Søg og du skal finde!

Som i ethvert andet fagområde er der også i "flaske-verdenen" en del ord og begreber, som kræver en nærmere forklaring.

Sådanne forklaringer kommer her - ordnet i alfabetisk rækkefølge. Hav tålmodighed - og send gerne spørgsmål, hvis jeg har skrevet noget, du ønsker forklaring på. Listen bliver udbygget lejlighedsvis. 

FLASKENS "ANATOMI"

Først en lille indlæring i flaskens "anatomi":

Nedenstående tegning er venligst stillet til rådighed af Poul Schjelder, Aalborg. - Klik på tegningen - så bliver den større!
Som eksempel er her anvendt en Sherryflaske og en såkaldt Oporto (portvin). Men benævnelserne gælder iøvrigt alle flasker.

A

ARKANA: Kaldes også "patent-medicin", men mere korrekt er nok: "fup-og-fidus-produkt"! Læs udførlig forklaring i Salmonsens Leksikon (følg nedenstående link):
http://runeberg.org/salmonse   n/2/2/0101.html

ARRAK:

B

BITTER: Oftest en blanding af spiritus og udtræk af urter. Bitter er af producenterne blevet tillagt helbredende og / eller forebyggende egenskaber, som der ikke er ført videnskabeligt bevis for - selvom det ofte blev påstået i annoncer for produkterne. - De mest kendte dansk fremstillede bittere er nok: Køsters Mavebitter, Brama Livs-Elixir og Sybilles Livsvækker.

BODEGA: "I Kastrup Glasværks lister fra 1885-86 er der under sherry-flasker nævnt som én af typerne: "Bodega Form, mørke". Begrebet "Bodega" går igen helt op til vore dage, hvor der i Holmegaards sidste vinflaske-serier fra oktober 1980 er nævnt "Sherry" og "Bodega", men ikke portvin. Udtrykket bodega står på denne måde i stedet for portvin, hvilket for så vidt er mærkeligt, da bodega er spansk og ikke portugisisk og betyder lager eller opbevaringssted. Det var oprindeligt betegnelsen for et spansk vinlager, en vinkælder. Man begyndte da at sælge vin fra kælderen ved små borde mellem tønderne, det blev til vore dages Bodega, vinstue som det hedder på dansk, og herfra må udtrykket være gået over til at betyde den vin, man solgte fra vinkælderen. Udtrykket står kun få gange i de gamle prislister. Foruden ovennævnte står det igen i prislister fra Frederiksberg Glasværk 1899-1907, som "mørke (Bodega)". Men det forekommer en del på etiketter fra Kastrups prøvesamling og er, som sagt, endnu et fast begreb for hedvin, især portvin." - Kilde: "Danske flasker - Fra Renæssancen til vore dage" (1984).

BOUTEILLE: Udtales butælje, som er det oprindeligt franske ord for flaske.

BUNDOPSTIKNING: Se OPSTIKNING.

BÅNDSEGL: En strimmel glas, som lagdes på flasken medens begge var varme, hvorefter firmanavn (f.eks. P. F. HEERING) eller andet stempledes i den endnu bløde strimmel.
 
Det menes, at Heering var ophavsmand til denne form for mærkning omkring 1830.

C

D

E

F

FORMSØM: Lodrette og/eller vandrette linier i flasken - spor efter samlingerne i den form, flasken formedes i. Er der 2 lodrette linier, er flasken blæst i en 2-delt form. Er der desuden en vandret formsøm (oftest lige under flaskens skulder), har formen været 3-delt.

G

GLASPEST: En kemisk nedbrydning af glasset, som viser sig ved misfarvninger i glasmassen. Kan ikke kureres, men skjules ved at fylde væske (selv rent vand) i flasken.
Flasker (eller andre glas-beholdere), som i længere tid har indeholdt væske - f.eks jordfund - er ofte ramt af glaspest. 
Vær opmærksom på at flasker, som har fået et tyndt lag olie (oftest glycerinolie) på indvendig side, kan vise sig at være angrebet af glaspest!

GLASSYGE: Se GLASPEST.

H

HAMRET: Ordet "hamret" i forbindelse med glas, træffes i de første prislister fra de danske glasværker, som kendes fra midten af 1800-tallet. Heri omtales "hamrede bouteiller" (se evt. BOUTEILLE i ordlisten). Betegnelsen er opstået på grund af sådanne flaskers lighed med hamret sølv og andre metal-emner, der blev banket (hamret) ud af plade-metal og som derved fik en meget ujævn overflade. 

HYALITH-GLAS: "Sort" glas - som egentlig er glasmasse, der er mættet med farven mangan. Kun ved at holde glasset op mod meget stærkt lys, lader det sig gøre at skimte lyset gennem de tyndeste steder i glasset. - Læs evt. mere om "sats-farver" i "Artikel 2",  her.

I

ILDFARVET: En særlig nuance af brunt glas. Den forekom første gang i Conradsminde Glasværks prisliste fra 1840´erne og i Holmegaards fra 1853 netop med betegnelsen ildfarvet. I Mylenberg Glasværks prisliste fra 1859 kaldes den rød.

J

K

KORPUS: Se tegning, "Flaskens anatomi" øverst på denne side.

L



M
MUNDBLÆST: Flasker er enten mund- eller maskinblæste (håndværks- eller maskinelt fremstillede).
Mundblæste flasker kendes ved at de enten SLET IKKE har synlige formsømme ELLER at disse ikke ses på flaskens mundstykke.

MUNDSTYKKE: Se tegning, "Flaskens anatomi".

N

O

OPSTIKNING: Opad-hvælvet bund. Der er flere meninger om, hvorfor nogle flasker har opstukket bund. Helt sikkert er det dog, at især før maskiner overtog produktionen - ja, og især dengang flaskerne blev frit-blæst (altså uden brug af form), da var det ikke så let at få bunden helt jævn. Tilmed efterlod en af de almindeligste produktionsmetoder et ujævnt og ofte skarpt knækmærke, som man ved opstikning kunne "uskadeliggøre" - og samtidig sikre, at flasken stod mere stabilt på et bord.
Der skelnes mellem flere typer af opstikninger. De kan være høje eller lave, runde eller flade - eller med knop. De kan også være partielle - altså således at kun en del af bundet er opstukket og flasken får derved en bredere stå-flade.
 
OPSTUKKET BUND: Se OPSTIKNING.

P - Q

PEST: se GLASPEST.

POT: Gammelt dansk mål, svarende til 0,966 liter. - Se mere om gamle mål her: http://www.nordhild.eu/malvt.html 

POTTE: Smeltedigle af ildfast ler til at smelte glas i. Den eneste kendte metode indtil ca. 1860. Se evt. "Danske flasker" af Mogens Schlüter, s. 32.

PROP-MUNDSTYKKE: Mundstykke, beregnet til korkprop - i modsætning til Crown-Cork (i daglig tale kaldet kapsel), patentprop eller skruelåg m.m.

PUNSCH (staves også PUNCH): 
 

R

RELIEF: Udad-hvælvet tekst eller motiv i glasset.

RIGLE ("omlagt rigle"): Forstærkende ring af glas, lagt omkring flasken, lige under mundstykkets top. Ses typisk på alle Bordeaux-vinflasker. 

S

SEGL: Kan enten fremstå som relief (se under R) eller som "pålagt" - en klat flydende glas, som er lagt på flasken, medens denne endnu er ca. 1200 grader varm. Herefter er der som regel stemplet tekst og/eller motiv i seglet, der oftest er cirkulært eller ovalt, men også findes som et "bånd"  (altså en aflang klat eller strimmel), de såkaldte båndsegl-flasker, som på engelsk kaldes ribbon sealed bottles. - Det menes at være P. F. Heering, som fandt på denne metode til at mærke sine flasker.

SKRUEBRÆKKERFLASKER (eller blot "SKRUEBRÆKKERE"): Med udgivelsen af bogen "Dansk glas 1825 - 1925" blev en myte skabt i 1963 - og videreført i både 2.-udgaven i 1974 og i 3. udgave i 1979. Heri fortælles at "I 1903, under en strejke på rhinlandske glasværker, sendte et af disse nogle forme til Aalborg Glasværk med bestilling på en masseproduktion af fastblæste* saftftasker. - Da glasmagerne i aalborg fik sammenhængen at vide, stoppede de produktionen øjeblikkelig. FORTSÆTTES!


T

TOLD-KONTROLNUMRE:
  Indtil videre henviser jeg til min artikel " Toldkontrolnumre som ID - DUER IKKE!!!" på den side, som hedder "RAM EN PÆL IGENNEM!" (find den i menuen til venstre på siden).

Det er nu lykkedes mig at finde
yderligere oplysninger
  om toldkontrolnumrene og jeg er i fuld gang med at registrere alle flasketyperne med angivelse af størrelser, farver, mundstykke-typer m.m.
Når dette er færdiggjort, er det min hensigt at fotografere flaskerne og lægge det samlede resultat frem. - Kan du hjælpe mig med oplysninger (jeg mangler stadig oplysninger om en del af de flasker, som har told-kontrolnummer!), så kontakt mig via "Seriøs kontakt".

U

V

X - Y - Z

Æ - Ø - Å

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

31.08 | 20:57

hej. har lige fundet sådan en flaske i jorden i Nærum, hvad er historien bag denne. er den gammel ? tak på forhånd

...
30.11 | 21:49

Hej Louise
Det lyder spændende! - Har du mulighed for at sende mig et par billeder direkte på min mail: plyng@mail.dk - ?
Venlig hilsen
Poul

...
30.11 | 20:24

Jeg har 2 mørkeblå flasker fra sødring emservand, sødring & Co.
Disse stammer fra min fars virksomhed på Rentemestervej i København, fundet ved udgravning.

...
24.06 | 16:17

Vildt spændende side. Jeg er selv samler, men "kun" de gamle patent-sodavandsflasker. Så jeg kender alt for godt det at blive opslugt af flaskens form farve osv

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE