 |
|
|
 |
|
2010 nr. 25 (30. december 2010)
Så er julen ovre - nytåret står på spring.
Her måtte vi melde afbud til julegæsterne, men har da haft familiebesøg de sidste 3-4 dage. - Og imorgen kommer så nytårsgæsterne, så jeg benytter lige en pause i forberedelserne til at indfri det løfte, jeg gav d. 25. - nemlig lidt flere (og større) billeder samt noget omtale af flasken, som var kulminationen på årets julekalender.
Af dette billede fremgår det, at en langstrakt boble i flasken har udviklet sig til en revne. - Men pyt; det er til at leve med, når det gælder sådan en spændende flaske.
Af dette billede fremgår det, at en langstrakt boble i flasken har udviklet sig til en revne. - Men pyt; det er til at leve med, når det gælder sådan en spændende flaske.
Der har aldrig eksisteret et bryggeri - ejheller en øltapper ved navn Chr. Hjort i Haderslev.
Til gengæld kan man i vejvisere fra 1875, 1895 og 1911 se en Chr. Hjort opført som gjæstgiver - og han har åbenbart fået fremstillet sine egne flasker (har formentlig fået øllet hjem på ankre - eller hjemmefremstillet det selv?).
Flasken er nok fremstillet nærmere 1875 end 1911 (Hjort kan iøvrigt godt have haft "Gjæstgivergaarden" både før og efter de angivne årstal) - og det vil være rimeligt at antage, at den er fremstillet på det nærmeste glasværk. Friedrichsfeld?
Chr. Hjorths Gjæstgivergaard på Nørregade i Haderslev, som det så ud omkring 1895 (efter billede, venligst stillet til rådighed af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune).
Chr. Hjorths Gjæstgivergaard på Nørregade i Haderslev, som det så ud omkring 1895 (efter billede, venligst stillet til rådighed af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune).
Dette og de øvrige billeder af denne flaske kan ses i "fuld-skærm-størrelse" på den side, som hedder "AKTUELLE BILEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
Dette og de øvrige billeder af denne flaske kan ses i "fuld-skærm-størrelse" på den side, som hedder "AKTUELLE BILEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
GLÆDELIG JUL!
Nu troede jeg lige, at jeg var blevet rask. - Det var jeg ikke! Og nu er også fruen blevet ramt af omgangssyge.
Dagens (eller rettere gårsdagens) julekalender-flaskebillede bliver af den grund kun præsenteret med få ord, men vil snarest blive omtalt mere udførligt på denne side.
Seglet på CHR. HJORT-flasken. Hvem Chr. Hjort var? - Det vender jeg tilbage til på denne side.
Seglet på CHR. HJORT-flasken. Hvem Chr. Hjort var? - Det vender jeg tilbage til på denne side.
VEILE MINERALVANDFABRIK
”er grundlagt den 1. Maj 1866 af Peter Bøgh Wulff (f. 1837 i Vejle, d. 1909) og lededes de første Aar af hans Svoger, Janus Krarup (f. 1835) fra Odense, der i denne By havde startet en af Landets første Mineralvandsfabrikker. I 1908 overtoges Virksomheden af Viggo F. Larsen (f. 1875).” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1915).
Hvad der skete med fabrikken efter 1915, har jeg endnu ingen oplysninger om (men de skal nok komme!). KRAK, 1940 omtaler ikke fabrikken, som derfor må formodes at være ophørt.
Proppen på flasken til højre - og måske også bogstaverne "A.S" på flasken - beviser, at fabrikken på et tidspunkt er blevet registreret som aktieselskab.
P.S.
Læg mærke til at selvom flaskerne har nogle skavanker, så kan de godt "fortælle historie"!
Jeg betragter det på samme måde, som arkæologernes interesse for potteskår.
Disse to flasker er begge fra Veile Mineralvandfabrik, der åbenbart havde et træ som logo.
Disse to flasker er begge fra Veile Mineralvandfabrik, der åbenbart havde et træ som logo.
Teksten på propperne passer til relief-teksten på flaskerne. Se nærbilleder af flaskernes tekst i "AKTUELLE BILLEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
Teksten på propperne passer til relief-teksten på flaskerne. Se nærbilleder af flaskernes tekst i "AKTUELLE BILLEDER" under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre.
"Kong Vinter" har blandet sig i min planlægning!
Garagen, som i årevis har fungeret som oplagsplads for mine flasker, medens jeg fik skabt bedre forhold (primært mere plads) i min "flaskehule" - ja, den havde jeg lovet at få tømt inden vinteren kom. - Det havde jeg vist også sidste år. - Og forrige!
Men i år var det godt nok tæt på. - Og SÅ kom vinteren!
I disse dage, hvor nord-østenvinden står lige på med frosten som følgesvend, så har det ikke været muligt at fortsætte eftersøgningen af den forsvundne Angostura-flaske. Derfor må færdiggørelsen af den artikel vente til "bedre tider". Jeg skal nok gøre opmærksom på, når det sker.
I mellemtiden kan jeg da vise nogle af de helt nye "tilflyttere", som har fået "varigt ophold" i min samling. Se billederne herunder.
De viste flasker er begge lidt over 20 cm. høje.
Nyerhvervelsen til højre har teksten "VINAIGRE C. LANGE" i relief, medens eksemplaret til venstre er helt neutral. Den har længe været i min samling. Læg mærke til at der bl.a. står "C. LANGE" på etiketten. Historien om eddikebryggerierne må komme en anden gang.
De viste flasker er begge lidt over 20 cm. høje.
Nyerhvervelsen til højre har teksten "VINAIGRE C. LANGE" i relief, medens eksemplaret til venstre er helt neutral. Den har længe været i min samling. Læg mærke til at der bl.a. står "C. LANGE" på etiketten. Historien om eddikebryggerierne må komme en anden gang.
Denne er lige flyttet ind idag - sammen med flere andre, som ikke er helt så interessante.
Den vil blive omtalt nærmere, når jeg finder ud af mere om den.
13,5 cm. høj - eller lang, skal jeg vel sige, når den ligger ned. Det gør den for at gøre det nemmere at læse teksten: "A. BJØRN-JENSENS LABORATORIUM LØGSTØR". - Så har man set det med!
13,5 cm. høj - eller lang, skal jeg vel sige, når den ligger ned. Det gør den for at gøre det nemmere at læse teksten: "A. BJØRN-JENSENS LABORATORIUM LØGSTØR". - Så har man set det med!
ET PAR SOYA-FLASKER
B. AAGAARD - KOLDING
Børge Pontoppidan Aagaard - født i Kolding, hvor hans far var maler og fotograf - stod i lære som apoteker hos sin fars fætter, apoteker Aagaard i Løve Apoteket i Aarhus, fik en god eksamen i København og kom derefter til apoteket i Stege som kandidat. I 1864 flyttede han til Skive - blev indkaldt til hæren og på vej mod Sønderjylland blev han ved Nørre Snede fanget af prøjserne, som anklagede ham for at være spion. Det lykkedes ham at flygte og at nå hjem til Kolding. Efter krigens afslutning løste Børge Aagaard borgerbrev som materialist i Kolding - og den 7. december samme år åbnede han sin materialhandel i faderes gård på Rendebanen.
Vil du vide mere om dette firma og dets historie, så få fat i Koldingbogen, årgang 1971, og læs om "Livet i den gamle materialhandel" (kan ses i pdf-udgave
her
).
B. AAGAARD KOLDING og E. BLOMBERG KØBENHAVN står der i relief på skulderen af disse to soya-flasker.
B. AAGAARD KOLDING og E. BLOMBERG KØBENHAVN står der i relief på skulderen af disse to soya-flasker.
E. BLOMBERG - KØBENHAVN
Et firmas udviklingshistorie:
Historien siden 1902
Grundlæggeren Carl Eluf Blomberg:
Carl Eluf Blomberg fødes i Sverige den 25. september 1866. Efter nogle få år flytter han til Danmark sammen med sine forældre, og senere starter han som kommis hos købmand A. Hasselbach i Køge.
Carl Eluf skifter karriere et par gange. Blandt andet er han handelsrejsende, før han starter firmaet E. Blomberg & Co. A/S i 1902. På dette tidspunkt er han registreret som grossist og bor på Frederiksberg i København. Detaljerne om den videre historie er sværere at spore. Carl Eluf gifter sig med Alma Lange og i 1912 bliver han dansk statsborger.
Den nuværende ejer Jim Watkins:
Popz Danmark er i dag ejet af amerikaneren Jim Watkins. Det var Jim Watkins, som sidst i 1970'erne opfandt mikrobølge-popcornene i hans daværende firma Golden Valley Microwave Foods.
Jim Watkins lancerede i 1999 mærket Popz Popcorn, hvor han samlede al sin erfaring med hensyn til emballage, produktudvikling og kvalitet. Popz er det hurtigst voksende mærke indenfor popcorn, og sælges i dag i 38 lande over hele verden.
Historien i årstal:
1902 - Firmaet E. Blomberg & Co. A/S grundlægges i København af Carl Eluf Blomberg. På dette tidspunkt handler firmaet med kamilleblomster, amerikansk olie, borsyre, krydderier og bagepulver.
1962 - Firmaet sælges til en dansker, Børge Bødtker, som moderniserer produktionen. Produktionen foregår fire steder på Sjælland.
1971 - Produktionen og administrationen bliver samlet i det nuværende domicil i Slagelse.
1984 - Torben Bødtker overtager firmaet efter sin far.
1989 - Firmaet BEAC Foods AB, Sverige bliver registreret som vores datterselskab E. Blomberg & Co. AB i Sverige.
1999 - Datterselskabet Dansk Detail Salg A/S stiftes sammen med Lyka Snacks A/S. Det er firmaets formål at forestå butiksbearbejdningen i Danmark for ejerne. I 2001 indtræder Finax AB og i 2002 indtræder Arvid Nordquist som partnere.
2001 - United Popcorn Company ApS (UPC) oprettes som datterselskab under E. Blomberg & Co. A/S sammen med amerikaneren Jim Watkins. Det er Jim Watkins, der sidst I 70'erne opfandt mikrobølgepopcorn I USA. UPC producerer i Blomberg's lokaler i Slagelse popcorn for sine 2 ejere, Blomberg samt Watkin's selskab Popz USA LLC.
2003 - Blomberg's Glögg sælges til O. Kavli A/S for at muliggøre en øget fokusering på færre kerneområder.
2003 - Blomberg overtager forhandlingen af Popz Popcorn i hele Skandinavien.
2003 - Blomberg overtager forhandlingen af Capri-Sonne i Danmark.
2004 - E. Blomberg & Co. A/S, United Popcorn Company ApS og Soller ApS lægges sammen til ét selskab, Blomberg & Co. ApS, som er 50:50 ejet af Torben Bødtker og Jim Watkins.
2007 - Torben Bødtker sælger sin halvdel af Blomberg til Jim Watkins' selskab Popz USA LLC, som herefter ejer 100% af Blomberg koncernen.
2008 - Blomberg & Co. ApS skifter navn til Popz Danmark ApS for at synliggøre vores fortsatte fokusering på Popz Popcorn, som det primære kerneområde.
2009 – Finax & Popz Salesforce A/S grundlægges og Dansk Detail Salg A/S nedlægges.
2009 – Blomberg & Co. AB i Sverige skifter også navn og hedder nu Popz Sverige AB.
I dag - Efter godt 100 år er Popz i dag parat til at gå fremtiden i møde med moderne produktionsfaciliteter, gode, velkendte produkter og en fleksibel organisation - og vi har lært en del siden 1902 ...
Kilde:http://www.popz.dk/dk/om_popz/historie.html
Denne type soya-flasker ses oftest med teksten: "C. THYGE LUDVIGSEN & CO" eller "TH. RICH KØBENHAVN" i relief på skulderen.
Denne type soya-flasker ses oftest med teksten: "C. THYGE LUDVIGSEN & CO" eller "TH. RICH KØBENHAVN" i relief på skulderen.
Meget aktuelt i forhold til omtalen d. 27. oktober (2010 nr. 23), så fandt jeg igår en annonce fra Cherly i et ugeblad ("Hjemmet") fra 1916.
Annoncens tekst taler for sig selv. - Er teksten for lille, vil jeg foreslå at du ser annoncen i fuld-skærm udgave i "Aktuelle billeder" i mit "FOTO-GALLERI", som du finder i menuen til venstre på denne side.
Annoncens tekst taler for sig selv. - Er teksten for lille, vil jeg foreslå at du ser annoncen i fuld-skærm udgave i "Aktuelle billeder" i mit "FOTO-GALLERI", som du finder i menuen til venstre på denne side.
Mest interessant er nok det lille udpluk af annoncen, som vises her.
At Cherlys Elixir blev solgt i 3 størrelser emballage, var jeg ikke klar over!
De flasker, jeg har vist, kaldte Cherly åbenbart for "Karafler" - og så har der været en mindre (som bare var en "Flaske") med en volumen på ca. en trediedel af den mindste "Karaffel".
Hvordan mon den lille flaske har set ud? Jeg gætter på at det har været en standardflaske (evt. en flad/oval som dem, der bl.a blugtes til Palmblads Mavebitter og andre tvivlsomme produkter). Hvis nogen ligger inde med en flaske - eller en "Karaffel" med den originale etiket fra Cherly, så hører jeg meget gerne om det!
Gamle annoncer kan være til stor nytte i forsøget på at dokumentere oplysninger om de gamle flasker!
Gamle annoncer kan være til stor nytte i forsøget på at dokumentere oplysninger om de gamle flasker!
2010 nr. 19 (18. oktober)
L. BLOM RIBE
Forleden var jeg så heldig at komme i besiddelse af en flaske, som jeg ikke mindes at have set før.
Flasken er udstyret med en såkaldt "sving-prop" - en slags patentprop af porcelæn, fastgjort med en ståltråds-montering.
Flasken er udstyret med en såkaldt "sving-prop" - en slags patentprop af porcelæn, fastgjort med en ståltråds-montering.
Hvornår sving-proppen på ølflasker er udgået, kan der ikke svares præcist på - slet ikke når vi er i området nær Tyskland. I det øvrige Danmark forsvandt de formentlig omkring år 1890.
Og en ølflaske er der tale om her. - L. Blom omtales som ølhandler i vejviseren 1899 (med en skattepligtig indtægt på 1050,- kr.!). Ligeledes i 1906-1908 på adressen Sønderportsgade 234 (som idag er nr. 39). Også i Kongeriget Danmarks Handels-Kalender for 1908 - 1909 er L. Blom med - men i 1911 er en ølhandler af andet navn rykket ind på adressen. Forståeligt nok, da Ludvig Blom døde d. 29. juli 1907 (det må være lige efter at redaktionen af Handels-Kalender 1908 - 1909 er afsluttet). Blom var født i 1857 - så han kan muligvis have været aktiv ølhandler før han nævnes i vejviseren 1899?
SIDSTE NYT: Allerede ved Folketællingen i 1890 er Ølhandler Ludvig Martin Blom registreret på adressen Sønderportsgade 234 sammen med sin familie.
ENDNU SENERE NYT: Den gode hr. L. Blom står allerede nævnt som ølhandler i Ribe i Skandinavisk Merkantilkalender - Handelskalenderen 1885-1887 (trykt i 1885).
Og absolut sidste nyt (?): Allerede i Provins Vejviseren 1882-83 (trykt i 1882) står "Blom, Ølhandler" i Personal-Register for Ribe.
L. BLOM står der nok så tydeligt -
L. BLOM står der nok så tydeligt -
Tak til det yderst hjælpsomme personale på Ribe Byhistorisk Arkiv, som beredvilligt har suppleret den smule oplysninger, jeg selv kunne finde frem til!
og også RIBE står klart og tydeligt. - Teksten er selvfølgelig præget i formen, selvom det nærmest ser ud som om den er lagt på med en bollesprøjte!
og også RIBE står klart og tydeligt. - Teksten er selvfølgelig præget i formen, selvom det nærmest ser ud som om den er lagt på med en bollesprøjte!
Er der nogen, som ligger inde med yderligere oplysninger, hører jeg selvfølgelig gerne om det!
Proppen er også "udsmykket" - med et noget ubehjælpeligt B.
Proppen er også "udsmykket" - med et noget ubehjælpeligt B.
CHERLY ELIXIR
ENDELIG er jeg igen ved at være ved "mine fulde 4" - og jeg vil følge en venlig læsers opfordring om at fortælle lidt om flasker med relief-påskriften "CHERLY GIGT ELIXIR" og "CHERLY ELIXIR" - se evt. fig. 598 på s. 415 i bogen "Danske flasker" ("Df"), som kan lånes på de fleste biblioteker. Bemærk, at bogen indeholder den fejl, at den omtaler hel- og halvflaskerne som "samme facon - med ligesom fire søjler ...." I virkeligheden har halv-flasken kun tre "søjler" (hvilket iøvrigt også kan ses på bogens foto).
Som det ses på billedet her, varierer farven meget på Cherly-flaskerne - og glaskvaliteteten er gennemgående dårlig, "luset" (mange små luftblærer) og uren.
Som det ses på billedet her, varierer farven meget på Cherly-flaskerne - og glaskvaliteteten er gennemgående dårlig, "luset" (mange små luftblærer) og uren.
Teksten står i felterne lige under flaskernes hals. På helflaskerne står der enten CHERLY ELIXIR eller CHERLY GIGT ELIXIR i et felt og CHERLY KØBENHAVN F i feltet på modstående side. På halvflaskerne er teksterne de samme, men da der kun er tre felter, står CHERLY KØBENHAVN F i feltet lige til venstre for den øvrige tekst.
På disse fire er teksten: CHERLY GIGT ELIXIR og CHERLY KØBENHAVN F. - Bemærk, at man tydeligt ser den tredie "søjle" på halvflaskernes "bagside".
På disse fire er teksten: CHERLY GIGT ELIXIR og CHERLY KØBENHAVN F. - Bemærk, at man tydeligt ser den tredie "søjle" på halvflaskernes "bagside".
1908 er årstallet, som går igen, når man skal finde oplysninger om firmaet bag Cherly-produkterne. I Handels-Avisen, 1908 er der en stor annonce, som omtaler (og selvfølgelig anbefaler) varerne fra FRUGTKONSERVERINGSFABRIKEN "CHERLY" KØBENHAVN F., som har hovedkontor på Mariendalsvej 4. - I Illustreret Familie Journal samme år, findes annoncen, som vises her:
HUSK at billedet kan ses i større udgave på siden, som hedder AKTUELLE BILLEDER under FOTO-GALLERI i menuen til venstre.
HUSK at billedet kan ses i større udgave på siden, som hedder AKTUELLE BILLEDER under FOTO-GALLERI i menuen til venstre.
Om årsagen til at flaskernes tekst er hhv. med og uden ordet "GIGT", kan jeg kun gætte. En mulig forklaring er, at flaskerne med "GIGT" er de ældste - og at fabrikanten (Charles Cherly), så at sige "udvidede produktets helsevirkninger" til også at omfatte andre lidelser. - Ligesom så mange andre elixirer på det tidspunkt, har også Cherlys formentlig i bedste fald været uskadelige! - Et såkaldt Arkanum (eller Arkana-middel), som du kan læse mere om i hjemmesidens ORDLISTE.
Cherly-flaskerne er ikke udpræget sjældne, så der må have været et godt salg - men noget tyder alligevel på, at succesen var kortvarig. Der er ikke megen annonce-aktivitet ud over 1908.
Måske ikke særligt tydeligt (det er svært at fotografere tekst i glasset på så lyse flasker), men her er flasker hhv. med og uden ordet "GIGT".
Måske ikke særligt tydeligt (det er svært at fotografere tekst i glasset på så lyse flasker), men her er flasker hhv. med og uden ordet "GIGT".
HANS JØRGENSEN - KJØBENHAVN
Somme tider kommer nyanskaffelserne i stimer. Det er endelig lykkedes mig at erhverve en brun udgave af whiskyflasken med teksten: "HANS JØRGENSEN - KJØBENHAVN".
Firmaet blev grundlagt af A. Schmidt i 1880 og i 1932 overtaget af den velkendte vinhandel, Vilhelm Christiansen. Hvornår Hans Jørgensen var ejer, står hen i det uvisse, men da flasken både findes med og uden Kastrup Glasværks logo og toldkontrolnummer 12, må firmaet have eksisteret under Hans Jørgensens navn både før og efter 1928 - og det må formodes, at det først ændredes ved Vilh. Christiansens overtagelse i 1932.
At flasken kendes i grøn og i brun, har jeg vidst i nogle år - og en registrering af antallet i diverse private samlinger (ud fra hukommelsen) siger mig at "stillingen er 7-6 til de grønne" - altså temmelig lige! - Men jeg mangler stadig et eksemplar med toldkontrolnummer! - De viste flasker er hhv. 240 og 245 mm høje.
At flasken kendes i grøn og i brun, har jeg vidst i nogle år - og en registrering af antallet i diverse private samlinger (ud fra hukommelsen) siger mig at "stillingen er 7-6 til de grønne" - altså temmelig lige! - Men jeg mangler stadig et eksemplar med toldkontrolnummer! - De viste flasker er hhv. 240 og 245 mm høje.
BLÅ
FLASKER:
Teksten til ugens forsidebillede, som gengives nedenstående, var: "Kunstflasker" fra Aarhus glasværk - eller petroleumsflasker fra Glasværket i Aalborg? - Det er der ikke enighed om blandt eksperterne. Eet er sikkert: Jeg fandt for år tilbage den ene af de her viste flasker med prop i - og da proppen kom af, bredte der sig en tydelig lugt af petroleum!"
Mogens Schlüter skriver i bogen "Danske flasker": "Blåt glas er kun i ringe grad blevet brugt til flasker i Danmark, mens man i andre lande, f.eks. i USA bruger det i stor stil til medicinflasker. Til dette brug kendes blåt også fra Holmegaards prisliste fra 1853 og senere omkring 1900 til flasker til Amyko, en slags mundvand. Fra den tid kendes også en stor lyseblå petroleumsflaske fra Aalborg Glasværk. Siden har blåt i enkelte tilfælde været brugt til medicin- og parfumeflasker. I disse tilfælde har de udelukkende været fremstillet på halvautomatiske maskiner, der kunne arbejde fra en potteovn, og farven er udgået med disse maskiner. Blåt farves med cobolt, der er meget stærkt farvende, og i enkelte tilfælde med kobber, der blev brugt til den såkaldte søblå farve."
Læs om denne "kunst-petroleumsflaske" i "Danske flasker", hvori den omtales som "petroleumsflaske" fra Aalborg, ca. år 1900 på s. 27 og 298 samt i bogen "Aarhus Glasværk", hvori den på s. 58 figurerer som "kunstflaske".
At der er så stor variation i farvemætningen, bestyrker hvad glasmagere på Glasværket i Aalborg iflg. Mogens Schlüter har fortalt - nemlig at "de lyseblå flasker blev fremstillet af det glas, man rensede en blå potte (se ordlisten) med. Kobolt farver så kraftigt, at man måtte lægge hvidt i potten mindst én gang og arbejde det ud som lyseblåt, før potten kunne bruges til hvidt glas." - De mørkeste blå kan således være fra første omgang "rensning" og de lyseste fra den sidste.
Læs om denne "kunst-petroleumsflaske" i "Danske flasker", hvori den omtales som "petroleumsflaske" fra Aalborg, ca. år 1900 på s. 27 og 298 samt i bogen "Aarhus Glasværk", hvori den på s. 58 figurerer som "kunstflaske".
At der er så stor variation i farvemætningen, bestyrker hvad glasmagere på Glasværket i Aalborg iflg. Mogens Schlüter har fortalt - nemlig at "de lyseblå flasker blev fremstillet af det glas, man rensede en blå potte (se ordlisten) med. Kobolt farver så kraftigt, at man måtte lægge hvidt i potten mindst én gang og arbejde det ud som lyseblåt, før potten kunne bruges til hvidt glas." - De mørkeste blå kan således være fra første omgang "rensning" og de lyseste fra den sidste.
At der her i landet ikke skulle være produceret andre mundblæste, blå flasker end de omtalte, vil jeg tillade mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved.
Eksempelvis har firmaet Einar Willumsen forhandlet essenser, ekstrakter, olier og farvestoffer til bl.a. mineralvands- og likørfremstilling i sådanne flasker af materialkammer-typen - endda i meget stort antal - og intet taler imod at flaskerne er dansk producerede.
Til venstre ses 2 material-kammer-flasker med Einar Willumsen-etiketter. Flasken med rektangulært tværsnit har sandsynligvis været anvendt til noget "lugte-godt-vand" ligesom flasken yderst til højre, der har teksten "PARFUMERIE BREINING KØBENHAVN i relief i glasset. Den lille spytteflaske for tuberkulose-patienter er maskinblæst.
Til venstre ses 2 material-kammer-flasker med Einar Willumsen-etiketter. Flasken med rektangulært tværsnit har sandsynligvis været anvendt til noget "lugte-godt-vand" ligesom flasken yderst til højre, der har teksten "PARFUMERIE BREINING KØBENHAVN i relief i glasset. Den lille spytteflaske for tuberkulose-patienter er maskinblæst.
Ølflaske fra ALDERSRO BRYGGERI
Jeg har været så heldig at få den her viste flaske stillet til rådighed for min samling. Det er jeg meget taknemmelig for!
Se evt. billederne i større udgave på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
Flasken, som er blæst i en 2-delt form, er ca. 21,5 cm høj
Flasken, som er blæst i en 2-delt form, er ca. 21,5 cm høj
- og har en bund-diameter på ca. 6 cm.
- og har en bund-diameter på ca. 6 cm.
Tilmed har jeg fået tilladelse til her at referere hvad der står om Aldersro Bryggeri i "Københavnske Fabrikker omkring 1890" - skrevet af Poul Strømstad, 1973:
"I 1856 købte George Owen en grund ved Store Vibenhus. Ejendommen lå langd Jagtvej og strakte sig helt ud til Haraldsgade, næsten til det landsted, Marielyst, som Grundtvig senere indrettede til højskole. George Owen var søn af ejeren af Fredens Mølles Fabrikker, Joseph Owen, der var indvandret fra England i 1814, en vovelig sag så kort efter 1807. På den del af grunden, der lå over mod Marielyst, anlagde han et teglværk, mens han ud til Jagtvej ved Vibenhus Runddel i 1858 opførte et bryggeri, der ligesom teglværket fik navnet Aldersro.
På tegningen ses bryggeriet fra den nuværende Aldersrogade. En del af anlægget eksisterer endnu. Teglværket, der gav navn til Teglværksgade, ophørte kort efter 1900 og blev fjernet.
Bryggeriet var anlagt som bajerskølbryggeri, men da det ikke lykkedes at komme ind på markedet, gik man i 1865 over til også at brygge hvidtøl. Ingen af delene slog rigtigt an, og bryggeriet holdtes kun med besvær i gang. Carlsberg var en hård konkurrent, og i 1884 solgtes Aldersro Bryggeri til Marstrands Bryggerier. Da de forenede bryggerier dannedes i 1890, indgik begge disse bryggerier i selskabet, og de blev nedlagt i 1900."
Tegningen er udført af Christian Tileman-Petersen omkring 1888-90 - da han var 14-16 år gammel. - En del af bygningerne kan stadig ses på Jagtvej som nr. 169B og C - men der er sket mange ændringer siden tegningen blev fremstillet.
Tegningen er udført af Christian Tileman-Petersen omkring 1888-90 - da han var 14-16 år gammel. - En del af bygningerne kan stadig ses på Jagtvej som nr. 169B og C - men der er sket mange ændringer siden tegningen blev fremstillet.
"Hviid flaske"
Denne lille "godbid" fulgte med mig hjem fra en tur i det østlige Jylland forleden.
Bare 163 mm høj og ret tynd i glasset - og "tusse"-gammel!
Lidt research har bestyrket min formodning om at den er gjort på et af de norske glasværker - sandsynligvis medens Norge endnu var dansk, altså før 1814.
En norsk samler-kollega, som har en god bogsamling om norsk flaskeproduktion, skriver såsan om denne flasketype:
"Modellen ble tatt i bruk allerede på Nøstetangen. I Weyses modellbok derfra - handtegnet i årene 1763 - 1774 har den fått nummer 624 og betegnelsen Hviide flasker. Neste produksjonssted var Hurdal og til slutt Gjøvig (1809 - 1843) når det gjelder de gamle hvittglassverkene.
Den er også laget senere på Hadeland - Bouteiller 1867 og Snåsa 1961. Vi kjenner også flaskeformen fra grøntglassverkene.
Som er kuriositet kan jeg nevne at Sverre Braastad fra Gjøvik slo seg ned i Frankrike som konjakkprodusent og flasketypen han brukte til sin daværende Tiffon- konjakk er tydelig inspirert av flaskeformen han kjente fra Gjøvik. Nå er flasken rund og merket har skiftet navn til Braastad. Absolutt drikkendes og er å få om ikke i Danmark, så i hvert fall på båten til Norge.
Hel og pæn - med lidt indvendige belægninger, men hvad kan man også forvente af en flaske som muligvis har lagt mere end 200 år bag sig?
Hel og pæn - med lidt indvendige belægninger, men hvad kan man også forvente af en flaske som muligvis har lagt mere end 200 år bag sig?
Et pænt lille, næsten cirkulært knækmærke - også kaldet "navle" eller anhæftningsmærke. Nederst på flaskens ene side er bogstaverne K, M og S (eller G?) ridset ind i glasset.
Et pænt lille, næsten cirkulært knækmærke - også kaldet "navle" eller anhæftningsmærke. Nederst på flaskens ene side er bogstaverne K, M og S (eller G?) ridset ind i glasset.
Höganäs stentøjs-flaske til blæk fra Alfred Benzon
Den sidste uge af august indbragte nogle få flasker til min samling. Dem vil jeg præsentere her, - men vil da også lige fortælle at jeg fortsat arbejder med oprydning i mine udhuse og undervejs har frasorteret flasker med toldkontrolnummer. I de mørke timer har jeg så registreret dem i et skema, som jeg fremstillede for meget længe siden. Nu mangler jeg blot at registrere nogle få af mine egne mundblæste flasker med toldkontrolnummer - og derefter er jeg klar til at modtage hjælp fra alle, som vil bidrage med oplysnin-ger, der kan føre til en mere korrekt fortegnelse, end den eksiste-rende (på længere sigt med mulighed for at åbne billeder).
Her nogle billeder af mine sidst tilkomne flasker - den første plukket ned fra hylden på et loppemarked, da jeg mente at det måtte være en blækflaske, fremstillet på svenske HÖGANÄS. Det passede godt nok, men den var mere interessant end som så:
Stentøjsflaske - ca. 22 cm. høj og et bund-tværmål på godt 9 cm. - Helt klart en blækflaske.
- HUSK at dette og de øvrige, aktuelle billeder kan ses i større udgave på "AKTUELLE BILLEDER", som du finder under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre på denne side.
Stentøjsflaske - ca. 22 cm. høj og et bund-tværmål på godt 9 cm. - Helt klart en blækflaske.
- HUSK at dette og de øvrige, aktuelle billeder kan ses i større udgave på "AKTUELLE BILLEDER", som du finder under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre på denne side.
Varemærket på flasken - dannet af bogstaverne AB med Æskulap-slangen krybende op ad A´et - så jeg først, da jeg havde flasken i hånden. Et bevis for at flasken er fremstillet til firmaet Alfred Benzon, som blev oprettet i 1849.
Firmaet forhandlede såvel apotekervarer, som alle mulige andre ting, sådan som datidens material-handeler jo gjorde.
Læs evt. mere om Alfred Benzon i jubilæumsbogen fra 1949, som kan lånes på biblioteket. Det er fornøjelig læsning, hvis man er lidt historisk interesseret.
På bunden står der 750, som ifølge Weimarks bog om Höganäs betyder produktionsår 1896-97. I samme bog står der også at signaturen GJ står for drejeren Gustaf Johnn, som var ansat fra 1850 og levede til 1901. HÖGANÄS er Sveriges mest kendte keramiske virksomhed.
På bunden står der 750, som ifølge Weimarks bog om Höganäs betyder produktionsår 1896-97. I samme bog står der også at signaturen GJ står for drejeren Gustaf Johnn, som var ansat fra 1850 og levede til 1901. HÖGANÄS er Sveriges mest kendte keramiske virksomhed.
Dunk af lertøj til rom fra Vilh. Christiansen
En anden, ny-tilkommet flaske er den, længst til venstre på dette billede. Jeg havde et par tilsvarende i forvejen, men synes det er interessant, at forskellene i højde, drøjde og farve er så markant.
Vinfirmaet, VILH. CHRISTIANSEN, som har sit navn stemplet i alle tre flasker, accepterede åbenbart store udsving fra leverandøren - hvem det så kan være? Det var ihvertfald ikke et glasværk!
GUAVA RHUM LIKØR står der på flaskerne - eller dunkene. - Styrken fremgår ikke, men prisen for den midterste (som forøvrigt er uåbnet) var kr. 4,75
GUAVA RHUM LIKØR står der på flaskerne - eller dunkene. - Styrken fremgår ikke, men prisen for den midterste (som forøvrigt er uåbnet) var kr. 4,75
THOMAS´ WINE
For godt og vel et år siden - nærmere betegnet d. 7. juli 2009 - viste jeg et billede af en flaske Thomas´ Wine her på siden. Billedet er nu forsvundet, men jeg var nok også lidt sparsom med omtale af flasken, så her kommer både billeder og oplysninger til erstatning for dem, der er forsvundet:
THOMAS´ WINE - sådan står der på flaskerne. Se evt. større udgave af billederne på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (du finder den i "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
THOMAS´ WINE - sådan står der på flaskerne. Se evt. større udgave af billederne på siden, som hedder "AKTUELLE BILLEDER" (du finder den i "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre).
Sidste år skrev jeg, at Thomas´ Wine blev forhandlet af The Continental Bodega Company; - men hvordan kunne jeg nu vide det! Det står jo ikke i tilgængelige bøger eller på Internettet (men det kommer det til!).
Næh... - men det står på en etiket, på en flaske i min samling!
Her er flasken med etiketten.
Her er flasken med etiketten.
Sådan ser det ud på flasken
Sådan ser det ud på flasken
- og sådan ser det ud på etiketten. Ingen tvivl om at de er identiske!
- og sådan ser det ud på etiketten. Ingen tvivl om at de er identiske!
At etiketten fremgår det, at Thomas´ Wine var en druevin, tilsat kinin - "og som sådan et sundt og naturligt styrkemiddel."
Nederst på etiketten er så beviset på sammenhængen mellem Thomas´ Wine og The Continental Bodega Company.
Her er venstre side af etikettens nederste del, som opremser alle vinens gode egenskaber.
Her er venstre side af etikettens nederste del, som opremser alle vinens gode egenskaber.
The Continental Bodega Company blev etableret i 1879 og blev A/S i 1920. Direktøren hed iøvrigt fra 1921 til ihvertfald 1950 Christian Thomas.
I en annonce i vejviseren for 1893 står der: "Ældste Firma på Continentet med 50 Filialer med egen Styrelse."
Samlere med samme interesse som mig, ser ofte flasker med navnet "BODEGA" - eller "ESPANA BODEGA" i relief. De kommer alle fra samme firma, der havde spanske og portugisiske vine som speciale.
På højre halvdel af etikettens nederste del fortsættes anprisningerne.
På højre halvdel af etikettens nederste del fortsættes anprisningerne.
Kugleflaske fra Varde
Den engelske ingeniør, Hiram Codd (som også var sodavandsfabrikant), fik i 1872 patent på en flaske, som blev fyldt under tryk, hvilket skubbede en glaskugle mod en gummipakning, der var anbragt i en rigle i flaskens hals, hvilket skabte den helt tætte lukning.
I 1873 gik han i partnerskab med en anden sodavandsfabrikant, Richard Barrett, hvilket ansporede Codd til at forbedre sin opfindelse. Flasketypen vandt hurtigt udbredelse og var på markedet i mange - fortrinsvis engelsksprogede - lande i omkring 60 år.
Du kan læse mere på denne side fra Wikipedia, (
KLIK
), som fortæller om kugleflaskens opfinder, Hiram Codd.
Kugleflasker blev også forsøgt på det danske marked. Den vistnok eneste kendte med dansk tekst (jeg har hørt, at der skal findes to - men aldrig set den anden!) er den fra FABRIKEN VESTJYLLAND i VARDE. - Hvor mange eksemplarer, der findes af denne? Jeg ved det ikke - men vel nok 15-25 stk. i private samlinger
Kugleflasker blev også forsøgt på det danske marked. Den vistnok eneste kendte med dansk tekst (jeg har hørt, at der skal findes to - men aldrig set den anden!) er den fra FABRIKEN VESTJYLLAND i VARDE. - Hvor mange eksemplarer, der findes af denne? Jeg ved det ikke - men vel nok 15-25 stk. i private samlinger
Fabrikken Vestjylland blev i 1899 anmeldt til Handels- registeret af brygger Conrad Erhard Storm, som i forvejen drev bryggeri i Søndergade i Varde.
Virksomheden lukkede i 1929 - afmeldt i Handelsregisteret i 1930.
På mit eksemplar står VARDE helt nede på flaskens "hæl" - eller "base". Sådan er det ikke på alle.
På mit eksemplar står VARDE helt nede på flaskens "hæl" - eller "base". Sådan er det ikke på alle.
Når flasken var fyldt - som sagt, under tryk og iøvrigt med bunden opad - så blev glaskuglen trykket mod gummipakningen, som var anbragt i den rigle i, som tydeligt ses i flaskens mundstykke på dette billede.
For at åbne flasken, behøvedes en speciel åbner - skal vi kalde den en "kugleflaske-åbner"? På engelsk hedder den en Codd Bottle Opener - se sådan én
HER.
Mon der et eller andet sted findes sådan én med indskriften: Fabriken Vestjylland Varde? Det vil jeg da rigtig gerne høre om!
Tappen på åbneren pressede man mod kuglen, så den istedet for at lukke op mod gummipakningen, smuttede op i det indvendige "spor" - to paralelle, skrå indsnævringer i halsen. Den vandrette forsnævring længere nede på på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Tappen på åbneren pressede man mod kuglen, så den istedet for at lukke op mod gummipakningen, smuttede op i det indvendige "spor" - to paralelle, skrå indsnævringer i halsen. Den vandrette forsnævring længere nede på på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Om flasken fra Varde er fremstillet på et dansk glasværk, vides (endnu) ikke. - Men i Illustreret Tidende kunne man d. 7. maj 1876 se denne annonce:
Mineralvandet
i Olsens Patentflasker kan holde sig aareviis, thi Kuglen er ikke porøs som Korkproppen, og istedetfor at Kulsyren trykker en Korkprop udad og slipper ud, trykker den Glaskuglen i Patentflaskerne meer og meer fast og tæt. Patentflaskerne ere dobbelt saa tykke og stærke som andre og ere alle prøvede med 6 Atmosphæres Tryk forinden de udsælges fra Kastrup Glasoplag i Kjøbenhavn.
Forsnævringen på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Forsnævringen på halsen forhindrede kuglen i at falde til bunds.
Når noget af "gassen" var "gået af ballonen", kunne man hælde - men kun når man huskede at vende flasken rigtigt - så kuglen blev holdt tilbage af det indvendige "spor".
Når noget af "gassen" var "gået af ballonen", kunne man hælde - men kun når man huskede at vende flasken rigtigt - så kuglen blev holdt tilbage af det indvendige "spor".
- Ellers var der bare LUKKET!
- Ellers var der bare LUKKET!
Det er måske lidt flovt - men jeg kan nu alligevel ikke lade være at fortælle det:
Jeg har gjort et fund! - På mit eget matrikelnummer!
Igår skulle der ryddes op i mit kombinerede brænde-, redskabs- og cykelskur - det tidligere hønsehus, som i de senere år også har rummet de flasker, som ikke hører hjemme i min samling. - Det har længe stået som lidt af et mareridt at skulle igang med projektet, men min nye cykel og den endnu nyere plæneklipper SKAL der altså være plads til! - Så "på med vanten" - eller arbejdshandskerne!
Normalt belønnes den slags arbejde udelukkende med det endelige resultat, men jeg fik da noget af en tillægs-gevinst, da denne flaske dukkede op under udtyndingsarbejdet i 20-30 store kasser med tomme flasker:
Dette er en hel-flaske - den rummer 3/4 liter og er ca. 290 mm høj.
L. N. MATTEI - BASTIA (CORSE) står der lige under flaskens skulder.
På selve skulderen står der: VIN DU CAP CORSE AU QUINQUINA - og bogstaverne vender modsat af den anden tekst, således at man faktisk kan læse ordene, når man ser flasken forfra medens den ligger i vinreolen. - Smart!
Dette er en hel-flaske - den rummer 3/4 liter og er ca. 290 mm høj.
L. N. MATTEI - BASTIA (CORSE) står der lige under flaskens skulder.
På selve skulderen står der: VIN DU CAP CORSE AU QUINQUINA - og bogstaverne vender modsat af den anden tekst, således at man faktisk kan læse ordene, når man ser flasken forfra medens den ligger i vinreolen. - Smart!
Nu kunne man jo fristes til at tro, at sådan en flaske kommer fra det store udland, - men sådan er det nu nok ikke.
Min første af den type flasker - en brun i halv-størrelse, uden etiket - byttede jeg mig til for en del år siden. Kort tid efter fandt jeg et par grønne, maskinblæste med Kastrup Glasværks bomærke i relief - et godt signal om at produktet kunne være solgt her i landet. Det blev bekræftet, da jeg nogle år senere stødte på denne flaske i en privat samling:
Halv-flaske - altså 3/8 liter. Den er ca. 230 mm høj og så er den rød! Eller "ildfarvet"!
Halv-flaske - altså 3/8 liter. Den er ca. 230 mm høj og så er den rød! Eller "ildfarvet"!
Af etiketterne fremgår det, at der er tale om en "Apéritif & Tonique", eneimportøren var det velkendte vinfirma, Vilh. Christiansen, og prisen var kr. 3,65
Ikke et ord om "slagkraften", men toldbanderolen siger: "Hed-Vin - udenlandsk - her aftappet" - Og det sidste er vigtigt, for det indikerer, at flasken er fremstillet her i landet.
Told-banderolen - et godt bevis-materiale.
Told-banderolen - et godt bevis-materiale.
Min samling rummer nu 5 forskellige, mundblæste flasker (og to maskinblæste) fra L. N. Mattei.
Læs evt. mere om firmaet på denne side: KLIK. Siden er på fransk og Googles oversættelse er, som sådan nogle nu engang er (kan være meget underholdende!).
Min lille samling af mundblæste Mattei-flasker.
Den store, røde (længst til venstre) indeholder iflg. etiketten RAFFINERET LAMPEOLIE. Genbrug er ikke noget nyt fænomen!
Min lille samling af mundblæste Mattei-flasker.
Den store, røde (længst til venstre) indeholder iflg. etiketten RAFFINERET LAMPEOLIE. Genbrug er ikke noget nyt fænomen!
KÆMPE eddikeflaske (den fra mit præsentations-foto)
NU ER DET VIST PÅ TIDE at præsentere den store flaske, som jeg har i favnen på billedet til højre! - Den er ikke mindre end 70 cm. høj og vejer imponerende 5 kilo og 58 gram - vel at mærke uden indhold! Etiketten viser at den engang har indeholdt ORLEANS EDDIKE (fra Svendborg Eddikefabriker) - hvis den da ikke bare har været en tom udstillingsflaske? - Jeg købte flasken i en antikvitsbutik i København for mange år siden - til en pris, som jeg også gerne havde betalt idag!
Historien om en "løg-flaske"
For nylig var jeg en tur i det østlige Jylland, da jeg blev ringet op på min mobiltelefon. Det var en smal vej, jeg kørte på, så jeg valgte at holde ind i en indkørsel til en rigtig gammel bondegård og holde dér, medens jeg snakkede. - I løbet af samtalen bemærkede jeg i bakspejlet, at en gammel kone (på Sjælland ville det nok hedde en ældre dame) kiggede omkring hushjørnet og straks forsvandt igen.
Da min samtale var slut, gik jeg til døren og bankede på. Konen lukkede op, og jeg forklarede hvorfor jeg havde holdt ind og at hun ikke behøvede frygte et evt. hjemmerøveri fra min side. - Vi faldt i snak og jeg fik undervejs spurgt hende om det kunne tænkes, at hun havde nogle gamle flasker liggende et sted.
Da hun havde grublet lidt, svarede hun - med sin udprægede østjyske accent: "Jow .... jeg har da vist jen herude (jeg var da blevet budt ind i køkkenet og hun vendte sig mod det tilstødende spisekammer) - men den er møj gammel! - Nok fra 1700-tallet!
For mit indre blik så jeg en flaske fra omkring 1930 - sådan plejer det at være - men da hun kom tilbage med dén, som jeg viser her, så kunne jeg kun give hende ret.
Mange års stegeos fra køkkenet havde fæstnet sig godt, så medens konen skyllede den under svagt rindende, koldt vand (der var ikke andet!), fortalte hun mig at flasken havde gået i arv i hendes svigerfamilie gennem generationer. - "Og der står skam nøj på den", sagde hun, medens hun gnubbede med en slunken karklud. - Og ganske rigtigt! Efter nogen tids gnubben, kom de frem - bogstaverne: M S S og så et bogstav mere, som formentlig også er et S. Sikkert initialer (f.eks.: Mads Sørens Søn - og det sidste bogstav forkortelsen for et stednavn). Slægten, som ejede flasken, boede på Samsø.
"Den må du såmænd gerne ha´", sagde den venlige kone. Men jeg insisterede nu på at betale noget for den - og det fik jeg lov til. Ikke meget - "du ka´ sikkert få møj mer for den anner steder", som hun sagde.
Men den skal nu ikke sælges.
Ikke fordi jeg samler på dén type flasker, men fordi den har en historie! - At den også har været slået i stykker og er limet, - det må jeg leve med. Heller ikke i Østjylland vokser træerne ind i himlen!
"Og den rigtig go´ til lidt tørrede blomster", som hun sagde; konen på gården.
Flasken er ca. 18,5 cm. høj og omkring 15 cm. på det bredeste sted.
Flasken er ca. 18,5 cm. høj og omkring 15 cm. på det bredeste sted.
Skriften på flasken.
Skriften på flasken.
NÅR JEG FOTOGRAFERER FLASKER - (og lidt om BELMINCO)
Når jeg fotograferer flasker, foregår det som regel indendørs med flaskerne stående eller liggende på et under- og baggrundsbelyst fotobord og med hjælp af en såkaldt slaveblitz.
Forleden var det endelig vejr til udendørs fotografering - vindstille og tilpas lidt solskin. Min udendørs baggrund er et kasseret filmlærred, ophængt under den overdækkede terrasse (der samtidig fungerer som overdække for tørresnore).
Mit indendørs fotobord har sin begrænsning i baggrundens højde, så de store flasker har jeg kun mulighed for at fotografere udendørs. Og hvor ofte er det nu lige, der er vindstille i det vestligste Jylland - og samtidig tørvejr og uden direkte sol?
Så NU skulle der altså tages billeder!
Det blev til billeder af de store eddikeflasker, som er vist nedenfor (se 12. juli) og så til denne:
En såkaldt demijean (udtales demi-sjang) - der er ca. 46 cm. høj, 34 cm. på den bredeste bredde og 25 cm. på den smalleste bredde. 
En såkaldt demijean (udtales demi-sjang) - der er ca. 46 cm. høj, 34 cm. på den bredeste bredde og 25 cm. på den smalleste bredde.
Ja, - det lyder måske lidt kryptisk med 2 bredder, men forklaringen er selvfølgelig, at flasken har et ovalt tværsnit - og formentlig er magen til fig. 146 i bogen: Danske flasker (s. 194 og 195).
Det ses tydeligt, at flasken er blæst i en tredelt form (form med kappe). Se evt. fig. 33b på s. 48 i Df. 
Ja, - det lyder måske lidt kryptisk med 2 bredder, men forklaringen er selvfølgelig, at flasken har et ovalt tværsnit - og formentlig er magen til fig. 146 i bogen: Danske flasker (s. 194 og 195).
Det ses tydeligt, at flasken er blæst i en tredelt form (form med kappe). Se evt. fig. 33b på s. 48 i Df.
På dette billede kan man (forhåbentlig) rigtigt se, hvordan denne 4315 gram tunge (og dengang ca. 1200 grader varme) flaske har fået monteret en klat varmt glas dér, hvor glaspusteren har brækket den af sin pibe. Derefter blev glasklatten, formet med en mundstykkesaks. Havde mundstykkesaksen haft en anden profil, harve mundstykket følgeligt have set anderledes ud.
På dette billede kan man (forhåbentlig) rigtigt se, hvordan denne 4315 gram tunge (og dengang ca. 1200 grader varme) flaske har fået monteret en klat varmt glas dér, hvor glaspusteren har brækket den af sin pibe. Derefter blev glasklatten, formet med en mundstykkesaks. Havde mundstykkesaksen haft en anden profil, harve mundstykket følgeligt have set anderledes ud.
Da jeg for en del år siden fik den første af denne flasketype, var den indflettet i pilevidjer, som jeg skånselsløst fjernede for at se "vidunderet". Jeg havde nok forventet et knækmærke på bunden - men nej! I stedet kunne jeg skimte bogstaver i svagt relief, men var ikke i stand til at tyde, hvad der stod.
Senere har jeg set yderligere 4-5 eksemplarer - alle ligeledes med utydelige, kun svagt ophøjede bogstaver.
Da jeg for en del år siden fik den første af denne flasketype, var den indflettet i pilevidjer, som jeg skånselsløst fjernede for at se "vidunderet". Jeg havde nok forventet et knækmærke på bunden - men nej! I stedet kunne jeg skimte bogstaver i svagt relief, men var ikke i stand til at tyde, hvad der stod.
Senere har jeg set yderligere 4-5 eksemplarer - alle ligeledes med utydelige, kun svagt ophøjede bogstaver.
ENDELIG! - I efteråret 2009 lykkedes det at finde et eksemplar, som er fremstillet medens formen var ren - og bogstaverne stod helt tydeligt: B E L M I N C O - som det endnu ikke er lykkedes mig at finde noget om.
Måske et belgisk mineral???-compagni?
Når jeg engang finder svaret, vil det blive bragt her på siden!
ENDELIG! - I efteråret 2009 lykkedes det at finde et eksemplar, som er fremstillet medens formen var ren - og bogstaverne stod helt tydeligt: B E L M I N C O - som det endnu ikke er lykkedes mig at finde noget om.
Måske et belgisk mineral???-compagni?
Når jeg engang finder svaret, vil det blive bragt her på siden!
V. SPIES - KJØBENHAVN
- sådan står der på disse 2 flasker, som er hhv. 79 og 119 mm. høje.
Hvad der har været i dem, står hen i det uvisse - men noget kemi af en slags, må det være. Firmaet kender jeg kun fra vejvisere og handelskalendere, hvor det står opført som Vilh. Spies, Kjøbmagergade 48 (Kemisk Fabrik) i 1908.
Begge flasker bærer tydeligt præg af at være jordfund. Men jeg er nu glad for dem alligevel!
TILFØJELSE d. 18. juli 2010:
I Kongeriget Danmarks Handels-Kalender 1891-93 står der: ”C M Rasmussen & Spies, Kjøbmagerg. 47, V L Spies”.
Noget tyder altså på at Vilh. Spies er blevet ene-ejer af firmaet efter ca. 1893. Uoverensstemmelsen mellem gadenumrene (hhv. 47 og 48) kan skyldes omlægning af nummersystemet.
CREDO WINE - fra FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI
Det sker ikke så ofte, at min samling bliver tilført en ny, gammel flaske - men forleden blev samlingen beriget med den her viste "Bodega-flaske" (se ORDLISTE) fra FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI, som der står i relief på flaskens bryst. På flaskens modstående side står der: CREDO WINE. - "Credo" er latin og betyder: "Jeg tror". Dette kan have flere betydninger, men det er da nærliggende at antage, at sådanne flasker har indeholdt altervin.
Frederiksberg Vin Kompagni blev oprettet d. 1. januar 1905 af vinhandler Rasmus Hansen.
Frederiksberg Vin Kompagni blev oprettet d. 1. januar 1905 af vinhandler Rasmus Hansen.
"FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI" på flaskens bryst.
"FREDERIKSBERG VIN KOMPAGNI" på flaskens bryst.
"CREDO WINE" på flaskens hæl.
"CREDO WINE" på flaskens hæl.
STORE EDDIKEFLASKER
I bogen: "Danske flasker - Fra Renæssancen til vore dage" (s. 284 og 285) står der at de store, grønne, mundblæste eddikeflasker sikkert er fremstillet på Kastrup eller Hellerup Glasværk "af storglasmageren, der arbejdede ved siden af Owens-maskinen."
Der kendes 3 udgaver med relief i glasset: HEIDELBERG LAGER EDDIKE, SVENDBORG EDDIKEFABRIKER og den (efter min mening) flotteste: DE JYDSKE EDDIKEBRYGGERIER / SLOTS-EDDIKE / RANDERS. Desuden findes der en neutral flaske i samme størrelse og facon.
Flaskernes alder kan der kun gættes om - men de er formentlig fra engang i 1930´erne. Eddike blev brugt til rigtig mange ting (bl.a. syltning og som skyllemiddel til tøj) og der var store husholdninger både i byen og på landet.
Her kommer flere billeder af de store flasker:
De 4 kendte typer af store eddikeflasker. De tre med relief-tekst og en helt neutral. Alle er omkring ½ meter høje og rummer ca. 5 liter.
De 4 kendte typer af store eddikeflasker. De tre med relief-tekst og en helt neutral. Alle er omkring ½ meter høje og rummer ca. 5 liter.
2 Heidelberg Eddike - læg mærke til at firmaets logo (den trivelige og den slunkne agurk) også står i relief i glasset.
2 Heidelberg Eddike - læg mærke til at firmaets logo (den trivelige og den slunkne agurk) også står i relief i glasset.
Her ses logoet lidt tydeligere - og samtidig vises etiketten fra flasken til venstre, der tydeligt vidner om at genbrug ikke er et nyt fænomen.
Her ses logoet lidt tydeligere - og samtidig vises etiketten fra flasken til venstre, der tydeligt vidner om at genbrug ikke er et nyt fænomen.
2 fra Svendborg Eddikefabriker. Den venstre med rest af etiket.
2 fra Svendborg Eddikefabriker. Den venstre med rest af etiket.
2 SLOTS-EDDIKE fra De Jydske Eddikebryggerier, Randers.
Læg mærke til, at eddikke bliver brygget (som øl), medens mineralvand (sodavand) bliver fabrikeret og brændevin bliver brændt. Vin bliver slet og ret fremstillet.
2 SLOTS-EDDIKE fra De Jydske Eddikebryggerier, Randers.
Læg mærke til, at eddikke bliver brygget (som øl), medens mineralvand (sodavand) bliver fabrikeret og brændevin bliver brændt. Vin bliver slet og ret fremstillet.
OSKAR DAVIDSEN og TOLD-KONTROLNUMRE
Igen er der gået alt for lang tid siden sidste opdatering - UNDSKYLD!
Somme tider byder livet på andet end gode flaske-oplevelser og somme tider er det så vigtige ting, at selv hjemmeside-opdateringer er mindre væsentlige. - Sådan har det været - og sådan vil det også kunne blive fremover. Men jeg skal bestræbe mig på i det mindste at skifte forside-billedet og lade lidt tekst følge med, så ofte som det lader sig gøre.
Det aktuelle billede af de 5 flasker fra A/S Oskar Davidsen & Co. viser de hidtil kendte flasker fra dette firma.
Firmaet blev oprettet af Oskar Davidsen i 1888 og blev omdannet til aktieselskab i 1928.
Told-kontrolnumre blev indført i henhold til Toldloven af 1924 og på listen her kan du finde de viste flaskers anvendelse.
Fem flotte flasker med Oskar Davidsens varemærke, Kastrup Glasværks varemærke, indholdsvolumen og told-kontrolnummer.
Fem flotte flasker med Oskar Davidsens varemærke, Kastrup Glasværks varemærke, indholdsvolumen og told-kontrolnummer.
VIDEO om FLASKER MED BÅNDSEGL FRA P. F. HEERING
Go´daw igen! Nu fik jeg da skiftet forside-billedet.
Tiden er gået rigtig godt med så meget andet end gamle flasker. - Men der er noget på vej! Et nyt menu-punkt er tilføjet under "FOTO-GALLERI" - nemlig "VIDEOGRAFEN", som i første omgang kommer til at indeholde en stribe billeder og tekst om det gode, gamle firma, P. F. HEERINGs flasker med båndsegl.
Der sker ikke noget ved at "smug-kigge" på siden. Det sker, at jeg har lagt en foreløbig version ind som test. Link til testsiden: her!
Du er velkommen til at sende kommentarer og forslag (som jeg selvfølgelig ikke vil garantere, at jeg følger). Send via siden, som hedder "SERIØS KONTAKT". - På forhånd TAK!
Tre af de flasker, som bliver omtalt i videoen.
Tre af de flasker, som bliver omtalt i videoen.
|
|
 |
|
|
|