sådan et sundt og naturligt styrkemiddel."
Nederst på etiketten er så beviset på sammenhængen mellem Thomas´ Wine og The Continental Bodega Company.
Her er venstre side af etikettens nederste del, som opremser alle vinens gode egenskaber.
Her er venstre side af etikettens nederste del, som opremser alle vinens gode egenskaber.
The Continental Bodega Company blev etableret i 1879 og blev A/S i 1920. Direktøren hed iøvrigt fra 1921 til ihvertfald 1950 Christian Thomas.
I en annonce i vejviseren for 1893 står der: "Ældste Firma på Continentet med 50 Filialer med egen Styrelse."
Samlere med samme interesse som mig, ser ofte flasker med navnet "BODEGA" - eller "ESPANA BODEGA" i relief. De kommer alle fra samme firma, der havde spanske og portugisiske vine som speciale.
På højre halvdel af etikettens nederste del fortsættes anprisningerne.
På højre halvdel af etikettens nederste del fortsættes anprisningerne.
Kugleflaske fra Varde
Den engelske ingeniør, Hiram Codd (som også var sodavandsfabrikant), fik i 1872 patent på en flaske, som blev fyldt under tryk, hvilket skubbede en glaskugle mod en gummipakning, der var anbragt i en rigle i flaskens hals, hvilket skabte den helt tætte lukning.
I 1873 gik han i partnerskab med en anden sodavandsfabrikant, Richard Barrett, hvilket ansporede Codd til at forbedre sin opfindelse. Flasketypen vandt hurtigt udbredelse og var på markedet i mange - fortrinsvis engelsksprogede - lande i omkring 60 år.
Du kan læse mere på denne side fra Wikipedia, (
KLIK
), som fortæller om kugleflaskens opfinder, Hiram Codd.
Kugleflasker blev også forsøgt på det danske marked. Den vistnok eneste kendte med dansk tekst (jeg har hørt, at der skal findes to - men aldrig set den anden!) er den fra FABRIKEN VESTJYLLAND i VARDE. - Hvor mange eksemplarer, der findes af denne? Jeg ved det ikke - men vel nok 15-25 stk. i private samlinger
Kugleflasker blev også forsøgt på det danske marked. Den vistnok eneste kendte med dansk tekst (jeg har hørt, at der skal findes to - men aldrig set den anden!) er den fra FABRIKEN VESTJYLLAND i VARDE. - Hvor mange eksemplarer, der findes af denne? Jeg ved det ikke - men vel nok 15-25 stk. i private samlinger
Fabrikken Vestjylland blev i 1899 anmeldt til Handelsregisteret af brygger Conrad Erhard Storm, som i forvejen drev bryggeri i Søndergade i Varde.
Virksomheden lukkede i 1929 - afmeldt i Handelsregisteret i 1930.
På mit eksemplar står VARDE helt nede på flaskens "hæl" - eller "base". Sådan er det ikke på alle.
På mit eksemplar står VARDE helt nede på flaskens "hæl" - eller "base". Sådan er det ikke på alle.
Når flasken var fyldt - som sagt, under tryk og iøvrigt med bunden opad - så blev glaskuglen trykket mod gummipakningen, som var anbragt i den rigle i, som tydeligt ses i flaskens mundstykke på dette billede.
For at åbne flasken, behøvedes en speciel åbner - skal vi kalde den en "kugleflaske-åbner"? På engelsk hedder den en Codd Bottle Opener - se sådan én
HER.
Mon der et eller andet sted findes sådan én med indskriften: Fabriken Vestjylland Varde? Det vil jeg da rigtig gerne høre om!
Tappen på åbneren pressede man mod kuglen, så den istedet for at lukke op mod gummipakningen, smuttede op i det indvendige "spor" - to paralelle, skrå indsnævringer i halsen. Den vandrette forsnævring længere nede på på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Tappen på åbneren pressede man mod kuglen, så den istedet for at lukke op mod gummipakningen, smuttede op i det indvendige "spor" - to paralelle, skrå indsnævringer i halsen. Den vandrette forsnævring længere nede på på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Om flasken fra Varde er fremstillet på et dansk glasværk, vides (endnu) ikke. - Men i Illustreret Tidende kunne man d. 7. maj 1876 se denne annonce:
Mineralvandet
i Olsens Patentflasker kan holde sig aareviis, thi Kuglen er ikke porøs som Korkproppen, og istedetfor at Kulsyren trykker en Korkprop udad og slipper ud, trykker den Glaskuglen i Patentflaskerne meer og meer fast og tæt. Patentflaskerne ere dobbelt saa tykke og stærke som andre og ere alle prøvede med 6 Atmosphæres Tryk forinden de udsælges fra Kastrup Glasoplag i Kjøbenhavn.
Forsnævringen på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Forsnævringen på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Når noget af "gassen" var "gået af ballonen", kunne man hælde - men kun når man huskede at vende flasken rigtigt (så kuglen blev holdt tilbage af det indvendige "spor".
Når noget af "gassen" var "gået af ballonen", kunne man hælde - men kun når man huskede at vende flasken rigtigt (så kuglen blev holdt tilbage af det indvendige "spor".
- ellers var der bare LUKKET!
- ellers var der bare LUKKET!
L. N. MATTEI - CAP CORSE
Det er måske lidt flovt - men jeg kan nu alligevel ikke lade være at fortælle det:
Jeg har gjort et fund! - På mit eget matrikelnummer!
Igår skulle der ryddes op i mit kombinerede brænde-, redskabs- og cykelskur - det tidligere hønsehus, som i de senere år også har rummet de flasker, som ikke hører hjemme i min samling. - Det har længe stået som lidt af et mareridt at skulle igang med projektet, men min nye cykel og den endnu nyere plæneklipper SKAL der altså være plads til! - Så "på med vanten" - eller arbejdshandskerne!
Normalt belønnes den slags arbejde udelukkende med det endelige resultat, men jeg fik da noget af en tillægs-gevinst, da denne flaske dukkede op under udtyndingsarbejdet i 20-30 store kasser med tomme flasker:
Dette er en hel-flaske - den rummer 3/4 liter og er ca. 290 mm høj.
L. N. MATTEI - BASTIA (CORSE) står der lige under flaskens skulder.
På selve skulderen står der: VIN DU CAP CORSE AU QUINQUINA - og bogstaverne vender modsat af den anden tekst, således at man faktisk kan læse ordene, når man ser flasken forfra medens den ligger i vinreolen. - Smart!
Dette er en hel-flaske - den rummer 3/4 liter og er ca. 290 mm høj.
L. N. MATTEI - BASTIA (CORSE) står der lige under flaskens skulder.
På selve skulderen står der: VIN DU CAP CORSE AU QUINQUINA - og bogstaverne vender modsat af den anden tekst, således at man faktisk kan læse ordene, når man ser flasken forfra medens den ligger i vinreolen. - Smart!
Nu kunne man jo fristes til at tro, at sådan en flaske er fra det store udland, - men sådan er det nu nok ikke.
Min første af den type flasker - en brun i halv-størrelse - byttede jeg mig til for en del år siden. Kort tid efter fandt jeg et par grønne, maskinblæste med Kastrup Glasværks bomærke i relief - et godt signal om at produktet kunne være solgt her i landet. Det blev bekræftet, da jeg nogle år senere stødte på denne flaske i en privat samling:
Halv-flaske - altså 3/8 liter. Den er ca. 230 mm høj og så er den rød! Eller "ildfarvet"!
Halv-flaske - altså 3/8 liter. Den er ca. 230 mm høj og så er den rød! Eller "ildfarvet"!
Af etiketterne fremgår det, at der er tale om en "Apéritif & Tonique", eneimportøren var det velkendte vinfirma, Vilh. Christiansen, prisen var kr. 3,65
Ikke et ord om "slagkraften", men toldbanderolen siger: "Hed-Vin - udenlandsk - her aftappet" - Og det sidste er vigtigt, for det indikerer, at flasken er fremstillet her i landet.
Told-banderolen - et godt bevis-materiale.
Told-banderolen - et godt bevis-materiale.
Min samling rummer nu 4 forskellige, mundblæste flasker (og to maskinblæste) fra L. N. Mattei.
Læs evt. mere om firmaet på denne side: KLIK (siden er på fransk og Googles oversættelse er, som sådan nogle nu engang er).
Min lille samling af mundblæste Mattei-flasker.
Den store, røde indeholder iflg. etiketten RAFFINERET LAMPEOLIE. Genbrug er ikke noget nyt fænomen!
Min lille samling af mundblæste Mattei-flasker.
Den store, røde indeholder iflg. etiketten RAFFINERET LAMPEOLIE. Genbrug er ikke noget nyt fænomen!
Endnu en syre-ballon
I tilknytning til nedenstående indlæg om store, tysk-producerede, glasværks-mærkede flasker (se under "7. august"), vil jeg lige vise denne:
Den er ca. 52 cm. høj og måler på det bredeste sted ca. 44 cm. - Vægten er 4,829 kg.
Den er ca. 52 cm. høj og måler på det bredeste sted ca. 44 cm. - Vægten er 4,829 kg.
Glasværkets navn, som er stemplet ind i riglen, er - eller var - Stolzenberg Glashütte. Den lå indtil 1929 i det område, som hed Pommern og som idag er den del af Polen.
Flasken er ikke særlig køn - har tilmed en dårligt repareret skade på halsen og er derfor ikke rengjort (jeg tør ikke!). Til gengæld er den interessant fordi det på en tysk hjemmeside oplyses at: "Tyngdepunktet i produktionen var øl-, vin- og mineralvandsflasker - desuden vin- og syreballoner, som blev eksporteret til Danmark og Holland."! Det oplyses også, blandt meget andet - (se selv på http://www.planetoutdoor.de/de/touren/detail.htm?tour=226®ion=10 - under fanebladet: "Wegverlauf"), -at glashytten blev grundlagt i 1665 - men helt så gammel er min flaske nu ikke
Glasværkets navn ses ganske tydeligt, - måske ikke på billedet, men "in natura".
Glasværkets navn ses ganske tydeligt, - måske ikke på billedet, men "in natura".
Ølflasker fra Aabenraa og Haderslev
SØNDERJYLLAND er selvfølgelig svaret på forsidens spørgsmål - "Gæt, hvor jeg holder ferie".
De to flasker er begge fra grænselandet. Den smukke mørkerøde ("ildfarvede") til venstre er prydet med de tre fisk, som stadig indgår i Aabenraas byvåben, omgivet af bogstaverne A, A, B og G, som står for: Apenrader Actien Brauerei Gesellshaft. Flasken er således fra tiden, da Aabenraa var under tysk herredømme. Flasken til højre gør selv opmærksom på at den har tilhørt BRYGGERIET HANSBORG i HADERSLEV - og det står på dansk, så den er fra tiden efter genforeningen i 1920.
Her ses flaskernes relieffer lidt tydeligere.
Syre-balloner
Disse to store flasker er helt sikkert produceret i Nienburg (mellem Hamborg og Bremen - altså i Tyskland), men er indført hertil med indhold, som formentlig har været produkter fra nogle af de mange kemikalie-fabrikker i netop dét område.
Læs mere nedenfor - under "1. august 2010").
Flaskernes mål og vægt er forresten
Den grønne: 63 cm og 6,7 kg
Den olivengrønne: 67 cm og 6,8 kg
Disse to store flasker er helt sikkert produceret i Nienburg (mellem Hamborg og Bremen - altså i Tyskland).
Læs mere om dem nedenfor.
Disse to store flasker er helt sikkert produceret i Nienburg (mellem Hamborg og Bremen - altså i Tyskland).
Læs mere om dem nedenfor.
Som det fremgår af bogens titel, har glasværket Wilhelmshütte produceret siden 1891 - en produktion, som foruden flasker også omfattede fiskenet-kugler. Ofte ses disse mærket med fabrikkens logo: et stort W i en hytte.
Som det fremgår af bogens titel, har glasværket Wilhelmshütte produceret siden 1891 - en produktion, som foruden flasker også omfattede fiskenet-kugler. Ofte ses disse mærket med fabrikkens logo: et stort W i en hytte.
På de tidlige "stor-flasker" - også kaldet "demijohns" eller "balloner" - blev glasværkets navn og adresse stemplet ind i den omlagte rigle, som forstærker flaskens hals. Således på denne flaske, hvor der står: WILHELMSHÜTTE / NIENBURG a.d. WESER.
På de tidlige "stor-flasker" - også kaldet "demijohns" eller "balloner" - blev glasværkets navn og adresse stemplet ind i den omlagte rigle, som forstærker flaskens hals. Således på denne flaske, hvor der står: WILHELMSHÜTTE / NIENBURG a.d. WESER.
Her ses stempelaftrykket måske lidt tydeligere - ligesom det er tydeligt, at flasken blot er brækket (skrænget er vist det professionelle udtryk) af glasmagerens pibe og mundingsranden er ikke yderligere efterbehandlet med hverken ombukket rand eller med påsat mundstykke, efterfulgt af formning ved brug af mundstykkesaks. 
Her ses stempelaftrykket måske lidt tydeligere - ligesom det er tydeligt, at flasken blot er brækket (skrænget er vist det professionelle udtryk) af glasmagerens pibe og mundingsranden er ikke yderligere efterbehandlet med hverken ombukket rand eller med påsat mundstykke, efterfulgt af formning ved brug af mundstykkesaks.
Disse store flasker blev brugt til kemikalier, som blev fremstillet på nogle store og flere mindre kemiske virksomheder i området - hvilket var grundlaget for de to glasværkers eksistens. 
Disse store flasker blev brugt til kemikalier, som blev fremstillet på nogle store og flere mindre kemiske virksomheder i området - hvilket var grundlaget for de to glasværkers eksistens.
Denne flaske er fra områdets andet store glasværk, H. HEYE GLASFABRIK NIENBURG, som blev grundlagt i 1799 og i 1842 blev Caspar Hermann Heye ene-ejer af værket efter at have været medejer i nogle år.
Denne flaske er fra områdets andet store glasværk, H. HEYE GLASFABRIK NIENBURG, som blev grundlagt i 1799 og i 1842 blev Caspar Hermann Heye ene-ejer af værket efter at have været medejer i nogle år.
Teksten på hals-riglen er: H. HEYE NIENBURG a./d. W - begge glasværker lå altså ved floden Weser, der benyttedes som fragtvej.
Teksten på hals-riglen er: H. HEYE NIENBURG a./d. W - begge glasværker lå altså ved floden Weser, der benyttedes som fragtvej.
Hvad "64" på riglens modsatte sidestår for, er jeg ikke klar over. Det kan være rumindholdet i liter. Det må jeg lige få undersøgt. 
Hvad "64" på riglens modsatte sidestår for, er jeg ikke klar over. Det kan være rumindholdet i liter. Det må jeg lige få undersøgt.
KÆMPE eddikeflaske (mit præsentations-foto)
FREMOVER bliver "ugens forside" flyttet hertil, når forsiden får nyt billede og ny tekst.
HER er altså den netop udgåede tekst - med tilhørende billede:
NU ER DET VIST PÅ TIDE at præsentere den store flaske, som jeg har i favnen på billedet til højre! - Den er ikke mindre end 70 cm. høj og vejer imponerende 5 kilo og 58 gram - vel at mærke uden indhold! Etiketten viser at den engang har indeholdt ORLEANS EDDIKE (fra Svendborg Eddikefabriker) - hvis den da ikke bare har været en tom udstillingsflaske? - Jeg købte flasken i en antikvitsbutik i København for mange år siden - til en pris, som jeg også gerne havde betalt idag!
Historien om en "løg-flaske"
For nylig var jeg en tur i det østlige Jylland, da jeg blev ringet op på min mobiltelefon. Det var en smal vej, jeg kørte på, så jeg valgte at holde ind i en indkørsel til en rigtig gammel bondegård og holde dér, medens jeg snakkede. - I løbet af samtalen bemærkede jeg i bakspejlet, at en gammel kone (på Sjælland ville det nok hedde en ældre dame) kiggede omkring hushjørnet og straks forsvandt igen.
Da min samtale var slut, gik jeg til døren og bankede på. Konen lukkede op, og jeg forklarede hvorfor jeg havde holdt ind og at hun ikke behøvede frygte et evt. hjemmerøveri fra min side. - Vi faldt i snak og jeg fik undervejs spurgt hende om det kunne tænkes, at hun havde nogle gamle flasker liggende et sted.
Da hun havde grublet lidt, svarede hun - med sin udprægede østjyske accent: "Jow .... jeg har da vist jen herude (jeg var da blevet budt ind i køkkenet og hun vendte sig mod det tilstødende spisekammer) - men den er møj gammel! - Nok fra 1700-tallet!
For mit indre blik så jeg en flaske fra omkring 1930 - sådan plejer det at være - men da hun kom tilbage med dén, som jeg viser her, så kunne jeg kun give hende ret.
Mange års stegeos fra køkkenet havde fæstnet sig godt, så medens konen skyllede den under svagt rindende, koldt vand (der var ikke andet!), fortalte hun mig at flasken havde gået i arv i hendes svigerfamilie gennem generationer. - "Og der står skam nøj på den", sagde hun, medens hun gnubbede med en slunken karklud. - Og ganske rigtigt! Efter nogen tids gnubben, kom de frem - bogstaverne: M S S og så et bogstav mere, som formentlig også er et S. Sikkert initialer (f.eks.: Mads Sørens Søn - og det sidste bogstav forkortelsen for et stednavn). Slægten, som ejede flasken, boede på Samsø.
"Den må du såmænd gerne ha´", sagde den venlige kone. Men jeg insisterede nu på at betale noget for den - og det fik jeg lov til. Ikke meget - "du ka´ sikkert få møj mer for den anner steder", som hun sagde.
Men den skal nu ikke sælges.
Ikke fordi jeg samler på dén type flasker, men fordi den har en historie! - At den også har været slået i stykker og er limet, - det må jeg leve med. Heller ikke i Østjylland vokser træerne ind i himlen!
"Og den rigtig go´ til lidt tørrede blomster", som hun sagde; konen på gården.
Flasken er ca. 18,5 cm. høj og omkring 15 cm. på det bredeste sted.
Flasken er ca. 18,5 cm. høj og omkring 15 cm. på det bredeste sted.
Skriften på flasken.
Skriften på flasken.
NÅR JEG FOTOGRAFERER FLASKER - (og lidt om BELMINCO)
Når jeg fotograferer flasker, foregår det som regel indendørs med flaskerne stående eller liggende på et under- og baggrundsbelyst fotobord og med hjælp af en såkaldt slaveblitz.
Forleden var det endelig vejr til udendørs fotografering - vindstille og tilpas lidt solskin. Min udendørs baggrund er et kasseret filmlærred, ophængt under den overdækkede terrasse (der samtidig fungerer som overdække for tørresnore).
Mit indendørs fotobord har sin begrænsning i baggrundens højde, så de store flasker har jeg kun mulighed for at fotografere udendørs. Og hvor ofte er det nu lige, der er vindstille i det vestligste Jylland - og samtidig tørvejr og uden direkte sol?
Så NU skulle der altså tages billeder!
Det blev til billeder af de store eddikeflasker, som er vist nedenfor (se 12. juli) og så til denne:
En såkaldt demijean (udtales demi-sjang) - der er ca. 46 cm. høj, 34 cm. på den bredeste bredde og 25 cm. på den smalleste bredde. 
En såkaldt demijean (udtales demi-sjang) - der er ca. 46 cm. høj, 34 cm. på den bredeste bredde og 25 cm. på den smalleste bredde.
Ja, - det lyder måske lidt kryptisk med 2 bredder, men forklaringen er selvfølgelig, at flasken har et ovalt tværsnit - og formentlig er magen til fig. 146 i bogen: Danske flasker (s. 194 og 195).
Det ses tydeligt, at flasken er blæst i en tredelt form (form med kappe). Se evt. fig. 33b på s. 48 i Df. 
Ja, - det lyder måske lidt kryptisk med 2 bredder, men forklaringen er selvfølgelig, at flasken har et ovalt tværsnit - og formentlig er magen til fig. 146 i bogen: Danske flasker (s. 194 og 195).
Det ses tydeligt, at flasken er blæst i en tredelt form (form med kappe). Se evt. fig. 33b på s. 48 i Df.
På dette billede kan man (forhåbentlig) rigtigt se, hvordan denne 4315 gram tunge (og dengang ca. 1200 grader varme) flaske har fået monteret en klat varmt glas dér, hvor glaspusteren har brækket den af sin pibe. Derefter blev glasklatten, formet med en mundstykkesaks. Havde mundstykkesaksen haft en anden profil, harve mundstykket følgeligt have set anderledes ud.
På dette billede kan man (forhåbentlig) rigtigt se, hvordan denne 4315 gram tunge (og dengang ca. 1200 grader varme) flaske har fået monteret en klat varmt glas dér, hvor glaspusteren har brækket den af sin pibe. Derefter blev glasklatten, formet med en mundstykkesaks. Havde mundstykkesaksen haft en anden profil, harve mundstykket følgeligt have set anderledes ud.
Da jeg for en del år siden fik den første af denne flasketype, var den indflettet i pilevidjer, som jeg skånselsløst fjernede for at se "vidunderet". Jeg havde nok forventet et knækmærke på bunden - men nej! I stedet kunne jeg skimte bogstaver i svagt relief, men var ikke i stand til at tyde, hvad der stod.
Senere har jeg set yderligere 4-5 eksemplarer - alle ligeledes med utydelige, kun svagt ophøjede bogstaver.
Da jeg for en del år siden fik den første af denne flasketype, var den indflettet i pilevidjer, som jeg skånselsløst fjernede for at se "vidunderet". Jeg havde nok forventet et knækmærke på bunden - men nej! I stedet kunne jeg skimte bogstaver i svagt relief, men var ikke i stand til at tyde, hvad der stod.
Senere har jeg set yderligere 4-5 eksemplarer - alle ligeledes med utydelige, kun svagt ophøjede bogstaver.
ENDELIG! - I efteråret 2009 lykkedes det at finde et eksemplar, som er fremstillet medens formen var ren - og bogstaverne stod helt tydeligt: B E L M I N C O - som det endnu ikke er lykkedes mig at finde noget om.
Måske et belgisk mineral???-compagni?
Når jeg engang finder svaret, vil det blive bragt her på siden!
ENDELIG! - I efteråret 2009 lykkedes det at finde et eksemplar, som er fremstillet medens formen var ren - og bogstaverne stod helt tydeligt: B E L M I N C O - som det endnu ikke er lykkedes mig at finde noget om.
Måske et belgisk mineral???-compagni?
Når jeg engang finder svaret, vil det blive bragt her på siden!
V. SPIES - KJØBENHAVN
- sådan står der på disse 2 flasker, som er hhv. 79 og 119 mm. høje.
Hvad der har været i dem, står hen i det uvisse - men noget kemi af en slags, må det være. Firmaet kender jeg kun fra vejvisere og handelskalendere, hvor det står opført som Vilh. Spies, Kjøbmagergade 48 (Kemisk Fabrik) i 1908.
Begge flasker bærer tydeligt præg af at være jordfund. Men jeg er nu glad for dem alligevel!
TILFØJELSE d. 18. juli 2010:
I Kongeriget Danmarks Handels-Kalender 1891-93 står der: ”C M Rasmussen & Spies, Kjøbmagerg. 47, V L Spies”.
Noget tyder altså på at Vilh. Spies er blevet ene-ejer af firmaet efter ca. 1893. Uoverensstemmelsen mellem gadenumrene (hhv. 47 og 48) kan skyldes omlægning af nummersystemet.
CREDO WINE - fra FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI
Det sker ikke så ofte, at min samling bliver tilført en ny, gammel flaske - men forleden blev samlingen beriget med den her viste "Bodega-flaske" (se ORDLISTE) fra FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI, som der står i relief på flaskens bryst. På flaskens modstående side står der: CREDO WINE. - "Credo" er latin og betyder: "Jeg tror". Dette kan have flere betydninger, men det er da nærliggende at antage, at sådanne flasker har indeholdt altervin.
Frederiksberg Vin Kompagni blev oprettet d. 1. januar 1905 af vinhandler Rasmus Hansen.
Frederiksberg Vin Kompagni blev oprettet d. 1. januar 1905 af vinhandler Rasmus Hansen.
STORE EDDIKEFLASKER
I bogen: "Danske flasker - Fra Renæssancen til vore dage" (s. 284 og 285) står der at de store, grønne, mundblæste eddikeflasker sikkert er fremstillet på Kastrup eller Hellerup Glasværk "af storglasmageren, der arbejdede ved siden af Owens-maskinen."
Der kendes 3 udgaver med relief i glasset: HEIDELBERG LAGER EDDIKE, SVENDBORG EDDIKEFABRIKER og den (efter min mening) flotteste: DE JYDSKE EDDIKEBRYGGERIER / SLOTS-EDDIKE / RANDERS. Desuden findes der en neutral flaske i samme størrelse og facon.
Flaskernes alder kan der kun gættes om - men de er formentlig fra engang i 1930´erne. Eddike blev brugt til rigtig mange ting (bl.a. syltning og som skyllemiddel til tøj) og der var store husholdninger både i byen og på landet.
Her kommer flere billeder af de store flasker:
De 4 kendte typer af store eddikeflasker. De tre med relief-tekst og en helt neutral. Alle er omkring ½ meter høje og rummer ca. 5 liter.
De 4 kendte typer af store eddikeflasker. De tre med relief-tekst og en helt neutral. Alle er omkring ½ meter høje og rummer ca. 5 liter.
2 Heidelberg Eddike - læg mærke til at firmaets logo (den trivelige og den slunkne agurk) også står i relief i glasset.
2 Heidelberg Eddike - læg mærke til at firmaets logo (den trivelige og den slunkne agurk) også står i relief i glasset.
Her ses logoet lidt tydeligere - og samtidig vises etiketten fra flasken til venstre, der tydeligt vidner om at genbrug ikke er et nyt fænomen.
Her ses logoet lidt tydeligere - og samtidig vises etiketten fra flasken til venstre, der tydeligt vidner om at genbrug ikke er et nyt fænomen.
2 fra Svendborg Eddikefabriker. Den venstre med rest af etiket.
2 fra Svendborg Eddikefabriker. Den venstre med rest af etiket.
2 SLOTS-EDDIKE fra De Jydske Eddikebryggerier, Randers.
Læg mærke til, at eddikke bliver brygget (som øl), medens mineralvand (sodavand) bliver fabrikeret og brændevin bliver brændt. Vin bliver slet og ret fremstillet.
2 SLOTS-EDDIKE fra De Jydske Eddikebryggerier, Randers.
Læg mærke til, at eddikke bliver brygget (som øl), medens mineralvand (sodavand) bliver fabrikeret og brændevin bliver brændt. Vin bliver slet og ret fremstillet.
OSKAR DAVIDSEN og TOLD-KONTROLNUMRE
Igen er der gået alt for lang tid siden sidste opdatering - UNDSKYLD!
Somme tider byder livet på andet end gode flaske-oplevelser og somme tider er det så vigtige ting, at selv hjemmeside-opdateringer er mindre væsentlige. - Sådan har det været - og sådan vil det også kunne blive fremover. Men jeg skal bestræbe mig på i det mindste at skifte forside-billedet og lade lidt tekst følge med, så ofte som det lader sig gøre.
Det aktuelle billede af de 4 flasker fra A/S Oskar Davidsen & Co. viser de hidtil kendte flasker fra dette firma - med undtagelse af den hvide i ½ størrelse (36 cl), som jeg ikke har i min samling.
Firmaet blev oprettet af Oskar Davidsen i 1888 og blev omdannet til aktieselskab i 1928.
Toldkontrolnumre blev indført i henhold til Toldloven af 1924 og på listen her kan du finde de viste flaskers anvendelse.
VIDEO om FLASKER MED BÅNDSEGL FRA P. F. HEERING
Go´daw igen! Nu fik jeg da skiftet forside-billedet.
Tiden er gået rigtig godt med så meget andet end gamle flasker. - Men der er noget på vej! Et nyt menu-punkt er tilføjet under "FOTO-GALLERI" - nemlig "VIDEOGRAFEN", som i første omgang kommer til at indeholde en stribe billeder og tekst om det gode, gamle firma, P. F. HEERINGs flasker med båndsegl.
Der sker ikke noget ved at "smug-kigge" på siden. Det sker, at jeg har lagt en foreløbig version ind som test. Link til testsiden: her!
Du er velkommen til at sende kommentarer og forslag (som jeg selvfølgelig ikke vil garantere, at jeg følger). Send via siden, som hedder "SERIØS KONTAKT". - På forhånd TAK!
Tre af de flasker, som bliver omtalt i videoen.
Tre af de flasker, som bliver omtalt i videoen.
"FR. BRÆNDEVIN" = COGNAC
Igen er der gået lang tid siden jeg sidst skrev på denne side. Der er nu heller ikke sket meget nyt. En enkelt flaske har jeg dog fået - en standflaske med emaljemalet etiket. Påskriften FR. BRÆNDEVIN står for fransk brændevin, som vi nu kalder cognac. Dengang - i begyndelsen af 1900-tallet - var den en del at varesortimentet på apoteker og i materialhandeler. God medicin, mente mange - medens afholdsbevægelsen mente noget andet.
Der kan iøvrigt skrives bøger om anvendelsen af alkohol og spiritus i sundhedens og helbredelsens tjeneste. - Jeg vil af og til komme ind på emnet her på siden.
Arbejdet med mit "miniseum" skrider (langsomt - meget langsomt) frem! Det er især baggrunds-belysningen af hylderne, som volder en del overvejelser. Der skal jo også tænkes i forbrug af co2! LED-belysning er nok løsningen, men det koster til gengæld meget i anskaffelse (endnu da!).
Flasken er ca. 23,5 cm. høj og rummer nok omkring 1½ liter - eller Pot - alt efter om den er fra før eller efter metersystemets indførelse i 1907.
Flasken er ca. 23,5 cm. høj og rummer nok omkring 1½ liter - eller Pot - alt efter om den er fra før eller efter metersystemets indførelse i 1907.
SIDSTE UGES FORSIDE-BILLEDE bliver stående indtil min næse og mine øjne er holdt op med at løbe om kap! - Ikke nemt at fotografere under sådanne forhold. DERFOR!
Som en slags plaster på såret viser jeg nedenstående billede af 4 korkprop-flasker fra mineralvandsfabrikken Södring - som måske kan få nogle til at fundre over hvor præcist udtrykket "flaskegrøn" egentlig er?
KGL. PRIVL. MINERALVANDS FABRIK SÖDRING
KGL. PRIVL. MINERALVANDS FABRIK SÖDRING
Lidt om KØDEKSTRAKT
Som lovet d. 26. september (du kan se tekst og billede ved at rulle længere ned på denne side), kommer der her lidt om KØD-EKSTRAKT:
Virksomheden Liebig Extract of Meat Company (Lemco), grundlagt 4. december 1865 i London. Kødekstrakt (Extractum carnis Liebig) blev udviklet i 1840 af 1800 tallets mest berømte kemiker, tyskeren Justus von Liebig (1803-1873), som et tilskud til familier der ikke havde råd til at købe kød til dagligt. Den tyske ingeniør George Christian Giebert, fra Hamborg, åbnede en fabrik i Villa Independencia ved Uruguay-floden, Uruguay i 1865, da kød i Europa var for dyrt til at udvinde kødekstrakten. Dette produkt blev i 1899 mærkevarebeskyttet under navnet "Oxo".
Denne etiket (med tilhørende, smal hals-etiket) er anmeldt til registrering i Danmark d. 9. juni 1881.
Der er senere anmeldt andre etketter fra "Liebig´s Extract of Meat Company, Limited", London.
Denne etiket (med tilhørende, smal hals-etiket) er anmeldt til registrering i Danmark d. 9. juni 1881.
Der er senere anmeldt andre etketter fra "Liebig´s Extract of Meat Company, Limited", London.
Som nævnt, ændredes produktets navn i 1899 til OXO.
Annonce fra Illustreret Familie Journal (nu Familiejournalen), 1905.
Annonce fra Illustreret Familie Journal (nu Familiejournalen), 1905.
Liebig kunne selvfølgelig ikke vedblive at være ene-producent af kødekstrakt. Mange tog ideen op, hvilket bl.a. datidens annoncer vidner om.
Her en flaske med etiket fra CIBILS - KJÖBENHAVN (Foto: Birger O. Juul)
Her en flaske med etiket fra CIBILS - KJÖBENHAVN (Foto: Birger O. Juul)
Etiketten kan nok fortjene et nærbillede. Det bliver kun af midterpartiet - for der skal 3 billeder til for at dække hele etiketten.
Flydende Kjöd-Extract. Desværre mangler den del af etiketten, hvoraf det fremgik hvem der havde hovedoplag for Danmark (altså var hoved-forhandler), men det var tydeligvis et firma i KJÖBENHAVN.
Flydende Kjöd-Extract. Desværre mangler den del af etiketten, hvoraf det fremgik hvem der havde hovedoplag for Danmark (altså var hoved-forhandler), men det var tydeligvis et firma i KJÖBENHAVN.
Om JAVOL:
Min første JAVOL-flaske fandt jeg i slutningen af 1990´erne hos en samler, der var ved at afvikle sin flaskesamling et stykke nord for Aalborg.
Aldrig havde jeg set - eller hørt om - sådan en flaske og jeg husker at min første tanke var, at den måtte være tysk og formentlig fra omkring år 1900. Men jeg købte den nu alligevel - for den var så speciel i sin udformning. Det skulle snart vise sig, at jeg fik ret hvad angår den tyske oprindelse.
De to unge apotekere, H. J. V. Trojel og V. H. Meyer, som sammen var indehavere af Det kongelige Militær og Vaisenhus Apotek i København fra 1902 til 1918, importerede bl.a. krydderier, kakaobønner, parfumer og andre kemisk-tekniske produkter - herunder hårmidlet JAVOL, som blev produceret af Wilhelm Anhalt i Tyskland - og eksporteret til mange lande. Produktet blev markedsført meget voldsomt med mange annoncer i aviser og ugeblade. Jeg viser et par eksempler.
Annoncen stammer fra ugebladet "Klods Hans", 1903 - og viser tydeligt den pil, som også går gennem navnet, JAVOL på flaskerne.
Annoncen stammer fra ugebladet "Klods Hans", 1903 - og viser tydeligt den pil, som også går gennem navnet, JAVOL på flaskerne.
Også denne annonce er fra "Klods Hans", 1903. Iøvrigt var der meget stor variation i udformningen JAVOL-annoncerne - både hvad angår tekst, illustrationer, størrelse og farver.
Også denne annonce er fra "Klods Hans", 1903. Iøvrigt var der meget stor variation i udformningen JAVOL-annoncerne - både hvad angår tekst, illustrationer, størrelse og farver.
Som en lille pudsighed vil jeg lige nævne, at de herrer Trojel og Meyer i 1924 stiftede en chokoladefabrik, som stadig kendes under navnet "TOM´s Fabrikker". Det lille "´s" blev de nødt til at have med fordi det dengang lod sig gøre at sælge chokolade i automater, som hang udenfor købmandsforretningerne - og det kunne let misforstås der bare stod "TOM" på automaten!
JAVOL blev lavet i flere varianter (bl.a. med og uden olie) og måske derfor i forskelligt farvede flasker.
JAVOL blev lavet i flere varianter (bl.a. med og uden olie) og måske derfor i forskelligt farvede flasker.
Denne flaske, som har etiketterne stort set i behold på alle 4 sider, er blevet solgt i Sverige, hvor firmaet M. Zadig i Malmö havde hovedoplag (hovedforhandling) - som pudsigt nok hed "Hofvudnederlag" på svensk.
Etiketterne giver anvisninger - og anprisninger - på fransk, svensk, finsk, dansk og engelsk. - Bemærk også dråbe-proppen!
Denne flaske, som har etiketterne stort set i behold på alle 4 sider, er blevet solgt i Sverige, hvor firmaet M. Zadig i Malmö havde hovedoplag (hovedforhandling) - som pudsigt nok hed "Hofvudnederlag" på svensk.
Etiketterne giver anvisninger - og anprisninger - på fransk, svensk, finsk, dansk og engelsk. - Bemærk også dråbe-proppen!
SODAVAND - står der i relief på siden af denne flaske. På den modstående side er der -ligeledes i relief - et "segl", som forestiller .....? Ja, hvad er det mon?
Tidligere har jeg tolket motivet som Odin på sin otte-benede hest, Sleipnir. Det kunne der være en form for logik i, da flasken kendes med patentprop, der har den franske lilje (logo for Odense Glasværk) som motiv - og navnet "Odense" er jo afledt af navnet "Odin".
SODAVAND - og på modstående side det utydelige "segl".
SODAVAND - og på modstående side det utydelige "segl".
Her er "seglet" i nærbillede.
Her er "seglet" i nærbillede.
MEN - efter et tip fra en samlerkollega og fundet af en annonce i Handelskalenderen 1891 - 1893 er der nu mere klarhed over "seglets" motiv.
Annoncen viser bl.a. noget, jeg tolker som de to sider på en medalje, - en "prisbelønning" fra "Fyens Industri- og Landbrugs Udstilling i Odense 1885".
Den mest interessante side har samme (men her meget tydeligere) motiv som flaskens "segl" og forestiller "den fynske lindorm" - en drage, som ofte har været brugt i fynske logoer og som ifølge sagnet siges at værne Fyn mod fjender fra nord.
Denne drage har dog en rytter, som det volder kvaler at tyde. Rytteren har noget i hænderne - i den venstre formentlig en tømrervinkel. De øvrige detaljer er for utydelige i trykket til at det lader sig gøre at identificere dem, men det må formodes at være symboler, som har relation til industri og landbrug.
Det antages, at motivet på medaljen har været en slags logo for udstillingen.
Annoncen fra Handelskalenderen 1891 - 1893.
Annoncen fra Handelskalenderen 1891 - 1893.
Medaljens mest interessante side.
I udstillingen deltog følgende mineralvandsfabrikker: "Fyen", Assens (Cand. pharm. A. Funch), - "St. Hanskilde", Odense (Cand. pharm. L. Warming), - "Karolinekilde", Odense (F. Hviid-Petersen), - J. Krarup, Fabrikant, Odense - "Vilhelmskilde", Svendborg (J. Olsen).
Om flere mineralvandsfabrikker er blevet tildelt prisbelønning, vides ikke. Hvis det er tilfældet, kan flasken være fra en (eller flere) af de andre - eller den kan slet og ret være brugt til de sodavand, som blev solgt til udstillingens gæster (måske med forskellige etiketter fra de deltagende fabrikker?).
Indtil videre må vi nøjes med at fastslå, at flasken kan dateres til 1885 - og at Mineralvandsfabriken Vilhelmskilde ihvertfald er en mulighed hvad angår anvendelsen.
TAK til de museums- og arkivmedarbejdere, som har været mig behjælpelig i forsøget på at finde frem til den rette tydning af medaljen ("prisbelønningen"), som iøvrigt ikke er omtalt i litteratur om mønter og medaljer!
Kommer der mere frem om flasken, så vil jeg lægge det i forlængelse af denne tekst og give besked om det øverst på siden.
En enkelt flaske er blevet tilført min samling i denne uge. Ikke at den er "noget særligt" - faktisk er den ikke en gang en flaske, men nærmere et standglas. Eller ihvertfald et glas - som kan have været brugt til hvad som helst.
Men smukt er det. Dejlig, uren - svagt grønlig -glasmasse. Lidt skævt er det også - og så har det et rigtig groft knækmærke.
Glasset er 205 mm. højt og har en bunddiameter på ca. 89 mm.
Glasset er 205 mm. højt og har en bunddiameter på ca. 89 mm.
Formentlig et 500 gram emballageglas.
Formentlig et 500 gram emballageglas.
Dette fragment af en flaske fik jeg for en del år siden.
Det var fundet i en flaskecontainer sammen med flere andre, ældre flasker - så den har måske været hel, da den blev kasseret?
ODENSE VIN KOMPAGNI står der på skulderen.
Selv fragmenter kan være interessante - især når der ikke kendes hele eksemplarer!
Selv fragmenter kan være interessante - især når der ikke kendes hele eksemplarer!
Form og størrelse ligner til forveksling denne Eagle Angostura Bitter flaske (se evt. "Danske flasker" fig. 412).
Min antagelse har derfor været, at også flasken fra Odense Vin Kompagni var bestemt for en bitter - måske ligefrem en "Ørne Bitter", som let skulle kunne forveksles med den originale, ameri-kanske, der blev fremstillet her i landet på licens.
Men det var rent gætværk! - Og iøvrigt forkert!
Eagle Angostura Bitter flasker kendes med forskellig påskrift - og er fremstillet i flere lande, både som mundblæste og maskinfremstillede.
Flaskens højde er ca. 175 mm.
Eagle Angostura Bitter flasker kendes med forskellig påskrift - og er fremstillet i flere lande, både som mundblæste og maskinfremstillede.
Flaskens højde er ca. 175 mm.
For et års tid siden fik jeg byttet mig til denne flaske - et helt eksemplar af den fra Odense Vin Kompagni. En anelse lysere end fragmentet, men så absolut samme model.
Dette hele eksemplar viser også at ligheden med Eagle Angostura Bitter flasken ophører ved mundstykket.
Dette hele eksemplar viser også at ligheden med Eagle Angostura Bitter flasken ophører ved mundstykket.
Og igår lykkedes det så endelig at finde de rigtige oplysninger om, hvad flasken har indeholdt!
Herligt, når sådan noget lykkes! - Forestiller mig at det må være samme følelse, som når en lystfisker, efter lang tids kamp, endelig får landet en præmie-laks!
Flasken har indeholdt Surinam Rhum - altså rom fra den hollandske koloni Surinam i Sydamerika.
Dette fremgår af de viste tegninger til etiketter, der blev registreret som varemærke d. 6. november 1915.
Hals- og korpus-etiket, som passer til den viste flaske. Det, der umiddelbart kan læses på den store etiket, er: "SURINAM RHUM - Importeret ved - Odense Vin Kompagni - ODENSE - KØBENHAVN. Den øvrige tekst vil jeg vende tilbage med, hvis jeg får den tydet.
Hals- og korpus-etiket, som passer til den viste flaske. Det, der umiddelbart kan læses på den store etiket, er: "SURINAM RHUM - Importeret ved - Odense Vin Kompagni - ODENSE - KØBENHAVN. Den øvrige tekst vil jeg vende tilbage med, hvis jeg får den tydet.
KØD-EKSTRAKT! - Produktet skal jeg snarest muligt vende tilbage med oplysninger om. Indtil da må du nøjes med at beskue dette billede af den karakteristiske flaske. - Denne er dog en smule u-karakteristisk, idet dens overflade er riflet - nærmest som et vaskebrædt. Jeg tror ikke at det har været tilsigtet, men at det måske skyldes at den er blæst i en defekt form?
Formen er karakteristisk for flasker til kødekstrakt, men farven kunne variere i rødlige og brunlige nuancer. Denne er ca. 110 mm. høj og har en let, flad opstikning.
Formen er karakteristisk for flasker til kødekstrakt, men farven kunne variere i rødlige og brunlige nuancer. Denne er ca. 110 mm. høj og har en let, flad opstikning.
PERSIAN SADDLE FLASKS
PERSIAN SADDLE FLASKS
Fineste Lomme Uhr Olie fra J. C. Filtenborg, Aarhus - København. - Det er, hvad det fine pap-etui indeholder.
J. C. Filtenborg - Urforretning en gros - blev grundlagt i 1855 i Aarhus og eksisterer stadig stadig på adressen Hornemansgade 36, København Ø.
Denne mundblæste flaske er bare 37 mm. høj.
Denne mundblæste flaske er bare 37 mm. høj.
ENDNU EN FLASKE FRA SMÅTINGS-AFDELINGEN:
Afsløring af denne lidt kryptiske meddelelse finder sted på søndag d. 13. september!
Dette cylindriske pap-etui - rødt med gyldne kanter - måler 52 mm. i højden og har en diameter på 20 mm.
Dette cylindriske pap-etui - rødt med gyldne kanter - måler 52 mm. i højden og har en diameter på 20 mm.
Mon nogen - måske en fra Aabenraa - kan hjælpe mig med dateringen af denne lille (bare 59 mm. høje) flaske?
Etiketten siger:
"Adler-Drogerie : Materialhandel
Tlf. 727 Ludwig von Münchow Tlf. 727
(håndskrevet tekst - som på bagsiden er "oversat" til den kemiske betegnelse: Ni So4)
Ramsherred Nr. 15 - Aabenraa
Spørgsmålet er: Hvornår "regerede" Hr. von Münchow på Adler-Drogerie?
Svar venligst via "Seriøs kontakt!", som du finder nederst i menuen til venstre.
P.S. Flasken har forresten et fint lille knækmærke, som jeg har mistænkt for at være eftervarmet (det samme gælder iøvrigt den lille brune flaske, længst til højre på billedet d. 15. august)!
Skal vi ha´ en debat om "eftervarmede knækmærker"? - Se det nye menu-punkt, DEBAT.
Længere nede på denne side (12. august) har jeg vist en lille parfumeflaske fra Dr. Dralle i et drejet træ-hylster, kaldet "Fyrtårn". Parfumen hed Illusion og fandtes i flere duft-varianter.
Har lige fået lyst til at vise, hvor forskellige "Fyrtårnene" kan være - og at henvise til en tysk hjemmeside, hvor du kan se flere udgaver (og andre, spændende parfumeflasker):
http://www.duftwaesserchen.wb4.de/ - gå til siden "Dt. Marken" i menuen og kør lidt ned, så finder du flere "fyrtårne"
Dr. Dralles produkter er ofte påført et logo i form af en lille fugl - en kolibri - og flasker med ordet KOLIBRI kan også henføres til Dr. Dralle-produkter.
Dr. Dralles produkter er ofte påført et logo i form af en lille fugl - en kolibri - og flasker med ordet KOLIBRI kan også henføres til Dr. Dralle-produkter.
SÅDAN EN FLASKE lader man jo ikke stå, når prisen er overkommelig!
JOHAN & AXEL HORNBECH - HADSUND
Firmaet blev oprettet i 1898 og deres produkter var i starten bitter og importerede varer. Det første produkt, som de selv fremstillede, var en bitter, der kaldtes "Den ægte Hornbækker".
Omkring 1902 startede brødrene en ny produktion, som fik stor betydning for virksomheden. De begyndte at lave frugtsaft og -vin. Det blev en stor succes - i 1907 eksporteredes til Indien, Siam, Sydamerika, England, Island og Grønland!
I 1912 åbnedes kontor i København (Nyhavn 67).
Denne ca. 300 mm. høje, kegleformede, flaske stod i genbrugsbutikken til en flad 5-kr. - flankeret af maskinblæste medicinflasker til både 10 og 25 kr. pr. stk. - Jeg "nøjedes" med at hjembringe denne!
Denne ca. 300 mm. høje, kegleformede, flaske stod i genbrugsbutikken til en flad 5-kr. - flankeret af maskinblæste medicinflasker til både 10 og 25 kr. pr. stk. - Jeg "nøjedes" med at hjembringe denne!
IKKE en flaske - men alligevel interessant:
I et par år har jeg haft denne cylindriske glasbeholder med indslebet prop stående til pynt - helt uden at vide, hvad det ætsede navn, GLOBUS stod for.
Ved et tilfælde stødte jeg så på navnet i en firmafortegnelse fra 1915 -17:
Globus, De forenede Chokolade- og Konfektfabrikker, A/S. Grundtvigsvej 11, V. - Tlf.: Centr. 2107 & 1458.
Danmarks største Fabrik for Tilvirkning af alle Sorter Chokolader, Kakaopulver, Konfekt, Sukkervarer.
Prima Varer. Største Udvalg.
Daglig Produktion: over 10,000 Pd.
Grand prix: Paris, London, Antwerpen.
Guldmedaille: København.
Højeste Udm. (Sølvm.): Aarhus 1909
Om glasset kan kaldet et emballageglas, er nok tvivlsomt. Det kommer an på definitionen. Men et standglas er det da - og dermed et "grænsetilfælde" i forhold til begrebet "flaske".
Konfekt-glas, ca. 310 mm. højt (ca. 350 mm. incl. den pressede prop, som formodes at være original). Bundens diameter ca. 105 mm.
Konfekt-glas, ca. 310 mm. højt (ca. 350 mm. incl. den pressede prop, som formodes at være original). Bundens diameter ca. 105 mm.
Bare lige en tanke:
At være samler af antikke flasker - og at være flaskehistorisk interesseret, er ikke det samme.
Det ene hverken indebærer eller udelukker det andet.
Jeg er både og!
P.S.
- og det ene er hverken værre eller bedre end det andet!
Det behøver ikke være prangende eller særligt eftertragtet for at være interessant!
Forleden havde jeg jeg den store glæde at finde en lille vinaigre-flaske med opstukket bund.
Iflg. "Danske flasker" fig. 306a, - der er præcis som min, - er der tale om flaske nr. 500 på Kastrup Glasværks Plan C1 fra 1886. Den tegnede flaske på Plan C1 har dog ingen opstikning.
Måske gik man ikke så højt op i om flaskerne havde opstikning eller ej?
Vinaigre - eller vineddike. Ca. 155 mm. høj.
Vinaigre - eller vineddike. Ca. 155 mm. høj.
Denne har jeg netop hjembragt fra Sønderjylland, hvor den blev fundet på loftet af en gammel kro for nogle år siden.
Min første tanke var, at den har været anvendt til snus, cacao og andre pulvere. - Så ser jeg at en (næsten) helt tilsvarende står på museet Hammerichs Hus i Ærøskøbing - omtalt i "Dansk glas 1825- 1925" s. 376 (Fig. 563 på s. 377).
I bogen henvises til "8-kantede Skosværteflasker" i Holmegaards kat. 1853.
Om der virkelig er tale om denne, vil jeg tillade mig at betvivle. I kataloget er kun omtalt 3/4 Pots - og denne samt den i Ærøskøbing rummer en hel Pot. At den heller ikke helt ligner tegningen i kat. 1853, skal man nok ikke lægge så meget i.
Under alle omstændigheder en fin, gammel sag. Og hvad den så end hedder i et katalog, så kan den jo være brugt til mangt og meget. Det er den sikkert også blevet!
Er den blæst i træ-, ler- eller jernform? - Lad mig høre dit bud (med tilhørende begrundelse!). Benyt "Seriøs kontakt" i menuen til venstre, - tak!
Ca. 220 mm. høj - bunden 100 X 650 mm. - nøjagtigt samme mål som flasken i Hammerichs Hus på Ærø.
Ca. 220 mm. høj - bunden 100 X 650 mm. - nøjagtigt samme mål som flasken i Hammerichs Hus på Ærø.
Uren glasmasse - bl.a. en stor potsten 15 mm. over bunden på den ene side.
Uren glasmasse - bl.a. en stor potsten 15 mm. over bunden på den ene side.
Opodeldoc-glas, er nævnt i alle de tidligste prislister fra glasværkerne Holmegaard, Conradsminde og Mylenberg, i seks størrelser og o to typer; "glatte" og "med kant".
Læs om Opodeldoc under menu-punktet "PRODUKT-FORTEGNELSE".
Opodeldoc-glas "med kant", hvilket vil sige en meget kraftig formsøm.
Opodeldoc-glas "med kant", hvilket vil sige en meget kraftig formsøm.
Her ses den kraftige formsøm - og det kan sikkert også anes, at der står "100" under glasset til højre. Det må være størrelsen, angivet i gram.
Her ses den kraftige formsøm - og det kan sikkert også anes, at der står "100" under glasset til højre. Det må være størrelsen, angivet i gram.
3 brun-orange-rød-gullige: "taster", bourgogne og ... ja, hvad er det mon for en?
Til venstre en "taster" (smagsprøve, indeholdende 1 deciliter til en forhandler fra importøren, vinhandler Oskar Davidsen). Navnet på indholdet, som er ulæseligt, samt årstallet 1934 er påført etiketten med blyant.
I midten en orangefarvet flaske af den type, som anvendtes til vin fra Bourgogne - med mange små luftblærer (kaldet "lus") og urenheder i glasset; hvilket kun gør den endnu mere charmerende!
Til højre en flaske, som ved første øjekast kan opfattes som en apotekerflaske, - men mundstykket får mig nu mere til at tænke på smørfarve! Måske fremtiden bringer svar?
Helholdsvis ca. 160, 225 og 125 mm. høje (fra v. mod h.).
Helholdsvis ca. 160, 225 og 125 mm. høje (fra v. mod h.).
3 små grønne - til pudsecreme eller sværte, madkulør og capers.
Til venstre et kvadratisk glas af en type, som bl.a. kendes med navnet Vibe Hastrup i relief. Har formentlig indeholdt pudsecreme eller sværte.
I midten en neutral madlulør-flaske af almindelig model, som findes i mange farvevarianter fra brun over grøn til nærmest blå.
Til højre et "Kobbergrønt Capersglas, svejfet Form", som det hedder på Kastrup Glasværks "Plan C. Nr. 1" fra ca. år 1900.
Sværte- eller pudsecremeglasset er 140 mm. højt og har en bredde på 40 mm. - kulørflasken er 182 mm. høj og har en bunddiameter på ca. 42 mm. - kapersglasset er 138 mm. højt, hvilket iflg. "Plan C. Nr. 1" betyder at det har indeholdt 125 gram.
Sværte- eller pudsecremeglasset er 140 mm. højt og har en bredde på 40 mm. - kulørflasken er 182 mm. høj og har en bunddiameter på ca. 42 mm. - kapersglasset er 138 mm. højt, hvilket iflg. "Plan C. Nr. 1" betyder at det har indeholdt 125 gram.
PUNCH-flaske, hjembragt fra min ferie. Disse flasker - sædvanligvis hvide - med påsat segl, findes i 3 størrelser om med et utal af forskellige istemplede tekster og / eller monogrammer i seglet.
Denne har øverst teksten: GENUINE (som er engelse og betyder ægte, uforfalsket, original). Nederst står der CALORIC PUNCH, som nærmest må betyde noget i retning af varmegivende blandings-drink. I midten er bogstaverne J. C. T., som må være initialerne for vinfirmaet I. C. Teilmann (Johan Christian Teilmann).
På flaskens modstående side findes en etiket, som bevidner at flasken er blevet genbrugt - denne gang til Rosenborg Salat Olie.
Flasken er ca. 240 mm. høj og bund-diameteren ca. 62 mm.
Flasken er ca. 240 mm. høj og bund-diameteren ca. 62 mm.
Seglet (en klat flydende glas) er påsat medens flasken stadig var ca. 1200 grader varm og straks istemplet teksten. 
Seglet (en klat flydende glas) er påsat medens flasken stadig var ca. 1200 grader varm og straks istemplet teksten.
Etiketten er fra Edv. Arnhof´s Eftf.: ”kgl. Hof-eddikebryggeri. Grundl. d. 3. juni 1787 af Jens Schoustrup (f. 1748, d. 1827). Den 31. aug. 1904 overtog Edvard Arnhof (f. 1867) bryggeriet, hvis nuværende indehavere er: S. A. Andersen (f. 1881) og Vald. Hey (f. 1881).” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste forretninger”, 1950).
Etiketten er fra Edv. Arnhof´s Eftf.: ”kgl. Hof-eddikebryggeri. Grundl. d. 3. juni 1787 af Jens Schoustrup (f. 1748, d. 1827). Den 31. aug. 1904 overtog Edvard Arnhof (f. 1867) bryggeriet, hvis nuværende indehavere er: S. A. Andersen (f. 1881) og Vald. Hey (f. 1881).” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste forretninger”, 1950).
Som skrevet i et af indlæggene under menu-punktet "Ram en pæl igennem", så er ikke alle flasker lavet af glas.
Denne er af keramik og signeret af Arne Bang - bror til Jacob E. Bang, som bl.a. har designet flasker for Holmegaard og Kastrup Glasværker.
Fremstillet til CLOC CACAO, som der står i relief på flasken / dunken. Den er ca. 155 mm. høj, har hank på modstående side og har muligvis været udstyret med en tilsvarende prop - kork med keramik-top? 
Fremstillet til CLOC CACAO, som der står i relief på flasken / dunken. Den er ca. 155 mm. høj, har hank på modstående side og har muligvis været udstyret med en tilsvarende prop - kork med keramik-top?
Dr. Dralle, Hamburg, er et af de firmaer, som har markedsført sine produkter på de danske marked i et sådant omfang, at jeg vil betegne hans flasker som "danske", selvom de formentlig ikke er fremstillet her i landet.
Her er den lille (60 mm. incl. prop) flaske til parfumen "Illusion", som fandtes i flere duft-varianter. Denne er med viol-duft.
Den tilslebne glasprop er iøvrigt forlænget, så den når helt ned i flaskens bund og dermed kan anvendes som en slags pipette eller "dryppe-prop".
Det fint drejede træ-hylster, som er udformet som et fyrtårn, er udstyret med etiketter, som på fransk, tysk og engelsk fortællet at indholdet er blomster-essens uden alkohol.
"Fyrtårn" - 80 mm. højt.
"Fyrtårn" - 80 mm. højt.
På flasken står der DRALLE og proppens finger-greb er udstyret med en istemplet flyvende fugl, som bærer en gren (?) i næbet. 
På flasken står der DRALLE og proppens finger-greb er udstyret med en istemplet flyvende fugl, som bærer en gren (?) i næbet.
Dette er blot én af Dr. Dralles annoncer for "Illusion". Jeg skal senere oplyse hvor og hvornår den har været bragt.
Dette er blot én af Dr. Dralles annoncer for "Illusion". Jeg skal senere oplyse hvor og hvornår den har været bragt.
Denne store flaske er fremstillet til "Rhinvin" - eller rhinskvin, som vi jo siger idag. Havde den været grøn, havde den været til vin fra Mosel-distriktet, medens de blålige (petroleumsfarvede) var forbeholdt vin fra Nähe-dalen.
Rhinskvinflasker findes i mange størrelser.
Denne er ca. 410 mm. høj - bunddiameter ca. 95 mm. - og nærmest orange-brun.
Denne er ca. 410 mm. høj - bunddiameter ca. 95 mm. - og nærmest orange-brun.
Sekskantet flaske med pebermynte-likør-etiket fra Ludv. Bjørns Vinhandel - grundlagt 1760.
Flasken er hamret og har en svagt blålig sats.
Etiketten er trykt hos Schrøder - og har nr. 985. Måske kan nogen tidsbestemme den? Flasken kan dog være ældre - eller yngre - end etiketten.
Ca. 225 mm. høj
Ca. 225 mm. høj
Bundens tværmål: 64 - 68 mm.
Bundens tværmål: 64 - 68 mm.
A. H. RIISE - St. Thomas W.I. - står der på etiketten. På flaskens skuldre står der A. H. Riise - St. Thomas V.I.
I dette tilfælde må man formode, at etiketten er ældre end flasken, da De Vestindiske Øer (West India) blev solgt til USA i 1917 og derefter blev til Virgin Islands (Jomfru-øerne).
Et lille etiket på flaskens side oplyser at indholdet er FARLIGT AT DRIKKE - idet det er TILSAT KOLOKVINT - IFLG. LOV AF 1. APRIL 1922.
Læs mere om Kolokvint på nedenstående link:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Violales_(violordenen)/Kolokvint
Læs evt. om Albert Henrik Riise her: http://www.aerogenealogy.dk/aeroslaegt/riise.htm).
Flasken er ca. 153 mm. høj og har rektangulært tværsnit.
Flasken er ca. 153 mm. høj og har rektangulært tværsnit.
Bagside-etiketten giver en længere anprisning af indholdet, Dobbelt Destilleret Bay Rum, som anvendtes såvel til hårpleje som til blødgøring af huden og after shave - ja, og såmænd også som "forfriskende lugt i sygeværelset"!
Bagside-etiketten giver en længere anprisning af indholdet, Dobbelt Destilleret Bay Rum, som anvendtes såvel til hårpleje som til blødgøring af huden og after shave - ja, og såmænd også som "forfriskende lugt i sygeværelset"!
HVIS der ikke havde været etiket på denne lille flaske, så havde jeg nok gættet på at den havde haft et andet indhold. Faconen ligner meget bordeddike fra J. A. Beauvais, så det var nok i den retning, mit gæt var gået. Denne har tilmed en lille hank.
MEN det var altså Champoing Sæbe fra Parfumerie C. SCHOU - København.
100 mm. høj 74 mm. på bredeste sted og 39 mm. dyb. Ståfladen er rektangulær - 35 X 45 mm.
100 mm. høj 74 mm. på bredeste sted og 39 mm. dyb. Ståfladen er rektangulær - 35 X 45 mm.
"CHAMPOING SÆBE - Fugt først Haaret med Vand og indgnid derefter lidt af Sæben ved hjælp af Fingerspidserne."
"CHAMPOING SÆBE - Fugt først Haaret med Vand og indgnid derefter lidt af Sæben ved hjælp af Fingerspidserne."
FEDT
EMULSION
INDEHOLDER
ANDRE FEDTSTOFFER
END MÆLKEFEDT
M a l g a
Sådan står der på denne 220 mm. høje, stærkt hamrede flaske, som har et ovalt tværsnit med bund-målet ca. 120 X ca. 78 mm. "Malga" er skrevet med sammenhængende bogstaver - og er formentligt et firmanavn. Fedtemulsion er en slags flødeerstatning, som anvendtes ved bl.a. fremstilling af is.
Produktnavnet ERMOL anvendtes også for denne fedt-emulsion.
Iflg. Dansk Varefakta Nævn er Ermol "erstatninger for mejeri-produkter, idet størstedelen af det naturlige mælkefedt er erstattet af andet fedtstof, f.eks. sojaolie."
Læs mere - følg nedenstående link: http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/Levnedsmidler/Levnedsmiddelvidenskab/Ermol
Fedt Emulsion. Denne flasketype findes med samme hoved-indskrift, men andre firmanavne (og / eller produktnavne?). Det er endnu ikke lykkedes mig at finde frem til nogle af de pågældende firmaer.
Fedt Emulsion. Denne flasketype findes med samme hoved-indskrift, men andre firmanavne (og / eller produktnavne?). Det er endnu ikke lykkedes mig at finde frem til nogle af de pågældende firmaer.
Her et par af feriens fund - to hel-flasker (3/4 Pot), kaldet Arrak-flasker.
Højde hhv. 322 og 325 mm. - Bund-diameter 82 mm. på begge.
Denne flasketype anvendtes til Arrak, som er spiritus, fremstillet af bl.a. ris og palmesaft. Arrak anvendtes ved fremstilling af punsch, som var en yderst populær drik her i landet i sidste halvdel af 1800-tallet og lidt ind i 1900-tallet.
Arrak-typen med den lange, spoleformede hals, anvendtes også til bl.a. likører. I det hele taget har man ikke følt sig bundet af glasværkernes navngivning af de forskellige flasketyper.
En anden flaske, som også for nylig er flyttet ind i min samling, er denne CHERRY CORDIAL (sådan står der skrevet på bundens kant).
Direkte oversat betyder det: "Kirsebær Hjertestyrker" - så indholdet har altså været kirsebær-likør.
Hvem der kender til det danske firma, P. F. Heering, vil vide at dets hoved-produkt i 1800-tallet var Kirsebær-Liqueur (Cherry Brandy) - og desuden Hindbær-Liqueur.
Allerede i 1823 producerede Heering en Kirsebær-Cognag, som blev kaldt Cherry Cordial.
I årene op til 1889 havde Heering problemer med at konkurerende firmaer brugte samme navne (Cherry Cordial og Cherry Brandy) til deres produkter, så han besluttede at pr. 1. januar 1889 skulle begge mærker hedde Kirsebær-Liqueur både herhjemme og i de 114 lande, han på det tidspunkt eksporterede til.
Kendere vil også vide, at denne flaske må have tilhørt en af Heerings mange konkurrenter. Den gode P. F. Heering ville under ingen omstændigheder have sine produkter på flasker, der ikke bar hans navn! Og det gælder helt tilbage fra ca. 1825, da han lancerede flasker med båndsegl, istemplet P. F. HEERING.
Læs evt. mere om firmaet og om båndsegl-flasker (på engelsk): http://www.banksconsulting.co.uk/bottles/page21.html
Flasken er iøvrigt fundet i Nord-tyskland.
Det er ikke billedet, der er skævt. Det ER flasken - som iøvrigt er ca. 228 mm. høj.
Det er ikke billedet, der er skævt. Det ER flasken - som iøvrigt er ca. 228 mm. høj.
Partiel opstikning med tekst på stå-fladen: CHERRY CORDIAL. Desværre ikke let at se på foto.
Partiel opstikning med tekst på stå-fladen: CHERRY CORDIAL. Desværre ikke let at se på foto.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|