Nogle påstande og argumentationer for nedbrydning af hidtil udbredte forestillinger!

Har du kommentarer eller spørgsmål, så benyt "Seriøs kontakt"!

Det handler alt sammen om gamle flasker!

NYESTE INDLÆG ER NEDERST PÅ SIDEN!

ALLE GAMLE FLASKER ER AF GLAS!

NEJ! - GAMLE FLASKER ER IKKE NØDVENDIGVIS AF GLAS! De kan være lavet af mange forskellige materialer: metal, træ, udhulede frugter eller keramiske materialer (lertøj, stentøj, porcelain eller fajance).

Der findes vel ingen helt klar definition på ordet flaske - og heller ingen helt klar skillelinie til dunk, flacon og karaffel.

Det må vi få styr på ved lejlighed!

En samling flasker af keramisk materiale - alle med navn fra danske firmaer: HEERING - WILH. SCHREIBER, KJØBENHAVN - I. L. TVEDES FABRIKER, HELSINGØR - MARSTRANDS BRYGGERIER, KJÖBENHAVN - P. RÖNNING, KJÖBENHAVN - CARL HARTZ, KJØBENHAVN - FRANTZ JENSEN, AARHUS og WAAGEPETERSENS EFTFG, KJØBENHAVN.

CHAMPAGNE-FLASKER TIL CHAMPAGNE, BORDEAUX-FLASKER TIL BORDEAUX-VINE O.S.V.

Ja, ja - det er da rigtigt. MEN... selvom flaskerne havde en benævnelse i glasværkernes kataloger og prislister, så kunne jo enhver købe disse standardflasker og anvende dem til hvad som helst.
Således ses champagneflasker ofte anvendt til bitter (f.eks. den berømte Køsters Mavebitter) og bordeauxflasker var almindeligt brugt til frugtvine.
Iøvrigt var der i slutningen af 1800-tallet og langt ind i næste århundrede adskillige flaskehandlere, som opkøbte brugte flasker (bl.a. af spildsamlere), vaskede dem og solgte dem i sorterede partier til f.eks. mindre producenter og importører.

Køsters Mavebitter fra Randers - altid på champagne-flasker.

MAN KAN BESTEMME FLASKERS OPRINDELSE UD FRA GLASMASSEN!

NEJ!!!

Se "Artikel 2", om "affarvnings- og misfarvningsproblemer ved smeltning af glas", som Mogens Schlüter skrev i 1985 - og hvori han tilbageviser at det skulle være muligt, ud fra glasmassens farve, at stedfæste fremstillingsstedet - altså glasværket, som producerede glasset.

Jeg har afskevet artiklen (næsten) ordret - dog med enkelte sproglige opdateringer samt markeringer i form af fed eller kursiv skrift de steder, jeg mener bør fremhæves. Desuden har jeg tilføjet supplerende bemærkninger som efterskrift.

Gå direkte til artiklen her .

Mogens Schlüter - født i 1918 i driftbestyrelboligen på Holmegaard som søn af daværende driftbestyrer Karl Schlüter. Uddannet civilingeniør i 1942 og ansat ved Holmegaard i 1945 som ingeniør. Chef for kunstafdelingen i 1952 og driftbestyrer i 1954. - Blev i 1968 udnævnt til underdirektør med ansvar for driften af kunstafdelingerne - herunder glasværket i Odense. Selv efter at være gået på pension i 1985, var Mogens Schlütet tilknyttet Holmegaard som historisk konsulent indtil sin død i 1994.

ACHAIA PATRAS / MAVRODAPHNE

Da Mogens Schlüter i 1984 udgav bogen, "Danske flasker", var det efter 8 års indsamling og bearbejdning af data for at dække et område, som ingen andre indtil da havde fundet det interessant at forske i.
Resultatet blev fremragende - og rigtig godt modtaget af den forholdsvis beskedne skare af folk med netop denne interesse.
Af mennesker, som kendte - eller ihvertfald har truffet - Mogens Schlüter, er jeg blevet fortalt at han var meget opsat på at finde de helt rigtige oplysninger og til enhver tid var parat til at ændre synspunkt, hvis der kom nye facts på bordet.
I respekt for netop dén holdning, finder jeg det helt rigtigt at fortsætte Schlüters søgen efter de korrekte oplysninger - og at dele dem med alle, som har interesse i det.
Enkelte steder i "Danske flasker" er der oplysninger, som efterfølgende har vist sig at være forkerte eller mangelfulde.
Der er endnu er nogle år til udgivelsen af min bog om gamle, danske, mundblæste flasker, så jeg finder det rigtigt her at videregive de nye facts, jeg har fundet frem til - i håbet om at Schlüter "sidder eet eller andet sted" og frydefuldt udbryder: "nåh, det er sådan, det er"!

Min første korrektion gælder fig. 366b i "Danske flasker", hvor den omtales som Achaia Patras - en "græsk punch". Den rigtige varebetegnelse er Mavrodaphne, som er en "græsk hedvin af portvins-type". Den importeredes, markedsførtes og forhandledes af vinhandler N. S. Dam, København, der havde græske vine som speciale.

Tre hel-flasker (findes også i halv størrelse) med påsat segl, istemplet ACHAIA PATRAS. Indtil for nylig har jeg kun kendt til denne flaske i brunlige nuancer, men som det fremgår af billedet, findes den også i grøn.

Annoncen her er fra 1912

TOLDKONTROLNUMRE

Toldkontrolnumre som ID - DUER IKKE!!!

- Ihvertfald ikke ubetinget!

Gennem de sidste par år har jeg forsøgt at fremskaffe det doku-mentationsmateriale, som er lagt til grund for oplysningerne i "flaskebogen" ("Danske flasker" - herefter kaldet Df.) og i den ellers så udmærkede opstilling, som findes på Glashistorisk Selskab Holbæks hjemmeside ( LINK ) vedrørende toldkontrolnumre.

I Df. står der sådan på siderne 110 og 112:

"Toldkontrolnummer. I henhold til toldloven af 1924 blev der, d. 1. april 1928, udsendt en forordning om "Banderolering af spiritus og vin", der senere er blevet fornyet flere gange, sidst i 1967. Om brugen af flasker bestemtes det:

Gennemskinnelige beholdere skal være fyldt til en for den pågældende virksomhed ensartet tappehøjde for hver flasketype.
Det ansvar, som med hensyn til rumindholdet er pålagt virksomhederne, er disse fritaget for i tilfælde, hvor der anvendes såkaldte stemplede flasker, dvs. flasker:
   1. som er fremstillet af et indenlandsk glasværk.
   2. som er istøbt glasværkets monogram, et særligt kontrolnummer og normal-cl-indholdet, og
   3. for hvilke glasværket til direktoratet har afgivet indeståelse for, at det virkelige rumindhold ligger indenfor en nærmere fastsat afvigelse fra den istøbte angivelse.

Fra den tid og indtil bestemmelsen gik af brug i slutningen af 1950´erne har danske spiritus- og likørflasker været forsynet med den foreskrevne mærkning, der hos Kastrup og Holmegaard har set således ud (se nedenstående fig. 88 fra Df.)
Kastrup brugte her sit indregistrerede varemærke, KG i et skjold, Holmegaard sit HG. Inskriptionerne står nederst på korpus, ofte også i bunden, men her i reglen uden kontrol-nummer for Kastrups vedkommende, da skjoldet fylder så meget. De forskellige kontrolnumre findes noteret på lister, en for Kastrup og en for Holmegaard, med angivelse af rumindhold, tappehøjde, max. garanteret udsving, evt. "istøbte" navne på flasken, firmaets navn og flaskens art. På kastrups liste er der 83 numre, på Holmegaards kun 29. Disse lister er en værdifuld fortegnelse over danske spiritusflasker fra denne periode. Blandt de ældste er der enkelte mundblæste, ellers er det mest halvautomatisk fremstillede flasker og kun ganske få helautomatiske.
Mellem 1955-60 hørte kontrollen op af sig selv, da flaskerne efterhånden alle var fremstillet helautomatisk med et betydeligt nøjagtigere rumindhold, end man tidligere kunne gøre det."

Df. fig. 88. Mærkning i henhold til banderole-bestemmelserne af 1928

Venlige medarbejdere på "Toldmuseet" (som nu hedder ToldSkat Museum) har forgæves søgt at finde oplysninger, som kunne føre til en komplet liste over de anvendte numre og give svar på, om det virkelig var sådan, at hvert nummer var tildelt et specifikt produkt og en enkelt forhandler (producent / importør).

Den seneste udvikling i sagen er nedenstående brev fra den fungerende museumsleder - og den er ret nedslående, læs selv:

Kære Poul

Så vidt jeg kan se, er den liste du henviser til en fortløbende fremstillet liste. Dvs. en liste der er opstået på baggrund af producenternes henvendelser om godkendelse af den givne flasketype til toldvæsnet. Så en sådan liste, eller godkendelsen af den enkelte flaske, ville ikke fremgå af cirkulærer eller forordninger fra samtiden, som er det, vi er i besiddelse af. Men en liste eller de enkelte godkendelser vil måske kunne findes hos producenterne (såvel glas- som indholdsproducenterne) og i arkiv hos toldvæsnet, formentligt på det lokale toldkammer.

Som jeg ser det, er der nok to veje at gå: Toldvæsnets arkiver, som ikke er hos os, men de forskellige lokale toldkammerarkiver findes hos landsarkiverne og det centrale arkiv findes på rigsarkivet. Og den anden vej er glasproducenternes arkiver, som du nok ved mere om end jeg gør. Nogle af disse vil muligvis også være at finde hos statens arkiver, evt. på erhvervsarkivet i Århus.

Jeg kan derfor henvise til Statens Arkiver , hvor du kan søge og bestille materiale fra statens arkiver. Du er selvfølgelig meget velkommen til at vende tilbage til mig, hvis du har spørgsmål.

Held og lykke i din fortsatte søgning.

Med venlig hilsen

Morten Meinert Jensen
ToldSkat Museum

Nå, ja - her ville jeg egentlig have bragt et billede af nogle punch-flasker med påsat segl og told-kontrolnummer 13. De findes nemlig med forskellige navne i seglet! - Men sådan et billede havde jeg ikke lige, så i stedet vises to ens flasker med forskellige toldkontrolnumre, nemlig nr. 47 og nr. 55. - Endnu har jeg ikke kunnet nænne at fjerne de påmalede udsmykninger.

BUCH og BUCH er ikke nødvendigvis det samme!

Måske skal der ikke rammes en pæl hele vejen igennem påstanden om at flaskerne på fig. 382 (s. 323) i "Danske flasker" ("Df") har noget som helst med hinanden at gøre.
Hvad angår fig. 382a, så er der ikke meget at være i tvivl om. Der står klart og tydeligt: "Gl. Rom", "PETER BUCH" og "Kjøbenhavn".
Flere samlere har i årevis betvivlet at fig. 382b er en spiritusflaske. Sådan nogle kan godt være små, - men det virker "forkert", at der står Buchs Fabriker på den! Almindeligvis brugtes den betegnelse af kemisk-tekniske fabrikker. Selve ordet fabrik blev dengang brugt i samme betydning, som vi idag bruger "fabrikation" - så man kunne se annoncer, hvor samme kemisk-tekniske virksomhed reklamerede med fabrik af sværter. rottegift, bitter, mineralvand og parfumer!

Vinhandler Peter Buch (grundlagt af Peter Buch i 1887) havde i 1892 adresse på Halmtorvet 8 k (altså i kælderen) - i 1940 og 1950 på Vestre Boulevard 13 (nu H. C. Andersens Boulevard), København V.

Flasken er X mm. høj.

Bunddiameter: X mm.

Buch´s Farvefabrik blev grundlagt af C. T. Buch i 1872 og i 1883 overtaget af Peter Johan Buch og Axel Andreas Bagge. Begge disse udtrådte i 1896 og firmaet blev overtaget af Thomas Wilhelm Buch, som overdrog det til sin søn, Finn Peter Buch i 1939 (kilde: KRAK, "Danmarks ældste Forretninger", 1940).
Firmaet havde i 1892 adresse på 32 s (stue-etagen), København K.
I 1900 hed adressen "Ny Vestergades Forlængelse nr. 64" der var omfattet af et nyt postdistrikt, som kaldtes Kjøbenhavn B (oprettet 1. maj 1900 - ophævet og ændret til København V d. 16. januar 1927). Allerede i KRAKs Vejviser 1905 ses det, at "Ny Vestergades Forlængelse" er omdøbt til "Tietgensgade", hvor Buch´s Farvefabrik stadig har adresse i nr. 64.

For mig er der ingen tvivl om at der er tale om to selvstændige virksomheder, - MEN så er det da noget af et sammentræf, at de begge (indenfor samme minut!) har foretaget anmeldelser til registrering - nemlig "den 4de August 1892 Kl. 11.20 Form.", da vinhandler Peter Buch anmeldte en etiket til "Dansk Banco" (som var en punsch) og Buch´s Farvefabrik anmeldte en etiket til "Ny Patent Ovnsværte".

Et kig i "Vejviser for Kjøbenhavn og Frederiksberg" 1892 viser, at vinhandler Peter Buch har privat bopæl på Ny Stormgade 67 - 3. sal - hvor han står opført som P. J. Buch! - Mon det er den Peter Johan Buch, som i 1883 overtog Buch´s Farvefabrik?

Efter min mening er det overmåde sandsynligt! - Og - for en god ordens skyld: Det er ikke lykkedes at finde andre virksomheder med navnet Buch indenfor det forholdsvis lille, afgrænsede område, der i årene 1900 - 1927 hed Kjøbenhavn B.

Konklussionen på ovenstående må være, at disse 3 små (ca. X mm. høje) flasker med påskriften Buch´s Fabriker Kbhvn. B har indeholdt farve eller sværte.

von Bergen

Næste indlæg på denne side kommer til at omhandle en flaske, som ikke er omtalt i "Danske flasker", men som har toldkontrolnummer 29 fra Kastrup Glasværk (se i listen over toldkontrolnumre her).

De 2 størrelser - 18 og 36 cl. - som kendes med påskriften "von Bergen" og KGs toldkontrolnummer 29. - Den mindste er venligst udlånt fra privat samling.