SIDSTE NYT! - 2014/3

På Svanholm-sifonerne ses 2 såkaldte "jøde-stjerner" (Heyman var jøde). Den ene stjerne er placeret ovenfor den ovale, ætsede "etiket" og den anden indeni selve "etikettens" øverste halvdel.
I begge stjerner ses et bogstav. - I De forenede Bryggeriers jubilæumsskrift er der (på side 41) vist det varemærke, som ses herover.

Før i tiden var det ganske almindeligt (guderne - eller Dansk Sprognævn - må vide hvorfor!) at skrive J istedet for I. - Tænk blot på I. C. Jacobsen, Carlsbergs stifter, Jacob Christian Jacobsen. - På samme måde i dette tilfælde: Isaac Wulff Heyman = J. W. H.

MEN - på min flaske står der I W H i den øverste stjerne, medens det ser ud som om, der står J W H i den nederste.

På Næstved Museums eksemplar står der I W H på begge. MÅSKE er det bare ætsningen, det er gået galt med på min flaske? - Jeg hører gerne fra andre ejere af Svanholm-sifoner!

Nu må det være på tide at fortælle noget om denne flaske - og vise den lidt tydeligere:

Den ligner til forveksling en sifon, - altså en af dem, som var meget brugt til mineralvand i årene omkring 1900 til op i 1930´erne. - Det endte den da også med at blive .... - eller det kunne den have endt med at blive!
Historien om sifonerne fra Bryggeriet Svanholm - som lå på Frederiksberg - kan man læse i De forenede Bryggeriers jubilæumsbog fra 1916.
Teksten er noget uklar, men det fremgår at bryggeriet blev grundlagt i 1853 af Isaac Wulff Heyman og hans far, Wulff Philip Heyman, som trak sig ud af firmaet i 1857. Isaac W. Heyman døde i 1884, hvorefter hans søn, brygger Frederik Heyman købte bryggeriet.
I 1891 indgik Svanholm i De forenede Bryggerier, men forinden havde Frederik flyttet den tidligere øl-aftapningsanstalt "Extra" fra Gyldenløvesgade til en ejendom på Vodroffsvej, hvor han forsøgte sig med at tappe øl på sifons. Det blev - af ukendte årsager - en bragende fiasko, - men de mange, dyre sifoner skulle da ikke gå til spilde, så Frederik oprettede i forbindelse med aftapnings-anstalten, Mineralvandsfabrikken Extra.

Som det ses, står der SIFONBEER på den ætsede etiket. Denne flasker er derfor en af de få, som er bevaret med den oprindelige tekst. De øvrige, som altså blev brugt til mineralvand fra fabrikken "Extra", fik slebet ordene "SIFONBEER" og "PATENT" bort.

I bogen "Danske flasker" kan der læses en noget anden udlægning af teksten fra DfS´s jubilæumsbog - både ved fig. 153 (som er netop den flaske, som jeg viser her) og ved fig. 230, som er et eksemplar med bortslebet tekst.

Min konklussion er, at enten har disse sifoner været fremstillet før I. W. Heymans død i 1884 - eller sønnen, Frederik, har fortsat virksomheden med sin fars varemærke. - Det kan ihvertfald IKKE være Isaac, der i 1886 anlagde Mineralvandsfabrikken "Extra" (som der står i "Danske flasker") - eftersom han døde i 1884.

Også denne flaske kan ses på både oktober og novembers forside-billede. Det er en ret almindelig såkaldt "bocksbeutel", som betyder gedebukke-pung - og ligheden med sådan en er da også stor.
Denne flasketype kendes helt tilbage fra 1600-tallet i den del af Tyskland, som hedder Franken. Her anvendtes den til en meget fin dessertvin, kaldet steinwein. Her i landet kendes den fra langt nede i 1800-tallet - og var meget populær i begyndelsen af 1900-tallet, hvor denne flaske da også har været i brug.
De mest almindelige bocksbeutler er rød-brune og har hank, de grønne uden hank er de mest usædvanlige. Man ser ofte denne type flasker udsmykket med besætninger af tin og forsynet med prop, som ligeledes er smykket med tin - ofte i 1920´er-stilen, kaldet skønvirke.
Denne flaskes ydre ser "hamret" ud - ligesom fine, hamrede sølvsmede-arbejder - og ordet har da også været brugt om flasker, selvom dette udseende er fremkommet på helt anden måde, nemlig ved at den varme, flydende glasmasse blev blæst i en kold form.

Denne flaske er ca. 19,5 cm. høj.

Denne flaske er med på forside-billedet i både oktober og her i november. Det er en "ganske almindelig" medicin-flaske, - som dog adskiller sig fra de fleste ved at have "GR" (altså forkortelsen for gram) stående efter tallet (i dette tilfælde 400) på bundens underside. - Faktisk kan jeg ikke mindes at have set det på danske medicin-flasker, - hvorimod det er ganske almindeligt på svenske.

Som det ses, står der også A B C, - hvilket angiver at flasken har tilhørt (og altså indeholdt medicin fra) firmaet Arbo-Bähr & Co. På andre af firmaets flasker står der A. B. & Co.

Flasken til venstre har irelief ordene: CITO og NYBORG samt motivet, Nyborg Slot. Flasken til højre har et ordene SKANDSENSKILDE og EBELTOFT.

Det lykkedes mig ikke at nå at omtale alle flasker på oktobers forside-billede. Derfor går de ikke-viste flasker igen på denne måneds forside-billede - og vises sammen med de få ny-tilkomne flasker.
Jeg begynder derfor idag med at præsentere nogle af de flasker, som jeg ikke nåede i oktober:

Disse to patentprop-flasker har det tilfælles, at jeg ikke har ret mange oplysninger om de to virksomheder, som har anvendt dem. Det vil jeg forsøge at råde bod på - og hvis det lykkes, så opdaterer jeg her og giver besked, når det er gjort.

At de er fotograferet på denne lidt utraditionelle måde, skyldes mit ønske om at vise såvel propperne samt så meget af tekst og motiv, som muligt.

Tønde-flasken er ca. 33 cm. høj og flasken længst til højre, ca. 32 cm. høj.

Tre hvide / halv-hvide flasker fra det aktuelle forside-billede (se det evt. nederst på denne side).

Længst til venstre en neutral såkaldt "pragtflaske" - eller "figurflaske" - i form af 4 tønder, som er stablet ovenpå hinanden. Denne adskiller sig fra dem, jeg hidtil har set, ved at den hælder meget - altså er tom og skæv, - kan man vel sige? Sådanne tønde-flasker findes også med indslibning til en glasprop, som også er formet som en tønde.

Du kan se flere figur- og pragtflasker i hele juli måned på den side, som hedder "SIDSTE NYT!!! - 2011" (gå direkte til siden: klik HER).

Den midterste flaske er af ukendt oprindelse - og er måske snarere en form for karaffel? Den har en stor sand-navle (se evt. i ORDLISTEN under "OM.. (forklaringer)" i menuen til venstre her på siden

Flasken længst til højre er ligeledes en neutral pragt-flaske - altså en særlig udsmykket flaske uden nogen som helst mærkninger. Den adskiller sig fra de fleste andre, jeg har set af denne slags, ved at være svagt grønlig - og ikke grålig.

Her er de fire grønne mineralvands-flasker fra det aktuelle forside-billede.

Fra venstre er det:

1: Patentprop-flaske med teksten: ACTIEN-BRAUEREI-GES. APENRADE. Typen kaldes "skulder-flaske" fordi den har skuldre - i modsætning til de øvrige, som kaldes "slank model".
Bryggeriet blev grundlagt i 1880 og fabrikerede mineralvand fra ca. 1890 (kilde: Poul Tullberg, "Dansk Bryggerifortegnelse").
2: En helt neutral af den type, som var almindelige op til ca. 1915 - og findes i mange grønne nuancer. Den slags tog man ikke så tungt, - så begrebet "flaske-grøn" kan passe på så at sige enhver grøn nuance.
3: Med teksten INGVARD BACH på brystet og med mundstykke til metal-kapsel (såkaldt "crown-cork").
Om Ingvard Bachs mineralvands-fabrik:Fabrikken blev grundlagt i 1882 af en svoger til Ingvard Bach. Da svogeren døde i 1887 købte Bach Fabrikken af sin søster. Virksomheden blev flyttet til Vestregrave 11, hvor den var frem til lukningen i 1969. Frem til sidst i 1930`erne var Ingvard Bach også manden bag en likør med navnet "Godt humør". (Kilde: KLIK)
4: Neutral flaske (altså uden tekst eller andre kendetegn) af samme type som foregående. Mineralvands-flasker til crown-cork kom iflg. bogen "Danske flasker" på det danske marked omkring 1915.

Den højeste flaske er ca. 20,5 cm. - og den laveste ca. 12,5 cm.

For nylig kom jeg hjem fra Sjælland med 14 kapers-glas. Heraf var de 3 fremstillet på maskine - og ud af de sidste 11 var disse 7 ikke i forvejen repræsenteret i min samling.
Det var rent held, for jeg må nok indrømme, at kapers-glas har jeg ikke interesseret mig særligt for - og var derfor ikke helt klar over, hvad jeg havde stående.
Ifølge bogen "Danske flasker" findes der 4 former af kapers-glas: svejfede, cylindriske, otte-kantede og kegle-formede. Alle typer findes i flere størrelser og farver.

Men hvad var - eller er - kapers igrunden?

I denne bog:

"ALMINDELIGT VARELEXIKON,

indeholdende i alfabetisk Form

en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter,
en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensætning og Anvendelse,
Oplysninger angaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger,
Forsendelsesmaader osv. osv.

Under Medvirkning af ansete Fagmænd

udarbeidet

med særligt Hensyn til nordiske Forhold

af

J. HJORTH,
Toldinspecteur i Kjøbenhavn, R. af D."

fra 1883, gives en længere forklaring - næsten en hel side, tæt beskrevet med små typer. Meget interessant, hvis man "er til den slags" (og dét er jeg!). - Den korte udgave er, at kapers er de grønne blomsterknopper fra kapers-busken, nedsyltede i en lage af eddike og salt. De fleste - og bedste - kapers kom fra Frankrig. Det gør de sikkert stadig.

Oktober måneds forside-billede viser en del af de flasker, som er blevet føjet til min samling i løbet af den sidste måneds-tid.
Nogle af dem kommer på hylderne i min "flaske-hule", som jeg også kalder for mit "flaske-miniseum". Der er faktisk kun plads til een besøgende af gangen, så det er kun virkeligt interesserede, som får adgang. Til gengæld får vedkommende fuld opmærksomhed fra guiden - mig. - Alle andre må "nøjes" med den digitale adgang. Derfor bestræber jeg mig på at gøre min hjemmeside så alsidig og "let fordøjelig", som muligt.

Forside-flaskerne vil blive beskrevet - og i de fleste tilfælde sat ind i en større sammenhæng - i løbet af oktober.