Søg og du skal finde!

Som i ethvert andet fagområde er der også i "flaske-verdenen" en del ord og begreber, som kræver en nærmere forklaring.

Sådanne forklaringer kommer her - ordnet i alfabetisk rækkefølge. Hav tålmodighed - og send gerne spørgsmål, hvis jeg har skrevet noget, du ønsker forklaring på. Listen bliver udbygget lejlighedsvis.

FLASKENS "ANATOMI"

Først en lille indlæring i flaskens "anatomi":

Nedenstående tegning er venligst stillet til rådighed af Poul Schjelder, Aalborg.

Som eksempel er her anvendt en Sherryflaske og en såkaldt Oporto (portvin). Men benævnelserne gælder iøvrigt alle flasker.

A

ARKANA: Kaldes også "patent-medicin", men mere korrekt er nok: "fup-og-fidus-produkt"! Læs udførlig forklaring i Salmonsens Leksikon (følg nedenstående link): http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0101.html

B

BITTER: Oftest en blanding af spiritus og udtræk af urter. Bitter er af producenterne blevet tillagt helbredende og / eller forebyggende egenskaber, som der ikke er ført videnskabeligt bevis for - selvom det ofte blev påstået i annoncer for produkterne. - De mest kendte dansk fremstillede bittere er nok: Køsters Mavebitter, Brama Livs-Elixir og Sybilles Livsvækker.

BODEGA: "I Kastrup Glasværks lister fra 1885-86 er der under sherry-flasker nævnt som én af typerne: "Bodega Form, mørke". Begrebet "Bodega" går igen helt op til vore dage, hvor der i Holmegaards sidste vinflaske-serier fra oktober 1980 er nævnt "Sherry" og "Bodega", men ikke portvin. Udtrykket bodega står på denne måde i stedet for portvin, hvilket for så vidt er mærkeligt, da bodega er spansk og ikke portugisisk og betyder lager eller opbevaringssted. Det var oprindeligt betegnelsen for et spansk vinlager, en vinkælder. Man begyndte da at sælge vin fra kælderen ved små borde mellem tønderne, det blev til vore dages Bodega, vinstue som det hedder på dansk, og herfra må udtrykket være gået over til at betyde den vin, man solgte fra vinkælderen. Udtrykket står kun få gange i de gamle prislister. Foruden ovennævnte står det igen i prislister fra Frederiksberg Glasværk 1899-1907, som "mørke (Bodega)". Men det forekommer en del på etiketter fra Kastrups prøvesamling og er, som sagt, endnu et fast begreb for hedvin, især portvin." - Kilde: "Danske flasker - Fra Renæssancen til vore dage" (1984).

BUNDOPSTIKNING: Se OPSTIKNING.

F

FORMSØM: Lodrette og/eller vandrette linier i flasken - spor efter samlingerne i den form, flasken formedes i. Er der 2 lodrette linier, er flasken blæst i en 2-delt form. Er der desuden en vandret formsøm (oftest lige under flaskens skulder), har formen været 3-delt.

G

GLASPEST: En kemisk nedbrydning af glasset, som viser sig ved misfarvninger i glasmassen. Kan ikke kureres, men skjules ved at fylde væske (selv rent vand) i flasken.
Flasker (eller andre glas-beholdere), som i længere tid har indeholdt væske - f.eks jordfund - er ofte ramt af glaspest.
Vær opmærksom på at flasker, som har fået et tyndt lag olie (oftest glycerinolie) på indvendig side, kan vise sig at være angrebet af glaspest!

GLASSYGE: Se GLASPEST.

H

HYALITH-GLAS: "Sort" glas - som egentlig er glasmasse, der er mættet med farven mangan. Kun ved at holde glasset op mod meget stærkt lys, lader det sig gøre at skimte lyset gennem de tyndeste steder i glasset. - Læs evt. mere om "sats-farver" i "Artikel 2", her.

I

ILDFARVET:

K

KORPUS: Se tegning, "Flaskens anatomi".

M
MUNDBLÆST: Flasker er enten mund- eller maskinblæste (håndværks- eller maskinelt fremstillede).
Mundblæste flasker kendes ved at de enten SLET IKKE har synlige formsømme ELLER at disse ikke ses på flaskens mundstykke.

MUNDSTYKKE: Se tegning, "Flaskens anatomi".

O

OPSTIKNING: Opad-hvælvet bund. Der er flere meninger om, hvorfor nogle flasker har opstukket bund. Helt sikkert er det dog, at især før maskiner overtog produktionen - ja, og især dengang flaskerne blev frit-blæst (altså uden brug af form), da var det ikke så let at få bunden helt jævn. Tilmed efterlod en af de almindeligste produktionsmetoder et ujævnt og ofte skarpt knækmærke, som man ved opstikning kunne "uskadeliggøre" - og samtidig sikre, at flasken stod mere stabilt på et bord.
Der skelnes mellem flere typer af opstikninger. De kan være høje eller lave, runde eller flade - eller med knop. De kan også være partielle - altså således at kun en del af bundet er opstukket og flasken får derved en bredere stå-flade.

OPSTUKKET BUND: Se OPSTIKNING.

P - Q

PROP-MUNDSTYKKE: Mundstykke, beregnet til korkprop - i modsætning til Crown-Cork (i daglig tale kaldet kapsel), patentprop eller skruelåg m.m.

PEST: se GLASPEST.

R

RELIEF: Udad-hvælvet tekst eller motiv i glasset.

RIGLE ("omlagt rigle"): Forstærkende ring af glas, lagt omkring flasken, lige under mundstykkets top. Ses typisk på alle Bordeaux-vinflasker.