SIDSTE NYT! 2014/2

30. september 2014

TO KOLDE OG EN LILLE KLAR!
- Det kunne udmærket være en bestilling, afgivet til Bolt i Jernbane Restauranten i Korsbæk. - I dette tilfælde er det dog 3 flasker fra det aktuelle forside-billede, som også kan ses nederst på denne side.
Men lad mig nu alligevel betragte de tre flasker som "dagens ret" - og starte med "forretten": En lille flad, kantet flaske, - og den slags findes der rigtig mange forskellige af! De har været brugt til utallige produkter i kategorierne kemisk-tekniske (herunder bl.a. parfumeri-varer og smøre-olier) og til fødevarer (bl.a. essenser).

Den store grønne flaske er helt neutral, men signalerer brændevin - dog ikke dansk brændevin, men rom eller whisky. Typen har været brugt til begge dele.

Den lille grønne må siges at være "desserten"! FABRIKEN ISLAND KJØBENHAVN, står der på skulderen. Indholdet har været Islandsk Bitter, som der kunne siges rigtig meget godt om. Og det blev der også! Især af producenten - vistnok en "Hr. H. Schultz", som havde fabrikens kontor og lager i Badstuestræde 15, hvor fabriken også havde adresse i 1897.  I 1901 var den flyttet til
Niels Hemmingsensgade 19, K. - Dette kan ses af nogle små skrifter, som fabrikken udsendte - og som i hovedsagen indeholdt anprisninger (anbefalinger) fra tilfredse brugere. Det skal måske lige nævnes, at de pågældende brugere meget vel kan være blevet godt betalt (måske med naturalier - i form af nogle gratis flasker af "vidunder-midlet"!). Forsiden af det ene hefte (1901) er prydet med afbildede guldmedaljer, - udenlandske - som formentlig er ren fup, ligesom indholdet af flaskerne!

Der var adskillige af dén slags på markedet sidst i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet (og sidenhen! - måske ligefrem stadig?). Lad mig nævne nogle af de samtidige: Brama Livs Elixir, Sybilles Livsvækker, Cherly Elixir og Palmblads Mavebitter - ja, det var nok nogle af dem, som havde størst udbredelse. Fælles for dem alle var, at de var billige at fremstille, men dyre i anskaffelse. Opskrifterne var selvfølgelig hemmelige, - og den slags produkter kaldes da også for "hemmelige lægemidler" eller arkana.

På bagsiden af et af de nævnte hefter (1901) skriver producenten sådan: ADVARSEL! Naar det ærede Publikum har besluttet sig til at forsøge vor anerkjendte ægte "Islandske Bitter, Islenzkur", bedes det i egen Interesse ikke at lade sig forlede til at kjøbe en anden Bitter eller Elixir, da kun den ægte Islandske Bitter Islenzkur, som er ren Urteextrakt, besidder de gode Egenskaber, som andre nyere Bittere giver sig udseende af at have. Forlang hos Deres Urtekræmmer den ægte Islandske Bitter, Islenzkur, fra Fabriken "ISLAND" og De vil ikke fortryde det. Med Højagtelse - Fabriken "Island", Kjøbenhavn K. - Telefon 5012

P.S.

Når jeg kom til at tænke på Jernbane Restauranten i Korsbæk, er det fordi jeg netop har fået en henvendelse fra "Korsbæk på Bakken" (se mere HER), som har bedt mig hjælpe med at finde nogle gamle flasker med etiketter. Det sker efterhånden ret ofte, at jeg får den slags henvendelser - og jeg har bl.a. leveret flasker til "Badehotellet" og til den TV-serie, som hedder "1864" - skrevet og instrueret af Ole Bornedal.Den sendes i anledning af 150-året for Danmarks nederlag, som førte til tabet af Slesvig-Holsten i 1864. Se første af de ialt 8 afsnit på DR1 d. 20. oktober. - Se trailer fra filmen HER 

28. september 2014

Højderne på disse flasker er ca. 22,5 cm. for halv-flaskernes vedkommende - og hel-flasken er ca. 26,5 cm. - Som det ses, kan sats-farven variere.

VINHUSET P. & H. SVENDBORG står der i relief på brystet af disse tre flasker, hvoraf den største også kan ses på det aktuelle forside-billede (se det evt. nederst på denne side).
På brystets modsatte side er der - ligeledes i relief - en cirkel, som er åben øverst og nederst. Den slags cirkler er oftest beregnet til en lille etiket og ses mest på likør-, men også på cognac-flasker.

Om disse tre flasker har været til likør eller til cognac, ved jeg ikke, - men ud fra flaskens facon, tror jeg mest på cognac. Skulle nogen have kendskab til et eksemplar med etiket(ter) i behold, vil jeg meget gerne høre om det!


"P. & H." står for "Petersen & Hansen", som grundlagde vinhandelen i 1890.
M. C. Petersen udtrådte af firmaet i 1917, men endnu i 1940 var Valdemar Hansen indehaver - nu sammen med fru I. Moses, N. J. P. Hyllested og P. G. Moses. - Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1940.

Firmaets adresse var i 1893 "Hybelhus", Svendborg - og alledede dengang havde det telefon - nr. 588 - (Kilde: Pris-Kurant, 1893).

21. september 2014

Flasken længst til venstre er ca. 30 cm. høj.

Lag mig bare sige det, som det er: Der går lang tid mellem de gange, hvor jeg ser en gammel flaske, som jeg ikke før har set mage til. Ihvertfald hvis jeg ikke straks kan konstatere at den er udenlandsk og ikke har været kendt på det danske marked i første halvdel af 1900-tallet.

Men sådan en flaske fandt jeg for nylig. Den er vist på det aktuelle forside-billede, som også kan ses nederst på denne side.

Her ses den sammen med andre flasker af den type, som jeg kalder pragt-flasker. Det er flasken længst til venstre, - og som det ses, har de alle noget nær samme mønster på skulder og hæl. De er iøvrigt helt neutrale - altså uden angivelse af hvilke glasværker, de er fremstillet på, hvad indholdet har været og hvem der har forhandlet dem. Bortset fra den lille buttede, som står forrest på billedet. Den har de sammenflettede bogstaver T og S i relief på bundens underside. Hvad bogstaverne står for, er endnu en gåde. Måske er den på vej til at blive løst?

19. september 2014

Idag viser jeg de 4 mineralvands- flasker, som er med på det aktuelle forside-billede (se det evt. længere nede på denne side).

Længst til venstre står en maskin- blæst flaske fra Løgstør Mineral-vands-fabrik, - som der også står trykt på porcelæns-proppen. På flaskens bryst står der bare Løgstør - med fint svungen "håndskrift".
På bundens underside står i relief et stort P - og det er nok det mest interessante ved denne flaske. - Jeg har ikke stor erfaring med maskin-flasker, men på adskillige mund-blæste har jeg bemærket, at et enkelt bogstav under en ellers neutral flaske, oftest er begyndelses-bogstavet i fabrikkens eller dens ejers navn. Løgstør Mineralvands-fabrik var i 20 år - fra starten i 1893 og indtil 1913 - ejet af Edvard Pedersen (først sammen med en bror, - de sidste år alene). I 1913 sælges fabrikken til Thorvald Madsen.
De første maskinflasker blev her i landet fremstillet i 1912, så hvis P står for Pedersen, kan det hænge sammen med at Edvard Pedersen ved salget fik en aftale med den nye ejer om at han (Edvard) fortsat måtte fremstille al den mineralvand, som han kunne sælge til Fjerritslev Gæstgivergård (på den anden side af Limfjorden)- dog ikke længere end til 11.-6. 1919.
Det store P kan have den forklaring, at Edvard P. selv skulle investere i flasker til sin egen produktion - og med den diskrete mærkning kunne der holdes regnskab med flaskerne, også når de senest i 1919 skulle overgå til den nye ejer.

De to næste flasker fra venstre er fra henholdsvis "Sifon" i København og fra "Cito" i Haslev, - to forholdsvis almindelige flasker, som jeg ikke vil ofre mere plads på her. - Derimod den tredie, - flasken længst til højre -  som er fra Bryggeriet Stjernen. Ved første øjekast er flasken helt neutral og drejet i formen. Kun den trykte tekst på porcelæns-proppen røber, hvem der ejer flasken: STJERNE BRYGGERIERNE KJØBENHAVN. - Og dog! For selvom flasken er drejet i formen, så er der initialer og motiv i relief på bundens underside;  AB omgivet af en stor stjerne. Formens bund-plade har altså drejet med, da flasken blev drejet i formen.
I de første mange år hed bryggeriet Arbejdernes Bryggeri STJERNEN. Stjernens produktion af mineralvand påbegyndtes i 1911, og blev snart så stor en succes, at det kunne betale sig at få fremstillet en form til maskinblæsning af flasker. Forinden var der dog lavet en anden type mundblæste, - fastblæste - (altså ikke drejede i formen) med teksten "Stjernen" på brystet. - Der er formentlig ikke fremstillet mange eksemplarer af den her viste flaske. Den er da også temmelig sjælden.

8. september 2014

Flaskerne er hhv. ca. 19 og ca. 20 cm. høje (målt uden prop).

Lige et par flasker mere fra den aktuelle forside, inden jeg holder nogle dages pause i skriveriet:
Et par grønne mineralvand(s)flasker, som nok kan få en til at tæmke over, hvad begrebet "flaske-grøn" egentlig dækker over?

Flasken til venstre er beregnet til "crown cork" - som vi i daglig tale blot kader en kapsel - altså som dem, vi kender fra en almindelig øl.
Teksten, som ses i relief, er lidt besynderlig: LØC STØR (står der øverst), MINERALVAND (står der derunder) og nederst: FABRIK. Et eller andet må være gået galt, da flaskens støbejerns-form blev fremstillet (sikkert i udlandet).

På et tidspunkt i begyndelsen af 1900-tallet var der voldsom diskussion blandt mineralvand(s)- fabrikanterne - om hvorvidt det retteligt hed MINERALVAND-FABRIK eller MINERALVANDS-FABRIK. Diskussionen førte ikke til enighed i Foreningen af MIneralvand(uden s)fabrikanter, som den endte med at hedde.

På den anden flaske (og på porcelæns-proppen) står der A. BACH - og på bundens underside står der N SUNDBY.

Altså et par nord-jyske flasker fra henholdsvis Løgstør og Nørre Sundby. Begge flasker er fra lige omkring år 1900.

7. september 2014

Flaskernes højder ligger for begges vedkommende lige omkring de 30 cm. Jeg har flere af begge slags og kan konstatere, at såvel højde som drøjde kan variere.

Dagens billede viser et par af flaskerne fra den aktuelle forside (som også kan ses nederst på denne side). Det er et par brændevins-flasker, som jeg fandt forleden.

Her i landet bruger vi benævnelserne brændevin, akvavit og snaps i flæng. De dækker alle over den destillerede, danske drik, som de fleste nok kender. I udlandet har brændevinen andre navne, men i princippet er det samme drik. Læs evt. hvad "Den store danske" skriver om fænomenet HER.

Flasken til venstre har indeholdt akvavit / brændevin fra DE DANSKE SPRIT FABRIKKER, som der også står på flasken i en bue henover DDSF´s varemærke; et malteser- kors, der blev registreret ved sammenslutningens stiftelse i 1881.

Flasken til højre har formentlig indeholdt den skotske version af brændevin, som vi bedre kender under navnet whisky. Måske importeret på flasken, men nok mere sandsynligt på store tønder og derefter "bouteilleret" ("butæljeret") - altså fyldt på flaske - her i landet.

Begge flasker skønnes at være fra 1800-tallets sidste femtedel.

5. september 2014

Flaskerne er ganske små: hhv. ca. 11 og ca. 12 cm. høje. Blækflasken er den største.

Fra den aktuelle forside-billede ses her 2 flasker, der hører til i den kategori, som jeg kalder flasker til kemisk-tekniske produkter: Medicin, arkana ("mirakel-"medicin"), parfume,kosmetik, personlige plejemidler, blæk, sværte, pudsecreme, syrevækker, smøreolie, olieprøver, sprit, petroleum og gift.

Flasken i baggrunden er fra "fødslen" en ganske almindelig medicinflaske, med slibning i halsen (beregnet til glasprop). Efterfølgende er der malet tekst på - "EDDIKESYRE 50%"), sikkert af en håndværker, som har haft den stående på sin hylde, blandt mange andre. - Grunden til at jeg jeg tog den med hjem for en 5´er er, at den har knækmærke. Det ser man ikke så ofte på denne type flasker.

Den liggende flaske er også ganske almindelig. På skulderen har den teksten RØNNINGs BLÆK. Den er en foræring fra en venlig dame, som har haft den i mange år. Den har en meget fin etiket, som matcher indholdet; RØDT BLÆK - og grunden til at den er fotograferet liggende er, at Rønnings & Gjerløffs Kemiske Fabrik vises på etiketten. Billedet forstørres når du klikker på det.

1. september 2014

Velkommen i september! - Nu har jeg alligevel - stik imod hvad jeg skrev for mindre end 14 dage siden - skiftet forside-billede.
De tre maskin-fremstillede flasker, som jeg har omtalt de sidste par dage, er fjernet - og jeg har istedet suppleret op med flasker, som jeg fandt på en køretur forleden. Alle de viste flasker vil blive omtalt i løbet af den kommende måneds tid.

31. august 2014

Jeg havde troet, at Skadhede-etiketten var ældre end 1940, - men det er altså ikke muligt. Kajerød-etiketten gætter jeg på, er lidt ældre. Måske tager jeg fejl?

En anden grund til at interessere sig for de maskin-fremstillede flasker er, når de har spændende, gamle etiketter på. - Som dem, jeg viser her, fa Skadhedes Fabrikker i Viby (nær Aarhus) og Kajerød Mejeri og Flødefabrik (nær Birkerød).
Skadhedes Fabrikker i Viby blev ejet af Ejner Skadhede (f. 1907 - d. 1993) og Tove Skadhede f. Petersen (f. 1915 - d. 1971). De
grundlagde farve- og lakfabrikken i Åbyhøj i 1937 og flyttede den ca. 1940 til Viby, hvor den - de sidste år dog i Ormslev - var aktiv indtil 1969.
Kajerød Mejeri afventer jeg oplysninger om. Kan dog fortælle, at det var et ganske lille mejeri.
Flasken har på bundens underside bogstaverne "H.G." i relief. De står for Holmegaard Glasværk.

Skadhede-etiketten kunne lige så vel have været anbragt på en mundblæst flaske af dem, der i glasværkernes kataloger kaldtes "sværteflasker". Men "alt kunne bruges" ikke mindst i mangel-tider - f.eks. krigsårene, hvor råmaterialer til fremstilling af nye flasker, var svære at få fat i. Med lidt god vilje anes bogstaverne "H.G. på "Eksport Fløde-flasken. "Eksport Fløde" var en kvalitets-betegnelse og betød ikke nødvendigvis, at fløden fra det pågældende mejeri blev eksporteret.

30. august 2014

Teksten under månedens forside-billede kræver nok en forklaring:
Maskin-blæste flasker er ikke min hoved-interesse, MEN det kan være svært at trække kniv-skarpe grænser, dér hvor nogle ting overlapper hinanden.

I dette tilfælde er det de såkaldte TOLD-KONTROLNUMRE, som tvinger mig ud i at overskride den grænse, jeg tidligere har sat for min interesse.
Læs evt. nærmere oplysninger om told-kontrolnumre i min ORDLISTE, som du finder i menuen til venstre på denne side under "OM.. (forklaringer)".

Og så til et par af de maskin-blæste fra forside-billedet. Først den rødlige, som her er i selskab med en klar, som i fagsproget kaldes hvid:

Kun glasværkerne Kastrup og Holmegaard fremstillede flasker med told-kontrolnumre (tk-nr) - og det stod på fra ca. 1927 til engang i 1960´erne (så vidt vides). Fra Holmegaard kendes kun maskinblæste flasker med tk-nr. - Her er det et par 100 cl. flasker, som iflg. bilag 2 til Toldforvaltnings Register II (så sent som i 1967) betegnes som "Flad, brun cognacflaske". Den er fremstillet i denne ene størrelse til vinfirmaet Vilh. Christiansen - men altså ikke kun i "brun"!
Flaskerne er ca. 22 cm. høje - og ca. 16 cm. på det bredeste sted.

Begge flasker har - som foreskrevet - glasværkets mærke (i dette tilfælde "H.G.") og indholds-volumen (i dette tilfælde "100 cl") nederst på flasken. Kun den "brune" (som nærmest er rød) har vinfirmaets navn stående i relief på bundens underside.

20. august 2014

Månedens forside er - vistnok for første gang - en blanding af mundblæste og maskinblæste flasker. Der bliver lejlighed til at
stifte nærmere bekendtskab med dem - og at få et lille kursus i at se forskel på de mund- og de maskinblæste flasker - her på siden i den kommende tid. - Omkring 1. oktober kommer der
et nyt forside-billede.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

31.08 | 20:57

hej. har lige fundet sådan en flaske i jorden i Nærum, hvad er historien bag denne. er den gammel ? tak på forhånd

...
30.11 | 21:49

Hej Louise
Det lyder spændende! - Har du mulighed for at sende mig et par billeder direkte på min mail: plyng@mail.dk - ?
Venlig hilsen
Poul

...
30.11 | 20:24

Jeg har 2 mørkeblå flasker fra sødring emservand, sødring & Co.
Disse stammer fra min fars virksomhed på Rentemestervej i København, fundet ved udgravning.

...
24.06 | 16:17

Vildt spændende side. Jeg er selv samler, men "kun" de gamle patent-sodavandsflasker. Så jeg kender alt for godt det at blive opslugt af flaskens form farve osv

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE